2005.10.22%20Fokus.pdf

Skolelukninger: 

Pædagogisk forsvarligt 

men uheldigt for mindretallet 

Besparelser. Skoleforeningens 

styrelse 

holder fast ved forslag 

om institutionslukninger. 

Nyt fællesrådsmødemøde 

om Skoleforeningens 

skrantende økonomi 

den 30. november. 

FLENSBORG. Udskudte 

politiske løfter om finansiel 

ligestilling med det offentlige 

tyske skolevæsen, 

øgede lønudgifter, der ikke 

opvejes af en tilsvarende 

stigning i de danske statstilskud, 

mindre tyske tilskud 

til elevkørsel og energiprisernes 

himmelflugt 

har kastet Skoleforeningen 

ud i sin anden økonomiske 

krise inden for to år. 

Der mangler ca. en million 

euro i budgettet for 

2007, og Styrelsen ser for 

tiden ingen anden udvej 

end lukning af fem institutioner. 

Fællesrådet var bekendt 

med, at der er optræk til 

alvorlige økonomiske problemer, 

men krisens omfang 

gik først rigtigt op for 

medlemmerne på et hasteindkaldt 

møde på Jaruplund 

Højskole den 27. 

september. 

Her fremlagde Styrelsen 

en omfattende spareplan, 

der indebærer lukning af 

skolerne i Ladelund, Jaruplund 

og Gulde med udgangen 

af dette skoleår 

samt nedlæggelse af Nystadens 

og Bertha Wulff 

børnehaverne i Flensborg. 

Sparet hvor spares 

kan 

- Vi ser ingen andre muligheder. 

Vi har gennem de seneste 

15 år været tvunget 

til at gennemføre driftsbesparelser 

for ca. 6 millioner 

euro og kan ikke stå model 

til yderligere forringelse af 

den pædagogiske kvalitet, 

argumenterede formanden, 

Lone Schuldt. 

Ved uændret drift kommer 

Skoleforeningen ifølge 

de foreløbige beregninger 

til at mangle ca.l en million 

euro i budgettet 2007. 

Skoleforeningen har i 

forvejen problemer med at 

få budgettet for 2006 til at 

hænge sammen. Også her 

mangler der ca. en million 

euro. Seksmandsudvalget 

har givet Skoleforeningen 

lov til at trække på sin 

mellemregningskonto hos 

den danske stat. Men det er 

en nødløsning, som ikke 

holder i det lange løb. 

Holdbar løsning 

Seksmandsudvalget ønsker 

en holdbar løsning på budgetproblemerne, 

der bl.a. 

skyldes, at den ny CDU- 

SPD regering i Kiel har udskudt 

den forventede ligestilling 

til 2008. 

Skønt delstatsregeringens 

mindretalsrådgiver, 

Caroline Schwarz (CDU), 

på det seneste er gået i brechen 

for Skoleforeningen 

og har inviteret til et møde 

om problemerne i næste 

uge, kommer en ligestilling 

næppe på tale før allertidligst 

2008. 

Det har Skoleforeningen 

for ganske nylig fået på 

skrift af CDUs gruppeformand 

i landdagen, Johannes 

Wadephul, som reaktion 

på et åbent brev fra 

Fællesrådet brev til Kielregeringen 

med krav om ligestilling 

nu. Det samme 

har socialdemokraternernes. 

gruppeformand, Lothar 

Hay, tilkendegivet over 

for Flensborg Avis. 

Skoleforeningen har regnet 

ud, at den indtil nu er 

gået glip af næsten seks 

millioner euro i tyske tilskud 

siden den daværende 

socialdemokratisk-grønne 

regering i 1998 satte den 

slesvig-holstenske skolelovs 

paragraf 63, stk. 5, om 

finansiel ligestilling ude af 

kraft. 

Kørselstilskud i fare 

Skoleforeningens økonomiske 

situation er på det 

seneste blevet yderligere 

forværret af, at CDU-flertallet 

i Rendsborg-Egernførde 

Amt med et pennestrøg 

har sløjfet amtets 

hidtidige frivillige tilskud 

på p.t. ca. 31.000 euro til 

den danske skolebustransport. 

Sydslesvigs to øvrige amter 

går med lignende tanker. 

Hvis Slesvig-Flensborg 

og Nordfrislands Amt følger 

eksemplet, risikerer 

Skoleforeningen at miste 

yderligere ca. en million 

euro i tilskud til elevbefordringen, 

der koster ca. fire 

millioner euro om året. 

Under den seneste sparerunde 

i 2003/2004 (næsten 

FLENSBORG AVIS — Lørdag 22. oktober 2005 — 1 

Dansk Skoleforening for Sydslesvig 

Fokus 

på de danske børnehaver 

og skoler i Sydslesvig 

Redaktionskomite: 

Per Gildberg 

Michael Oetzmann 

Anders Molt Ipsen 

Redaktion og layout: 

Erich Kneiding 

Åbent brev fra 

Fællesrådet 

Kære hr. ministerpræsident 

Carstensen! 

Vi forældre til børn i 

de danske skoler og 

medlemmer af det danske 

mindretal opfordrer 

delstatsregeringen til at 

gennemføre den planlagte 

ligestilling nu og 

ikke vente indtil 2008. 

Dansk Skoleforening 

for Sydslesvig ser sig 

nødsaget til at planlægge 

lukning af børnehaver 

og skoler, fordi 

delstaten ikke lever op 

til sine forpligtelser og 

kredsene (amterne) foretager 

nedskæringer i deres 

kørselstilskud til 

mindretallets skoler. Det 

kan mindretallet ikke 

acceptere! Vi opfordrer 

Dem, hr. ministerpræsident 

Carstensen, til endelig 

at sørge for en ligestilling 

af vore børn 

med børnene i de offentlige 

skoler. 

