2005.10.22%20Fokus.pdf

More documents

Recommendations

Info

Fokus på de danske børnehaver og skoler i Sydslesvig Overdragelse. Eleverne på Medelby Danske Skole er på vej til at blive skoveksperter. MEDELBY. Skoleleder Kaj Henken har længe godt kunnet tænke sig at få rådighed over skoven på den anden side af vejen. Naturen har nemlig altid spillet en væsentlig rolle i Medelby Danske Skoles pædagogiske linie. For en måneds tid siden gik drømmen i opfyldelse. »Landgesellschaft Schleswig-Holstein«, solgte et ca. 3,5 hektar stort skovområde med over 25.000 forskellige løvtræer i lige store dele til den danske og den tyske skole i Medelby for en symbolsk pris på en euro for hver af køberne. Private interessenter ville ellers gerne har haft fingrene i skoven, der ligger midt imellem de to skoler og i alle årene blevet brugt til bl.a. pædagogiske formål. Men det slesvig-holsten- Vi vil gerne lave en sti hele vejen rundt i skoven, men først skulle vi fælde de døde træer, så vi kan se hvor vi kan lave stien. Vi har også fældet dem, Celine, Lennart og mig, Camilla, gik over i skoven. Vi fandt blade, bark, agern, bær, græs og grene. Så gik vi over til skolen. Da vi var kommet, lagde vi alle ting ud. Så fik vi hjælp af May-Britt til at beslutte, hvad vi ville lave. Først lavede vi en skabelon, hun hjælp os med at lime blade på skabelonen. Det var sjovt at lave den. Vi havde gymnastik i skoven. Alle har samlet brænde i Vikingeskoven. Derefter er vi gået over til skolen og har lagt bræn- ske selskab for udvikling i landområderne var lydhør over for argumenterne for, at skoven bør bevares som offentligt rekreationsområde. Det mest formålstjenlige var at overdrage den til Medelbys to skoler, så de ikke på et senere tidspunkt skulle risikere at blive frataget brugsretten. Celine lavede et pindsvin, Lennart lavede en trold, og jeg lavede en ugle. Camilla, 4. kl. det i cykelskuret. Vi har lagt det der, for at det ikke bliver vådt. Vi har også hentet snobrødspinde. Vi skulle snitte barken af med en dolk. Nu i vores motionsuge skulle vi lave snobrød. 2. og 6.klasse har lavet snobrødsdej og de andre har lavet bål. Nu kunne vi endelig lave snobrød. Alke og Mariam, 4.kl. Alica 2. kl. - Dermed yder vi også et bidrag til det tysk-danske samarbejde, fremhævede »Landgesellschaft«s forretningsfører, Dietrich von Hobe, ved skovoverdragelsen, som foregik på Skoleforeningens kontor i Flensborg. Der er enighed mellem de to skoler om, at skoven skal bruges i fællesskab og stå til rådighed for alle i kommunen. - Der vil ikke blive sat rød-hvide grænsebomme op, men vi vil selvfølgelig sætte et dansk præg på vor del af skoven, siger skoleinspektør Kaj Henken, der sammen med sine to lærerkollegaer har sat skolens FLENSBORG AVIS — Lørdag 22. oktober 2005 — 6 Medelbys elever har fået deres egen skov FOTOS: MEDELBY DANSKE SKOLE Vi slider for vores ideer fordi de døde træer tager lyset væk fra de andre. Vi vil også have en bålplads og nogle shelters, hvor vi engang kan overnatte. Lena og Lara, 6. kl. Formning i skoven Snobrød på skovbrænde Eleve r nes side 21 elever i sving med at udtænke gode ideer. Elevernes første forslag er allerede blevet realiseret: Ved ingangen til den danske del af skoven forkynder nu et stort skilt, at her begynder »Vikingeskoven«. Skolelederen, der også er viceborgmester i Medelby Fang flaget er en leg. Hver gruppe har en side af skoven. Man gemmer flaget på den skovside, hvor man er. Man har brug for et eller andet til et flag. Godt til et flag er et tørklæde. Man kan blive tikket, når man går på de andres side af skoven. Når man bliver tikket, så skal man i fængsel hos den, som har (for SSW), har en mængde ideer til, hvordan skoven kan udnyttes til såvel pædagogiske som almene formål, så alle får glæde af den. Naturstier med dansktyske informationstavler, der fortæller om plante- og dyrelivet, bålpladser med overnatningsmuligheder, motionssti. Den danske ungdomsforening VUF (Vesby og Omegns Ungdomsforening), som Kaj Henken