11. At gå på to ben

More documents

Recommendations

Info

152 Personlighedens Almene Grundlag I og først sent (og nærmest tilfældigt) med opdagelsen af den betingede refleks kom ind på psykologiens område, så var Bekbterev fra begyndelsen af fysiologpsykolog i den naturvidenskabelige psykologis tradition. Han havde studeret både hos Charcot og hos Wundt, og den sidste havde øvet stor indflydelse på ham. At han så afviste de klart metafysiske overtoner hos Wundt, skyldtes formentlig at han også havde studeret hos Dubois-Reymond og dermed var blevet indviet i de sammensvornespagt fra 1845. Bredden i Bekbterevs psykologi fremgår af titlen på det tidskrift, som han stiftede ved århundredeskiftet: Review af Psychiatry, Neuropathology, and Experimental Psychology, (det er første gang betegnelsen eksperimentalpsykologi dukker op i titlen på et tidskrift). Dette leder tanken hen på Charcot og Salpetriere-skolen. Og dermed på den tidlige socialpsykologi. Det var da også dette klassiske spektrum, som Bekhterev studerede. Men hele tiden som refleksologi i den materialistiske tradition fra Setchenov. Hans socialpsykologi fra 1921 bar f.eks. titlenKollektiv Refleksologi! Den russiske psykologi, som den udvikles af Setchenov, Bekbterev og (selvfølgelig) mange andre, er fuldt på højde med den samtidige psykologiske udvikling i Tyskland, Frankrig, England og USA. Når vi er langt dårligere bekendt med den russiske end med de øvrige, så skyldtes det ikke først og fremmest sprogbarrieren men den anden barriere, som skilte Rusland fra den øvrige industrialiserede verden, da den gennemgående vestlige politik efter den socialistiske revolution i oktober i 1917 var at isolere den unge sovjetstat i enhver henseende. Russisk psykologi blev på den måde gjort til 'en by i Rusland'. Psykologien og den dialektiske fordring Nu blev sovjetisk psykologi imidlertid i een henseende også 'en by i Rusland'. Den fik nemlig stillet en opgave, som ingen anden vestlig psykologi stod overfor. Den skulle nemlig ikke blot forstå psyken. Den skulle forstå den rigtigt! Det vil sige i overensstemmelse med marxismens dialektisk-materialistiske filosofi, som havde vist sin overlegenhed i praksis ved at være ideologisk og teoretisk fundament for den sejrrige socialistiske revolution. Nu er det ikke sådan, at vestlig psykologi ikke er filosofisk og ideologisk dikteret. Det er den i allerhøjeste grad, hvad vi allerede har set. Endda med filosofiske anskuelser (stof- og formlæren), der virkeligt er den dialektisk-materialistiske indsigt underlegne. Men i Vesten havde man fået de filosofiske anskuelser ind med modermælken og betragtede dem som selvfølgelige, hvis man overhovedet var i stand til at bemærke dem. I Sovjetunionen blev man åbenlyst konfronteret med den dialektisk-materialistiske filosofi, som det man nu videnskabeligt skulle leve op til. Videnskabens udvikling var nemlig uhyre vigtig, hvis man skulle konsolidere socialismen. Såvel praktisk i produktionen og samfundets nyorganisering, som politisk-ideologisk i kampen mod socialismens fjender.
At gå på to ben !53 Nu var det ikke sådan, at videnskabsmændene lod sig intimidere af det kommunistiske partis paroler om socialistisk contra borgerlig videnskab og følgagtigt fulgte den filosofiske linie mod bedre vidende. (Selv om der selvfølgelig også var eksempler på det.) Hvad vi allerede har set, var de sovjetiske videnskabsmænd også udmærket i stand til at se. Nemlig at den dialektiske materialisme på papiret er en rigtigere og mere omfattende og sammenhængende opfattelse af verden end de filosofiske anskuelser, som den ophæver. Og derfor også et vigtigt mål for den videnskabelige erkendelse at stræbe efter. Problemet var et ganske andet. Nemlig hvordan man får flyttet de gode principper fra papiret over i den videnskabelige genstandsverden? I særdeleshed når papiret først og fremmest bestod i ufærdige og ufuldkomne skitser fra Engels' hånd, der bestemt ikke kunne kaldes praktiske anvisninger. (Udover at det selvfølgelig ville være latterligt at tro, at Engels - hans brillante indsigt ufortalt - skulle kunne vise videnskaberne den konkrete vej til deres genstande. Han ville selv have korset sig ved tanken.) Forsøget på at løse denne opgave kommer i afgørende grad til at præge den russiske/sovjetiske psykologis udvikling efter 1917. Den sovjetiske psykologis historie er historien om de sovjetiske psykologers forsøg på at mestre den marxistisk-leninistiske metodologi, som den russiske psykolog Tcplov siger. Umiddelbart forekom man godt rustet til opgaven med den objektive psykologi og refleksologien, der i modsætning til megen borgerlig psykologi i Vesten var benhård materialistisk og ikke tillod subjektivt idealistiske svinkeærinder nogen plads. Hvortil kom, at den havde det nye styres tillid, fordi den i kampen mod tsardømmet havde demonstreret sin progressivitet og humanisme. Bekhterev, der ikke havde svært ved at genkende den dialektiske materialisme i sit eget arbejde, lagde for med Psykologi, Refleksologi og Marxisme i 1925. Hvad Bekhterev ikke selv kunne se, var der imidlertid andre, der kunne. Nemlig at en psykologi, der afviser bevidsthedsfænomnerne en ægte plads og derfor afskaffer psykologi som videnskab til fordel for refleksologi, ikke er ganske forenelig med en filosofi i hvilken, den menneskelige bevidsthed spiller en afgørende (men ikke uafhængig eller enerådende) rolle. En ting er at gøre op med den subjektive idealisme, noget ganske andet er at fjerne det subjektive fra det videnskabelige landkort. lhvertfald vandt forsvarerne af det subjektive (og dermed psykologien) den store debat om bevidsthedens betydning, der fandt sted i Sovjetunionen i tyverne. De havde også Lenin på deres side. Det var altså ikke nok, at den nye psykologi var materialistisk. Den måtte være materialistisk på andet end en mekanisk måde. Det vil sige! at den måtte være dialektisk. Den første, der systematisk forsøgte sig med den dialektiske psykologi, var K.N. Kornilov, der fastholdt, at det dialektiske princip netop kunne ses i psykologien, "where there are no objects, but only processes, where everything is dynamic and timely, where there is nothing that is static" 3 • (Hvilket ikke er så
Page 1 and 2: 8. Klaus & Buhr, op.cit., l, s. 84.
Page 3: At g& p& to ben 151 Reymond, der bl
Page 12: 160 Personlighedens Almene Grnndlag

11. At gå på to ben

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?