Dansk Skoleforening 

for Sydslesvig har i de 

senere år gennemført 

flere sparerunder og 

Rygepolitik og 

takstforhøjelser 

JARUPLUND. Nok skal 

Styrelsens spareforslag 

først viderebehandles 

den 30. november, men 

de truende skole- og 

børnehavelukninger vil 

utvivlsomt præge debatten 

på Fællesrådets 

ordinære halvårsmøde 

på Jaruplund Højskole i 

dag. 

Skoleforeningens 

skrantende økonomi vil 

da også være hovedemnet 

i formandens årsberetning. 

Og et par af 

Styrelsens forslag til en 

forbedring af økonomien 

står ligeledes på 

dagsordenen. 

Det er en forhøjelse af 

børnebidraget uden for 

Flensborg by (+ 5 euro) 

og en mindre stigning i 

lukket institutioner. Når 

Skoleforeningen nu igen 

ser sig nødsaget til at 

forberede lukning af 

børnehaver og skoler, er 

det på tide at gribe ind! 

Vi opfordrer delstatsregeringen 

til at handle 

og med øjeblikkelig 

virkning hæve elevtilskuddene 

til elever ved 

de danske skoler til niveauet 

ved de offentlige 

skoler. 

For tiden overvejer 

kredsene (amterne) at 

sløjfe deres kørselstilskud 

til Dansk Skoleforening 

for Sydslesvig. 

Derfor bør regeringen 

også sikre, at disse tilskud 

garanteres ved en 

lov! 

Hr. ministerpræsident 

Carstensen, vi håber, at 

De vil forstå alvoren bag 

denne henvendelse og 

gribe ind til fordel for en 

øjeblikkelig ligestilling 

og en lovsikring af kørselstilskuddene. 

Jaruplund, 

den 27. september 2005 

skolernes materialegebyrer 

på 2 euro om året, 

for gymnasieelever dog 

4. 

Fællesrådet skal også 

drøfte indførelsen af en 

fælles ryge- og alkoholpolitik 

i andenbehandling. 

Styrelsen foreslår at 

følge de kommende retningslinier 

for de offentlige 

skoler, dog med en 

generel dispensation for 

foreningerne (Fokus 10. 

sept.). 

De offentlige retningslinier 

skulle være trådt i 

kraft her umiddelbart 

efter efterårsferien, men 

er blevet udskudt indtil 

videre, fordi lærernes 

organisationer nægter 

at skrive under. 

FOTO: MARTINA METZGER 

en million euro) skar Styrelsen 

ind til benet på den 

pædagogiske kvalitet og 

foretog besparelser på den 

daglige drift og vedligeholdelsesbudgettet 

i et omfang, 

der efter Styrelsens 

opfattelse ikke tillader flere 

nedskæringer. 

Derfor ser den ingen anden 

udvej end at lukke institutioner 

dér, hvor det gør 

mindst ondt ud fra et helhedssyn. 

Alles ansvar 

I mindretalspolitisk sammenhæng 

er de planlagte 

skolelukninger meget uheldige. 

Det ville Lone 

Schuldt slet ikke lægge 

skjul på. 

Alle erfaringer, ikke 

mindst fra Ejdersted-området, 

viser, at foreningslivet 

går i stå, så snart der 

nedlægges skoler, eftersom 

de jo også tjener som kulturcentre 

og forsamlingssteder 

for mindretallet. 

- Men her må vi spørge os 

selv, om vi skal holde på 

vore mindretalsskoler for 

børnenes skyld eller for de 

voksnes, sagde Skoleforeningens 

formand på fællesrådsmødet. 

- Hvis vi skal kunne drive 

vore institutioner ud fra et 

helhedssyn, er mindretallets 

øvrige organisationer 

nødt til at tage et medansvar, 

fastslog hun. 

Ingen fyringer 

Lukningen af de fem institutioner 

skønnes at ville give 

ca. en halv million euro i 

nettobesparelser på driftsudgifterne, 

uden at det vil 

medføre afskedigelser 

blandt de pædagogisk ansatte 

og pedellerne. 

Alle vil kunne tilbydes 

forflyttelse til andre tjenestesteder. 

Det kan lade sig gøre, 

fordi en del af Skoleforeningens 

ansatte er oppe i 

www.skoleforeningen.de 

pensionsalderen. Derimod 

er der ingen jobgaranti for 

rengøringsassistenterne, 

men Skoleforeningen vil 

søge at sikre deres beskæftigelse 

i videst muligt omfang. 

De anslåede driftsbesparelser 

kan i øvrigt blive 

højere i det omfang, Skoleforeningen 

kan få solgt 

nogle af bygningerne. 

Styrelsens øvrige forslag 

til en konsolidering af økonomien 

omfatter bl.a. salg 

af otte tidligere skole- og 

børnehavebygninger, forhøjelse 

af børnehavetaksterne 

uden for Flensborg 

by og af skolernes materialegebyrer 

(merindtægt på 

tilsammen 82.000 euro, på 

dagsordenen for fællesrådsmødet 

i dag), rationaliseringer 

på området 

rengøring, tilpasning af 

huslejen for tjenesteboliger 

til markedsniveauet, central 

indkøbsordning og 

gradvis indførelse af internet-telefoni. 

Nødt til at handle 

Styrelsen har bedt Fællesrådet 

om at forholde sig til 

besparelserne på mødet 

den 30. november. 

Når det kommer til stykket, 

har forældreparlamentet 

dog kun valget mellem 

pest eller kolera: 

Enten institutionslukninger 

eller generelle besparelser 

efter grønthøstermetoden. 

Det sidste vil Styrelsen 

nødig lægge ryg til. 

Budgettet for 2007 skal 

hænge sammen på den ene 

eller den anden måde, og 

skal afleveres først på foråret.. 

- Vi er nødt til at handle, 

alt andet er uforsvarligt, 

klargjorde skoledirektør 

Anders Molt Ipsen på Fællesrådets 

første sparemøde. 

