11. At gå på to ben
11. At gå på to ben
11. At gå på to ben
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
150 Personlighedens Almene Grundlag I<br />
Den centrale tanke i den objektive psykologi frem<strong>gå</strong>r af svarene <strong>på</strong> det<br />
spørgsmål, som Setcherrov stiller med skriftet Hvem skal undersøge psykologiens<br />
problemer og hvorledes? fra 1870 (tre år før Wundts Grundzage der physiologischen<br />
Psychologie ). Svarene er, at fysiologien skal studere psykologiens problemer,<br />
og at det er ensbetydende med at studere reflekserne.<br />
Dette er naturligvis den mekaniske materialismes opfattelse, og følgende citat<br />
fra Setcherrov er ikke fri for at lede tanken hen <strong>på</strong> LaMettries opfattelse i<br />
L'Homme machine: "All the endless diversity of the external manifestations of<br />
the activity of the brain can be finally regarded as one phenomenon - tbat of<br />
muscular movement. Be it a child laughing at the sight of <strong>to</strong>ys, or Garibaldi<br />
smiling when he is persecuted for his excessive love for his fatherland; a girl<br />
trembling at the first thougbt of love, o r New<strong>to</strong>n enunciating universallaws and<br />
writing them on paper ... everywhere the final manifestations is muscular movement.111<br />
Her må vi imidlertid ikke glemme, at den mekaniske materialisme<br />
var grundlaget for datidens mest progressive videnskabelige bestræbelse. Ud<br />
fra derme synsvinkel havde fysiologerne åbnet vejen for konkrete, empiriske og<br />
eksperimentelle undersøgelser af menneskelige processer, der gav enormt betydningsfulde<br />
videnskabelige resultater. Undersøgelser som Setchenov havde<br />
sin egen andel i.<br />
De fires pagt<br />
Fysiologiens knæsættelse af den videnskabelige materialismes pnnc1pper<br />
(omend i mekaniscismens tegn), der skulle få afgørende betydning for skabelsen<br />
af den videnskabelige psykologi, kan iøvrigt føres tilbage til en sammensværgelse!<br />
Den moderne fysiologis fader var tyskeren Johannes Muller. Muller kunne<br />
imidlertid ikke vriste sig fri af den romantiske naturopfattelse (den vi ser<br />
udtrykt bos Ørsted) og lagde særlige psykiske kræfter ind i nerveprocessen (de<br />
specifikke sanseenergier, som de blev kaldt), hvilket gav hans fysiologi en<br />
mærkbar vitalistisk karakter. Som reaktion herimod indgik fire af hans elever i<br />
1845 en pagt, hvori de tilsvor hinanden aldrig at give køb <strong>på</strong> den sandhed, at<br />
"ingen andre kræfter er virksomme i organismen end de almindelige fysisk-kemiske".<br />
Allerede <strong>to</strong> år efter gav pagten sig udslag i det første uvurderlige videnskabelige<br />
resultat. Nemlig i formuleringen af den termodynamiske grundsætning<br />
om energiens konstans. Opdageren af denne fysiske lov var den unge von<br />
Helmholtz. Han var <strong>på</strong> daværende tidspunkt i den prøjsiske hær 2 , men blev<br />
senere professor i Berlin og kom til at spille en enorm rolle for udviklingen af<br />
den naturwissenschaftliche psykologi. Også hans tre medsammensvorne fik<br />
imidlertid særdeles s<strong>to</strong>r betydning for psykologien. Såvel Ernst Briieke, der som<br />
professor i Wien øvede en afgørende indflydelse <strong>på</strong> den unge Freud, Dubois-