Inspiration til planlægning i kystnærhedszonen - Naturstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

INSPIRATION TIL PL ANL ÆGNING I KYSTNÆRHEDSZONEN – EKSEMPELSAMLING De danske kyster Kysternes betydning og regulering i historisk perspektiv Den geologiske arv - Kystlandskabet i historisk perspektiv Kystnærhedszonen omfatter meget varierede kystlandskaber med store naturværdier. Danmarks kyster er kendetegnet ved en stor mangfoldighed af kysttyper, og flere kyststrækninger er enestående i international sammenhæng. Her findes store naturværdier, og de åbne kystlandskaber udgør en særlig dansk kvalitet af national interesse. Kystlinjens længde på over 7300 km er en af de længste i verden i forhold til landets areal. Kysten er under stadig forandring som følge af havets kræfter. Omskifteligheden skyldes, at de danske kysters bestanddele hovedsagelig er lettere materialer som ler, sand og grus. Eneste undtagelse er de nordøstlige kyster på Bornholm, der består af modstandsdygtigt granit og gnejs. Hovedparten af det danske landskab er formet under påvirkning af de seneste istider. Isen satte sine tydelige spor med bl.a. morænelandskaber, tunneldale (gletsjerdale) og dødisområder, men også islinjen gennem den midtjys ke slette er tydelig. Granitkys terne på Bornholm er dog endnu ældre end de seneste istider. Kysttyper Selvom der er stor variation i kyst- 8 Miljøministeriet – By- og Landskabsstyrelsen landskaberne på de enkelte kyststrækninger, kan man alligevel tale om nogle dominerende landskabstyper, der er fremherskende i forskellige egne af landet. Store dele af Jylland, Fyn og Sjælland består af leret morænejord, hvor isens tunneldale har skabt markante fjordlandskaber især i Østjylland. Vest for isens hovedopholdslinje i Jylland præges landskabet af flade hede- og marsk strækninger ud mod den overvejende klitkyst, der kan betegnes som en udligningskyst. Udligningskyster opstår, hvor havets kræfter udligner bugter og fremspring til mere rette linjer. Vadehavsområdet er tidevandspræget som ingen anden kyst i Danmark. Den nordsjællandske klintkyst fra Hundested til Helsingør er ligeledes en veludviklet udligningskyst. Flere egne i Danmark er kendetegnet ved at et bakket morænelandskab er ”druknet” og har efterladt dobbelkyster som fx ved Sydsjælland eller øhave som ved Sydfyn og Smålandsfarvandet. Større sammenhængende kystlandskaber Kuperede morænelandskaber m. markante tunneldale Øhave / dobbeltkyster - “druknet” morænekyst Flade klit/marsk/hedelandskaber Kuperede sand/klintkyster Hævet havbund - kuperede / ade marine forlande Granitlandskab - klinter Vadehavet - tidevandspræget kystlandskab Istidens hovedopholdslinje Landjordens vippeakse se side 10 Danmarks kystlandskaber fremstår med stor variation præget af de seneste istider. Her ses flade klitlandskaber i Vestjylland (tv), druknet morænelandskab i det sydfynske øhav (mf) og klintkysten ved Møn (th).