Erich Kneiding

Fokus 



Per Gildberg, næstformand 

i Skoleforeningen 

FOR MIG at se var Fællesrådets møde 

på Jaruplund Højskole den 27.september 

et godt møde. Det engagement, 

som blev vist, er godt og vigtigt 

for en forældrestyret forening. 

Det lever demokratiet og folkeligheden 

af. For Styrelsen er det godt at 

mærke, hvor den har sine rødder, for 

administrationen er det nyttigt at føle, 

at de »logiske« ideer man har, kan 

forekomme andre uforståelige og 

fremmede. 

I ET REPRÆSENTATIVT demokrati som 

Skoleforeningen vil informationsniveauet 

i de styrende organer altid 

være højere end hos de menige medlemmer. 

Uagtet Skoleforeningens intensiverede 

informationspolitik, som 

f.eks. kommer til udtryk gennem udgivelsen 

af Fokus, vil alt andet være 

en illusion. Så længe tilliden til de 

styrende led er til stede, ser jeg ingen 

problemer ved denne kendsgerning. 

ADMINISTRATIONEN, formandskabet 

og Styrelsen er bl.a. sat til at styre og 

kontrollere den økonomiske udvikling 

inden for den budgetramme, 

som Fællesrådet er med til at sætte. 

EFTER LANDDAGSVALGET i Slesvig- 

Holsten og dannelsen af en ny regering 

udenom SSW stod det klart, at 

Skoleforeningen uden større 

overførsler fra enten den danske stat 

eller de øvrige mindretalsorganisationer 

ikke ville kunne få økonomien 

til at hænge sammen og således endnu 

en gang ville være nødt til at spare 

mange penge for at opnå balance i 

budgettet. 

NÅR GODT 80 % af det samlede budget 

er personaleomkostninger, kan 

større summer kun spares ind ved 

personalereduktioner. Det betyder 

automatisk lukning af institutioner 

og sammenlægning til større mere 

rentable enheder. 

EFTER ADMINISTRATIONENS og Styrelsens 

mening tog den forslagsliste, 

som blev lagt frem på fællesrådsmødet, 

i højeste grad hensyn til såvel 

vore børn og forældre som til mindretals 

øvrige medlemmer, foreninger 

og institutioner. 


Demokrati og ledelsesansvar 

2000 underskrifter blev fejet af borde 

Elevkørsel. Rendsborg-Egernførde 

Amts beslutning om 

at standse støtten til 

den danske elevtransport 

står ved 

magt. Landråden 

ønsker ikke at tale 

med Skoleforeningen. 

RENDSBORG. Forældrerepræsentanter 

for de danske 

skoler i Rendsborg- 

Egernførde Amt fik en kold 

skulder af landråd Wolfgang 

von Ancken (CDU), 

da de sidst i september afleverede 

godt 2000 protestunderskrifter 

mod beslutningen 

om at standse amtets 

frivillige tilskud til den 

danske skolebuskørsel. 

- Jeg er ikke helt klar 

over Deres ærinde, men 

hvis De vil protestere, er 

De kommet til den forkerte 

adresse. Som landråd har 

jeg ingen bemyndigelse i 

denne sag og intet med den 

at gøre. Jeg udfører blot en 

politisk beslutning, som er 

truffet af mit amtsråd, affærdigede 

landråden delegationen. 

Han gav sig dog tid til at 

læse protestbrevet og lovede 

at videresende protestunderskrifterne 

til rette 

vedkommende, det vil sige 

amtsrådets hovedudvalg 

(Hauptausschuss). 

Beslutningen 

står ved magt 

Men det ville der ikke komme 

noget ud af, forklarede 

han fem dybt frustrerede 

forældrerepræsentanter. 

- Beslutningen er endegyldig 

og står ved magt, 

fastslog von Ancken og 

indviede forældrene indholdet 

af et brev, han dagen 

forinden havde sendt til 

Skoleforeningens direkti- 

Birgit Spies og Silke Hansen fra Askfelt Danske Skole, Sabine Goedje-Schmidt, Ejderskolen i Rendsborg, Birgit Jürgensen-Schumacher, 

Jes Kruse Skolen i Egernførde samt Nina Wiggers fra Ejderskolens Børnehave (fra venstre) afleverede 

godt 2000 protestunderskrifter til Rendsborg-Egernførde Amts landrad, Wolfgang von Ancken. 

on. 

Heri meddelte han, at hovedudvalget 

har stadfæstet 

sin tidligere beslutning om 

at standse amtets frivillige 

tilskud til den danske elevtransport 

(31.300 euro i 

2003/2004) fra og med dette 

skoleår. I brevet afslog 

landråden samtidig en anmodning 

fra Skoleforeningen 

om en samtale. 

- Vi kender alle argumenterne. 

Der er ikke mere at 

snakke om, sagde han til 

forældredelegationen. 

Om han da ikke følte sig 

forpligtet over for Bonn- 

København erklæringerne 

og den slesvig-holstenske 

forfatnings paragraf om 

mindretalsbeskyttelse, 

spurgte samarbejdsrådsmedlem 

fra Ejderskolen 

Sabine Goedje-Schmidt: 

- Vi er da også borgere i 

dette land og betaler skat 

som alle andre. 

- Bonn-København erklæringerne 

er en aftale 

mellem den tyske og den 

danske stat. Den har 

Rendsborg-Egernførde 

Amt ingen del i. Her har vi 

kommunal selvforvaltning, 

og når amtet fattes penge, 

så hører en eventuel moralsk 

forpligtelse over for 

det danske mindretal op. 

Jeg aner i øjeblikket ikke, 

hvor jeg skal skaffe lønningerne 

til mine ansatte fra 

næste år. I en sådan situation 

kan vi ikke tillade os at 

give ydelser, som ikke er 

lovbefalet, svarede landråden. 

- Jeg kan kun anbefale 

Dem at henvende jer til regeringen 

i Kiel. Dér ligger 

ansvaret. 

Det var så det. Forældre- 

ne måttet bittert konstatere, 

at løbet var kørt. 

