Klik her for at se rapporten vedrørende kognitions-indikatoren for ...

Rapport vedrørende
kognitions-indikatoren i det
Nationale Indikator Projekt (NIP)
for skizofreni
7. juni 2007
Torben Østergaard Christensen
Birgitte Fagerlund
Jens Richardt Jepsen
Kaj Bjerring Andersen

Resumé af rapport vedrørende kognitions-indikatoren i det Nationale Indikator Projekt
(NIP) for skizofreni
Resumé
Med henblik på at udfærdige en rapport, som skal indeholde en revision af den kognitive indikator i
NIP-skizofreni samt en beskrivelse af de anvendte neuropsykologiske testbatterier i international
forskning, har NIP/skizofreni indikatorgruppen nedsat en arbejdsgruppe bestående af fire psykolger:
NIP-indikatorgruppe-medlem, cand. psych., ph.d. og specialist i psykopatologi Torben Østergaard
Christensen (formand for arbejdsgruppen), Cand. psych., ph.d Birgitte Fagerlund (udpeget af Dansk
Psykolog Forening), Cand. pæd. psych., specialist i børneneuropsykologi, ph.d stud. Jens Richardt
Jepsen (udpeget af Dansk Psykolog Forening), Cand. psych., specialist i neuropsykologi Kaj
Bjerring Andersen (udpeget af Dansk Psykolog Forening).
Arbejdsgruppen foreslår følgende ny definition af den kognitive indikator:
Ved skizofreni ses globale kognitive forstyrrelser, dvs. i alle kognitive domæner, men
der er betydelig heterogenitet i sværhedsgraden mellem domænerne 1;2 . Mellem 75-80
% af patienterne har betydelige kognitive forstyrrelser indenfor flere domæner, mens
ca. 90 % har forstyrrelser indenfor mindst et domæne 3-5 . De fleste patienters
præmorbide funktionsniveau er reduceret i forhold til raske 6-8 . Halvdelen af
patienterne har en reduktion af deres kognitive funktionsniveau omkring
debuttidspunktet 9 . De kognitive forstyrrelser er overvejende stabile i årene efter
sygdomsdebut, men reduceres muligvis gennem sygdomsforløbet hos nogle patienter
10 . Negative symptomer er svagt-moderat relateret til de kognitive forstyrrelser 11;12 ,
mens positive symptomer har ringe relation til de kognitive forstyrrelser 13 . De
kognitive forstyrrelser fremstår således overvejende uafhængige af øvrige
psykopatologiske symptomer og udgør en selvstændig symptomdimension. Effekten
af antipsykotisk medicin, psykosocial behandling og kognitiv remediation er lille-
moderat 14-17 . Kognitive forstyrrelser er en stærkere prædiktor for funktionel prognose
end andre symptomer og er relateret til behandlingscompliance 18 .
På baggrund af bl.a. retningslinjer fra MATRICS-initiativet anbefaler gruppen følgende 8
specifikke krav til test og testbatterier til undersøgelse af de kognitive forstyrrelser ved skizofreni:
1. Reliable test (dvs. god test-retest reliabilitet, test uden gulv- eller loftseffekter hos
patientgruppen)
2. Valide test, der dækker de relevante kognitive domæner ved skizofreni (jf. pkt. 3) og har
sammenhæng med dagligdagsfunktion.

3. Relevante domæner:
• Forarbejdningshastighed
• Opmærksomhed
• Arbejdshukommelse
• Verbal indlæring og hukommelse
• Visuel indlæring og hukommelse
• Eksekutive funktioner
• Social kognition
• Intelligens, præmorbid og nuværende.
4. Acceptabel tolerabilitet for patienterne, dvs. hvor stor en belastning (med hensyn til
kompleksitet, sværhedsgrad m.m.) patienten oplever ved udførelse af testen.
5. Praktisk gennemførlighed for afdelingerne, herunder at batteriet har en acceptabel
administrationstid i forhold til klinikkens ressourcer.
6. Testenes tilgængelighed på dansk.
7. Tilgængeligt og validt sammenligningsgrundlag. Dette kan enten være et validt dansk
normalmateriale, eller udenlandsk normmateriale, forudsat materialet er generaliserbart i
Danmark, dvs. prøver uden store sproglige, eller kulturelle forskelle.
Resumé
8. Tilgængelighed af ækvivalente flerformsudgaver af deltestene med henblik på at reducere
test-retest-effekt ved gentagne testninger.
Der er ikke evidens for, at patient rating skalaer og spørgeskemaer kan erstatte neuropsykologisk
testbaseret vurdering af de kognitive forstyrrelser ved skizofreni. Dog er der en vis evidens for, at
en ny informant rating skala Schizophrenia Cognition Rating Scale (SCoRS), kan være supplement
til den neuropsykologiske testning.
Ved den neuropsykologiske udredning er det essentielt at sammenholde patientens testpræstation
med både normative data og et estimat af præmorbid kognitiv funktion.
Fire testbatterier er udførligt beskrevet i rapporten i forhold til deres psykometriske kvaliteter og
kliniske brugbarhed. Det drejer sig om:
• BACS (Brief Assessment of Cognition in Schizophrenia) som dækker
forarbejdningshastighed, opmærksomhed, arbejdshukommelse, verbal og visuel indlæring
og hukommelse, eksekutive funktioner, men ikke social kognition og intelligens.
• CANTAB (Cambridge Neuropsychological Test Automated Battery) som dækker de
kognitive domæner: Forarbejdningshastighed, opmærksomhed, arbejdshukommelse, visuel

indlæring og hukommelse, eksekutive funktioner og problemløsning. En ny version af
batteriet inkluderer en test af verbal indlæring. Intelligens og social kognition er ikke
inkluderet i CANTAB.
• MCCB (MATRICS Consensus Cognitive Battery) som dækker de kognitive domæner
Resumé
forarbejdningshastighed, opmærksomhed, arbejdshukommelse, verbal og visuel indlæring
og hukommelse, eksekutive funktioner, men ikke intelligens.
• RBANS (Repeatable Battery for the Assessment of Neuropsychological Status) som dækker
de kognitive domæner arbejdshukommelse, verbal og visuel indlæring og hukommelse,
opmærksomhed, men ikke forarbejdningshastighed, eksekutive funktioner, intelligens og
social kognition.
De fire batterier er udvalgt til nærmere beskrivelse på baggrund af litteratursøgning i databaserne i
PsycINFO og PubMed, samt i forhold til hvorledes de opfylder de 8 specifikke krav til test og
testbatterier til undersøgelse af de kognitive forstyrrelser ved skizofreni. På grund af en særdeles
grundig valideringsprocedure og veldokumenterede egenskaber til at beskrive intelligens
gennemgås WAIS (Wechsler Adult Intelligence Scale) III-batteriet også. Endvidere gennemgås to
batterier (Cogtest og Mindstreams), hvis videre validering og anvendelse det anbefales at følge i de
kommende år.
Det skal understreges, at det essentielle ved den kognitive testudredning er, at den dækker de
ovenfor nævnte otte relevante kognitive domæner. Det krav gælder uanset om udredningen
foretages med et samlet testbatteri, eller om den udføres med deltest fra forskellige batterier, sådan
som det har været almindeligt hidtil.
Med enkelte undtagelser er testbatterierne kun i begrænset omfang oversat til og standardiseret på
dansk. Der er imidlertid ikke tvivl om, at den kognitive udredning af patienter med skizofreni på
landsplan, vil blive optimeret mht. reliabilitet, validitet og i forhold til inddragelse af alle de
relevante kognitive domæner, hvis nogle af de relevante testbatterier oversættes og standardiseres.
Oversættelse og standardisering vil endvidere øge muligheden for sammenlignelighed af de
kognitive testresultater mellem de forskellige psykiatriske klinikker i Danmark samt for
sammenligning med internationale forskningsresultater.
Oversættes, standardiseres og implementeres et eller flere af de nævnte testbatterier, er der ikke
tvivl om, at den kliniske udredning af kognitive forstyrrelser ved skizofreni indenfor en acceptabel
årrække vil befinde sig på et højt niveau, hvad angår både opfyldelse af både NIP-standarden og
kvaliteten af udredningen.

Indholdsfortegnelse:
Indledning ............................................................................................................................................1
Forslag til ny NIP kognitionsindikator definition................................................................................4
Kognitiv udredning ved skizofreni ......................................................................................................5
Kognitive domæner..............................................................................................................................5
Prævalensen af kognitive forstyrrelser.................................................................................................6
Kognitive forstyrrelsers relation til symptomatologi og andre kliniske variable.................................8
Præmorbide kognitive forstyrrelser .....................................................................................................8
Kognitive forstyrrelsers temporale stabilitet........................................................................................9
Kognitive forstyrrelser hos børn og unge med skizofreni..................................................................10
Kognitive forstyrrelser hos ældre med skizofreni..............................................................................11
Kognitive forstyrrelsers relation til behandlingseffekt ......................................................................12
Kognitive forstyrrelsers relation til funktionel og klinisk outcome...................................................13
Vurdering af kognitive funktioner med rating skalaer og spørgeskemaer.........................................14
Neuropsykologisk testning og normer ...............................................................................................15
Hvilke kognitive domæner og test skal indgå i et testbatteri? ...........................................................17
Neuropsykologiske testbatterier til vurdering af kognitive forstyrrelser ved skizofreni ...................20
BACS (Brief Assessment of Cognition in Schizophrenia) ...........................................................22
CANTAB (Cambridge Neuropsychological Test Automated Battery) ........................................24
MCCB (MATRICS Consensus Cognitive Battery) ......................................................................26
RBANS (Repeatable Battery for the Assessment of Neuropsychological Status)........................28
Cogtest...........................................................................................................................................30
Mindstreams Mindstreams (Computerized Cognitive Test Battery) ............................................32
WAIS (Wechsler Adult Intelligence Scale) III .............................................................................34
Diskussion af anvendelsen af testbatterier til kognitiv udredning af skizofreni i Danmark..............36
Bilag 1: Andre neuropsykologiske testbatterier til kognitiv udredning af skizofreni .......................38
Litteraturliste......................................................................................................................................49

Indledning:
Baggrund:
1
NIP skizofreni kognition
Det Nationale Indikator Projekt (NIP) vedrørende skizofreni er et kvalitetsudviklingsprojekt, der
monitorerer kvaliteten af den psykiatriske udredning og behandling af patienter med skizofreni i
Danmark.
Kognition har været en del af NIP indikatorerne og målingerne siden projektets start og er blandt de
indikatorer, der anvendes til at belyse udredningskvaliteten. Indtil nu har den kognitive indikator
været defineret således:
Sammenlignet med normale kontrolpersoner udviser 70% af patienterne med
skizofreni signifikant afvigelse i kognitiv/neuropsykologisk funktion. Der ses særlig
forandringer med hensyn til opmærksomhed, eksekutiv funktionerne og verbal
hukommelse (Evidensstyrke B). De kognitive funktioner har afgørende indflydelse på
den psykosociale funktion 2;19-23 . Læderet kognitiv funktion har psykopatologisk
særlig betydning for graden af negative symptomer. Der er ikke evidens for, at måling
af kognitiv funktion i sig selv er af betydning for prognosen for incidente skizofrene,
men der er enighed om, at dette hører med til en udredning af incidente.
Indikationsstandarden har fra start været 50%, dvs. at 50% af de incidente skizofreni tilfælde skal
have deres kognitive funktion vurderet af en psykolog.
Landsresultaterne for målingerne af kognitionsindikatoren viser, at standarden ikke har været
opfyldt, men dog klart stigende:
1/2 2003 - 31/12 2003: 12% (95% CI: 7-19)
1/1 2004 -15/10 2004: 25% (95% CI: 22-29)
1/1 2004 - 31/3 2005: 29% (95% CI: 26-33)
1/4 2005-31/3 2006: 36% (95% CI: 32-40)
Den manglende opfyldelse af indikatoren skyldes sandsynligvis flere forskellige forhold. Et
afgørende forhold er nok den ringe tradition for neuropsykologisk testning i dansk voksenpsykiatri.
Formentlig som følge heraf har der været usikkerhed om, hvilke test og testbatterier, der kunne
anvendes til udredning af de kognitive forstyrrelser ved skizofreni. Herudover har der været
usikkerhed, om hvorvidt kognitionsindikatoren har været præcist defineret.
Med henblik på at
1. revidere den kognitive indikator i NIP-skizofreni
2. beskrive de anvendte neuropsykologiske testbatterier i international forskning

har NIP/skizofreni indikatorgruppen nedsat en arbejdsgruppe bestående af:
2
NIP skizofreni kognition
• NIP-indikatorgruppe-medlem, cand. psych., ph.d. og specialist i psykopatologi Torben
Østergaard Christensen (formand)
• Cand. psych., ph.d Birgitte Fagerlund (udpeget af Dansk Psykolog Forening)
• Cand. pæd. psych., specialist i børneneuropsykologi, ph.d stud. Jens Richardt Jepsen
(udpeget af Dansk Psykolog Forening)
• Cand. psych., specialist i neuropsykologi Kaj Bjerring Andersen (udpeget af Dansk
Psykolog Forening)
Arbejdsgruppen har udfærdiget nærværende rapport.
Rapportens indhold:
Rapporten indledes med et resumé af de vigtigste pointer. Herefter følger gruppens forslag til en ny
definition af NIP-skizofreni indikatoren og de vigtigste kliniske argumenter for nødvendigheden af
kognitiv udredning ved skizofreni. Dernæst følger en redegørelse for de væsentligste elementer i
forslaget til den nye NIP-skizofreni indikator. Redegørelsen er baseret på den internationale
litteratur vedrørende kognitiv forstyrrelse ved skizofreni. Det drejer sig om:
o hvilke kognitive domæner, der er forstyrrede ved skizofreni
o kognitive forstyrrelsers prævalens ved skizofreni
o kognitive forstyrrelsers sammenhæng med symptomatologi og andre kliniske variable
o præmorbide kognitive forstyrrelser ved skizofreni
o kognitive forstyrrelsers temporale stabilitet ved skizofreni
o kognitive forstyrrelser hos børn og unge med skizofreni
o kognitive forstyrrelser hos ældre med skizofreni
o behandling af de kognitive forstyrrelser ved skizofreni
o kognitive forstyrrelsers relation til funktionel og klinisk outcome
Herefter følger diskussioner af:
o forskelle mellem rating skala/spørgeskema baseret og neuropsykologisk testbaseret
vurdering af kognitive forstyrrelser ved skizofreni
o brugen af normer ved vurdering af kognitive forstyrrelser ved skizofreni
o hvilke kognitive domæner og test, der bør indgå i et testbatteri til vurdering af de kognitive
forstyrrelser ved skizofreni
Diskussionerne følges af en gennemgang af testbatterierne

o BACS (Brief Assessment of Cognition in Schizophrenia)
o CANTAB (Cambridge Neuropsychological Test Automated Battery)
o MCCB (MATRICS Consensus Cognitive Battery)
o RBANS (Repeatable Battery for the Assessment of Neuropsychological Status)
3
NIP skizofreni kognition
Disse fire testbatterier er udvalgt på baggrund af litteratursøgning i databaserne i PsycINFO og
PubMed, samt hvorledes de opfylder forskellige kvalitetspunkter vedrørende bl.a. psykometriske
kvaliteter og klinisk brugbarhed. Endvidere gennemgås to testbatterier (Cogtest og Mindstreams),
hvis videre validering og anvendelse det anbefales at følge i de kommende år. På grund af en
særdeles grundig valideringsprocedure og veldokumenterede egenskaber til at beskrive intelligens
gennemgås WAIS (Wechsler Adult Intelligence Scale) III-batteriet.
Foruden disse testbatterier er 9 andre batterier gennemgået, men fundet insufficiente i forhold til de
5 kvalitetspunkter. Oplysninger om disse 9 batteriers kognitive domæner, neuropsykologiske test,
krav til PC-brug og administrationstid, fremgår af Bilag 1.
Afslutningsvis diskuteres forskellige implikationer ved den kliniske anvendelse af
neurospsykologiske testbatterier. Herunder understreges det, at det essentielle ved den kognitive
testudredning er, at den dækker de otte relevante kognitive domæner. Det krav gælder uanset om
udredningen foretages med et samlet testbatteri, eller om den udføres med deltest fra forskellige
batterier, sådan som det har været almindeligt hidtil.

