Inspiration til planlægning i kystnærhedszonen - Naturstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

INSPIRATION TIL PL ANL ÆGNING I KYSTNÆRHEDSZONEN – EKSEMPELSAMLING Der kan placeres golfbaner i kyst- nærhedszonen, hvis de ikke forringer oplevelsen af kystlandskabet, og de bør som hovedregel placeres bynært. Inden for kystnærhedszonen kan der ikke etableres nye overnatningsfaciliteter i forbindelse med golfbaner, med- DEN GODE TURISTSTRATEGI 46 Miljøministeriet – By- og Landskabsstyrelsen mindre det sker i tilknytning til eksisterende bymæssig bebyggelse eller større ferie- og fritidsbebyggelse. Mulighederne for at skabe synergieffekt med eksisterende feriecentre bør vurderes. UDVIKLINGEN Vurdering af turistudviklingen generelt og i lokalområdet. Indikatorer kan være besøgstal, indtjening og antal overnatninger fordelt på anlægstyper. BEHOV INDSATSER LOKALISERING AKTØRER Forventninger til behov inden for brancher/anlægstyper Valg af strategiske indsatsområder f.eks. temaer, koncepter eller geografiske egne - evt. synergi af ”fyrtårne” Principper for lokalisering af forskellige typer anlæg, evt. stillingtagen til konkrete nyanlæg, udvidelser af eksist. anlæg Handlingsplan mellem turismens aktører, bl.a. turistorganisationer, lokale kultur- og turisterhverv, foreninger og kommunen. Baneanlægget skal ved sin udformning tilpasses den naturligt forekommende landskabstype og områdets natur og terræn. Eksisterende bebyggelse bør genanvendes. Golfbaner bør betragtes som en ny landskabstype, som skal indrettes således, at der er offentlig adgang og mulighed for flersidig arealanvendelse af arealerne. Se vejledning om lokalisering af golfbaner, 2005. Feriecentre, feriehoteller og lign. Disse anlæg varierer i størrelse og koncept, men omfatter typisk overnatnings enheder og servicebygninger, samt udearealer til aktiviteter. Feriebyer og hotelkomplekser med et etageareal på mere end 50.000 m2 er obligatorisk VVM-pligtige, jf. VVM-bekendtgørelsens bilag 1, mens anlæg under grænseværdien kan være VVMpligtige, hvis de vil medføre en væsentlig påvirkning af miljøet. Mange eksisterende feriehoteller ligger ved kysterne og sikrer en naturlig offentlig adgang til kysterne. Det er ofte problematisk, at disse anlæg privateres, da det vil medføre tab af overnatningskapacitet og vil kunne medføre forringelse af offentlighedens adgangs- og opholdsmuligheder langs kysten. Oplevelsesanlæg Bestemmelsen i PL § 5 b, stk. 1, nr. 4, omfatter især større aktivitets- og oplevelsesanlæg. Det kan fx være sommerlande eller oplevelsesparker. Disse anlæg betjenes normalt af et meget stort turistop land, der forudsætter en nøje vurdering af behov og placering, og kræver desuden ofte særlig fokus på at sikre landskabelig indpasning.
Lystbådehavne Bestemmelsen omfatter egentlige havneanlæg, og ikke små anløbsbroer eller lignende, der ofte historisk er etableret med henblik på fiskeri. Nye lystbådehavne skal sikre hensynet til det åbne kystlandskab, og lokaliseres så de ikke opsplitter ubebyggede kyststrækninger. Ved planlægning til lystbådehavne bør der tages hensyn til kapaciteten i de nærmeste lystbådehavne og mulighederne for at udnytte arealer i de eksisterende trafikhavne. Etablering af lystbådehavne forudsætter en nøje vurdering af strømningsog sejladsforhold, som varetages af Kystdirektoratet som myndighed over søterritoriet. Da lystbådehavne ofte placeres bynært er det særligt vigtigt at sikre of- TURISTPOLITISKE OVERVEJELSER Bornholms Turismestrategi, 2006. Se strategi. fentlighedens adgang til og langs kysten, ligesom mulighederne for synergieffekter med andre tilknyttede anvendelser bør vurderes. Turiststrategier Det er en forudsætning for lokalisering af nye turistanlæg og ændring af eksisterende, at kommunerne i forbindelse med kommuneplanlægningen udarbejder en samlet turismeplanlægning - en turiststrategi, som udmøntes i den fysiske planlægning, og som indeholder sammenhængende turistpolitiske overvejelser. Strategien skal bygge på vurderinger af de turistmæssige udviklingsmuligheder, herunder hvordan nye anlæg, eksisterende ferie- og fritidsanlæg og omdannelse af eksisterende kan indgå Eksempel på strategisk fokusering på kundesegmenter i turismen med henblik på indkredsning af særlige potentialer. Bornholm har i forhold til andre destinationer et diversificeret turismeprodukt med en jævn fordeling af segmenterne. Udgangspunktet for strategien, der er udarbejdet af en række aktører for Men turismen på Bornholm er stagneret. Det skyldes, at antallet af overnatninger er vækstforum, er en stagnerende faldet, først og turisme. fremmest fordi Antallet turisterne opholder af overnatninger sig kortere og kortere 40 tid og på om- Bornholm. Antallet af besøgende er dog steget og den enkelte