sidder i bestyrelsen for, skal ligesom de tyske idrætsforeninger også kunne benytte skoven til fritidsaktiviteter. Alle de gode ideer skal nu koordineres i en arbejdsgruppe, som er blevet nedsat på initiativ af kommunerådsmedlem Manfred Münchow fra den lokale borgerliste WG70. Kaj Henken regner med, at det vil tage ca. ti år at formgive skoven. Selv skal han inden længe »i lære« hos en dansk skovfoged. - Nok er vi en grøn skole, men hvad skovbrug angår er vi meget grønne, siger den nybagte skovejer, som fluks har sat eleverne i gang med at skrive lidt om, hvad skoven kan bruges til. Andrea og Nadja fælder et træ. Tænk sig... at eje en hel skov. Når man bliver tikket, skal man i skovfængsel. Juhu... vi har en skov! Det var en mandag morgen i første time, jeg havde engelsk. Så kom Kaj og fortalte os, at vi får en del af skoven. Først var jeg lidt skuffet, fordi vi fik plantagen, hvor alle træerne står i rækker. Men da vi begyndte at arbejde i og med skoven, blev det bedre og bedre. Vi er også startet med at planlægge, hvad vi alt vil lave i skoven. Kaj sagde, at træerne først om ca. 10 år er rigtigt store. Jeg har overvejet meget, og om ti år er jeg næsten 23 år, og så går jeg måske med mit barn gennem vores skov. Vi havde også skoti (skolens time) der har vi besluttet, at skoven skal hedde Vikingeskov. Nadja, 6. kl. Vores egen skrubtudse Vores frø er en skrubtudse, den er brun og sort. Den æder særligt mange snegle, jordbær og mange andre dyr. Den æder også endnu regnorme og insekter. Når det er marts, så vandrer den mod ynglevandhullerne. Hunnen kan lægge 7000 æg! Torben 3., Alke 4. kl. Egetræer i Vikingeskoven Sjov fangeleg Vi er gået en tur i vores skov. Vores skov er en løvskov. I skoven er der mange egetræer. Egetræet kan blive 25 meter højt, og det kan blive 1500 år. Vi har set egetræets frugter, da vi gik i skoven. Frugterne hedder agern. Belissa 3. kl. Tamsyn 2. kl. Kim 4. kl. Erich Kneiding tikket en. Og når man er i fængslet, skal en af ens gruppe røre en, og så er man fri igen og kan forsøge at løbe tilbage på sin side. Men man kan også prøve at finde flaget. Legen er forbi, når man har fundet flaget og har fået det over på sin egen side. Alica 2.kl., Alke og Mariam, 4. kl. Dyrene i skoven Vi var ovre i vores skov, og der er der mange dyr. Vi har fundet mange frøer. Hvor vi er gået i vores skov, har vi set spor. Det har set ud som harespor. Vi har set mange musehuller. Der er ræve, harer, Vi fandt også mange snegle insekter, pindsvin og rådyr. Der er også ugler og rovfugle. Desuden er der egern. Det har vi set. Der er også mange snegle. Janne, Kevin, Torben, 3.kl.
Engagement. Takket være en ildsjæl som leder, stærkt engagerede forældre og gavmilde sponsorer kan børnene i Ørsted Børnehave mellem Husum og Treja nu boltre sig i en stor nyanlagt legehave, der sætter fantasien i sving og giver masser af udfoldelsesmuligheder. WESTER-OHRSTEDT. De næste par år skal forældrene - de gamle i hvert fald - have lov til at være i fred, har Pia Rehbein besluttet med sig selv. Lederen af Ørsted Børnehave synes nemlig, at hun i den senere tid har trukket store veksler på forældrenes hjælpsomhed. Ikke blot har de været flinke til at lægge penge i kassen, de er også mødt trofast op, hver gang der blev indkaldt til frivillig arbejdslørdag, og har gravet og flyttet adskillige kubikmeter jord og sand i deres ansigts sved. Aktiv forældrekreds - Vi har for tiden utroligt engagerede forældre. De er meget aktive, kommer til alle arrangementer og vil meget gerne hjælpe til, fortæller Pia Rehbein. Da der skulle graves jord ud, lagde forældrene sig så meget i selen, at de næsten var for trætte til at spise pølser bagefter. Resultatet af deres anstrengelser er et stort sandlandskab med et iderigt legestativ omgivet af en kæmpe naturgrund, der appellerer til børnenes fantasi og giver masser af spændende udfoldelsesmuligheder. Forleden blev den ny legeplads indviet ved en festlig »indianerdag« sammen med børnene fra Frederiksstad