Forslag til ny NIP kognitionsindikator definition
4
NIP skizofreni kognition
Ved skizofreni ses globale kognitive forstyrrelser, dvs. i alle kognitive domæner, men
der er betydelig heterogenitet i sværhedsgraden mellem domænerne 1;2 . Mellem 75-80
% af patienterne har betydelige kognitive forstyrrelser indenfor flere domæner, mens
ca. 90 % har forstyrrelser indenfor mindst et domæne 3-5 . De fleste patienters
præmorbide funktionsniveau er reduceret i forhold til raske 6-8 . Halvdelen af
patienterne har en reduktion af deres kognitive funktionsniveau omkring
debuttidspunktet 9 . De kognitive forstyrrelser er overvejende stabile i årene efter
sygdomsdebut, men reduceres muligvis gennem sygdomsforløbet hos nogle patienter
10 . Negative symptomer er svagt-moderat relateret til de kognitive forstyrrelser 11;12 ,
mens positive symptomer har ringe relation til de kognitive forstyrrelser 13 . De
kognitive forstyrrelser fremstår således overvejende uafhængige af øvrige
psykopatologiske symptomer og udgør en selvstændig symptomdimension. Effekten
af antipsykotisk medicin, psykosocial behandling og kognitiv remediation er lille-
moderat 14-17 . Kognitive forstyrrelser er en stærkere prædiktor for funktionel prognose
end andre symptomer og er relateret til behandlingscompliance 18 .
Nedenfor følger en uddybning af de væsentligste elementer i forslaget til den nye NIP-skizofreni
indikator. Uddybningen er udarbejdet på baggrund af den internationale forskning.

Kognitiv udredning ved skizofreni
5
NIP skizofreni kognition
Formålet med den kognitive udredning ved skizofreni er at karakterisere den enkelte patients
kognitive funktionsniveau (forstyrrelser og relative ressourcer) indenfor de relevante domæner (se
nedenfor). Denne karakteristik bidrager til at forstå dels patientens aktuelle dagligdagsfunktion, dels
hvilke kognitive forstyrrelser, der kan forventes at influere patientens fremtidige uddannelses- og
arbejdsmuligheder og generelle psykosociale funktion.
Den kognitive udredning bør følges af anbefalinger til, hvilke behandlingstiltag der er relevante i
behandlingstilrettelæggelsen og understøtter dermed rehabiliteringen af patienten. Udredningen kan
f.eks. pege på hvilke behandlingsmæssige tiltag, der kan forventes at være gavnlige for patienten for
at forbedre dagligdagsfunktionen (f.eks. kompensatoriske), hvilke behandlingsmæssige
forhindringer man sandsynligvis kan forvente (f.eks. svigtende behandlingskompliance), samt
medvirke til at skabe realistiske forventninger til fremtiden hos patienter, pårørende og behandlere.
Kognitive domæner
Ved skizofreni findes der kognitive forstyrrelser i alle de domæner, som kan undersøges ved
neuropsykologiske test. Dvs. at der er evidens for globale kognitive forstyrrelser 1;2;24;25 .
Der er fra talrige studier betydelig evidens for neuropsykologiske forstyrrelser af moderate- til store
effektstørrelser inden for følgende kognitive domæner: Generel intelligens, verbal og nonverbal
indlæring og hukommelse, opmærksomhedsfunktioner, eksekutive funktioner, sproglige funktioner,
spatiale funktioner, finmotoriske funktioner og forarbejdningshastighed.
De fleste kognitive domæner (undtagen intelligens) er forstyrrede svarende til mellem 1 og 2
standard afvigelser under det gennemsnitlige normale funktionsniveau. Hvis dette oversættes til
intelligens skalaen (med gennemsnit på 100 og standardafvigelse på 15), vil det svare til et
funktionsniveau mellem 70-85. Til sammenligning, er generel intelligens mindre læderet og ligger
hos de fleste patienter indenfor normalområdet, med en gennemsnitlig intelligens kvotient (IK) på
90 26-28 .
Udover de globale kognitive forstyrrelser, er der evidens for fremtrædende forstyrrelser i
afgrænsede domæner hos nogle patienter. De mest udbredte forstyrrelser omfatter domænerne
opmærksomhed og eksekutive funktioner 9;29;30 , mens de sværeste forstyrrelser (dvs. flere standard
afvigelser under det øvrige funktionsniveau) hos nogle patienter findes inden for verbal indlæring
og hukommelse 31-34 . Forstyrrelserne har dog varierende sværhedsgrad i forskellige studier, hvilket
sandsynligvis reflekterer metodologiske forskellige i anvendte testmetoder, samt specifikke

6
NIP skizofreni kognition
karakteristika for de inkluderede patient- og kontrolgrupper 25 . Ligesom den psykopatologiske
symptomatologi, er der betydelig heterogenitet i profilen og sværhedsgraden af kognitive
forstyrrelser hos patienter med skizofreni 35 . 30;36;37
I en omfattende metaundersøgelse 2 , der inkluderede 7420 patienter), er de gennemsnitlige
effektstørrelser (Cohen´s d) af forstyrrelser i forskellige aspekter af verbal hukommelse mellem 1,1
– 1,5. Ved aspekter af opmærksomhedsfunktioner ses en gennemsnitlig effektstørrelse på 1,2.
Impressiv sproglig funktion viser en gennemsnitlig effektstørrelse på 1,4. De visuelle-spatiale
funktioners gennemsnitlige effektstørrelser varierer fra 0,7 til 1,1. Endvidere varierer de
gennemsnitlige effektstørrelser for motoriske funktioner fra 0,9 til 1,4.
Fioravanti et al 25 gennemførte en meta-analyse af kognitive forstyrrelser indenfor global kognitiv
funktion (IK) samt domænerne hukommelse, sproglige funktioner, eksekutive funktioner og
opmærksomhed ved skizofreni. De sværeste forstyrrelser findes i hukommelsesdomænet
(Standardised Mean Difference (SMD) = 1,2), efterfulgt af eksekutive funktioner (SMD = 1,1),
opmærksomhedsdomænet (SMD = 1,0) og endeligt det sproglige domæne og generel intellektuel
funktion (begge med SMD = 1,0).
Nogle metaundersøgelser har fokuseret på få udvalgte kognitive domæner eller endda på en enkelt
test af et kognitivt domæne, f.eks. Aleman et al.s 38 metaanalyse af hukommelsesfunktioner. De
gennemsnitlige effektstørrelser for indlæring, korttidshukommelse og langtidshukommelse var
moderate til store, mens genkendelse af information var mindre læderet. På baggrund af den
manglende forskel mellem korttids - og langtidshukommelse er der ikke evidens for et amnestisk
syndrom ved skizofreni. En metaanalyse af Johnson-Selfridge & Zalewskis 13 undersøgte omfanget
af forstyrrelser i de eksekutive funktioner. Deres metaanalyse omfattede seks almindeligt brugte test
af eksekutive funktioner, og den samlede effektstørrelse var moderat til stor.
Udover de ovennævnte forstyrrelser af specifikke og relativt separate kognitive funktionsdomæner,
er der i stigende grad fokus på forstyrrelser af social-kognitive funktioner. Social-kognitive
funktioner er et mindre specifikt domæne, der indeholder emotionsgenkendelse, almen viden om
social adfærd og mentaliseringsevner. Social kognition er endnu ikke velundersøgt ved skizofreni,
men den tilgængelige litteratur peger på omfattende forstyrrelser indenfor disse funktioner 39;40 .
Prævalensen af kognitive forstyrrelser
Der er forskellige estimater af prævalensen af kognitive forstyrrelser ved skizofreni. I
metaundersøgelsen af Heinrich & Zakzanis 2 er forekomsten af kognitive forstyrrelser beregnet som

7
NIP skizofreni kognition
andelen af patienter med skizofreni, som scorer under medianen i den samlede population af
patienter og raske kontrolpersoner på en given test. Med denne metode fandt man, at 78 % af
patienter med skizofreni fungerer under medianen i domænet verbal hukommelse, 75 % fungerer
under medianen i opmærksomhedsfunktion, medens 75% præsterer under medianen i eksekutive
funktioner og 74% under medianen i generel intelligens.
Prævalensen af kognitive forstyrrelser i et eller flere kognitive domæner er også blevet undersøgt af
Palmer et al 4 . Undersøgelsen inkluderede 171 klinisk stabile patienter med skizofreni og 61 raske
kontrolpersoner. Den neuropsykologiske undersøgelse omfattede 8 kognitive domæner, og alle
testresultater blev korrigeret for alder, køn og uddannelse. Undersøgelsen fandt at 72,5 % af
patienterne havde forstyrrelser af mindst 2 kognitive domæner, mens 89 % havde forstyrrelser i
mindst et kognitivt domæne.
Den klassiske klinisk neuropsykologiske definition af en kognitiv forstyrrelse som en testpræstation
svarende til f.eks. en standardafvigelse under normgennemsnittet, kan dog muligvis sløre
tilstedeværelse af kognitiv funktionsnedgang hos kognitivt højt-fungerende individer.
Undersøgelser af kognitive funktioner i forhold til det forventede niveau (jf. præmorbide
karakteristika, der kan forudsige det forventede kognitive funktionsniveau) peger nemlig på, at selv
patienter der præsterer inden for normalområdet kognitivt, fungerer lavere end forventet i forhold til
deres potentielle funktionsniveau 8;41 . En sammenligning af skizofreni patienters aktuelle kognitive
funktionsniveau og deres prædikterede niveau på baggrund af læsefunktion og forældrenes
uddannelse har fundet, at 98 % af patienterne præsterede under forventet niveau 42 . Disse data peger
samlet på, at selvom knap en fjerdedel af patienterne med skizofreni fungerer kognitivt indenfor
normalområdet (jf. en definition omfattende forstyrrelser indenfor mindst 2 kognitive domæner) i
forhold til en samlet rask kontrolgruppe 4 , er det kognitive funktionsniveau påvirket hos stort set
alle patienter i forhold til det potentielle funktionsniveau 42 .
Samlet ses således udbredt forekomst af kognitive forstyrrelser hos patienter med skizofreni.
Forekomsten af kognitive forstyrrelser varierer med definitionen af ”forstyrrelser”; på baggrund af
den foreliggende evidens, skønnes ca. 75 % af patienter med skizofreni at have betydelige kognitive
forstyrrelser, mens næsten alle patienterne vurderes kognitivt reducerede i forhold til deres
estimerede potentielle funktionsniveau.

Kognitive forstyrrelsers relation til symptomatologi og andre kliniske variable
8
NIP skizofreni kognition
I forhold til relationen mellem kognition og andre symptomer, er der fundet svage eller ingen
relationer mellem positive symptomers antal og sværhedsgrad og de kognitive forstyrrelser ved
skizofreni 38;43;44 . Dog ses få specifikke sammenhæng mellem nogle eksekutive forstyrrelser og
positive symptomer 13 . Negative symptomer er konsistent fundet relateret til kognitive forstyrrelser
38;43 , specielt til de eksekutive forstyrrelser 13;44 . Korrelationen mellem negative symptomer og
kognitive forstyrrelser er dog ikke stor. Gennemsnitligt forklarer negative symptomer 15 % af
variansen af kognitive forstyrrelser 45 . Flere undersøgelser har dog fundet større korrelationer
mellem kognitive forstyrrelser (i særdeleshed i forhold til opmærksomhed/koncentration) og svære,
vedvarende negative symptomer (deficit-syndromet) 11;46;47 .
Der er fortsat uklarhed om disorganisationsdimensionens relation til kognitive symptomer 44 .
Samlet fremstår de kognitive forstyrrelser dog overvejende uafhængige af psykopatologi og udgør
et selvstændigt aspekt af sygdommen. De kognitive forstyrrelser er uafhængige af klinisk tilstand,
og vedvarende uanset ændring i klinisk tilstand 3 .
Der findes kun få longitudinelle studier af relationerne mellem kognition og symptomatologi.
Forbedring i symptomstatus hos kroniske voksne patienter med skizofreni er ikke relateret til
bedring af de kognitive forstyrrelser 48 . Der er derimod hos første-episode patienter fundet statistisk
signifikant sammenhæng mellem ændringer over fem år i negative symptomer og ændringer i
intellektuelle forstyrrelser. Man fandt ingen signifikante relationer mellem ændringer i IK-målene
og ændringer i de positive- eller disorganisationssymptomerne. Imidlertid var bedring i de positive
symptomer relateret til bedring i kognitiv fleksibilitet og tempo. Forværring af
disorganisationssymptomer var relateret til et forværret motorisk tempo 49 . Bell et al. 50 undersøgte
relationer mellem ændring i negative symptomer og ændring i de kognitive forstyrrelser hos 267
stabile patienter med skizofreni før og efter et 6 måneders arbejds- og rehabiliteringsforløb. Der
blev ikke observeret nogen statistiske signifikante korrelationer mellem ændring i de kognitive
forstyrrelser og ændring i negative symptomer. Samlet skønnes der endnu ikke at være tilstrækkelig
evidens for longitudinelle sammenhænge mellem ændringer i psykopatologi og ændringer i
kognitive forstyrrelser, men de udførte studier peger overvejende på uafhængighed.
Præmorbide kognitive forstyrrelser
Ét af argumenterne for kognitive symptomers selvstændige status i forhold til psykopatologi er, at
de kognitive forstyrrelser optræder før debut af psykotiske symptomer 51 . Flere studier har således

9
NIP skizofreni kognition
påvist generelt nedsat IK i den præmorbide periode 9;52;53 . Militær-sessionsstudier fra Israel 54 har
muliggjort undersøgelse af forekomsten af sociale, adfærdsmæssige og kognitive deficits hos unge,
som senere udviklede skizofreni. Undersøgelserne har vist, at unge patienter med skizofreni i
præmorbid fase udviste signifikante deficits i alle undersøgte domæner (intellektuel funktion, social
funktion, selvorganisering, interesse i fysisk aktivitet og individuel autonomi). Forstyrrelser i de
sociale og intellektuelle funktioner var blandt de stærkeste prædiktorer for senere udvikling af
skizofreni. Der blev observeret en positiv lineær korrelation mellem større risiko for skizofreni og
dårlig kognitiv funktion. Lignende resultater er rapporteret fra sessionsstudier i Danmark 7 og
Sverige 6 . Samlet ser det ud til, at kognitive forstyrrelser kan være tidlige risikomarkører for senere
skizofreni. Den tidlige udvikling af de kognitive forstyrrelser i forhold til den senere udvikling af de
psykotiske symptomer kan tyde på en vis udviklingsmæssig uafhængig.
Kognitive forstyrrelsers temporale stabilitet
Udover tilstedeværelsen af præmorbide kognitive forstyrrelser af mild til moderat grad, har flere
studier fundet nedgang i kognitive funktioner omkring debuttidspunktet 55 . Andelen af patienter, der
estimeres som havende nedgang i funktionsniveau fra præmorbide eller prodromale stadier til
debuttidspunktet er ca. 50 % 56 . Et studie fra NIMH fandt, at både lav præmorbid IK og nedgang af
IK fra det estimerede præmorbide funktionsniveau prædikterer omfanget af kognitive forstyrrelser
ved skizofreni. Patienter med estimeret nedgang af IK fra præmorbide stadier havde gennemsnitligt
forstyrrelser inden for flere funktionsområder. De mest omfattende forstyrrelser blev fundet hos
patienter med lav præmorbid IK, mens mere afgrænsede forstyrrelser af opmærksomhed og
eksekutive funktioner var til stede hos patienter med normal og stabil IK 9 .
De kognitive forstyrrelser er til stede fra første-episode og de fleste kognitive domæner er lige så
forstyrrede ved debuttidspunktet, som efter flere års sygdom 5;57 . Der findes fortsat ikke nok
longitudinale studier, der har belyst udviklingen af kognitive forstyrrelser med tilstrækkeligt lange
opfølgningsperioder. Den største oversigt over longitudinale studier, (med en follow-up periode på
mellem 1 og 8 år), fandt evidens for stabilitet af kognitive forstyrrelser over tid 58 . Den
gennemsnitlige opfølgningsperiode i denne oversigt var dog kort, idet 11 af de 15 studier havde en
opfølgningsperiode på 1-2 år, hvilket begrænser de konklusioner, der kan drages vedrørende
udviklingen af kognitive forstyrrelser i de efterfølgende år. Det samme er tilfældet i en oversigt over
studier publiceret mellem 1998 og 2005, hvor opfølgningstiden i 9 af 12 studier var under 2 år 10 .
Enkelte studier havde fulgt patienterne i hhv. 5 år 49 og op til 10 år 59;60 . Resultaterne fra studierne