Skoleforeningen 

blev aldrig hørt 

Bitterhed råder der også i 

Skoleforeningens ledelse 

over især fremgangsmåden, 

idet amtsforvaltningen 

på intet tidspunkt under 

sagsbehandlingen har 

fundet det nødvendigt at 

høre Skoleforeningens mening. 

Det er ellers den normale 

fremgangsmåde 

Bortfaldet af kørselstilskuddet 

blev midt i sommerferien 

meddelt skoledirektionen 

som en efterretningssag, 

en måned efter at 

beslutningen var blevet 

truffet. 

Efter anmodning fra 

Skoleforeningen fik næstformand 

Per Gildberg i au- 

VORT ARBEJDE i Skoleforeningen, vore 

krav og vore bestræbelser er i 

første række rettet mod Kiel og delstatsregeringen 

med en forventning 

om økonomisk ligestilling med de offentlige 

tyske skoler her og nu! 

MEN MINDRETALLET som helhed bør 

ikke glemme, at de opgaver, Skoleforeningen 

varetager og som efter 

vor opfattelse må sidestilles med det 

offentlige skolevæsens, forpligter alle 

mindretallets institutioner, os alle, 

til politisk, moralsk og økonomisk 

solidaritet! 

PROCESSEN er i gang. Vi indbyder alle 

til at deltage i debatten, til at komme 

med konstruktive forslag. Fælles 

mål for Skoleforeningens fællesråd, 

Styrelsen og administrationen, og 

for så vidt hele det danske mindretal, 

er balance mellem Skoleforeningens 

indtægter og udgifter uden 

væsentlige kvalitetstab for vores 

børn og vores medarbejdere. 

gust ganske vist foretræde 

for hovedudvalget, men 

stødte her på en mur af afvisning 

fra CDU-politikerne. 

Den 15. september stadfæstede 

CDU-flertallet i 

hovedudvalget sin tidligere 

afgørelse. 14 dage senere 

kommunikerede landråden 

afslaget videre til Skoleforeningen 

og afviste flere 

drøftelser. 

- Sådan kan man ikke omgås 

hinanden, siger Per 

Gildberg, som fornemmer 

et hævntogt fra CDUs side 

mod det danske mindretal, 

fordi SSW efter februarvalget 

var parat til at støtte 

en socialdemokratisk-grøn 

mindretalsregering. 

I mellemtiden er delstatsregeringensmindretalsrådgiver, 

Caroline 

Schwarz (CDU) gået ind i 

PER GILDBERG 

sagen og meddelt, at hun 

vil invitere finansministeren 

og landrådene fra de 

tre sydslesvigske amter til 

et møde om tilskudsproblematikken. 

Landråd von Ancken siger 

dog på forhånd, at det 

ikke vil ændre noget ved 

Rendsborg-Egernførdes 

Amts standpunkt: Uden 

lovgrundlag ingen tilskud 

til den danske elevkørsel. 


Fakta 

Rendsborg-Egernførde 

Amt har siden 1977 på 

frivillig basis ydet Skoleforeningen 

et kørselstilskud 

svarende til en tredjedel 

af, hvad en kørselselev 

i de offentlige skoler 

koster amtet i gennemsnit. 

Amtets samlede skolekørselsbudget 

ligger 

p.t. på ca. 5,5 mio. euro. 

I skoleåret 2003/2004 

var der 538 danske kørselselever 

i amtet, hvilket 

udløste et tilskud på 

31.327,74 euro, svarende 

til 58,23 euro pr. elev. 

Skoleforeningens udgifter 

til elevbefordringen 

til de seks danske 

skoler i Rendsborg- 

Egernførde Amt lå i samme 

tidsrum på i alt 

416,988,36 euro. 

Amtet indførte ved begyndelsen 

af det ny skoleår 

en brugerbetaling på 

60 euro om året for kørselseleverne 

i de offentlige 

tyske skoler. Eleverne 

må til gengæld benytte de 

offentlige transportmidler 

døgnet og året rundt. 

Skoleforeningen er villig 

til at deltage i nyordningen 

på lige fod, men 

det er amtet ikke interesseret 

i.

Fokus 



Besparelser. Salen 

var fyldt til bristepunktet, 

og og bølgerne 

gik undertiden 

højt, da Fællesrådet 

drøftede lukning af 

institutioner. 

JARUPLUND. - Uhørt behandling, 

lad lærerne bruge 

deres 12 ugers ferie til at 

gå på kursus, sælg skolepsykologernes 

fine villa, 

hvorfor skal lærerne og 

pædagogerne aflønnes efter 

dansk overenskomst, 

uacceptabel fremgangsmåde. 

Bølgerne gik undertiden 

højt, og fordomme fik frit 

afløb, da Fællesrådet den 

27. september holdt krisemøde 

om Skoleforeningens 

skrantende økonomi. Gymnastiksalen 

på Jaruplund 

Højskole var fyldt til bristepunktet. 

Mere end 200 forældre, 

lærere og pædagoger var 

mødt op for at følge debatten. 

Aldrig før har Fællesrådet 

oplevet så stort rykind 

til sine møder. 

Mange bar bannere og 

protestplakater med påskrifter 

som »Vi kæmper 

for vores børn«, »Fingrene 

væk fra vores børnehave« 

eller »Vil I spare på bekostning 

af vore børn«, og forældrene 

fra Jaruplund uddeltesolidaritetsterklæringer 

fra komunalbestyrelsen 

og de danske foreninger i 

kommunen. 

Rette smed for bager 

Skytset var rettet mod 

Skoleforeningens ledelse, 

hvilket flere fandt, var urimeligt: 

- Skal der protesteres, må 

det være i Kiel. 

- Forældrene skulle hellere 

have tænkt sig om ved 

valget i februar. Hvis alle 

havde stemt på SSW, havde 

ligestillingen været i hus. 