Børnehave. Det skete med nogle måneders forsinkelse, fordi legestativet blev leveret og sat op adskillige uger senere end lovet, og så var det oven i købet behæftet med fabrikationsfejl. På en måde var det held i uheld. For da Pia Rehbein skruede bissen på, påtog leverandøren sig som plaster på såret at udføre det grove jordarbejde og fjerne nogle træer, der var i vejen. Med en gravko gik det som smurt. Til gengæld lignede grunden bagefter et månelandskab. Men det klarede en flink bondemand i nabolaget med sin traktor. En renovering af legepladsen har længe stået på børnehavens ønskeliste. Legeredskaberne var omtrent lige så gamle som børnehaven selv - den blev oprettet i 1969 - og opfyldte ikke længere myndighedernes sikkerhedskrav. Skaffede selv pengene Grundet den alvorlige økonomiske situation var der ingen hjælp at vente fra Skoleforeningen, ergo gik børnehaven selv i gang med at samle penge ind og søge fondsmilder. - Vi skrev ansøgninger nærmest på samlebånd, mindes Pia Rehbein. Der indkom i alt 22.000 euro i fondsmidler, herunder 2000 euro fra Grænseforeningen eller rettere sagt Odd Fellow Logerne i København, som donerede pengene »som tak for et foredrag, Grænseforeningens formand, Torben Rechendorff, har holdt«. Skoleforeningen spædede 5000 euro til i form af bl.a. et nyt hegn og en mindre udvidelse af udenomsarealet. Det sidste holdt hårdt. Til børnehaven hører et større uudnyttet jordtilliggende, som Skoleforeningen tidligere har solgt ud af. Af vedligeholdelsesmæssige grunde - der skal jo spares i disse økonomisk FLENSBORG AVIS — Lørdag 22. oktober 2005 — 7 Fokus Forældrene anlagde ny legeplads på de danske børnehaver og skoler i Sydslesvig Parnerskab. Sønder Brarup Danske Skole plejer tætte forbindelser med Letland. For nylig havde skolen besøg af ni elever og tre lærere fra venskabsskolen i Carnikava ved Riga. SØNDER BRARUP er ikke noget at skrive hjem om, synes Zane og Julia på 13 og 14 år. Så er der meget mere liv og sjov dér, hvor de kommer fra i Letland. Men den danske skole er nu et ganske rart sted, og dens elever og ikke mindst også lærerne er sjove at være sammen med. Og når man er ung og kan grine af de samme ting, og værterne har sørget for et afvekslende besøgsprogram med spændende udflugter og masser af oplevelser, går en uge meget hurtigt. Samen med syv andre elever og tre lærere fra centralskolen i Carnikava var de to lettiske piger sidst i september på en uges venskabsbesøg på den danske skole i Sønder Brarup. Endskønt de fandt Angels »hemmelige« hovedstad lovlig kedelig, så syntes de alligevel ganske godt om turen til Sydslesvig, også fordi de fik lært nye boldspil og fritidslege, som er ukendte i deres hjemland. FOTOS: ERICH KNEIDING/ØRSTED BØRNEHAVE Ørsted Børnehaves for tiden 21 børn elsker deres ny legeplads. Drengene er vilde med klatrevæggen, pigerne synes bedst om brandmandstangen. Forældrene sled og sløæbte i deres ansigts sved. Bagerst børnehaveleder Pia Rehbein. Ørsted Børnehave vil gerne rette en tak til følgende sponsorer for at have muliggjort renoveringen af legepladsen: Lauritz og Augusta Dahl’s trange tider - var forvaltningen ikke meget for udvide legepladsen, men lod sig til sidste overbevise af gode argumenter. Resten af de ca. 70.000 euro, hele herligheden har kostet, har børnehaven og forældrekredsen selv rejst. Bl.a. købte en af forældrene det gamle klatrestativ af ren og skær nostalgi. Vedkommende havde selv leget på det som barn. Privilegeret børnehave Der mangler lidt finpudsning hist og pist. Den gamle sandkasse skal fyldes op med havejord og laves om til højbed, hvor børnene næste år bl.a. vil kunne plukke friske jordbær. Desuden skal en stor legehytte i haven med Lettiske elever lærte Sydslesvig at kende - Eleverne og lærerne her på skolen er fantastisk søde og hjælpsomme, siger Zane og Julia, da Fokus møder dem på sidstedagen af deres ophold i Sønder Brarup. Lækker mad og spændende udflugt 12-årige Robert synes især om maden, han har fået serveret hos