10
NIP skizofreni kognition
peger samlet på overvejende stabile funktioner i årene umiddelbart efter sygdomsdebut, men med
en vis evidens for nedgang af enkelte, specifikke funktioner, som f.eks reaktionstider og eksekutive
funktioner 10;58;61;62 .
Tværsnitsstudier med sammenligning af debuterende og kroniske patienter, peger overvejende på
stabilitet af kognitive forstyrrelser i de første år efter debut. Der er dog evidens for forværring hos
visse grupper af patienter med skizofreni, bl.a. ældre patienter 63 og muligvis også hos patienter med
debut i børnealderen 64 , selvom dette ikke er belyst tilstrækkeligt. Hos ældre patienter, er et sværere
sygdomsforløb og progression af kognitive forstyrrelser positivt korreleret 65;66 (se afsnittet
nedenfor om ældre patienter). Retrospektive studier af voksne kroniske patienter har fundet, at jo
tidligere alder ved debut, jo værre aktuel kognitiv funktion 67 . Hvorvidt dette er udtryk for forskelle,
der var til stede ved debuttidspunktet, eller hvorvidt tidlig debut kan være en risikofaktor for
progressiv forværring af kognitive funktioner, er fortsat uklart.
Kognitive forstyrrelser hos børn og unge med skizofreni
Hos børn og unge med tidlig (dvs. under 18 år) eller meget tidlig (dvs. under 13 år) debut af
skizofreni er det generelle intelligensniveau i gennemsnit svarende til 1-1½ standardafvigelse under
normen, (IK gennemsnit mellem 80-85). En tredjedel af tidligt debuterende patienter er mentalt
retarderede (IK < 70) 68-72 . Hos patienter med tidligt debuterende skizofreni er der, som hos
patienter med debut af skizofreni i voksenalderen, fundet forstyrrelser i alle kognitive domæner
inklusiv opmærksomhed, hukommelse og eksekutive funktioner 70;73;74 . Forskellige funktionelle
aspekter af et kognitivt domæne kan være forstyrret i forskellig grad, eksempelvis mht.
opmærksomhed 75-80 .
Der har kun været få undersøgelser af relationen mellem kognitive forstyrrelser og
symptomdimensioner hos børn og unge med tidlig debut af skizofreni. Studierne har fundet enten
ingen relation mellem kognition og psykopatologi 69 , eller negativ relation mellem
intelligensniveauet og negative symptomer 81 . Der eksisterer kun et enkelt follow-up studie af
forløbet af de kognitive forstyrrelser hos børn med skizofreni. Omkring debuttidspunktet sås et
gennemsnitligt tab svarende til cirka 10 IK-point, men derefter stabil udvikling af intelligens stabil i
op til 13 år efter sygdomsdebut 82 , men den videre udvikling er endnu ikke belyst. Der eksisterer os
bekendt ingen follow-up-studier af forløbet af kognitive funktioner hos patienter med debut af
skizofreni i ungdomsårene.

Kognitive forstyrrelser hos ældre med skizofreni
11
NIP skizofreni kognition
Når det drejer sig om skizofreni hos ældre, findes der to hovedgrupper: Gruppen af ældre, der har
haft sygdommen fra ungdomsårene, og gruppen af ældre, der har levet en tilsyneladende normal
tilværelse, men som udvikler skizofreni i en sen alder. I forbindelse med sen udvikling af skizofreni
taler man om ”sent debuterende skizofreni” (late-onset schizophrenia) ved udvikling af skizofreni
efter 40-årsalderen og ”meget sent debuterende skizofrenilignende psykose” (very-late-onset
schizophrenia-like psychosis) ved udvikling af symptomer efter 60-årsalderen 83 . Hos ældre
patienter med sent debuterende skizofreni er det kognitive funktionsniveau relativt stabilt 84 .
Som beskrevet tidligere sker der hos en del patienter med skizofreni en forværring af det kognitive
funktionsniveau i alderdommen. Specielt ses forværringen i det kognitive funktionsniveau hos
ældre, institutionaliserede patienter 85 . Som for yngre patienter er der en sammenhæng mellem
kognitiv formåen og psykosocial funktion 86;87 . Kurtz et al. 88 har fundet en sammenhæng mellem
resultaterne i PGDRS (Psychogeriatric Dependency Rating Scale) og resultaterne i
problemløsningsopgaver, listeindlæring, benævnelse, konstruktionelle- og orienteringsopgaver.
McClure et al. 86 finder i en undersøgelse af ambulante patienter med skizofreni i alderen 50 – 87 år
en tendens til, at resultater i proceshastighed, episodisk hukommelse og eksekutive funktioner kan
associeres til funktionsniveauet i præstationsbaserede hverdagsopgaver (målt med UCSD
Performance Based Skills Assessment: UPSA) og at arbejdshukommelse, episodisk hukommelse og
ordmobilisering kan associeres til social kompetence (målt med Social Skills Performance
Assessment: SSPA).
Når det drejer sig om ældre patienter, hvor man ser en nedgang i det kognitive funktionsniveau, vil
problemstillingen ofte være, om der er et funktionstab som følge af skizofrenien, eller om der også
er tale om en demensproblematik. I flere undersøgelser har man sammenlignet ældre patienter med
skizofrenis kognitive funktionsniveau med funktionsniveauet ved degenerative demenslidelser 89;90 .
Davidson et al. har i en undersøgelse sammenlignet patienter med Alzheimers sygdom og ældre
”kroniske” skizofreni-patienter (Late-life skizofreni), som fungerede på det samme niveau på det
kognitive screeningsinstrument MMSE (Mini Mental State Examination). Patienterne med
skizofreni klarede sig dårligere i en forkortet udgave af ”Boston Naming Test”, i konstruktionelle
opgaver (kopiering af geometriske figurer), men havde bedre retention for indlærte ord i en
ordlisteprøve 89 . Et kognitivt funktionstab ved skizofreni ligner det, der ses ved frontotemporal
demens, fordi eksekutive funktioner er berørt i begge tilfælde 91 . Det kan derfor være vanskeligt at
vurdere, om en ældre patient med ”kronisk” skizofreni har udviklet en frontotemporal demens 92 .

12
NIP skizofreni kognition
Ved undersøgelse af ældre patienter med skizofreni bør de benyttede test tilpasses aldersgruppen. I
forskningsmæssig sammenhæng er der ofte benyttet et kognitivt screeningsinstrument suppleret
med neuropsykologiske test, der er egnede til ældre. Hvad angår screeningsinstrumenter drejer det
sig først og fremmest om MMSE (Mini Mental State Examination), der et almindeligt anvendt
screeningsinstrument i Danmark 93 . MMSE indgår som en del af ”the neuropsychological battery of
the Consortium to Establish a Registry for Alzheimers Disease” (CERAD), der er anvendt i flere
undersøgelser af ældre patienter med skizofrenis kognitive funktionsniveau beskrevet ovenfor 87-89
og består foruden MMSE af en ordmobiliseringstest, en modificeret udgave af Boston Naming Test,
listeindlæring med procedure for fri genkaldelse og genkendelse samt en vurdering af praksi
(tegning). Det udvidede kognitive screeningsinstrument CAMCOG (The Cambridge Examination
for Mental Disorders of the Elderly) består af ca. 60 korte neuropsykologiske opgaver, der kan
gennemføres på 20 til 25 min. og giver et bredt indtryk af funktionsniveauet. I den nyeste udgave er
der inkluderet ekstra test af de eksekutive funktioner. Den udvidede udgave af CAMCOG indgår i
det diagnostiske vurderingsinstrument CAMDEX-R, som udkom i en dansk udgave i 2002, og som
har danske normer for personer i alderen 65 til 89 år 94;95 . CAMCOG-screeningsinstrumentet eller
dele deraf er på samme måde som CERAD-batteriet anvendt i undersøgelser af ældre skizofrenis
kognitive funktionsniveau 84;90;96 . Hvad angår kognitiv undersøgelse af ældre, herunder ældre med
skizofreni, findes der gode muligheder for at supplere med egnede neuropsykologiske test med
danske normer 95;97 . Det skal bemærkes, at CANTAB batteriet er normeret op til 90 år (se
gennemgangen af testbatterier nedenfor).
Kognitive forstyrrelsers relation til behandlingseffekt
Effekt af antipsykotisk medicin
To meta-analyser af effekten af antipsykotisk medicin på kognitive forstyrrelser har fundet
signifikant positiv virkning af atypiske antipsykotika på kognitive forstyrrelser ved skizofreni, men
effektstørrelserne har været små og af tvivlsom klinisk relevans 14;17 . Den gennemsnitlige
effektstørrelse i meta-analyserne var 0,25 standard afvigelser og effektstørrelsen for de forskellige
atypiske antipsykotiske præparater var indbyrdes meget ens. Denne effektstørrelse svarer til den
retest effekt, der observeres på disse test 98 . Der er ikke solid evidens for differentieret effekt af de
forskellige atypiske antipsykotika. Typiske antipsykotika forbedrer ikke kognitive forstyrrelser
signifikant, men forværrer heller ikke kognitive funktioner, undtagen ved meget høje doser 14 .

13
NIP skizofreni kognition
Litteraturen er dog præget af metodologiske problemer, især i forhold til sammenligningerne
mellem typiske og atypiske præparater i forhold til doseringer og tilladt tillægsbehandling 98 .
Effekt af psykosociale behandlingstiltag
Intensive psykosociale behandlingsprogrammer har primært haft effekt på antal og længde af
indlæggelser og mht. at reducere antallet af tilbagefald 99-102 . Der har endnu ikke været evidens for
succes mht. at forbedre arbejdsmæssig eller social funktion. Visse interventionsprogrammer har vist
sig at være effektive så længe de er i gang, men hvor den gavnlige effekt ikke fortsætter efter
interventionen er afsluttet. Et andet problem ser ud til at være den kognitive heterogenitet mellem
patienterne, idet det er vanskeligt at forudsige, hvilke patienter der vil have gavn af bestemte former
for intervention 103 . Kognitive forstyrrelser ser ud til at kunne medvirke til at forudsige hvilke
patienter forventes at få udbytte af forskellige behandlingstiltag (se afsnittet nedenfor om
forstyrrelsernes relation til funktionel og klinisk prognose).
Effekt af psykologisk behandling
Kognitiv remediation er en lovende behandlingsform, når det kombineres med andre traditionelle
behandlingsstrategier (som medikamentel behandling) 104;105 . Fra USA er der meget lovende
resultater fra NEAR (Neuropsychological Educational Approach to Remediation) programmet, hvor
der er evidens for positiv effekt af computeriserede træningsprogrammer på kognitive funktioner og
arbejdsevne, både hos akut og kronisk syge patienter. Udbyttet fra denne form for træning ser ud til
at kunne generaliseres til dagligdagsfunktion 106;107 .
Kognitive forstyrrelsers relation til funktionel og klinisk outcome
Kognitive forstyrrelser er i flere studier fundet relateret til forskellige aspekter af
dagligdagsfunktion og prognose på længere sigt, bl.a. i forhold til at kunne bo selvstændigt, og
forskelle mål for social og arbejdsmæssig funktion 19;108;109 . Kognitive forstyrrelser er også fundet
relateret til den kliniske prognose i forhold til udviklingen af visse psykopatologiske symptomer 110 .
Kognitive forstyrrelser er fundet relateret til reduceret behandlingskompliance og nedsat motivation
til at indgå i en terapeutisk behandlingsalliance 111 , samt i hvilken udstrækning patienter drager
nytte af behandlingstiltag som f.eks social færdighedstræning 103 og kognitive træningsprogrammer
112-114 .

14
NIP skizofreni kognition
Den første oversigtsartikel vedrørende kognitive forstyrrelser og prognose fandt, at kognitive
forstyrrelser kunne forklare mellem 20-60 % af variansen i funktionel prognose i forskellige studier
20 . Der var således stor forskel mellem variansen forklaret i de forskellige studier. Hvilket bl.a. kan
relateres til de metoder, der er anvendt til at måle prognostisk outcome. Samlet er kognitive
forstyrrelser den stærkeste indikator for funktionel prognose, selvom visse symptomer også er af
stærk prædiktiv værdi, især negative symptomer og formelle tankeforstyrrelser 115;116 . En nyere
oversigt over longitudinale studier af mindst 6 måneders varighed fandt mellemstore effektstørrelser
i korrelationen mellem kognitiv funktion og efterfølgende funktion indenfor flere områder 18 . Denne
oversigt kunne ikke konkludere hvorvidt specifikke kognitive domæner havde bedre prædiktiv
værdi end andre, men samlet havde kognitive funktioner en stærk prædiktiv værdi. Der findes dog
studier, der peger på specifikke sammenhæng mellem kognitive domæner og forskellige outcome
mål 86;103;117;118 , men dette er endnu ikke tilstrækkeligt belyst. En undtagelse er social kognition.
Grunden til at social kognition på trods af et relativt spinkelt evidensgrundlag alligevel anbefales i
f.eks MATRICS programmet (se afsnittet om MATRICS nedenfor) og i forhold til undersøgelse af
kognition i klinisk praksis er, at den tilgængelige forskning peger på en stærk sammenhæng mellem
dette domæne og patienternes dagligdagsfunktion og prognose 20;119;120 .
Vurdering af kognitive funktioner med rating skalaer og spørgeskemaer
Positive and Negative Syndrome Scale (PANSS) omfatter en dimension, som blandt andet er blevet
betegnet ”kognition” eller ”disorganisation”. Forskellige faktoranalyser af PANSS inkluderer typisk
items vedrørende problemer i abstrakt tænkning og opmærksomhed i denne dimension, men der er
ikke opnået konsensus om, hvilke items denne kognitive PANSS-dimension består af, eller hvilke
kognitive funktioner de belyser. Flere undersøgelser har relateret denne kognitive faktor til
resultaterne af neuropsykologiske test af de kognitive forstyrrelser (bl.a. 121;122 ). Fire forskellige
versioner af den kognitive PANSS-dimension er blevet relateret til resultaterne af en
neuropsykologisk testning af 37 akutte patienter med skizofreni. Kun to ud af tolv mål for
neurokognitive forstyrrelser korrelerede signifikant, men svagt med den kognitive dimension
(verbal IK: r = -.45; p < .01) og verbal hukommelse: r = -.36; p < .05). Dette peger på betydelig
uafhængighed mellem både verbal intelligens og verbal hukommelse og PANSS-dimensionen 121 .
Den kognitive dimension var således helt uafhængig af forstyrrelserne i opmærksomhedsfunktion,
visuel hukommelse, eksekutive funktioner og nonverbal IK. Dette indikerer, at PANNS kognitive
dimension ikke er anvendelig i stedet for en regulær neuropsykologisk testning 122 .