Forhåbentlig går det efterhånden 

op for forældrene, 

at det udelukkende er SSW, 

der varetager vores interesser, 

blev der sagt. 

Men Fællesrådets medlemmer 

sparede heller ikke 

selv på kritikken af især 

Styrelsens infomationspolitik 

eller, som der blev hvisket 

hen over bordene, 

mangel på det samme. Flere 

kritiserede, at Styrelsen 

på grund af formalia ikke 

straks offentliggjorde navnene 

på de institutioner, 

der foreslås nedlagt. 

- Formalia står ikke i 

modsætning til, at man 

straks kunne have informeret 

de berørte institutioner 

og derved undgået rygtedannelse, 

mente bl.a. 

Niels Ole Krogh, Oksevejens 

Skole, Flensborg, under 

bifald fra salen. 

I giver os intet valg 

- I har haft seks måneder 

til at overveje situationen 

og må længe have vidst, at 

den er gal. Hvorfor er vi ikke 

blevet inddraget langt 

tidligere. Nu kommer I med 

en færdig besparelsesplan, 

som vi ikke har noget alternativ 

til, kritiserede Kirsten 

Amendt fra Gulde 

skolekreds. 

- Det er jo ikke andet end 

et forslag, et udspil, som 

jeg håber vil sætte en proces 

i gang og afføde rigtigt 

mange andre forslag, sva- 

rede styrelsesmedlem Jytte 

Nickelsen. 

Skoledirektør Anders 

Molt Ipsen forklarede, at 

Styrelsen efter magtskiftet 

i Kiel rigtig nok var klar 

over, at der ville blive problemer. 

Men først skulle 

udfaldet af regeringsforhandlingerne 

afventes, den 

ny situations analyseres og 

budgettet for 2006 afklares 

med Seksmandsudvalget. 

Styrelsens opgave 

- Vi havde håbet, at vi sammen 

med Seksmandsudvalget 

også ville kunne finde 

en løsning på 2007-budgettet, 

men det lykkedes ikke. 

I øvrigt har vi på hvert eneste 

møde i forbindelse med 

fællesrådsvalget påpeget, 

at der måtte ventes besparelser, 

sagde han. 

Styrelsesmedlem Michael 

Oetzmann påpegede, at det 

er Styrelsens opgave at 

komme med løsningsforslag. 

- Ellers ville vi ikke være 

vor opgave voksen. 

Formand Lone Schuldt 

havde forinden opfordret 

til en fordomsfri debat om 

Styrelsens forslag og gjort 

opmærksom på, at der ikke 

skulle tages nogen beslutning 

her og nu. Fællesrådsmedlemmerne 

var meget 

velkomne til at påvise alternative 

sparemuligheder 

på et nyt ekstraordinært 

møde den 30. november. Og 

hvis de havde brug for mere 

tid, ville der blive holdt 

flere møder. 

Dårlig ledelsesstil 

Formanden for Skoleforeningens 

driftsråd, Uwe 

Svane, rettede de vel nok 

skarpeste angreb på Styrelsen: 

- Fremgangsmåden er 

helt uacceptabel og i strid 

med »Betriebsverfassungsgesetz« 

(driftsrådslov). 

Avisen og Radio Syd kendte 

beslutningen, før de implicerede 

parter blev underrettet. 

Det er en ledelsesstil, 

som man forlod i 

Danmark for årtier siden. 

Uwe Svane ville ikke komentere 

selve lukningsplanerne, 

fordi driftsrådet 

som han sagde kun havde 

fået en løselig orientering 

og ikke kendte beregningsgrundlaget. 

- Men jeg kan allerede nu 

love jer, at vi vil kæmpe for 

at bevare arbejdspladserne. 

Det skal i hvert fald ikke 

være den svageste personalegruppe,rengøringsassistenterne, 

der betaler 

gildet, forkyndte han og 

høstede klapsalver. 

Skarp genmæle 

Næstformand Per Gildberg 

påtalte, at navnene på de 

lukningstruede institutioner 

var blevet lækket ud til 

offentligheden, og folk 

havde haft travlt med at 

udpege Styrelsen og skoledirektionen 

som de «onde«: 

- Det er første gang, jeg 

oplever, at nogle af vore 

medlemmer gør sig kloge, 

inden vi har lagt forslag og 

fakta på bordet. Det kalder 

jeg illoyalt og anarkistisk. 

I øvrigt var Per Gildberg 

godt og grundigt træt af at 

høre på »uforpligtende solidaritets-tilkendegivelser 

fra tysk side og også fra vore 

egne«. Det høstede han 

bifald for. 

Susanne Braun, Jørgensby-Skolen, 

Flensborg og 

Dirk Daetz, Kobbermølle, 

fandt som de eneste anledning 

til at takke Styrelsen 

for et godt og grundigt 

stykke arbejde og blev 

prompte piftet ud.. 

- Slå nu koldt blod i vandet. 

Det er jo ikke ledelsen, 

der er skyld i denne situation. 

Kom hellere selv med 

konstruktive forslag, sagde 

Dirk Daetz. 

Susanne Braun kunne 

også se et posititivt aspekt 

ved skolelukningerne, idet 

eleverne fra de tre skoler 

fremover ville kunne undervises 

i årgangsdelte 

klasser. 

Mange forslag 

Og så blev der ellers som 

indledningsvis nævnt luftet 

fordomme og fremsat en 

række mere eller mindre 

realistiske forslag til, hvordan 

institutionslukninger 

eventuelt kan undgås. 

I flæng kan nævnes: Afhændelse 

af Skoleforeningens 

to lejrskoler i Danmark, 

lukning af Jaruplund 

Højskole, salg af 

(kollegie)lejlighederne i 

Flensborg, forældrebeta- 

ling for skole- og børnehavebuskørslen,lønnedgang 

og øget arbejdstid for 

lærerne og pædagogerne, 

slankning af administrationen, 

oprettelse af et fælles 

driftsselskab for hele 

mindretallet, lukning og 

salg af to af de store skoler 

i Slesvig og Flensborg, når 

den ny fællesskole med 

gymnasium kommer i Slesvig. 