rejsende bruger også flere penge sætningen på Bornholm har været faldende, selvom antal besøgende er ste- end tidligere. Det har bare ikke været nok til at opveje tabet af overnatninger. Der skal get samtidig med et større altså forbrug to ting til for pr. at vende rejsende. udviklingen: Udfordringen Flere besøgende og så skal har de bruge derfor flere penge. været at tilskynde de besøgende til flere overnatninger og større forbrug i lyset af færgernes kapacitetsgrænse Udfordringen er derfor i højsæsonen. dobbelt stor, når væksten i antallet af besøgende, som Bornholm BORNHOLM I/S EN TURISMESTRATEGI Samarbejde er nemmere, når man har et fælles grundlag har oplevet i kølvandet på hurtigfærgen Villum Clausen, nu er aftaget. Færgekapaciteten er fuldt udnyttet i højsæsonen og hæmmer dermed en vækst i antallet af besøgende. UDVIKLINGEN I OG SAMMENHÆNGEN MELLEM ANTALLET AF BESØGENDE, REGISTREREDE OVERNATNINGER OG OPHOLDSLÆNGDEN PÅ BORNHOLM 140 120 100 80 60 40 20 - 2000 2001 2002 2003 2004 2005 Index, besøgende Index, registrerede overnatninger Index, opholdslængde Kilder: Danmarks Statistik, CRT Survey of Visitors, TØBBE (VisitDenmark) BILAG BORNHOLMS TURISMES KUNDER Danskere på hotel Tyskere i feriehus Danskere i feriehus Tyskere på hotel BILAG 3939 Danskere på feriecenter Danskere på camping Svenskere på hotel INSPIRATION i samspil med eksisterende bysamfund og ferie- og fritidsbebyggelse, så områdets attraktionsværdi øges. Den gode turiststrategi tager udgangspunkt i en vurdering af, hvordan turismen har udviklet sig i turistoplandet, eventuelt i sammenhæng med udviklingen i regionen eller på landsplan. Indikatorer på udviklingen kan være statistiske opgørelser over besøgstal for større turistattraktioner, indtjeningen i turisterhvervet og antallet af overnatninger fordelt på anlægstyper. I vurderingen kan ligeledes indgå eventuelle udviklingstendenser i turismen. Over tid kan typisk spores ændringer i turisternes præferencer og efterspørgsel eller eventuelt nationalitet eller samfundsgruppe. Baseret på overnatningsomsætningen er Bornholms turismes syv største kundesegmenter: KUNDESEGMENT OMSÆTNING HOVEDKARAKTERISTIKA (mio. dkk/andel i %) 81 (både ferie- og forretningsrejsende)/ 26% 53/17% 35/11% 33/11% 32/10% 16/5% 15/5% Par Gennemsnitsalder, voksne 55 år 4 dage på Bornholm Mange på busrejse Både par og familier Gennemsnitsalder, voksne 48 år 12 dage på Bornholm De mest cyklende De mest utilfredse Par, familier og venner Gennemsnitsalder, voksne 50 år 10 dage på Bornholm Besøger mange attraktioner Par Gennemsnitsalder, voksne 57 år 8 dage på Bornholm Mange på busrejse Elsker NaturBornholm De mest utilfredse Par og børnefamilier Gennemsnitsalder, voksne 49 år Besøger mange attraktioner De mest tilfredse Børnefamilier Gennemsnitsalder, voksne 46 år 11 dage på Bornholm Elsker Joboland Par og venner Gennemsnitsalder voksne 55 år 4 dage på Bornholm Golfer, shopper og spiser mest Kilde: Strategisk analyse - beskrivelse af interne og eksterne forhold i Bornholms turisme i dag CRT 2006. Miljøministeriet – By- og Landskabsstyrelsen 47
Page 1 and 2: Inspiration til planlægning i kyst
Page 3 and 4: Inspiration til planlægning i kyst
Page 5 and 6: Forord Når jeg en solskinsdag med
Page 7 and 8: Indledning Hovedparten af Danmarks
Page 9 and 10: Den kulturhistoriske arv - Kysterne
Page 11 and 12: Kystreguleringens historie Beskytte
Page 13 and 14: Begrænsning til det nødvendige I
Page 15 and 16: Strandbeskyttelseszone (300 m) gels
Page 17 and 18: Naturklagenævnet har udtalt, at de
Page 19 and 20: pisk er mere sårbart jo tættere p
Page 21 and 22: hængig af kystnærhed. Derfor afh
Page 23 and 24: 2 B Y E N S S T O R E B I L L E D E
Page 25 and 26: Landsbyen i det flade kystlandskab
Page 27 and 28: Den større by i fjordlandskabet UD
Page 29 and 30: egørelse | Kommuneplantillæg 41 1
Page 31 and 32: nområde 10 Kalvehave 126 EKSEMPEL
Page 33 and 34: imidlertid op til erhvervsområde m
Page 35 and 36: Ved udlægget til erhvervsområde r
Page 37 and 38: f Design City Kolding Øst - set fr
Page 39 and 40: der indgår i produktionen), herund
Page 41 and 42: Randers Kommune lægger endvidere v
Page 43 and 44: teller og feriecentre er opført la
Page 45: ng rd- itylemover i ed berne 000 m
Page 49 and 50: turismen bebyggelser. Turiststrateg
Page 51 and 52: Ferieby ved klintkysten Kystlandska
Page 53 and 54: Forholdet til kysten den Lokalplano
Page 55 and 56: STEDER/ATTRAKTIONER SOM TURISTERNE
Page 57 and 58: Den turistpolitiske baggrund udspri
Page 59 and 60: gangspunkt i et turist-image, der e
Page 61 and 62: På den baggrund ønsker Bornholms
Page 63 and 64: Miljøministeriet - By- og Landskab

Inspiration til planlægning i kystnærhedszonen - Naturstyrelsen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?