15
NIP skizofreni kognition
Schizophrenia Cognition Rating Scale (SCoRS) er en ny interview-baseret skala til vurdering af
kognitive forstyrrelser ved skizofreni, der blev udviklet som et effektmål af kognitive ændringer i
forbindelse med kliniske afprøvninger af medicin eller psykologisk intervention 123 . SCoRS
omfatter både et interview af patienten og af en informant (dvs. pårørende eller kontaktperson) og
resulterer i tre vurderinger af kognitive forstyrrelser, fordi intervieweren også selv skal foretage en
vurdering. SCoRS resultaterne blev i den første validering sat i relation til resultaterne fra både en
neuropsykologisk testning og en testning af hverdagsfunktioner i en gruppe af 60 voksne patienter
med skizofreni. Der fandtes ingen signifikant korrelation (r = -.06) mellem testpræstationen i BACS
(se afsnittet om BACS nedenfor) og resultatet i SCoRS baseret på patientinformation. Dette
indikerer, at patientoplysninger om kognitive forstyrrelser ikke er reliable og ikke kan træde i stedet
for neuropsykologisk testning. Derimod fandtes en signifikant, men svag korrelation mellem
resultatet i SCoRS baseret på en informant og testpræstationerne i BACS (r = -.415; p < .01). Dog
forklarer SCoRS kun ca. 17% af variationen i det neuropsykologiske testresultater, eller visa versa.
Der fandtes også en signifikant relation (r = -.509; p < .001) mellem resultatet i SCoRS baseret på
oplysninger fra en informant og testpræstationerne i UCSD Performance-Based Skills Assessment
(UPSA), som måler evne til at klare hverdagsfunktioner. SCoRS resultater baseret på
patientoplysninger var heller ikke statistisk signifikant relateret til resultaterne i UPSA (r = -.129).
Test-retest-reliabiliteten af SCoRS bliver angiveligt aktuelt undersøgt i et follow-up studie 123 .
Samlet fremstår SCoRS, når den baseres på oplysninger fra en informant, som et lovende
supplement til neuropsykologisk testning, men en endelig vurdering af skalaen må afvente
yderligere validering samt en undersøgelse af instrumentets test-retest-reliabilitet.
Neuropsykologisk testning og normer
En neuropsykologisk test råscore indeholder i sig selv ingen information til behandlingsplanlægning
og diagnostik. Testscoren bliver først informativ, når den sammenlignes med andre individers
scores på samme test d.v.s. ved brug af testnormer. Testnormer præsenteres almindeligvis med en
gennemsnitsscore for gruppen samt en standardafvigelse (kvadratroden af variansen).
Normscore samlinger består ofte af skalascores eller percentilrankings. Skalascores muliggør
vurdering af, hvorvidt en konkret testpræstation er indenfor normalområdet og i hvilket omfang den
afviger herfra. Percentilranking gør det muligt at vurdere hvor mange % fra normgruppen, der
ligger under en konkret testpræstation.

16
NIP skizofreni kognition
Det er god neuropsykologisk praksis, at matche den konkrete patients testpræstation med normer,
som matcher patientens alder, køn, uddannelsesmæssige og geografiske baggrund. Når det er
relevant at anvende normer, som er stratificerede i forhold til demografiske faktorer skyldes det, at
flere populationsstudier har fundet en tæt korrelation mellem kognitive testpræstationer og
forskellige demografiske faktorer. Tager man ikke højde for den tætte korrelation, er der således
risiko for over- underdiagnosticering af kognitive forstyrrelser 2;19;124 .
Danske klinikere har imidlertid ofte svært ved at finde adækvate normer: dels er norm-udvalget
begrænset, dels er flere af de største norm-samlinger (som Rigshospitalets basisbatteri ved Anders
Gade og Erik Lykke Mortensen samt S-94 ved Irene Kring Mortensen, Henry Nielsen og Kim Rune
Hansen) ikke publicerede i tidsskrifter, og man må derfor kontakte forfatterne for adgang til
samlingerne. En undtagelse er Nielsen et. al’s 97 danske normer for 8 gængse neuropsykologiske
test. Hertil kommer forskellige ph.d. afhandlinger, som rummer testresultater for raske og
forskellige patientgrupper (f.eks. Hansen 125 og Jensen 126 ). Til dato findes der to danske ph.d.
afhandlinger, hvor man finder testresultater for patienter med skizofreni (Fagerlund 127 og
Christensen 128 ).
P.g.a. de begrænsede danske normer bruger man ofte udenlandske normer. Der er imidlertid grund
til at være forsigtig med fortolkninger baseret på udenlandske normer. Mortensen 129;130 finder
f.eks., at når man anvender de amerikanske WAIS normer, er den gennemsnitlige IK for danskere
mellem 20-34 år ikke 100/SD 15, men 109,33/SD 15,6. I den lavere ende af IK-skalaen er
forskellen op mod 20 IK-point. På den anden side har resultater fra non-verbale test som Wisconsin
Card Sorting test og Rey’s Complex Figure Test vist sig sammenlignelige i flere vestlige lande 131 .
De normative data er den vigtigste faktor ved evaluering af kognitive testpræstationer. Ved klinisk
kognitiv undersøgelse af patienter med skizofreni, er der imidlertid grund til at være særlig
omhyggelig med brugen af testnormer:
Flere undersøgelser (f.eks. Heaton et al. 3;132 ) har peget på, at den sammenhæng, man som nævnt
ovenfor ofte finder i normalbefolkningen mellem sociodemografiske faktorer og kognitive
funktioner, ikke gør sig gældende ved skizofreni. Således kan anvendelse af sociodemografisk
stratificerede normer potentielt tilsløre patientens faktuelle præstationsniveau.
Forventningen til patientens faktuelle præstationsniveau er baseret på hans præstationer på test, som
en sensitive for præmorbid IK samt oplysninger om uddannelse og erhvervskarriere. Dog skal man
være opmærksom på, at patientens egen uddannelse ikke altid er en god indikation for det
potentielle funktionsniveau, da sygdomsdebuten kan have påvirket muligheden for at leve op til det

17
NIP skizofreni kognition
uddannelsesmæssige og erhvervsmæssige potentiale. Derfor kan det være relevant at bruge
forældres uddannelsesniveau som sammenligningsgrundlag. En vurdering af det præmorbide niveau
er endvidere påkrævet, da en stor del af patienterne som nævnt, har præmorbide kognitive
vanskeligheder. Sammenligningen af præmorbid intelligens med nuværende intelligens belyser
hvorvidt der er tale om stabile funktioner, eller nedgang i funktionsniveau fra præmorbid funktion.
Sammenligner man kun patientens præstationer med det, der er forventeligt på baggrund af
patientens sociodemografiske karakteristika, kan man let overse at ringe testpræstationer ikke
betyder et fald i funktionsniveauet, men derimod afspejler et funktionsniveau, som altid har været
lavere end det alderssvarende.
Hos nogle patienter kan testpræstationerne være under indflydelse af situationelle forhold (f.eks.
sedering, misbrug, stress, motivation og interaktion med testadministratoren), hvis konsekvenser
man bør overveje i sin resultatfortolkning 133 . Hertil kommer, at selvom der som nævnt ovenfor ikke
er nogen evidens for signifikante sammenhæng mellem positiv symptomatologi og kognitiv
funktion, bør man altid tage højde for, at emotionel anspændthed på baggrund af hallucinationer og
vrangforestillinger kan influere testpræstationen, ligesom testsituationen kan indgå i patientens
vrangforestillinger. Samlet er der dog evidens for, at valid og reliabel kognitiv testning er mulig hos
90 % af skizofrene patienter uanset klinisk tilstand 3;134 .
Hvilke kognitive domæner og test skal indgå i et testbatteri?
MATRICS (Measurement and Treatment Research to Improve Cognition in Schizophrenia)
programmet blev igangsat af NIMH (National Institute of Mental Health), som et samarbejde
mellem forskere, den Amerikanske FDA (Food and Drug Administration) og medicinalindustrien
for at etablere retningslinier for kliniske studier af medikamenter mhp. at opnå indikation for
behandling af kognitive forstyrrelser ved skizofreni 135;136 . MATRICS gruppen identificerede de
kognitive domæner, der med størst evidens var forstyrrede ved skizofreni. Som led i dette blev
studier af kognitive forstyrrelser gennemgået mhp. identifikation af de primært afficerede kognitive
funktionsdomæner ved skizofreni 45;137 . Herved identificeredes følgende og relativt separate
kognitive domæner: Arbejdshukommelse, opmærksomhed, verbal indlæring og hukommelse, visuel
indlæring og hukommelse, forarbejdningshastighed, ræsonnement og problemløsning (eksekutive
funktioner) og social kognition. Sproglig forståelse (verbal intelligens) udgjorde også et separat
domæne, men inkluderedes ikke i anbefalingen i forhold til medikamentelle effektstudier, idet

18
NIP skizofreni kognition
funktionerne inden for dette domæne er yderst stabile. Som nævnt ovenfor er der imidlertid
kliniske/fortolkningsmæssige argumenter for at inddrage intelligens i et testbatteri.
Som del af MATRICS programmet udvalgtes et testbatteri, der aktuelt forhandles i USA, men som
endnu ikke er tilgængeligt i Danmark (se afsnittet om MCCB nedenfor).
Formålet med MATRICS programmet var således medikamentelle effektstudier og ikke
undersøgelse af kognitive forstyrrelser i klinisk praksis. MATRICS programmet har dog bidraget
med værdifuld information vedrørende relevante domæner og mulige reliable test, der kan bruges
ved undersøgelser i klinisk praksis. Baseret på MATRICS gruppens anbefalinger samt ovenstående
litteraturgennemgang kan de specifikke krav til test og testbatterier til undersøgelse af de kognitive
forstyrrelser ved skizofreni sammenfattes således:
1. Reliable test (dvs. god test-retest reliabilitet, test uden gulv- eller loftseffekt hos
patientgruppen)
2. Valide test, der dækker de relevante kognitive domæner ved skizofreni (jf. pkt. 3) og har
sammenhæng med dagligdagsfunktion.
3. Relevante domæner:
a. Forarbejdningshastighed
b. Opmærksomhed
c. Arbejdshukommelse
d. Verbal indlæring og hukommelse
e. Visuel indlæring og hukommelse
f. Eksekutive funktioner
g. Social kognition
h. Intelligens, præmorbid og nuværende.
4. Acceptabel tolerabilitet for patienterne, dvs. hvor stor en belastning (med hensyn til
kompleksitet, sværhedsgrad m.m.) patienten oplever ved udførelse af testen.
5. Praktisk gennemførlighed for afdelingerne, herunder at batteriet har en acceptabel
administrationstid i forhold til klinikkens ressourcer.
6. Testenes tilgængelighed på dansk.
7. Tilgængeligt og validt sammenligningsgrundlag. Dette kan enten være et validt dansk
normalmateriale, eller udenlandsk normmateriale, forudsat materialet er generaliserbart til
danske forhold, dvs. prøver uden store sproglige, eller kulturelle forskelle.

19
NIP skizofreni kognition
8. Tilgængelighed af ækvivalente flerformsudgaver af deltestene med henblik på at reducere
test-retest-effekt ved gentagne testninger.

20
NIP skizofreni kognition
Neuropsykologiske testbatterier til vurdering af kognitive forstyrrelser ved skizofreni
En litteratursøgning har identificeret 16 batterier, som anvendes i forskningsmæssig og klinisk
sammenhæng til vurdering af kognitive forstyrrelser ved skizofreni. Litteratursøgningen blev
foretaget i databaserne PsycINFO og PubMed med søgeordene: ”testbatteries”, ”schizophrenia”,
”neurocognition”, ”cognition” og ”neuropsychology”. Herudover er der anvendt kædesøgninger i
referencelister og på websider. Endvidere har der været e-mail kontakt med nogle af testbatteriernes
forhandlere.
Der har vist sig at være betydelige forskelle i de forskellige batteriers reliabilitet, validitet og
relevans for skizofreni samt hvilke oplysninger, der er tilgængelige om batterierne i litteraturen.
Til vurdering af testbatteriernes kvalitet er der anvendt de 8 ovenforstående krav. På baggrund af en
gennemgang af de forskellige batteriers styrker og svagheder i forhold til de krav er der udvalgt 4
batterier, som i væsentlig omfang har positive karakteristika indenfor alle 9 punkter. Det drejer sig
om:
BACS (Brief Assessment of Cognition in Schizophrenia)
CANTAB (Cambridge Neuropsychological Test Automated Battery)
MCCB (MATRICS Consensus Cognitive Battery)
RBANS (Repeatable Battery for the Assessment of Neuropsychological Status)
Hertil kommer to batterier, hvis videre validering og anvendelse det kan anbefales at følge i de
kommende år. Det drejer sig om Cogtest og Mindstreams. På grund af en særdeles grundig
validering af testbatteriet og veldokumenterede egenskaber til at beskrive intelligens, bør WAIS
(Wechsler Adult Intelligence Scale) III-batteriet også fremhæves. Disse i alt 7 batterier beskrives
uddybende nedenfor. Foruden disse batterier er 9 andre batterier gennemgået, men fundet
insufficiente i forhold til de 5 kvalitetspunkter. Det drejer sig om
ANAM (Automated Neuropsychological Assessment Metrics battery)
BCA (Brief Cognitive Assessment)
CERAD (Consortium to Establish Register for Alzheimer´s Disease)
GOGLAB (Computerized Battery of Neurocognitive Tasks)
MMLT (Micro-Module Learning Test)
CNS (Computerized Neurocognitive Scanning)
CogState
HRB (Halstead Reitan Battery)
LNNB (Luria-Nebraska Neuropsychological Battery)

21
NIP skizofreni kognition
Oplysninger om disse 9 batteriers kognitive domæner, neuropsykologiske test, krav til PC-brug og
administrationstid fremgår af Bilag 1.

BACS (Brief Assessment of Cognition in Schizophrenia)
22
NIP skizofreni kognition
BACS er udviklet til at måle de kognitive domæner, som har vist sig mest forstyrrede ved
skizofreni. Formålet med at udvikle det korte batteri var at registrere behandlingsrelaterede
ændringer i kognitive funktioner hos patienter med skizofreni 138;139 . BACS består i alt af 7 deltest
og dækker alle de for skizofreni centrale kognitive domæner, undtagen social kognition og IK. Det
tager ca. 35 minutter at administrere batteriet, og der stilles ikke krav til brug af PC. Der findes
alternative udgaver til flere af delprøverne. I en undersøgelse af Keefe et al. 138 af 150 patienter med
skizofreni og 50 matchede kontrolpersoner, udfører patienterne med skizofreni en sammensat
BACS-score 1,6 SD under resultatet for den raske kontrolgruppe. Keefe et al. 138 har valideret
BACS i forhold til et omfattende batteri af traditionelle neuropsykologiske test. Den sammensatte
BACS-score korrelerede i høj grad med resultaterne i det neurospykologiske batteri, både hvad
angår patienter med skizofreni (r=0,76) og kontrolpersoner (r=0,90). Test-retest-reliabiliteten blev
målt for både de test, der kun har én form og for test, der har alternative former. Ved gentaget
testning med de test, som ikke har alternative former, er effekten af tidligere gennemgang af
prøverne lille. De enkelte prøvers test-retest reliabilitet viste sig at være høj, både når der blev
benyttet samme form og en alternativ form (For BACS sammensatte scores lå intra-class
korrelationen (ICC) mellem 0,86 og 0,92 for skizofrenigruppen og mellem 0,87 og 0,94 for
kontrolgruppen). Alternative former for test af verbal hukommelse og Tower of London testen er
dog nødvendig, men det er derimod nok med en enkelt udgave af ordmobiliseringstesten. Keefe et
al. 139 har undersøgt sammenhængen mellem præstationsniveau i BACS og funktionelle
færdigheder målt med to skalaer: 1) en interviewbaseret skala vedrørende daglige gøremål
(Independent Living Skills Inventory, ILSI) og et præstationsbaseret mål for patientens evner med
hensyn til f.eks. husholdning (UCSD Performance-Based Skills Assessment, UPSA). Man fandt her
sammenhæng mellem resultaterne i BACS og især det præstationsbaserede mål for patienternes
dagligdagsfærdigheder (r = 0,65 p < 0,001 for BACS sammensatte score og UPSA total). BACS er
oversat til dansk, men der findes ikke danske normer .