Større lokale 

næste gang 

Mødet sluttede med 

enstemmig vedtagelse af et 

åbent brev til ministerpræsident 

Harry Carstensen 

med krav om ligestilling 

her og nu. 

I forventning om, at der 

nok bliver så megen trængsel 

næste gang, har Styrelsen 

henlagt Fællesrådets 

næste møde om besparelser 

til gymnastiksalen på Cornelius 

Hansen-Skolen i 

Flensborg den 30. november. 



Styrelsen måtte stå for skud 

FOTOS: MARTINA METZGER 

Forældrene fra de lukningstruede insitutioner var mødt talstærkt op for at protestere mod Styrelsens spareforslag. 

Viceskoledirektør Uwe Prühs lagde tallene på bordet og gav 

en detaljeret begrundelse for forslaget om skolelukninger. 

Formand Lone Schuldt opfordrede til en fair og saglig 

debat, som dog ikke altid forløb lige saglig. 

Saglige kriterier 

Børnehaveinspektør 

Birgit Messerschmidt og 

viceskoledirektør Uwe 

Prühs gav på mødet en 

detaljeret redegørelse 

for de kriterier, forvaltningen 

og Styrelsen har 

lagt til grund for valget 

af de to børnehver og tre 

skoler, der foreslås nedlagt. 

Som udgangspunkt 

skulle der tages hensyn 

til Sydslesvig som helhed 

og til institutionenes 

beliggenhed i forhold 

til børnenes bopæl 

og afstanden til andre 

skoler/børnehaver i området. 

Endvidere er de 

fysiske rammer og fremtidig 

investeringsbehov 

indgået i vurderingen. 

Birgit Messerschmidt 

oplyste, at de 14 danske 

børnehaver i Flensborg 

råder over 590 pladser, 

hvoraf højst 470 har 

været belagt gennem de 

seneste 8 år. 

De p.t. tilsammen 55 

børn fra Nystaden og 

Bertha Wulff vil kunne 

overflyttes til veludstyrede 

børnehaver i 

nærheden. 

Valget af Bertha 

Wulff-Børnehaven er 

hovedsageligt begrundet 

i uhensigtsmæssige 

fysiske rammer og et 

akut vedligeholdelsesbehov, 

der er anslået til 

ca. 55.000 euro. 

For skolernes vedkommende 

drejer det sig 

om i alt 103 elever, der 

skal flyttes. Guldes 44 

elever til Kaj Munk- 

Skolen i Kappel, Jaruplunds 

41 elever til 

Oksevejens Skole i 

Flensborg og de 18 elever 

i Ladelund til Læk.

Besøg. Seksmandsuvalget 

var imponeret 

over mindretalslivet 

på Sild. Skoleforeningensøkonomiske 

krise kastede 

dog skygger over udvalgets 

årlige informationstur 

til 

Sydslesvig, som denne 

gang gik til millionærernesferieparadis 

i Vadehavet. 

SILD. Vejrguderne viste sig 

fra deres mest venlige side, 

eller var det mon øens danske 

præst, Jon Hardon 

Hansen, der havde en finger 

med i spillet, da den 

danske stats Udvalg for 

kulturelle anliggender i 

Sydslesvig, i sidste måned 

besøgte de danske institutioner 

på Sild. 

Krisen kastede 

skygger på besøget 

Solen skinnede fra en skyfri 

himmel, øen viste sig fra 

sin smukkeste side. Hvad 

mere kunne gæsterne fra 

Danmark ønske sig, hvis 

ikke det lige havde været 

for Skoleforeningens aktuelle 

økonomiske krise. 

Den overskyggede informationsbesøget 

hos det 

danske og den dansksindede 

del af det frisiske mindretal 

og fremkaldte bekymrede 

miner hos medlemmerne 

af det såkaldte 

Seksmandsudvalg (tidligere 

Femmandsudvalg), der 

administrerer de danske 

statstilskud til mindretallet. 

Ud over at tilbyde Skoleforeningen 

sin hjælp til at 

finde en afbalanceret 

løsning på budgetproble- 

merne kunne udvalget dog 

ikke give kontante løfter. 

Den danske stats rammebevilling 

til mindretallet 

ligger fast. Den stiger en 

procent til næste år, og 

skatte- og udgiftsstoppet i 

Danmark levner ingen mulighed 

for yderligere en 

forhøjelse. 

Ingen grund til panik 

Udvalgets formand, Kim 

Andersen fra regeringspartiet 

Venstre, syntes dog ikke, 

at der grund til panik. 

- Sålænge det ikke går ud 

over undervisningen og 

pasningen af børnene, er 

lukninger en del af en udvikling, 

som sydslesvigerne 

ikke behøver at være bange 

for. Nogle steder lukkes der 

noget, andre steder bliver 

der åbnet noget nyt, sagde 

han med en hentydning til 

oprettelsen af centrale fællesskoler. 

Efter at have oplevet, 

hvilket engagement, der 

besjæler mindretalsarbejdet 

på Sild, følte han sig i 

øvrigt helt tryg ved, at det 

danske mindretal nok skal 

klare sig trods vanskelige 

tider. 

Gode råd 

- Der er ingen i Folketinget, 

der sætter spørgsmålstegn 

ved tilskuddene til 

Sydslesvig. Men selvfølgelig 

forærer vi ikke 420 millioner 

danske skattekroner 

bort uden at vide, hvad 

pengene bruges til, understregede 

han og tilrådede 

Skoleforeningen at sælge 

ud af sin gamle bygningsmasse. 

- Skoleforeningen må ikke 

blive en slags vicevært, 

der kun er interesseret i 

fast ejendom, advarede 

han. 

Udvalgets årlige informationstur 

til Sydslesvig 

tilrettelægges traditionelt 

af Skoleforeningen. 