Den kulturhistoriske arv - Kysterne som livsgrundlag Kystlandskaberne fremstår i dag i høj grad også som kulturlandskaber, præget af den menneskelige påvirkning fra bosættelser, erhvervsudøvelse og levevis. Siden middelalderen har kysterne haft stor betydning for vore bydannelser, idet handel over større afstande blev en vigtig del af livsgrundlaget. De nye handelsbyer eller købstæder lå stort set alle ved sejlbart farvand, fordi søfart var den hurtigste og billigste form for transport. Købstæderne ligger typisk beskyttet i bunden af fjorde og vige i de indre danske farvande. I vestdanmark ligger købstæderne ved vandløb og indre fjorde tilbagetrukket fra det voldsomme Vesterhav. Købstaden var karakteristisk ved en tæt og sluttet bystruktur, hvor havnen har kort afstand til centrum med torvet som markedsplads, kirken og rådhuset omsluttet af middelalderbyens blandede byområde. I dag er mange købstæder vokset til store og multifunktionelle bysamfund med store boligområder og industrianlæg, bl.a. på havnene. Den oprindelige købstadsstruktur er dog som regel tydelig at aflæse. Erhvervsstrukturen, der knytter sig til kysten, er fulgt med den generelle samfundsudvikling. Transport over vand har stadig stor betydning for godsfragt, og sammen med fiskerierhvervets udvikling har det ført til dannelsen af flere nyere havnebyer, bl.a. Esbjerg, Hanstholm og Hirtshals. Fiskerierhvervet er vokset væk fra de oprindelige små fiskerlejer, der nu mere er hjemsted for fritidsfiskere og lystsejlere. Med industrialiseringens udvikling i slutningen af 1800-tallet tiltager udnyttelsen af kystområderne. I nyere tid følger en øget urbanisering langs de bynære kyster, og i kystområderne opstår kursteder og badehoteller som befolkningens ”åndehuller” fra arbejdslivet i byerne. Byer i kystnærhedszonen VEJLEDNING Middelalderlige købstæder Kilde: /14/ Andre bytyper > 5.000 indbyggere I slutningen af 1800-tallet påvirkes store kystområder også af, at store kyst arealer inddæmmes under mottoet ”hvad udaf tabes skal indad vindes”. Med den store økonomiske vækst fra 1950’erne og frem vokser den rekreative udnyttelse af kysterne. Store sommerhusområder, campingpladser og hoteller vokser frem i 60’erne og 70’erne og senere også vandlande og feriecentre i 80’erne og 90’erne. I de senere år har der især været pres på kystområderne for byudvikling, nye ferieboliger og fritidsaktiviteter i attraktive omgivelser tæt ved vandet. Mange byer er opstået ved kysterne, hvor adgangen til vandet har været afgørende. Her ses købstaden Nibe (tv), industri- og havnebyen Esbjerg (mf) og feriebyen Karrebæksminde (th). Miljøministeriet – By- og Landskabsstyrelsen 9
Page 1 and 2: Inspiration til planlægning i kyst
Page 3 and 4: Inspiration til planlægning i kyst
Page 5 and 6: Forord Når jeg en solskinsdag med
Page 7: Indledning Hovedparten af Danmarks
Page 11 and 12: Kystreguleringens historie Beskytte
Page 13 and 14: Begrænsning til det nødvendige I
Page 15 and 16: Strandbeskyttelseszone (300 m) gels
Page 17 and 18: Naturklagenævnet har udtalt, at de
Page 19 and 20: pisk er mere sårbart jo tættere p
Page 21 and 22: hængig af kystnærhed. Derfor afh
Page 23 and 24: 2 B Y E N S S T O R E B I L L E D E
Page 25 and 26: Landsbyen i det flade kystlandskab
Page 27 and 28: Den større by i fjordlandskabet UD
Page 29 and 30: egørelse | Kommuneplantillæg 41 1
Page 31 and 32: nområde 10 Kalvehave 126 EKSEMPEL
Page 33 and 34: imidlertid op til erhvervsområde m
Page 35 and 36: Ved udlægget til erhvervsområde r
Page 37 and 38: f Design City Kolding Øst - set fr
Page 39 and 40: der indgår i produktionen), herund
Page 41 and 42: Randers Kommune lægger endvidere v
Page 43 and 44: teller og feriecentre er opført la
Page 45 and 46: ng rd- itylemover i ed berne 000 m
Page 47 and 48: Lystbådehavne Bestemmelsen omfatte
Page 49 and 50: turismen bebyggelser. Turiststrateg
Page 51 and 52: Ferieby ved klintkysten Kystlandska
Page 53 and 54: Forholdet til kysten den Lokalplano
Page 55 and 56: STEDER/ATTRAKTIONER SOM TURISTERNE
Page 57 and 58: Den turistpolitiske baggrund udspri
Page 59 and 60:
gangspunkt i et turist-image, der e
Page 61 and 62:
På den baggrund ønsker Bornholms
Page 63 and 64:
Miljøministeriet - By- og Landskab
show all

Inspiration til planlægning i kystnærhedszonen - Naturstyrelsen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?