BACS kognitive domæner BACS neuropsykologiske test
Verbal indlæring og hukommelse List learning test
Arbejdshukommelse Digit sequencing task
Motorisk hastighed Token motor task
Ordmobilisering
23
Semantic fluency
Letter fluency
Eksekutive funktioner og problemløsning Tower of London Test
Opmærksomhed og forarbejdningshastighed Symbol coding
NIP skizofreni kognition

CANTAB (Cambridge Neuropsychological Test Automated Battery)
24
NIP skizofreni kognition
CANTAB-batteriet er et computeriseret test-batteri. Batteriet blev udviklet sent i 80-erne af Trevor
Robbins og Barbara Sahakian, Cambridge University. CANTAB-batteriet er benyttet i talrige
undersøgelser af patienter med skizofreni 29;30;36;140-146 , inklusive danske undersøgelser af både
voksne og børn og unge med skizofreni. Batteriet har f.eks. været benyttet af Fagerlund et al. 147 i en
undersøgelse af, om man kunne bedre det kognitive funktionsniveau hos patienter med skizofreni
ved at tilføje en acetylcholinesterasehæmmer til den øvrige behandling med et atypisk
antipsykotikum. Resultaterne i undersøgelsen tydede ikke på en sådan effekt. Derudover har et
dansk studie undersøgt effekten af antipsykotika på kognition 148 . CANTAB har også været benyttet
i en dansk undersøgelse, hvor man sammenlignede det kognitive funktionsniveau hos unge patienter
med skizofreni med unge patienter med andre ikke-organiske, nonaffektive psykotiske tilstande.
Man fandt en kognitiv funktionsnedsættelse hos begge grupper 70 . Jazbac et al. 149 har undersøgt
skizofrenis patienters evne til ”set shifting” ved brug af CANTAB-batteriet. Man fandt, at
patienterne havde vanskeligt ved at klare opgaverne under betingelser, hvor der blev introduceret
irrelevante stimuli. Der findes normative data på over 2000 raske personer i alderen 4 – 90 år fordelt
på 4 IK-grupper. De fleste CANTAB-test har tilfredsstillende test-retest reliabilitet 150 . Der kan
udvælges delprøver i forhold til testningens formål (f.eks. er batteriet også egnet til andre
patientgrupper som f.eks. Parkinson’s sygdom). Administrationstiden vil derfor afhænge af, hvor
mange delprøver der inkluderes, men de mest relevante test i forhold til skizofreni, tager samlet ca.
60-70 minutter. Den aktuelt tilgængelige version inkluderer: Forarbejdningshastighed,
opmærksomhed, arbejdshukommelse, visuel indlæring og hukommelse, eksekutive funktioner og
problemløsning. Intelligens og social kognition er ikke inkluderet i CANTAB. En ny version af
batteriet inkluderer en test af verbal indlæring, der endnu ikke er oversat til dansk. De øvrige test er
oversat til dansk. Der findes ikke danske normer, men de fleste test er nonverbale, hvor
generaliserbarheden fra udenlandske normer er god.

CANTAB kognitive domæner CANTAB neuropsykologiske test
Visuel hukommelse
Delayed matching to sample
Paired Associates learning
Spatial Recognition Memory
Arbejdshukommelse/Eksekutiv funktion Intra-Extra Dimensional Set Shift
Stockings of Cambridge
One Touch Stockings of Cambridge
Spatial Working Memory
Opmærksomhed
Simple and Choice Reaction time
Spatial Span
Match to Sample Visual Search
Rapid visual information processing
Semantisk/Verbal hukommelse
Graded Naming Test
Verbal Recognition Memory
Beslutningstagning/ Responskontrol Affective go/No go
Cambridge Gambling Task
The Information Sampling Task
Stop Signal Task
25
NIP skizofreni kognition

MCCB (MATRICS Consensus Cognitive Battery)
26
NIP skizofreni kognition
MCCB batteriet er udviklet som del af MATRICS (Measurement and Treatment Research to
Improve Cognition in Schizophrenia)-initiativet, der er iværksat af NIMH (National Institute of
Mental Health), USA. Initiativets overordnede formål er at udvikle retningslinier for vurdering af
medikamenters effekt på kognitive forstyrrelser ved skizofreni. Udover effektmåling ved
medikamentel behandling kan MCCB anvendes til effektmåling af kognitiv remediation og anden
indlærings-baseret behandling 151 . Som led i udviklingen af MCCB blev der lavet en
litteraturgennemgang af tidligere faktoranalytiske undersøgelser af kognitive forstyrrelser ved
skizofreni 137 . Gennemgangen pegede på, at der forekommer 8 separate kognitive faktorer, når man
undersøger kognitive forstyrrelser ved skizofreni. Af disse, inkluderedes 7 domæner i MCCB
testbatteriet. Flere MCCB-test findes i ækvivalente flereformsudgaver. MCCB er offentliggjort til
klinisk og forskningsbrug i USA i 2006. MCCB er endnu ikke offentliggjort til brug i andre lande.
Batteriet består af 10 deltest og dækker alle de centrale kognitive domæner ved skizofreni med
undtagelse af intelligens. Batteriet har en administrationstid på ca. 65 minutter. Den amerikanske
standardiseringsgruppe til MCCB bestod af 300 raske personer og 167 patienter med skizofreni. De
psykometriske analyser af MCCB er beskrevet i ”MCCB – MATRICS Consensus Cognitive
Battery-manual” 152 og i en artikel fra hele MATRICS neurokognitionskomiteen 45 . Analyserne for
reliabiltet omfatter test-retest reliabilitet, hvor alle deltest har korrelationsværdier større end .70,
øve-effekt, som generelt er begrænset (men med størst effekt for Trail Making A) samt loft-gulv
effekt, som også er begrænset (men med størst effekt for NAB Mazes). Validitets-analyserne
omfatter de kognitive forstyrrelsers relation til funktionelt udfald, hvor der ses små korrelationer,
hvilket tilskrives betydelig variation i standardiseringssamplet. Hertil er deltestenes tolerabilitet
vurderet, hvor Letter-number span vurderes som den mest belastende test og Trail Making A som
mindst belastende. MCCB er endnu ikke oversat til dansk og der ikke danske normer til batteriet,
men for deltesten Trail Making A.

27
NIP skizofreni kognition
MCCB kognitive domæner MCCB neuropsykologiske test
Forarbejdningshastighed
Symbol Coding (BACS)
Category Fluency: Animal Naming
Trail Making A
Vedvarende opmærksomhed Continuous Performance Test-Identical Pairs
Arbejdshukommelse (verbal) Spatial span (WMS III)
Arbejdshukommelse (visuel) Letter-number span
Verbal indlæring og hukommelse Hopkins Verbal Learning Test-Revised
Visuel indlæring og hukommelse Brief Visuospatial Memory Test –R
Omtanke og problemløsning NAB Mazes
Social kognition
.
Managing Emotions (MSCEIT)

RBANS (Repeatable Battery for the Assessment of Neuropsychological Status)
28
NIP skizofreni kognition
RBANS er udviklet med henblik på at kunne foretage gentagne kognitive vurderinger med et
minimalt tidsforbrug. Batteriet er standardiseret i forhold til 540 normalpersoner, med et
gennemsnit på 100 og en standardafvigelse på 15. Det forefindes i to udgaver: Form A og Form B.
Der findes normer for personer i alderen 20 – 89 år fordelt på 6 aldersgrupper. Der er test for
arbejdshukommelse, verbal og visuel indlæring og hukommelse, opmærksomhed, men ikke for
forarbejdningshastighed, eksekutive funktioner, intelligens og social kognition.
Administrationstiden er ca. 30 min. Der er foretaget en række undersøgelser af patienter med
skizofreni med RBANS. I en undersøgelse af Gold. et al. 153 af 129 patienter med skizofreni fandt
man en RBANS total-score på 71,4 (SD=15,7). Wilk et al. 154 har senere foretaget en større
undersøgelser med henblik på at tilvejebringe egentlige normer. Undersøgelsen bygger på 575
patienter med diagnoserne skizofreni eller skizoaffektiv lidelse. På det grundlag er der udarbejdet
normer for patienter med skizofreni med hensyntagen til alder og uddannelsesniveau. På denne
måde har man et redskab til at udskille de patienter, som kræver en særlig indsats 154 . I en senere
undersøgelse har Loughland et al. 155 undersøgt 285 personer med skizofreni eller skizoaffektiv
lidelse. Hvor man i undersøgelsen af Wilk et al. 154 fandt lavere scorer på alle RBANS-indeks fandt
Loughland et al. 155 nedsat funktion på de to hukommelsesindeks, men næsten normale resultater på
de øvrige indeks i forhold til raske personer (RBANS totalscore 88,72, SD 16,35). Gold et al. 153 har
undersøgt batteriet med hensyn til sensitivitet, reliabilitet og validitet i forhold til patienter med
skizofreni. Med hensyn til sensitivitet finder man, at næsten halvdelen af patienterne har en
totalscore på mindre end 70, hvilket forekommer hos færre end 2 % af raske personer. Test-retest-
reliabiliteten blev undersøgt ved at give 53 af patienterne både form A og form B, og der sås ingen
retest-effekt. Test-retesttabiliteten er senere undersøgt med en større gruppe patienter med
skizofreni, og man fandt, at der overordnet set er en tilfredsstillende test-retest reliabilitet (Total-
skala: ICC = 0,84), men de enkelte indeks er ikke lige stabile (Umiddelbar hukommelse: ICC =
0,67; visuospatiale/konstuktionelle funktioner: ICC = 0,71; opmærksomhed: ICC = 0,81 og udskudt
genkendelse og genkaldelse: ICC = 0,68) 41 . Stabiliteten er relativ lav hvad angår sprogindekset
(ICC = 0,51). Som led i undersøgelse af validiteten har Gold et al 153 undersøgt funktionelt udfald.
Man fandt, at patienter i arbejde generelt klarer sig bedre end patienter uden arbejde på 4 af de 5
indekser, idet man i undersøgelsen ikke fandt signifikant sammenhæng mellem erhvervsmæssig
status og visuospatiale/konstruktionelle funktioner. RBANS er ikke oversat til dansk og der er ingen
danske normer for batteriet.

RBANS kognitive domæner RBANS neuropsykologiske test
Sprogfunktioner
Naming
Fluency
Visuospatiale/
Figure Copy
Konstruktionelle funktioner Line Orientation
Opmærksomhed
Digit Span
Coding
Umiddelbar hukommelse
List Learning
Story Memory
Forsinket genkendelse og genkaldelse List (delay)
List Recognition (Delay)
Story Memory (Delay)
Figure Recall (Delay)
29
NIP skizofreni kognition

Cogtest
30
NIP skizofreni kognition
Cogtest er et computerbaseret testbatteri: Patienten gennemfører testene, sammen med en
administrator ved en PC. Testdata sendes on-line til Cogtest-firmaet, som herefter on-line returnerer
en testrapport. Testbatteriet er udviklet af Robert Bilder og Tonmy Sharma og har været i handlen
siden 2001. Batteriet er løbende blevet opdateret med nye test; senest med BACS og CGI-CiS.
Publikationerne vedrørende Cogtest og skizofreni begrænser sig aktuelt til abstracts præsenteret
ved videnskabelige konferencer. Flere af testene i Cogtest findes i ækvivalente flerformsudgaver.
Batteriet består af i alt 31 test og indeholder desuden tre forskellige kliniske skalaer til vurdering af
udtrætning, stemningsleje og søvn. Batteriet dækker alle de for skizofreni centrale kognitive
domæner med undtagelse af intelligens. Administrationstiden afhænger af hvor mange af deltestene
og domænerne man anvender i den konkrete undersøgelse. En undersøgelse af relationerne mellem
Cogtest og analoge papir-blyant neuropsykologiske test viste varierende korrelationer mellem r=,3.
og r=,7 156 . Computertestene ækvivalerer således i vekslende grad med deres papir-blyant udgave
og der arbejdes løbende på psykometrisk forbedring af testene. Cogtest test-retest reliabilitets
koefficienter målt efter 4 uger er mellem 0.38 (Face Memory test) og 0.84 (Word List Memory
test), hvilket modsvarer tilsvarende undersøgelser af papir-blyant test og Cogtest generelle test-
retest gennemsnit er 0,57 156 . I en undersøgelse af Cogtest sensitivitet ved psykofarmakologisk
behandling, har en 0,3 mg skopolamin (som anvendes til at simulere reduktion i acetykolin
transmission) vist sig signifikant at bedre aspekter ved opmærksomheds- , eksekutiv- og
indlæringsdomænerne 157 . I en undersøgelse af injiceret Risperidon viste der sig signifikant
forbedringer inden for 4 af 7 Cogtest domæner 158 . Cogtest er ikke oversat til dansk og der findes
ikke danske normer.

31
NIP skizofreni kognition
Cogtest kognitive domæner Cogtest neuropsykologiske test
Psykomotorisk tempo Simple Reaction Time
Choice Reaction Time
Tapping speed
Token motor Speed
Reaktionstid Set shifting
Stroop
Forarbejdningshastighed Digit Symbol Substitution
Letter Fluency test
Sematic Fluency Test
Opmærksomhed og vågenhed Compensatory Tracking Task
Opmærksomhed og processeringshastighed Strategic Target Detection Test
Sustained Attention Test
Go-no-Go
Tapping Speed Test
Opmærksomhed og impulsivitet AX Continuos Performance Test
Flanker Continous Performance Test
Identical Pairs Continuos Performance Test
Arbejdshukommelse Auditory Number Sequencing
Object Working Memory Test
Spatial Working Memory Test
N-Back Test
Verbal indlæring og hukommelse Word List Memory test
Visuel indlæring og hukommelse Learning by pairing stimulus and response
Face Memory Test
Eksekutive funktioner Set Shifting Test
Competing Programs
Strategic Target Detection
Tower of London
Emotionel distraktabilitet og hukommelse Affective Interference Test
Emotionel inhibition Emotion Inhibition
Social kognition Penn Emotional Activity Test

Mindstreams Mindstreams (Computerized Cognitive Test Battery)
32
NIP skizofreni kognition
Mindstreams er et standardiseret computerbaseret testbatteri. Batteriet benyttes både klinisk og
forskningsmæssigt med andre patientgrupper, men endnu begrænset i forhold til undersøgelse af
patienter med skizofreni 159 . Batteriet forhandles af NeuroTrax. Ritsner et al. 159 har undersøgt
batteriets anvendelsesmulighed med hensyn til undersøgelse af patienter med skizofreni. I
undersøgelsen indgik 55 patienter med skizofreni og 63 raske kontrolpersoner. I forhold til en
normalgruppe ses hos patienter med skizofreni signifikant lavere scorer på alle batteriets test.
Der blev fundet lave til moderate korrelationer mellem resultaterne i sammenlignelige test mellem
CANTAB- og Mindstreams-test (r fra 0,28 til 0,57, p < 0,05). Der blev fundet moderate
korrelationer mellem indekserne i CANTAB og Mindstream, specielt hvad angår hukommelse (r
=0,46, p

33
NIP skizofreni kognition
Mindstreams kognitive domæner Mindstreams neuropsykologiske test
Verbal hukommelse
Immediate recognition
Delayed recognition
Non-verbal hukommelse
Immediate recognition
Delayed recognition
Opmærksomhed, eksekutiv funktion
Go-nogo response inhibition
Stroop Interference
Problemløsning/ eksekutiv funktion Problem solving
Visuospatial perception Visual spatial imagery
Sproglige færdigheder, semantisk viden Verbal rhyming
Opmærksomhed, aritmetiske færdigheder,
informationsbearbejdningshastighed
Staged information processing speed
Motorisk hastighed Finger Tapping
Opmærksomhed, eksekutiv funktion, visuomotorisk
planlægning
Catch Game