I år havde havde formanden 

selv ønsket at besøge 

det danske mindretal på 

Tysklands dyreste ferieø, 

som han havde hørt så meget 

om, men aldrig været 

på før. To af udvalgets tidligere 

fem og nu seks medlemmer 

var forhindret i at 

deltage. Det ny medlem 

Bente Dahl fra Det Radikale 

Venstre skulle til FNs 

generalfosamling i New 

York, og Dansk Folkepartis 

Søren Krarup havde travlt 

med at få et nyt lovforslag 

færdig. 

Hele øen rundt 

Med skolesekretær og formand 

for SSF i Kejtum Inge 

Bennör-Maether som 

kyndig turguide fik udvalgsmedlemmerne 

et levende 

indblik i mindretalslivet 

mellem List i nord og 

Hørnum på sydspidsen og 

set på øens danske institutioner. 

Det tætpakkede besøgsprogram 

omfattede bl.a. 

kirken, børnehaven, skolen 

og fritidshjemmet i Vesterland, 

skolen og børnehaven 

i List, skoleafdelingen og 

og SdUs idrætshal i Kejtum, 

samt SSF i Hørnum 

og frisernes hjemstavnsmuseum 

»Altfriesisches 

Haus« i Kejtum. 

Der blev også tid til en 

orientering om SSWs kommunalpolitiske 

indsats og 

Dansk Sundhedstjenestes 

virke på øen. 

På grund af de dyre leveomkostninger 

og ringe beskæftigelsesmuligheder 

uden for turistsæsonen har 

det danske mindretal på 

Sild været ude for lidt af en 

åreladning i de senere år. 

Mange dansksindede familier 

er flyttet til fastlandet, 

med bl.a. dalende elev- 

tal som følge, fortalte skoleinspektøren 

i Vesterland, 

Walter Johannsen, udvalget. 

Levende mindretal 

Alle steder fik gæsterne 

dog det indtryk, at mindretalslivet 

til stadighed 

blomstrer og er en fast forankret 

del af øsamfundets 

kulturelle mangfoldighed: 

Godt 230 aktive SSFmedlemmer, 

årsmøder med 

op til 400 deltagere og en 

idrætshal, der hver eneste 

aften er fuldt belagt af de 

danske ungdomsforeninger. 

Det er slet ikke så ringe 

for et lille øsamfund med 

21.000 indbyggere, syntes 

udvalgsmedlemmerne. 



Fokus 

Sild viste sig fra sin smukkeste side 



Gør noget for miljøet 

Skoleforeningnens miljøudvalg har fået hjælp fra affaldseksperten 

mågen Mugge, der hver måned giver 

skolerne og børnehaverne gode råd om, hvordan de 

kan bidrage til et bedre miljø ved at begrænse affaldsmængden. 

Her kommer Mugges råd for oktober. 

Mågeskrig 2 i oktober 

Mågen Mugge på flyvetur 

Mugge er fløjet ind ad vinduet i en 

skole og råber til eleverne: 

Korit, krariit,kiit, eriik, eruuk, ketlik, 

korlik, tiittiit 

Anskaf en vandkande og bægre til alle 

elever i klassen! Vand fra vandhanen 

kan alle lære at drikke! 

Få kontakt med ASF i Slesvig. Deres »Abfallberater« kommer 

gerne ud på skolen for at arbejde sammen med jer! 

Ekstra tip: Køb kun drikkevarer i returflasker! Læg 

mærke til, hvor vandet til drikkevarerne kommer 

fra. Undgå lange transportvej! 

FOTOS: ERICH KNEIDING 

Gæsterne fra Danmark kunne ikke lade være med at klappe i takt, da eleverne på skolen 

i List bød på musikalsk underholdning. 

Undervisningen bliver 

tilbundsgående fornyet 

Undervisning. Fem 

års intenst arbejde 

med en ajourføring 

af Skoleforeningens 

læseplaner er ved at 

nærme sig afslutningen. 

FLENSBORG. Skoleforeningens 

fagkonsulenter er 

ved at sætte punktum for 

en gennemgribende fornyelse 

af undervisningen på 

de danske skoler i Sydslesvig. 

Der mangler kun ganske 

få områder, før samtlige 

fag er dækket af nye obligatoriske 

læseplaner. 

Ved det ny skoleårs begyndelse 

trådte nye bindende 

læseplaner for fagene 

matematik, fysik/kemi, 

biologi og geografi i kraft. 

Samtidig er der sendt udkast 

til læseplaner for musik 

og religion samt et supplement 

til læseplanen for 

faget engelsk ud til høring 

på skolerne. 

Tilføjelsen til læseplanen 

for engelsk skyldes, at starten 

på engelskundervisningen 

er blevet rykket et år 

frem fra og med dette sko- 

SSF bød på kaffebord i sit nyanskaffede forsamlingstelt, 

som den deler med den danske menighed på øen. 

leår og nu allerede begynder 

i 4. klasse. 

Når høringsfasen er 

overstået, skal formålsformuleringerne 

godkendes i 

Fællesrådet og selve læseplanerne 

vedtages i Styrelsen, 

før de kan træde i 

kraft. Det ventes at ske fra 

næste skoleår. 

Obligtoriske planer 

I modsætning til tidligere 

praksis er alle de nye læseplaner 

obligatoriske og ikke 

blot et vejledende redskab 

for underviserne. 

Herved sikres der en mere 

ensartet undervisning i 

mindretallets skolevæsen, 

uden at lærerne fuldstændigt 

mister retten til metodefrihed. 

Blot er undervisningens 

indhold lagt i faste 

rammer, og læseplanerne 

sætter bindende mål for, 

hvad eleverne skal lære på 

de forskellige alderstrin, ligesom 

de forpligter lærerne 

til at evaluere og dokumentere 

elevernes kundskaber. 

