11. At gå på to ben

More documents

Recommendations

Info

150 Personlighedens Almene Grundlag I Den centrale tanke i den objektive psykologi fremgår af svarene på det spørgsmål, som Setcherrov stiller med skriftet Hvem skal undersøge psykologiens problemer og hvorledes? fra 1870 (tre år før Wundts Grundzage der physiologischen Psychologie ). Svarene er, at fysiologien skal studere psykologiens problemer, og at det er ensbetydende med at studere reflekserne. Dette er naturligvis den mekaniske materialismes opfattelse, og følgende citat fra Setcherrov er ikke fri for at lede tanken hen på LaMettries opfattelse i L'Homme machine: "All the endless diversity of the external manifestations of the activity of the brain can be finally regarded as one phenomenon - tbat of muscular movement. Be it a child laughing at the sight of toys, or Garibaldi smiling when he is persecuted for his excessive love for his fatherland; a girl trembling at the first thougbt of love, o r Newton enunciating universallaws and writing them on paper ... everywhere the final manifestations is muscular movement.111 Her må vi imidlertid ikke glemme, at den mekaniske materialisme var grundlaget for datidens mest progressive videnskabelige bestræbelse. Ud fra derme synsvinkel havde fysiologerne åbnet vejen for konkrete, empiriske og eksperimentelle undersøgelser af menneskelige processer, der gav enormt betydningsfulde videnskabelige resultater. Undersøgelser som Setchenov havde sin egen andel i. De fires pagt Fysiologiens knæsættelse af den videnskabelige materialismes pnnc1pper (omend i mekaniscismens tegn), der skulle få afgørende betydning for skabelsen af den videnskabelige psykologi, kan iøvrigt føres tilbage til en sammensværgelse! Den moderne fysiologis fader var tyskeren Johannes Muller. Muller kunne imidlertid ikke vriste sig fri af den romantiske naturopfattelse (den vi ser udtrykt bos Ørsted) og lagde særlige psykiske kræfter ind i nerveprocessen (de specifikke sanseenergier, som de blev kaldt), hvilket gav hans fysiologi en mærkbar vitalistisk karakter. Som reaktion herimod indgik fire af hans elever i 1845 en pagt, hvori de tilsvor hinanden aldrig at give køb på den sandhed, at "ingen andre kræfter er virksomme i organismen end de almindelige fysisk-kemiske". Allerede to år efter gav pagten sig udslag i det første uvurderlige videnskabelige resultat. Nemlig i formuleringen af den termodynamiske grundsætning om energiens konstans. Opdageren af denne fysiske lov var den unge von Helmholtz. Han var på daværende tidspunkt i den prøjsiske hær 2 , men blev senere professor i Berlin og kom til at spille en enorm rolle for udviklingen af den naturwissenschaftliche psykologi. Også hans tre medsammensvorne fik imidlertid særdeles stor betydning for psykologien. Såvel Ernst Briieke, der som professor i Wien øvede en afgørende indflydelse på den unge Freud, Dubois-
At g& p& to ben 151 Reymond, der blev professor i Berlin, og Carl Ludwig, der blev professor i Leipzig. Grunden til at nævne denne historie her er, at Setchenov efter at have studeret hos Claude Bernard i Paris studerede hos Carl Ludwig og blev hans nære ven. Bag formuleringen af den objektive psykologi kan vi derfor godt tillade os at se de fire sammensvornes grundsætning, at der i organismen ikke virker andre kræfter end dem, som naturvidenskaben kender og kan undersøge. Uden løvrigt at underkende de psykiske udtryks rigdom, som vi ser dem i barnets smil og den unge piges forelskelse, så er det nerve- og muskelsystemets fysisk-kemiske processer, der er grundlaget for det psykiske, og ikke mystiske og uforklarlige spiritualistiske kræfter. Verden er tilgængelig for den videnskabelige undersøgelse og dermed for den menneskelige fornuft. Oplysningstidens sidste bastion Her må vi ikke glemme, at denne offensive og optimistiske videnskabelige holdning ikke kan isoleres til det akademiske. Den rummer en verdensanskuelse, nemlig den der kendetegner oplysningstiden, hvor den materialistiske filosofi og videnskab var et af borgerskabets allervigtigste ideologiske våben i kampen mod feudalvældet og dets kirke. I den forstand rummer den klassiske (mekaniske eller borgerlige) materialisme et progressivt ideal, som f.eks. endnu genlyder i den amerikanske behaviorisme og pædagogik. Nemlig borgerklassen fremskridtstro og humanisme, når den optræder som en kæmpende progressiv kraft. Det vil sige, når den kæmper mod feudale forhold, som den gjorde op til 1789 og 1848. Hvis det er den borgerlige revolution, der afslutter oplysningstiden, så kan man faktisk sige, at for de russiske intellektuelle på Setcherrovs tid, der var oplysningstiden på ingen måde forbi. Rusland var nemlig det eneste land i Vesten, der endnu havde sin borgerlige revolution til gode. Den kom først i februar 1917. Når Setcherrov i ovenstående citat henviser til netop Garibaldi og Newton, er det således næppe tilfældigt. Måske kan det forekomme lidt altmodisch, men at der er oplysningstid over Setcherrovs videnskabelige tænkning, betyder ikke, at den er tilbagestående. Tværtimod må man sige, at i Setcherrovs objektive psykologi, der er materialistisk funderet på den sensoriske fysiologis og evolutionslærens grund og forstår psyken som en miljødetermineret association af reflekser, der når den klassiske materialisme sit absolutte højdepunkt. Det tiltaler derfor ens historiske sans, at det netop var i oplysningstidens fødeland, Frankrig, at Setcherrovs objektive psykologi vandt indflydelse uden for Rusland. Den franske materialismes psykologer genkendte Setchenov som en af deres egne. Det, som Setcherrov havde startet, blev fulgt op af to andre russiske fysiologer, LP. Pavlov og V.M Bekhterev. Mens Pavlov ført og fremmest var fysiolog
Page 1: 8. Klaus & Buhr, op.cit., l, s. 84.
Page 5: At gå på to ben !53 Nu var det ik
Page 12: 160 Personlighedens Almene Grnndlag

11. At gå på to ben

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?