WAIS (Wechsler Adult Intelligence Scale) III
34
NIP skizofreni kognition
Den første udgave af WAIS-batteriet udkom i USA i 1939 og i Danmark i 1955. WAIS III er i dag
den mest anerkendte og anvendte intelligenstest i verden. WAIS III er den senest reviderede WAIS-
udgave og bevarer hovedtrækkene fra de tidligere versioner, men er forbedret med hensyn til
stimulusmaterialets kvalitet og udseende, normer og administrationsprocedure. WAIS III kan
anvendes til måling af både verbal IK, handle IK, generel IK samt 4 kognitive domæner. WAIS III
har korresponderende testbatterier til måling af hukommelse (WMS III - som ikke er oversat til
dansk) og intelligens hos børn mellem 6-16 år (WISC III - der er oversat til og standardiseret på
dansk). WAIS III består af 14 deltest og dækker de for skizofreni centrale domæner
forarbejdningshastighed, arbejdshukommelse og naturligvis intelligens, men ikke opmærksomhed,
verbal indlæring og hukommelse, visuel indlæring og hukommelse, eksekutive funktioner og social
kognition. De foreløbige danske normdata, som er baseret på over 340 cases, er aktuelt under
bearbejdelse. Det anbefales indtil videre at anvende amerikanske normer, som har vist sig at være
rimelig ækvivalente til de allerede etablerede svenske og britiske normer. WAIS III stiller ikke krav
til PC-brug. Batteriet har en administrationstid på ca. 90 minutter og der findes ikke i flerforms
udgaver af deltestene. Det amerikanske standardiseringssample (2450 raske personer) til WAIS III
og standardiseringsproceduren af WAIS III er ganske omfattende og beskrevet i ”WAIS III-WMS
III technical manual 3.ed” 160 . Manualen indeholder derudover domæne-scores for 42 patienter med
skizofreni i alderen 18-65 år (p. 154) og viser størst forstyrrelse indenfor forarbejdningshastighed
(SS-gennemsnit: 83,4 og SD: 11,8) og mindst indenfor sproglig forståelse (SS-gennemsnit: 93,3 og
SD: 16,4). Samlet vurderet opfylder WAIS III gængse psykometriske krav til test-retestreliabiltet
(reliabilitetskoefficienter mellem .88 og .97 for IK-skalaerne og domænerne) og validitet (med IK
korrelationer mellem .44 og .83 med Stanford Binet skalaen). Konfirmativ og eksplorativ
faktoranalyse af skizofrenipatienters WAIS III-præstationerne viser 4 hovedfaktorer, som er
identiske med dem, man ser i standardiseringssamplet 161 . Med undtagelse af
forarbejdningshastigheden viser første-episode skizofreni-patienter præstationer indenfor
normalområdet i de øvrige domæner 162 . Statistisk signifikante diskrepanser mellem NART og
WAIS III antyder reduktion i Full Scale IK og handle IK hos første-episode patienter, men ikke i
verbal IK 162 . Kombinationen af Informations-, Blokmønstre-, Hovedregnings- og Tal-Symbol
Kodningsprøverne er den testkombination, som forklarer størstedelen af variationen i Full Scale IK,
og netop kombinationen af disse 4 test er foreslået som en kort form IK faktor til klinik og
forskningsmæssig brug 163 . Som alternativ til WAIS skal det bemærkes, at NART (National Adult

35
NIP skizofreni kognition
Reading Test) er valideret til vurdering af præmorbid IK hos patienter med skizofreni og hyppigt
anvendes i studier af patienter med skizofreni 164;165 . Den danske udgave af NART hedder DART
(Danish Adult Reading Test), og har danske normer og er tilgængelig for klinisk brug . WAIS III
test-materialet er oversat til dansk. Hvad de sproglige test angår, skal man være opmærksom på, at
itemsudvalget og -rækkefølgerne samt stopkriterierne endnu ikke er fastlagte i den præliminære
danske version.
WAIS III kognitive domæner WAIS III neuropsykologiske test
Sproglig forståelse
Ordforråd
Perceptuel organisering
Arbejdshukommelse
Forarbejdningshastighed
Ikke domænerelaterede test
Ligheder
Information
Billedfuldendelse
Blokmønstre
Matriceproblemløsning
Hovedregning
Talspændvidde
Bogstav-Tal rangordning
Tal-Symbol Kodning
Symbolsøgning
Puslespil
Billedordning
Omtanke

36
NIP skizofreni kognition
Diskussion af anvendelsen af testbatterier til kognitiv udredning af skizofreni i Danmark
Den kognitive udredning af skizofreni i Danmark er et felt i udvikling. Den kognitive udredning er
qua det Nationale Indikator Projekt en (forholdsvis) ny udredningsprocedure i den danske
psykiatriske klinik. I sammenhæng med implementeringen har spørgsmålet om, hvilke kognitive
test/testbatteri, der skal anvendes, hurtigt meldt sig. På baggrund af ovenstående er det vigtigt at
understrege, at det primære ved den kognitive testudredning er at beskrive patientens niveau
indenfor de relevante kognitive domæner:
1. Forarbejdningshastighed
2. Opmærksomhed
3. Arbejdshukommelse
4. Verbal indlæring og hukommelse
5. Visuel indlæring og hukommelse
6. Eksekutive funktioner
7. Social kognition
8. Intelligens, præmorbid og nuværende
Det krav gælder uanset om udredningen foretages med et samlet testbatteri, eller om den udføres
med deltest fra forskellige batterier, sådan som det har været almindeligt til nu.
På nuværende tidspunkt er det muligt at udrede kognitive forstyrrelser med tilgængelige deltest fra
forskellige batterier f.eks. Trail Making testene og forskellige WAIS deltest. Anvendelsen af et
testbatteri kan imidlertid sikre, at alle domæner bliver dækket samt, at testpræstationerne bliver
evalueret på baggrund af deltest-normer, som er standardiserede i forhold til hinanden.
Som det fremgår af gennemgangen ovenfor, er der på nuværende tidspunkt ikke noget testbatteri,
som dækker alle de relevante domæner, ikke mindst fordi der ofte mangler et mål for præmorbid og
aktuel IK i batterierne. Hertil kommer, at der ikke er noget batteri, som aktuelt er understøttet af
danske normer. Der kommer formentlig snart danske normer til WAIS III-batteriet, men som det
også fremgår, er WAIS III batteriet, det batteri som dækker færrest af de centrale domæner, og
nævnes i nærværende sammenhæng primært på grund af batteriets veldokumenterede muligheder
for at beskrive IK.
Med WAIS III og BACS som undtagelser er testbatteriernes administrationsprocedure og verbale
test kun i begrænset omfang oversat til dansk. Formentlig følger der snart flere oversættelser, for
der er ikke tvivl om, at den kognitive udredning af patienter med skizofreni på landsplan, vil blive
optimeret mht. reliabilitet, validitet og i forhold til inddragelse af alle de relevante kognitive

37
NIP skizofreni kognition
domæner, hvis nogle af de relevante testbatterier oversættes og standardiseres. Oversættelse og
standardisering vil også øge muligheden for sammenlignelighed af de kognitive testresultater
mellem de forskellige psykiatriske klinikker i Danmark samt for sammenligning med internationale
forskningsresultater. I forbindelse med det sidstnævnte forhold skal det bemærkes, at MCCB-
batteriet sandsynligvis opnår global udbredelse indenfor den kognitive skizofreni forskning de
kommende år.
En anden tendens, som sandsynligvis vil vise sig i både forskningsmæssig og klinisk sammenhæng
indenfor de kommende år, er udbredelsen af computer-baserede test, hvilket bl.a. vil medføre en høj
reliabilitet. Bl.a. derfor er CANTAB blandt de batterier som fremhæves og Cogtest samt
Mindstreams blandt de batterier, som det anbefales, at man følger udviklingen af de kommende år.
Oversættes, standardiseres og implementeres et eller flere af de nævnte testbatterier, er der ikke
tvivl om, at den kliniske udredning af kognitive forstyrrelser ved skizofreni indenfor en acceptabel
årrække vil befinde sig på et højt niveau, hvad angår både opfyldelse af både NIP-standarden og
kvaliteten af udredningen.

Bilag 1: Andre neuropsykologiske testbatterier til kognitiv udredning af skizofreni
38
NIP skizofreni kognition

ANAM (Automated Neuropsychological Assessment Metrics battery)
Krav om PC-brug: ja.
39
NIP skizofreni kognition
Administrationstid: Administratoren benytter sig af et udsnit af ANAM-testene. 30 til 90
minutter afhængig af det antal test der anvendes.
Flerforms testudgaver: ja.
ANAM kognitive domæner ANAM neuropsykologiske test
Reaktionstid
Simple Reaction Time
2-Choice Reaction Time
4-Choice Reaction Time
Symbolic Reaction Time
Procedural Reaction Time
Complex Reaction Time
Digital Time
Visuel søgning, vedvarende opmærksomhed Code Substitution
og arbejdshukommelse
Langtidsshukommelse Code Substitution
Spatial forarbejdning og visuospatial Matching to Sample
arbejdshukommelse
Matching Grids
Spatial Processing
Arbejdshukommelse og vedvarende Memory search
opmærksomhed
Opmærksomhed, koncentration og
Running Memory Continuous Performance
arbejdshukommelse Standard Continuous Performance Test
Abstrakt tænkning og sproglige evner Grammatical Reasoning
Matematiske evner, koncentration og Mathematical Processing
arbejdshukommelse
Tredimentionel spatial rotationsevne Manikin
Switching
Simpel motorik og reaktionstid Tap Left/Tap right
Visuomotorisk kontrol Pursuit Tracking
Visuomotoriske evner og vedvarende Tracking
opmærksomhed Tracking/Memory search
Visuospatielle evner, motorisk kontrol, Tower Puzzle
regelopretholdelse, spatial planlægning,
strategiudvikling og udførelse
Sproglige evner Relative Judgment
Proceshastighed, selektiv opmærksomhed Stroop
og interferens

BCA (Brief Cognitive Assessment)
Krav om PC-brug: nej.
Administrationstid: ca. 15 min.
Flerforms testudgaver: nej.
BCA kognitive domæner BCA neuropsykologiske test
Psykomotorisk hastighed. Eksekutiv
funktion. Opmærksomhed
40
Trail Making A og B
Verbal hukommelse Hopkins Verbal Learning Test
Eksekutiv funktion Letter and Category Fluency
NIP skizofreni kognition

CERAD (Consortium to Establish Register for Alzheimer´s Disease)
Krav om PC-brug: nej.
Administrationstid: ukendt.
Flerforms testudgaver: nej.
CERAD generelt funktionsniveau
41
NIP skizofreni kognition
Mini Mental State Examination (MMSE)
CERAD supplerende test Word list learning and delayed recall
Praxic drawings
Modified Boston Naming test
Category Fluency

CNS (Computerized Neurocognitive Scanning)
Krav om PC-brug: ja.
Administrationstid: ukendt.
Flerforms testudgaver: nej.
CNS kognitive domæner CNS neuropsykologiske test
Eksekutive funktioner:
Abstraktion/fleksibilitet
Opmærksomhed
42
NIP skizofreni kognition
Abstraction Inhibition and Working Memory
Task
Penn Inhibition Test
Computerized Stroop Test
Penn Continuous Performance Test
Computerized Stroop Test
Hukommelse (ord) Penn Word Memory Test
Hukommelse (ansigter) Penn Face Memory Test
Hukommelse (spatial) Visual Object Learning Test
Intellektuel (sproglig) Penn Verbal Reasoning Test
Intellektuel (spatial) Computerized Benton Line Orientation Task
Intellektuel (sensomotorisk) Pursuit Rotor Task

COGLAB (Computerized Battery of Neurocognitive Tasks)
Krav om PC-brug: ja.
43
NIP skizofreni kognition
Administrationstid: Administratoren benytter sig af et udsnit af COGLAB testene. Hver enkelt
opgave tager fra 10 til 30 min. at gennemføre.
Flerforms testudgaver: nej.

44
NIP skizofreni kognition
COGLAB kognitive domæner COGLAB neuropsykologiske test
Opmærksomhed Attentional Blink
Change Detection
Simon Effect
Spatial Cueing
Stroop Effect
Perception Apparent Motion
Garner Interference
Muller-lyer Illusion
Signal Detection
Visual Search
Brain Asymmetry Blind Spot
Receptive Fields
Sensorisk Hukommelse Metacontrast Masking
Modality Effect
Patiel report
Suffix Effect
Korttidshukommelse Brown-Peterson
Position Error
Sternberg Search
Arbejdshukommelse Irrelevant Speech Effect
Memory Span
Operation Span
Phonological Similarity Effect
Hukommelsesproces Encoding Specificity
Levels of Processing
Serial Position
Von Restorff Effect
Metahukommelse False Memory
Forgot-It-All-Along Effect
Remember-Know
Forestilling Link Word
Mental rotation
Tale og sprog Categorical Perception Identification
Categorical Perception-Discrimination
Lexical Decision
Word Superiority
Begreber Absolute Identification
Implicit Learning
Prototypes
Bedømmelse Monty Hall
Decision Making
Risky Decisions
Typical Reasoning
Wason Selection

CogState
Krav om PC-brug: ja.
45
NIP skizofreni kognition
Administrationstid: en kort udgave kan gennemføres på ca. 7 minutter, mens et mere omfattende
batteri tager ca. 25 minutter at gennemføre.
Flerforms testudgaver: nej.
Cogtest kognitive domæner Cogtest neuropsykologiske test
Psykomotorisk funktion Detection
Groton Maze Learning Task - time chase test
Opmærksomhed Monitoring
Visuel opmærksomhed
Identification
Eksekutive funktioner
Congruent Reaction time
Prediction
Groton Maze Learning Task
Verbal indlæring
Groton Maze Learning Task - reverse maze
International Shopping List
Arbejdshukommelse One Back
Hukommelse Associate Learning
Langtidshukommelse
One Card - delayed recall
Groton Maze Learning Task - delayed recall
International Shopping List - delayed recall
Verbal hukommelse One word – Learn
Visuel hukommelse One Card – Learn

HRB (Halstead Reitan Battery)
Krav om PC-brug: nej.
Administrationstid: ca. 6 timer.
Flerforms testudgaver: nej.
46
NIP skizofreni kognition
Reduktionsindeks test: Category Test
Tactual Performance Test
Seashores Rytme testen
Speech Sounds Perception Test
Finger Tapping Test
Supplerende test: Trail Making A og B
Reitan-Indiana Aphasia Screening Test
Reitan-Klove Sensory-Perceptual Examination
Strength of Grip Test
Lateral dominance Examination

LNNB (Luria-Nebraska Neuropsychological Battery)
47
NIP skizofreni kognition
Krav om PC-brug: form I kan hånd- og computerscores, form II kan kun computerscores
Flerforms testudgaver: ja
Administrationstid: ca. 120 minutter
LNNB Kliniske skalaer: Motoriske funktioner
Rytme
Taktile funktioner
Visuelle funktioner
Receptiv tale
Ekspresiv tale
Skrivning
Læsning
Regning
Hukommelse
Intellektuelle processer
LNNB lokalisations skalaer: Venstre frontal
Venstre sensomotorisk
Venstre parietal-occipital
Venstre temporal
Højre frontal
Højre sensomotorisk
Højre parietal-occipital
Højre temporal
LNNB opsummerende skalaer: Patognomonisk
Venstre hemisfære
Højre hemisfære
Profil elevation
Reduktion
LNNB valgfrie skalaer: Stavning
Motorisk skrivning

MMLT (Micro-Module Learning Test)
Krav om PC-brug: nej men krav om videomaskine.
Administrationstid: 35 til 50 min. pr. session.
Flerforms testudgaver: ja.
MMLT kognitive domæner Te MMLT neuropsykologiske test
Sproglig forståelse Comprehend Verbal Instruction
Visuel forståelse Comprehend Visual Demonstration
Eksekutiv funktion Role-Play
48
NIP skizofreni kognition

Litteraturliste
49
NIP skizofreni kognition
1 Blanchard JJ, Neale JM. The Neuropsychological Signature of Schizophrenia: Generalized or
Differential Deficit? Am J Psychiatry 1994;151:40-48.
2 Heinrichs RW, Zakzanis KK. Neurocognitive deficit in schizophrenia: a quantitative review of the
evidence. Neuropsychology 1998;12:426-445.
3 Heaton RK, Gladsjo JA, Palmer BW, Kuck J, Marcotte TD, Jeste DV. Stability and course of
neuropsychological deficits in schizophrenia. Arch Gen Psychiatry 2001;58:24-32.
4 Palmer BW, Heaton RK, Paulsen JS et al. Is it possible to be schizophrenic yet neuropsychologically
normal? Neuropsychology 1997;11:437-446.
5 Saykin AJ, Shtasel DL, Gur RE et al. Neuropsychological deficits in neuroleptic naive patients with
first-episode schizophrenia. Arch Gen Psychiatry 1994;51:124-31.
6 David AS, Malmberg A, Brandt L, Allebeck P, Lewis G. IQ and risk for schizophrenia: a populationbased
cohort study. Psychol Med 1997;27:1311-1323.
7 Mortensen EL, Sorensen HJ, Jensen HH, Reinisch JM, Mednick SA. IQ and mental disorder in young
men. Br J Psychiatry 2005;187:407-415.
8 Reichenberg A, Weiser M, Rapp MA et al. Elaboration on premorbid intellectual performance in
schizophrenia: premorbid intellectual decline and risk for schizophrenia. Arch Gen Psychiatry
2005;62:1297-1304.
9 Weickert TW, Goldberg TE, Gold JM, Bigelow LB , Egan MF, Weinberger DR. Cognitive
impairments in patients with schizophrenia displaying preserved and compromised intellect. Arch Gen
Psychiatry 2000;57:907-913.
10 Hoff AL, Svetina C, Shields G, Stewart J, DeLisi LE. Ten year longitudinal study of
neuropsychological functioning subsequent to a first episode of schizophrenia. Schizophr Res
2005;78:27-34.
11 Buchanan RW, Strauss ME, Breier A, Kirkpatrick B, Carpenter WT, Jr. Attentional impairments in
deficit and nondeficit forms of schizophrenia. Am J Psychiatry 1997;154:363-370.
12 Keefe RS, Bilder RM, Harvey PD et al. Baseline neurocognitive deficits in the CATIE schizophrenia
trial. Neuropsychopharmacology 2006;31:2033-2046.
13 Johnson-Selfridge M, Zalewski C. Moderator variables of executive functioning in schizophrenia:
meta-analytic findings. Schizophr Bull 2001;27:305-316.
14 Harvey PD, Keefe RS. Studies of cognitive change in patients with schizophrenia following novel
antipsychotic treatment. Am J Psychiatry 2001;158:176-184.
15 Twamley EW, Jeste DV, Bellack AS. A review of cognitive training in schizophrenia. Schizophr Bull
2003;29:359-382.
16 Krabbendam L, Aleman A. Cognitive rehabilitation in schizophrenia: a quantitative analysis of
controlled studies. Psychopharmacology (Berl) 2003;169:376-382.