sin værtsfamilie. - Very tasting, meget velsmagende, siger han og slikker sig om munden. Og så var der udflugten til Danfoss Universe - Danfoss fabrikkernes ny eksperimentelle oplevelsespark nord for grænsen ved Nordborg på Als. For i hvert fald drengene besøgets så absolutte højdepunkt. - Meget, meget spændende, synes 13-årige Janis. For flere af Sønder Brarup-eleverne betød besøget et gensyn med nogle af de lettiske elever. Sidste år var 11 elever fra skolens daværende 7. og nuværende 8. klasse nemlig på besøg i Carnikava. Venskabsforbindelsen mellem de to skoler daterer tilbage til begyndelsen af 1990erne, kort efter Letlands løsrivelse og uafhængighed fra den daværende Sovjetunion. -Vi havde dengang en emneuge om Europa og de nye demokrati- FOTO: ERICH KNEIDING På sidstedagen af det lettiske besøg stod fælles fritidsaktiviteter på programmet. Her forklarer lærer Karen Dierks-Andresen på engelsk reglerne for en leg, de lettiske elever ikke har prøvet før. er i øst, og min kollega Karen von Oettingen kom på den idé at spørge det danske konsulat i Riga, om de ikke kunne etablere en kontakt til en lettisk skole, mindes overlærer Karen Dierks- Andresen. Det blev så »Carnikavas Parmatskola« - kommuneskolen i Carnikava, som ligger i Rigas nordlige udkant, lige ud til Østersøen og knap 25 kilometer fra hovedstadens centrum. Siden har de to skoler besøgt hinanden på skift hvert andet år. Karen Dierks-Andresen har lært sig så meget lettisk, at hun kan tale sproget til husbehov. Hendes rappe, men venlige kommandoer på lettisk lyder ellers meget overbevisende. Engelsk på bedste beskub Kommunikationen mellem eleverne foregår på engelsk på bedste beskub. Men når man er ung og er på bølgelængde med hinanden - og det var eleverne på nær én af de lettiske drenge så tydeligt - er sproget ingen barriere. Tak til sponsorerne Mindelegat, Lily Benthine Lunds Fond, Grænseforeningen/Odd Fellow Logerne samt grusfirmaet Harald Ewers, Selk ved Slesvig. plads til ti børn, laves om til værksted og erstattes af nogle små, mere velegnede legehytter, som Pia Rehbein håber at få plads til i driftsbudettet. Børnehaven er nemlig i den heldige situation, at den er fyldt op til over normeringen og således får det fulde bloktilskud og lidt mere til. For tiden er der 21 børn, og endnu et barn er skrevet op til at begynde i løbet af foråret. - Når jeg tænker på Frederiksstad Børnehave, der må nøjes med en lille villagrund som legeplads, så er vi så sandelig priviligerede herude på landet, storsmiler lederen af Ørsted Børnehave, Pia Rehbein. Erich Kneiding Bortset fra størrelsen - Carnikava Parmatskole har ca. 330 elever fordelt på ni klassetrin og 33 lærere, Sønder Barup knap 90 elever på otte klassetrin og 13 lærere - har de to skoler meget til fælles, og når Sønder Brarup om føje tid bliver fællesskole, vil de også være nogenlunde ens i opbygning. Skolestrukturen i Letland minder nemlig meget om det danske skolesystem. 9 i års udelt skolegang, efterfulgt af tre års gymnasium eller mulighed for to henholdsvis tre års faglig erhvervsuddannelse på teknisk skole eller handelsgymnasium. Sønder Brarup skole har indrettet en Letland-konto, som der løbende bliver samlet ind til for at kunne finansiere venskabsbesøgene hos hinanden. Grænseforeningen, Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger (SdU), Sydbank og Unionbank spæder løbende til, og Skoleforeningen bidrager med gratis busbilletter. Indkvarteringen sker privat. - Vi har gudskelov mange engagerede forældre, der gerne vil yde deres til at holde venskabsforbindelsen vedlige, siger Karen Dierks-Andresen. Det samme er tilfældet med lærer- og forældrekredsen i Carnikava, hvor hun og kollegaen Karen von Oettingen i årenes løb har knyttet en del private kontakter. Erich Kneiding
Page 1 and 2: Skolelukninger: Pædagogisk forsvar
Page 3 and 4: Fokus på de danske børnehaver og
Page 5: Fokus på de danske børnehaver og

2005.10.22%20Fokus.pdf

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?