Klik her for at se rapporten vedrørende kognitions-indikatoren for ...

9
NIP skizofreni kognition
påvist generelt nedsat IK i den præmorbide periode 9;52;53 . Militær-sessionsstudier fra Israel 54 har
muliggjort undersøgelse af forekomsten af sociale, adfærdsmæssige og kognitive deficits hos unge,
som senere udviklede skizofreni. Undersøgelserne har vist, at unge patienter med skizofreni i
præmorbid fase udviste signifikante deficits i alle undersøgte domæner (intellektuel funktion, social
funktion, selvorganisering, interesse i fysisk aktivitet og individuel autonomi). Forstyrrelser i de
sociale og intellektuelle funktioner var blandt de stærkeste prædiktorer for senere udvikling af
skizofreni. Der blev observeret en positiv lineær korrelation mellem større risiko for skizofreni og
dårlig kognitiv funktion. Lignende resultater er rapporteret fra sessionsstudier i Danmark 7 og
Sverige 6 . Samlet ser det ud til, at kognitive forstyrrelser kan være tidlige risikomarkører for senere
skizofreni. Den tidlige udvikling af de kognitive forstyrrelser i forhold til den senere udvikling af de
psykotiske symptomer kan tyde på en vis udviklingsmæssig uafhængig.
Kognitive forstyrrelsers temporale stabilitet
Udover tilstedeværelsen af præmorbide kognitive forstyrrelser af mild til moderat grad, har flere
studier fundet nedgang i kognitive funktioner omkring debuttidspunktet 55 . Andelen af patienter, der
estimeres som havende nedgang i funktionsniveau fra præmorbide eller prodromale stadier til
debuttidspunktet er ca. 50 % 56 . Et studie fra NIMH fandt, at både lav præmorbid IK og nedgang af
IK fra det estimerede præmorbide funktionsniveau prædikterer omfanget af kognitive forstyrrelser
ved skizofreni. Patienter med estimeret nedgang af IK fra præmorbide stadier havde gennemsnitligt
forstyrrelser inden for flere funktionsområder. De mest omfattende forstyrrelser blev fundet hos
patienter med lav præmorbid IK, mens mere afgrænsede forstyrrelser af opmærksomhed og
eksekutive funktioner var til stede hos patienter med normal og stabil IK 9 .
De kognitive forstyrrelser er til stede fra første-episode og de fleste kognitive domæner er lige så
forstyrrede ved debuttidspunktet, som efter flere års sygdom 5;57 . Der findes fortsat ikke nok
longitudinale studier, der har belyst udviklingen af kognitive forstyrrelser med tilstrækkeligt lange
opfølgningsperioder. Den største oversigt over longitudinale studier, (med en follow-up periode på
mellem 1 og 8 år), fandt evidens for stabilitet af kognitive forstyrrelser over tid 58 . Den
gennemsnitlige opfølgningsperiode i denne oversigt var dog kort, idet 11 af de 15 studier havde en
opfølgningsperiode på 1-2 år, hvilket begrænser de konklusioner, der kan drages vedrørende
udviklingen af kognitive forstyrrelser i de efterfølgende år. Det samme er tilfældet i en oversigt over
studier publiceret mellem 1998 og 2005, hvor opfølgningstiden i 9 af 12 studier var under 2 år 10 .
Enkelte studier havde fulgt patienterne i hhv. 5 år 49 og op til 10 år 59;60 . Resultaterne fra studierne