50
NIP skizofreni kognition
17 Woodward ND, Purdon SE, Meltzer HY, Zald DH. A meta-analysis of neuropsychological change to
clozapine, olanzapine, quetiapine, and risperidone in schizophrenia. Int J Neuropsychopharmacol
2005;1-16.
18 Green MF, Kern RS, Heaton RK. Longitudinal studies of cognition and functional outcome in
schizophrenia: implications for MATRICS. Schizophr Res 2004;72:41-51.
19 Green MF. What are the functional consequences of neurocognitive deficits in schizophrenia? Am J
Psychiatry 1996;153:321-330.
20 Green MF, Kern RS, Braff DL, Mintz J. Neurocognitive deficits and functional outcome in
schizophrenia: are we measuring the "right stuff"? Schizophr Bull 2000;26:119-136.
21 Lublin H. Skizofreni. In: Poulsen HD, ed. Psykiatri - en grundbog. Munksgaard; 1998;107-142.
22 Parnas J. Det skizofrene spektrum. In: Hemmingsen R, Parnas J, Sørensen T, Gjerris A, Bolwig TG,
Reisby N , eds. Klinisk Psykiatri. København: Munksgaard; 1994.
23 Rund B, Borg NE. Cognitive deficits and cognitive training in schizophrenic patients: a review. Acta
Psychiatr Scand 1999;100:85-95.
24 Mohamed S, Paulsen JS, O'Leary D, Arndt S, Andreasen N. Generalized cognitive deficits in
schizophrenia: a study of first-episode patients. Arch Gen Psychiatry 1999;56:749-54.
25 Fioravanti M, Carlone O, Vitale B, Cinti ME, Clare L. A meta-analysis of cognitive deficits in adults
with a diagnosis of schizophrenia. Neuropsychol Rev 2005;15:73-95.
26 Goldberg TE, Gold JM, Greenberg R et al. Contrasts between patients with affective disorders and
patients with schizophrenia on a neuropsychological test battery. Am J Psychiatry 1993;150:1355-
1362.
27 Kremen WS, Seidman LJ, Faraone SV, Tsuang MT . Intelligence quotient and neuropsychological
profiles in patients with schizophrenia and in normal volunteers. Biol Psychiatry 2001;50:453-462.
28 Nelson HE, Pantelis C, Carruthers K, Speller J, Baxendale S, Barnes TR. Cognitive functioning and
symptomatology in chronic schizophrenia. Psychol Med 1990;20 :357-365.
29 Elliott R, McKenna PJ, Robbins TW, Sahakian BJ. Neuropsychological evidence for frontostriatal
dysfunction in schizophrenia. Psychol Med 1995;25:619-30.
30 Elliott R, McKenna PJ, Robbins TW, Sahakian BI. Specific Neuropsychological Deficits in
Schizophrenic Patients with Preserved Intellectual Function. Cognitive Neuropsychiatry 1998;3:45-70.
31 Saykin AJ, Gur RC, Gur RE et al. Neuropsychological function in schizophrenia. Selective impairment
in memory and learning. Arch Gen Psychiatry 1991;48:618-24.
32 Albus M, Hubmann W, Mohr F et al. Are there gender differences in neuropsychological performance
in patients with first-episode schizophrenia? Schizophr Res 1997;28:39-50.
33 Tamlyn D, McKenna PJ, Mortimer AM, Lund CE, Hammond S, Baddeley AD. Memory impairment
in schizophrenia: its extent, affiliations and neuropsychological character. Psychol Med 1992;22:101-
115.

51
NIP skizofreni kognition
34 Gur RC, Ragland JD, Moberg PJ et al. Computerized neurocognitive scanning: II. The profile of
schizophrenia. Neuropsychopharmacology 2001;25:777-88.
35 Joyce EM, Roiser JP. Cognitive heterogeneity in schizophrenia. Curr Opin Psychiatry 2007;20:268-
272.
36 Hutton SB, Puri BK, Duncan LJ, Robbins TW , Barnes TR, Joyce EM. Executive function in firstepisode
schizophrenia. Psychol Med 1998;28:463-473.
37 Morrison-Stewart SL, Williamson PC, Corning WC, Kutcher SP, Snow WG, Merskey H. Frontal and
non-frontal lobe neuropsychological test performance and clinical symptomatology in schizophrenia.
Psychol Med 1992;22:353-359.
38 Aleman A, Hijman R, de Haan EHF, Kahn RS. Memory Impairment in Schizophrenia: A Meta-
Analysis. Am J Psychiatry 1999;156:1358-1366.
39 Fiszdon JM, Richardson R, Greig T, Bell MD. A comparison of basic and social cognition between
schizophrenia and schizoaffective disorder. Schizophr Res 2007;91:117-121.
40 Brekke JS, Hoe M, Long J, Green MF. How Neurocognition and Social Cognition Influence
Functional Change During Community-Based Psychosocial Rehabilitation for Individuals with
Schizophrenia. Schizophr Bull 2007.
41 Wilk CM, Gold JM, Bartko JJ et al. Test-retest stability of the Repeatable Battery for the Assessment
of Neuropsychological Status in schizophrenia. Am J Psychiatry 2002;159:838-844.
42 Keefe RS, Eesley CE, Poe MP. Defining a cognitive function decrement in schizophrenia. Biol
Psychiatry 2005;57:688-691.
43 Good KP, Rabinowitz J, Whitehorn D, Harvey PD, DeSmedt G, Kopala LC. The relationship of
neuropsychological test performance with the PANSS in antipsychotic naive, first-episode psychosis
patients. Schizophrenia Research 2004;68:11-19.
44 Nieuwenstein MR, Aleman A, de Haan EH. Relationship between symptom dimensions and
neurocognitive functioning in schizophrenia: a meta-analysis of WCST and CPT studies. Wisconsin
Card Sorting Test. Continuous Performance Test. J Psychiatr Res 2001;35:119-125.
45 Green MF, Nuechterlein KH, Gold JM et al. Approaching a consensus cognitive battery for clinical
trials in schizophrenia: the NIMH-MATRICS conference to select cognitive domains and test criteria.
Biol Psychiatry 2004;56:301-307.
46 Buchanan RW, Strauss ME, Kirkpatrick B, Holstein C, Breier A, Carpenter WT, Jr.
Neuropsychological impairments in deficit vs nondeficit forms of schizophrenia. Arch Gen Psychiatry
1994;51:804-11.
47 Penades R, Gasto C, Boget T, Catalan R, Salamero M. Deficit in schizophrenia: the relationship
between negative symptoms and neurocognition. Compr Psychiatry 2001;42:64-69.
48 Hughes C, Kumari V, Soni W et al. Longitudinal study of symptoms and cognitive function in chronic
schizophrenia. Schizophr Res 2003;59:137-146.
49 Gold S, Arndt S, Nopoulos P, O'Leary DS, Andreasen NC. Longitudinal study of cognitive function in
first-episode and recent-onset schizophrenia. Am J Psychiatry 1999;156:1342-8.

50 Bell MD, Mishara AL. Does negative symptom change relate to neurocognitive change in
schizophrenia? Implications for targeted treatments. Schizophr Res 2006;81:17-27.
52
NIP skizofreni kognition
51 Gold JM. Cognitive deficits as treatment targets in schizophrenia. Schizophr Res 2004;72:21-28.
52 Kremen WS, Seidman LJ, Faraone SV, Toomey R, Tsuang MT. The paradox of normal
neuropsychological function in schizophrenia. J Abnorm Psychol 2000;109:743-752.
53 Jones P, Rodgers B, Murray R, Marmot M. Child development risk factors for adult schizophrenia in
the British 1946 birth cohort. Lancet 1994;344:1398-1402.
54 Davidson M, Reichenberg A, Rabinowitz J, Weiser M, Kaplan Z, Mark M. Behavioral and intellectual
markers for schizophrenia in apparently healthy male adolescents. Am J Psychiatry 1999;156:1328-
1335.
55 Seidman LJ, Buka SL, Goldstein JM, Tsuang MT. Intellectual decline in schizophrenia: evidence from
a prospective birth cohort 28 year follow-up study. J Clin Exp Neuropsychol 2006;28:225-242.
56 Weickert TW, Goldberg TE. The course of cognitive impairment in patients with schizophrenia. In:
Sharma T, Harvey PD, eds. Cognition in schizophrenia. Impairments, Importance and Treatment
Strategies. Oxford: Oxford University Press; 2000;3-15.
57 Bilder RM, Goldman RS, Robinson D et al. Neuropsychology of first-episode schizophrenia: initial
characterization and clinical correlates. Am J Psychiatry 2000;157:549-59.
58 Rund BR. A review of longitudinal studies of cognitive functions in schizophrenia patients. Schizophr
Bull 1998;24:425-435.
59 Stirling J, White C, Lewis S et al. Neurocognitive function and outcome in first-episode schizophrenia:
a 10-year follow-up of an epidemiological cohort. Schizophr Res 2003;65:75-86.
60 Hoff AL, Sakuma M, Razi K, Heydebrand G, Csernansky JG, DeLisi LE. Lack of association between
duration of untreated illness and severity of cognitive and structural brain deficits at the first episode of
schizophrenia. Am J Psychiatry 2000;157:1824-8.
61 Eberhard J, Riley F, Levander S. Premorbid IQ and schizophrenia Increasing cognitive reduction by
episodes. Eur Arch Psychiatry Clin Neurosci 2003;253:84-88.
62 Fucetola R, Seidman LJ, Kremen WS, Faraone SV, Goldstein JM, Tsuang MT. Age and
neuropsychologic function in schizophrenia: a decline in executive abilities beyond that observed in
healthy volunteers. Biol Psychiatry 2000;48:137-46.
63 Harvey PD, White L, Parrella M et al. The longitudinal stability of cognitive impairment in
schizophrenia. Mini-mental state scores at one- and two-year follow-ups in geriatric in-patients. Br J
Psychiatry 1995;166:630-633.
64 Remschmidt H. Early-onset schizophrenia as a progressive-deteriorating developmental disorder:
evidence from child psychiatry
2. J Neural Transm 2002;109:101-117.
65 Harvey PD, Silverman JM, Mohs RC et al. Cognitive decline in late-life schizophrenia: a longitudinal
study of geriatric chronically hospitalized patients. Biol Psychiatry 1999;45:32-40.

53
NIP skizofreni kognition
66 Friedman JI, Harvey PD, Coleman T et al. Six-year follow-up study of cognitive and functional status
across the lifespan in schizophrenia: a comparison with Alzheimer's disease and normal aging. Am J
Psychiatry 2001;158:1441-1448.
67 Basso MR, Nasrallah HA, Olson SC, Bornstein RA. Cognitive deficits distinguish patients with
adolescent- and adult-onset schizophrenia. Neuropsychiatry Neuropsychol Behav Neurol 1997;10:107-
112.
68 Asarnow JR, Tompson MC, Goldstein MJ. Childhood-onset schizophrenia: a followup study.
Schizophr Bull 1994;20:599-617.
69 Banaschewski T, Schulz E, Martin M, Remschmidt H. Cognitive functions and psychopathological
symptoms in early-onset schizophrenia. Eur Child Adolesc Psychiatry 2000;9:11-20.
70 Fagerlund B, Pagsberg AK, Hemmingsen RP. Cognitive deficits and levels of IQ in adolescent onset
schizophrenia and other psychotic disorders. Schizophr Res 2006;85:30-39.
71 Green WH, Padron-Gayol M, Hardesty AS, Bassiri M. Schizophrenia with childhood onset: a
phenomenological study of 38 cases
1. J Am Acad Child Adolesc Psychiatry 1992;31:968-976.
72 Hollis C. Developmental precursors of child- and adolescent-onset schizophrenia and affective
psychoses: diagnostic specificity and continuity with symptom dimensions. Br J Psychiatry
2003;182:37-44.
73 Asarnow RF, Asamen J, Granholm E, Sherman T , Watkins JM, Williams ME.
Cognitive/neuropsychological studies of children with a schizophrenic disorder. Schizophr Bull
1994;20:647-669.
74 Kumra S, Wiggs E, Bedwell J et al. Neuropsychological deficits in pediatric patients with childhoodonset
schizophrenia and psychotic disorder not otherwise specified. Schizophr Res 2000;42:135-44.
75 Oie M, Rund BR, Sundet K, Bryhn G. Auditory laterality and selective attention: normal performance
in patients with early-onset schizophrenia. Schizophr Bull 1998;24:643-652.
76 Kravariti E, Morris RG, Rabe-Hesketh S, Murray RM, Frangou S. The Maudsley early onset
schizophrenia study: cognitive function in adolescents with recent onset schizophrenia. Schizophr Res
2003;61:137-148.
77 Oie M, Rund BR. Neuropsychological deficits in adolescent-onset schizophrenia compared with
attention deficit hyperactivity disorder. Am J Psychiatry 1999;156:1216-22.
78 Ueland T, Oie M, Inge LN, Rund BR. Cognitive functioning in adolescents with schizophrenia
spectrum disorders. Psychiatry Res 2004;126:229-239.
79 Brickman AM, Buchsbaum MS, Bloom R et al. Neuropsychological functioning in first-break, nevermedicated
adolescents with psychosis. J Nerv Ment Dis 2004;192:615-622.
80 McClellan J, Prezbindowski A, Breiger D, McCurry C. Neuropsychological functioning in early onset
psychotic disorders. Schizophr Res 2004;68:21-26.
81 McClellan J, McCurry C, Speltz ML, Jones K. Symptom factors in early-onset psychotic disorders. J
Am Acad Child Adolesc Psychiatry 2002;41:791-798.

54
NIP skizofreni kognition
82 Gochman PA, Greenstein D, Sporn A et al. IQ stabilization in childhood-onset schizophrenia.
Schizophr Res 2005;77:271-277.
83 Howard R, Rabins PV, Seeman MV, Jeste DV. Late-onset schizophrenia and very-late-onset
schizophrenia-like psychosis: an international consensus. The International Late-Onset Schizophrenia
Group. Am J Psychiatry 2000;157:172-178.
84 Laks J, Fontenelle LF, Chalita A, Mendlowicz MV. Absence of dementia in late-onset schizophrenia: a
one year follow-up of a Brazilian case series. Arq Neuropsiquiatr 2006;64:946-949.
85 Kurtz MM. Neurocognitive impairment across the lifespan in schizophrenia: an update. Schizophr Res
2005;74:15-26.
86 McClure MM, Bowie CR, Patterson TL et al. Correlations of Functional Capacity and
Neuropsychological Performance in Older Patients with Schizophrenia: Evidence for Specificity of
Relationships? Schizophr Res 2006.
87 McGurk SR, Moriarty PJ, Harvey PD, Parrella M, White L, Davis KL. The longitudinal relationship of
clinical symptoms, cognitive functioning, and adaptive life in geriatric schizophrenia. Schizophr Res
2000;42:47-55.
88 Kurtz MM, Moberg PJ, Mozley LH et al. Cognitive impairment and functional status in elderly
institutionalized patients with schizophrenia. Int J Geriatr Psychiatry 2001;16:631-638.
89 Davidson M, Harvey P, Welsh KA, Powchik P, Putnam KM, Mohs RC. Cognitive functioning in latelife
schizophrenia: a comparison of elderly schizophrenic patients and patients with Alzheimer's
disease. Am J Psychiatry 1996;153:1274-1279.
90 Heinik J, Lahav D, Drummer D, Vainer-Benaiah Z, Lin R. Comparison of a clock drawing test in
elderly schizophrenia and Alzheimer's disease patients: a preliminary study. Int J Geriatr Psychiatry
2000;15:638-643.
91 de Vries PJ, Honer WG, Kemp PM, McKenna PJ. Dementia as a complication of schizophrenia. J
Neurol Neurosurg Psychiatry 2001;70 :588-596.
92 Kitabayashi Y, Otakara C, Hirosawa R, Narumoto J, Fukui K. Frontotemporal dementia complicated
with schizophrenia. Psychiatry Clin Neurosci 2005;59:749-750.
93 HjerneÅrets demensarbejdsgruppe. Demens - en vejledning til praktiserende læger. Danmark: 1997.
94 Lolk A, Nielsen H. CAMDEX-R. The Cambridge examination for mental disorders of the elderly –
revised. Psykologisk Forlag, 2002.
95 Nielsen H, Bruhn P, Elmo T, Jørgensen K, Stokholm J. Neuropsykologisk demensdiagnostik.
Anbefalinger fra en arbejdsgruppe under Selskabet Danske Neuropsykologer. Selskabet Danske
Neuropsykologer, 2006.
96 Heinik J, Vainer-Benaiah Z, Lahav D, Drummer D. Clock drawing test in elderly schizophrenia
patients. Int J Geriatr Psychiatry 1997;12:653-655.
97 Nielsen N, Lolk A, Kragh-Sørensen P. Normative data for eight neuropsychological tests, gathered
from a random sample of Danes aged 64 to 83 years. Nordisk Psykologi 1995;47:241-255.

55
NIP skizofreni kognition
98 Woodward ND, Purdon SE, Meltzer HY, Zald DH. A meta-analysis of cognitive change with
haloperidol in clinical trials of atypical antipsychotics: dose effects and comparison to practice effects.
Schizophr Res 2007;89:211-224.
99 Thorup A, Petersen L, Jeppesen P et al. Social network among young adults with first-episode
schizophrenia spectrum disorders: results from the Danish OPUS trial. Soc Psychiatry Psychiatr
Epidemiol 2006;41:761-770.
100 Mueser KT, Bond GR, Drake RE, Resnick SG. Models of community care for severe mental illness: a
review of research on case management. Schizophr Bull 1998;24:37-74.
101 Scott JE, Dixon LB. Assertive community treatment and case management for schizophrenia.
Schizophr Bull 1995;21:657-668.
102 Penn DL, Mueser KT. Research update on the psychosocial treatment of schizophrenia. Am J
Psychiatry 1996;153:607-617.
103 Brekke JS, Hoe M, Long J, Green MF. How Neurocognition and Social Cognition Influence
Functional Change During Community-Based Psychosocial Rehabilitation for Individuals with
Schizophrenia. Schizophr Bull 2007.
104 Bark N, Revheim N, Huq F, Khalderov V, Ganz ZW, Medalia A. The impact of cognitive remediation
on psychiatric symptoms of schizophrenia. Schizophr Res 2003;63:229-235.
105 Lysaker PH, Bell MD, Bioty SM. Cognitive deficits in schizophrenia. Prediction of symptom change
for participators in work rehabilitation. J Nerv Ment Dis 1995;183:332-336.
106 Medalia A, Dorn H, Watras-Gans S. Treating problem-solving deficits on an acute care psychiatric
inpatient unit. Psychiatry Res 2000;97:79-88.
107 Medalia A, Revheim N, Casey M. The remediation of problem-solving skills in schizophrenia.
Schizophr Bull 2001;27:259-267.
108 Nuechterlein KE, Subotnik KL, Gitlin M et al. Neurocognitive and environmental contributors to work
recovery after initial onset of schizophrenia: Answers from path analysis. Schizophr Res 1999.
109 Munro JC, Russell AJ, Murray RM, Kerwin RW, Jones PB. IQ in childhood psychiatric attendees
predicts outcome of later schizophrenia at 21 year follow-up. Acta Psychiatr Scand 2002;106:139-142.
110 Moritz S, Krausz M, Gottwalz E et al. Cognitive dysfunction at baseline predicts symptomatic 1-year
outcome in first-episode schizophrenics. Psychopathology 2000;33:48-51.
111 Olfson M, Mechanic D, Hansell S, Boyer CA, Walkup J, Weiden PJ. Predicting medication
noncompliance after hospital discharge among patients with schizophrenia. Psychiatr Serv
2000;51:216-222.
112 Kern RS, Liberman RP, Kopelowicz A, Mintz J , Green MF. Applications of errorless learning for
improving work performance in persons with schizophrenia. Am J Psychiatry 2002;159:1921-1926.
113 Mueser KT, Bellack AS, Douglas MS, Wade JH. Prediction of social skill acquisition in schizophrenic
and major affective disorder patients from memory and symptomatology. Psychiatry Res 1991;37:281-
296.

56
NIP skizofreni kognition
114 Smith TE, Hull JW, Romanelli S, Fertuck E, Weiss KA. Symptoms and neurocognition as rate limiters
in skills training for psychotic patients. Am J Psychiatry 1999;156:1817-1818.
115 Fenton WS, McGlashan TH. Antecedents, symptom progression, and long-term outcome of the deficit
syndrome in schizophrenia. Am J Psychiatry 1994;151:351-356.
116 Rabinowitz J, Reichenberg A, Weiser M, Mark M, Kaplan Z, Davidson M. Cognitive and behavioural
functioning in men with schizophrenia both before and shortly after first admission to hospital: Crosssectional
analysis. Br J Psychiatry 2000;177:26-32.
117 McGurk SR, Mueser KT, Feldman K, Wolfe R, Pascaris A. Cognitive training for supported
employment: 2-3 year outcomes of a randomized controlled trial. Am J Psychiatry 2007;164:437-441.
118 McGurk SR, Mueser KT. Cognitive functioning, symptoms, and work in supported employment: a
review and heuristic model. Schizophr Res 2004;70:147-173.
119 Couture SM, Penn DL, Roberts DL. The functional significance of social cognition in schizophrenia: a
review. Schizophr Bull 2006;32 Suppl 1:S44-S63.
120 Green MF, Olivier B, Crawley JN, Penn DL, Silverstein S. Social cognition in schizophrenia:
recommendations from the measurement and treatment research to improve cognition in schizophrenia
new approaches conference. Schizophr Bull 2005;31:882-887.
121 Ehmann TS, Khanbhai I, MacEwan GW et al. Neuropsychological correlates of the PANSS Cognitive
Factor. Psychopathology 2004;37:253-258.
122 Harvey PD, Serper MR, White L et al. The convergence of neuropsychological testing and clinical
ratings of cognitive impairment in patients with schizophrenia 1. Compr Psychiatry 2001;42:306-313.
123 Keefe RS, Poe M, Walker TM, Kang JW, Harvey PD. The Schizophrenia Cognition Rating Scale: an
interview-based assessment and its relationship to cognition, real-world functioning, and functional
capacity. Am J Psychiatry 2006;163:426-432.
124 Mortensen EL, Gade A. On the relation between demographic variables and neuropsychological test
performance. Scandinavian Journal of Psychology 1993;34:305-317.
125 Hansen KR. Cognitive dysfunction in population-based sample of multiple sclerosis patients;
Københavns Universitet; 1999.
126 Jensen BR. Cognitive functions in major depression and normal subjects; Århus Universitet; 2002.
127 Fagerlund B. The Impact of Age of Onset and Effects of Antipsychotics on Executive Functions,
Attention, and Reaction Time: A Study of Cognitive Functions in First-Episode Psychotic Children and
Schizophrenic Adults; Department of Psychology Copenhagen University and Bispebjerg University
Hospital; 2004.
128 Christensen TØ. Kognitive og psykosociale dysfunktioner ved skizofreni; Århus Universitet; 2006.
129 Mortensen EL. Udenlandske test på dansk grund. Psykolog Nyt 1998;52:19-25.
130 Mortensen EL. Do deviation IQs mean the same in all countries? Svensk Neuropsykologi 2006;18:24.

57
NIP skizofreni kognition
131 Fagerlund B, Caetano C, Öberg G. Workshop on neuropsychological test norms – a report. Svensk
Neuropsykologi 2006;19-23.
132 Heaton R, Paulsen JS, McAdams LA et al. Neuropsychological deficits in schizophrenics. Relationship
to age, chronicity, and dementia. Arch Gen Psychiatry 1994;51:469-476.
133 Lezak MD. Neuropsychological Assessment. 3 ed. New York: Oxford University Press, 1995.
134 Harvey PD. Abbreviated Cognitive Assessment in Schizophrenia: Recent Data on Feasibility. Journal
of Advances in Schizophrenia and Brain Research 2001;3:73-78.
135 Green MF, Nuechterlein KH, Gold JM et al. Approaching a consensus cognitive battery for clinical
trials in schizophrenia: The NIMH-MATRICS conference to select cognitive domains and test criteria.
Biological Psychiatry 2004;56:301-307.
136 Marder SR, Fenton W, Youens K. Schizophrenia, IX: Cognition in schizophrenia--the MATRICS
initiative. Am J Psychiatry 2004;161:25.
137 Nuechterlein KH, Barch DM, Gold JM, Goldberg TE, Green MF, Heaton RK. Identification of
separable cognitive factors in schizophrenia. Schizophr Res 2004;72:29-39.
138 Keefe RS, Goldberg TE, Harvey PD, Gold JM, Poe MP, Coughenour L. The Brief Assessment of
Cognition in Schizophrenia: reliability, sensitivity, and comparison with a standard neurocognitive
battery. Schizophr Res 2004;68:283-297.
139 Keefe RS, Poe M, Walker TM, Harvey PD. The relationship of the Brief Assessment of Cognition in
Schizophrenia (BACS) to functional capacity and real-world functional outcome. J Clin Exp
Neuropsychol 2006;28:260-269.
140 Pantelis C, Barber FZ, Barnes TR, Nelson HE , Owen AM, Robbins TW. Comparison of set-shifting
ability in patients with chronic schizophrenia and frontal lobe damage. Schizophr Res 1999;37:251-
270.
141 Pantelis C, Barnes TR, Nelson HE et al. Frontal-striatal cognitive deficits in patients with chronic
schizophrenia. Brain 1997;120 ( Pt 10):1823-1843.
142 Pantelis C, Stuart GW, Nelson HE, Robbins TW, Barnes TR. Spatial working memory deficits in
schizophrenia: relationship with tardive dyskinesia and negative symptoms. Am J Psychiatry
2001;158:1276-85.
143 Levaux MN, Potvin S, Sepehry AA, Sablier J , Mendrek A, Stip E. Computerized assessment of
cognition in schizophrenia: promises and pitfalls of CANTAB. Eur Psychiatry 2007;22:104-115.
144 Mathes B, Wood SJ, Proffitt TM et al. Early processing deficits in object working memory in firstepisode
schizophreniform psychosis and established schizophrenia. Psychol Med 2005;35:1053-1062.
145 Badcock JC, Michiel PT, Rock D. Spatial working memory and planning ability: contrasts between
schizophrenia and bipolar I disorder. Cortex 2005;41:753-763.
146 Stip E, Sepehry AA, Prouteau A et al. Cognitive discernible factors between schizophrenia and
schizoaffective disorder. Brain Cogn 2005;59:292-295.

58
NIP skizofreni kognition
147 Fagerlund B, Søholm B, Fink-Jensen A, Lublin H, Glenthoj BY. Effects of Donepezil Adjunctive
Treatment to Ziprasidone on Cognitive Deficits in Schizophrenia: A Double-Blind, Placebo-Controlled
Study. Clin Neuropharmacol 2007;30:3-12.
148 Fagerlund B, Mackeprang T, Gade A, Hemmingsen RP, Glenthoj BY. Effects of Low-Dose
Risperidone and Low-Dose Zuclopenthixol on Cognitive Functions in First-Episode Drug-Naïve
Schizophrenic Patients. CNS Spectrums 2004;9:364-374.
149 Jazbec S, Pantelis C, Robbins T, Weickert T , Weinberger DR, Goldberg TE. Intra-dimensional/extradimensional
set-shifting performance in schizophrenia: impact of distractors. Schizophr Res
2007;89:339-349.
150 Lowe C, Rabbitt P. Test/re-test reliability of the CANTAB and ISPOCD neuropsychological batteries:
theoretical and practical issues. Cambridge Neuropsychological Test Automated Battery. International
Study of Post-Operative Cognitive Dysfunction. Neuropsychologia 1998;36:915-23.
151 Marder SR, Fenton W. Measurement and Treatment Research to Improve Cognition in Schizophrenia:
NIMH MATRICS initiative to support the development of agents for improving cognition in
schizophrenia. Schizophr Res 2004;72:5-9.
152 Nuechterlein KH, Green MF. MCCB - MATRICS Consensus Cognitive Battery-Manual. MATRICS
Assessment Inc., 2006.
153 Gold JM, Queern C, Iannone VN, Buchanan RW. Repeatable battery for the assessment of
neuropsychological status as a screening test in schizophrenia I: sensitivity, reliability, and validity.
Am J Psychiatry 1999;156:1944-1950.
154 Wilk CM, Gold JM, Humber K, Dickerson F, Fenton WS, Buchanan RW. Brief cognitive assessment
in schizophrenia: normative data for the Repeatable Battery for the Assessment of Neuropsychological
Status. Schizophr Res 2004;70:175-186.
155 Loughland CM, Lewin TJ, Carr VJ, Sheedy J, Harris AW. RBANS neuropsychological profiles within
schizophrenia samples recruited from non-clinical settings. Schizophr Res 2007;89:232-242.
156 Barua P, Bilder R, Small A, Sharma T. Standardization and cross-validation study of cogtest an
automated neurocognitive batter for use in clinical trials of schizophrenia [abstract]Barua P, Bilder R,
Small A, Sharma T. Schizophr Bull 2005;31:318
157 Small A, Barua P, Bilder R, Sharma T. Phamacosensivitet of the Cogtest battery in clinical trials of
schizophrenia [abstract]Small A, Barua P, Bilder R, Sharma T . Schizophr Bull 2005;31:515
158 Pandina GJ, Bilder R, Harvey P et al. Cognitive Improvements in Patients with Schizophrenia with
Risperidon Long-Acting Injectable: relationship to functioning? [abstract]Pandina GJ, Bilder R,
Harvey P et al. Schizophr Bull 2005;31:500
159 Ritsner MS, Blumenkrantz H, Dubinsky T, Dwolatzky T. The detection of neurocognitive decline in
schizophrenia using the Mindstreams Computerized Cognitive Test Battery. Schizophr Res
2006;82:39-49.
160 Tulsky D, Zhu J. WAIS III-WMS III technical manual 3.ed. Psychological Corporation, 2002.
161 Dickinson D, Iannone VN, Gold JM. Factor structure of the Wechsler Adult Intelligence Scale-III in
schizophrenia. Assessment 2002;9:171-180.

59
NIP skizofreni kognition
162 Townsend LA, Malla AK, Norman RM. Cognitive functioning in stabilized first-episode psychosis
patients. Psychiatry Res 2001;104:119-31.
163 Blyler CR, Gold JM, Iannone VN, Buchanan RW. Short form of the WAIS-III for use with patients
with schizophrenia. Schizophr Res 2000;46:209-215.
164 Crawford JR, Besson JA, Bremner M, Ebmeier KP, Cochrane RH, Kirkwood K. Estimation of
premorbid intelligence in schizophrenia. Br J Psychiatry 1992;161:69-74.
165 Morrison G, Sharkey V, Allardyce J, Kelly RC, McCreadie RG. Nithsdale schizophrenia surveys 21: a
longitudinal study of National Adult Reading Test stability. Psychol Med 2000;30 :717-720.