- Det har været et kæmpearbejde 

at revidere alle 

vore læseplaner og tilpasse 

dem de ændrede krav, der 

stilles til undervisningen 

både nord og syd for 

grænsen, fortæller konsulent 

i skoledirektionen Olaf 

Runz,som oplyser, at fagkonsulenterne 

er ved at 

lægge sidste hånd på udkast 

til nye læseplaner for 

historie og samfundsfagene. 

Og så mangler der blot 

læseplaner for de kreative 

fag og fransk, før alle fag er 

dækket ind, og fagkonsulenterne 

kan ånde lettet op 

i denne omgang. Eller snarere 

indtil videre. Gymnasiereformen 

i Danmark og 

regeringsaftalen mellem 

CDU og SPD om at afkorte 

gymnasietiden i Slesvig- 

Holsten med et år og indføre 

centralt styret studentereksamen 

nødvendiggør 

endnu en revision af læseplanerne 

for gymnasieundervisningen 

og formentlig 

de øverste klassetrin i fællesskolen. 

- Man kan jo ikke pille et 

år ud af gymnasietiden, 

uden at det får konsekvenser 

for undervisningsforløbet, 

påpeger Olaf Runz. 

Erich Kneiding

Fokus 



Byggerod. Læk Danske 

Skole har taget fat på sit 

første år som fællesskole, 

og det har ikkeværet 

problemløst. 

LÆK. Skoleinspektør Svend Johannsen 

har ry for at være en besindig 

mand, der tager tingene i 

rækkefølge. Men da Læk Danske 

Skole efter sommerferien skulle 

påbegynde en ny æra som fællesskole, 

var han ved at miste modet. 

Synet, der mødte ham efter 

hjemkomsten fra ferien, var mildest 

talt nedslående. Støv og 

byggerod over det hele, halvfærdige 

lokaler, computere, der 

svømmede i vand, hverken kontor 

eller lærerværelse og, hvad 

der var det værste, ingen adgang 

til fag- og undervisningslokalerne 

på 1. sal, fordi trappen manglede 

gelænder. Dertil en nyetableret 

nødudgang og brandtrappe, 

som ikke opfylder sikkerhedskravene. 

Ombygningen af den gamle 

skolebygning var gået i stå i sommerferien. 

Den arkitekt, der stod 

for ombygningen, var blevet syg 

og håndværkerne var gået deres 

vej. Nu var gode råd dyre. 

- Så måtte vi jo improvisere og 

klare os efter de forhåndenværende 

søms princip, siger 

Svend Johannsen med et skævt 

smil. 

Gudskelov var ombygningen af 

den gamle gymnastiksal til tre 

midlertidige undervisningslokaler 

for skolens første fællesskoleårgang 

fuldført. Ellers var det 

slet ikke gået med 51 nye elever 

på 7. klassetrin. 

Tagetage adgang forbudt 

Fag- og klasselokalerne i tagetagen 

måtte ikke bruges de første 

par uger, indtil der blev sat nogle 

finerplader på trappen som interimistisk 

rækværk. 

Skolens 19 lærere, inspektør, 

viceinspektør og sekretær delte i 

halvanden måned et gammelt 

klasseværelse. Så forbarmede en 

flink malermester sig og satte nyetablerede 

lokaler i tagetagen i 

stand. Nu har i det mindste 

skoleledelsen eget kontor igen. 

Skoledirektionens tekniske afdeling 

ligger i forhandlinger med 

det ansvarlige arkitektfirma, 

men lederen Lies Eick-Rühmann 

tør ikke sige, hvornår ombygningen 

kan ventes fuldført. 

Lærerne må under alle omstændigheder 

vente et års tid 

endnu, før de kan regne med tålelige 

forhold. Indtil da må de nøjes 

med det gamle klasselokale som 

fast tilholdssted og bruge vindueskarmene 

og gulvet til opbevaring. 

De tager dog situationen 

med ophøjet ro, og selv om der 

ustandseligt skal improviseres, 

fejler humøret intet. 

- En gang imellem synes jeg, at 

det hele er meget forvirrende og 

frygteligt irriterende, men det er 

da en udfordring, siger en lærer, 

mens hun febrilsk leder i papirdyngerne 

i vindueskarmen. 

Læk Danske Skole blev 

ved begyndelsen af dette 

skoleår central fællesskole 

for 7. til 10. klasse eleverne 

i det nordvestlige 

område (tidl. Sydtønder 

amt). 

Fællesskole-eleverne 

bliver leveret af grundskolerne 

i Nykirke/Neu- 

Der er dog et lyspunkt, som alle 

værdsætter højt. Den gamle skolebygning 

har langt om længe fået 

ordentlige sanitære faciliteter for 

de voksne. Lærerne skal ikke 

længere deles om et enkelt wc. 

Nu er der et til hvert køn. 

Flink busselskab 

I starten var der også en del vanskeligheder 

med elevkørslen, som 

fra og med det ny skoleår er blevet 

fuldstændigt integreret i den 

offentlige skoletransport. NVB 

(Niebüller Verkehrsbetriebe) i 

Nibøl har oprettet helt nye ruter 

for fællesskoleeleverne fra bl.a. 

Nykirke (Neukirchen), Medelby 

og Valsbøl. Det gav en del problemer 

i begyndelsen. 

- Men NVB har nu været fantastisk 

flink til at lytte og informe- 


Byggekaos på ny fællesskole 

FOTOS: ERICH KNEIDING 

Sidste skoledag før efterårsferien blev der holdt rejsegilde over fællesskolebyggeriet i Læk. Eleverne slap 

over 200 balloner løs for at forkynde det glade budskab til alverden. Byggeriet ventes færdig til sommer. 

Skoleinspektør Svend Johannsen (stående) og viceinspektør 

Lorenz Thomsen delte halvanden måned 

et gammelt klasseværelse med skolens 19 lærere. 

Den første fællesskole-årgang er på 51 elever. Indtil 

nybygningen står klar, undervises de i lokaler, der er 

indrettet i den gamle gymnastiksal. 

Jeg har før oplevte byggerod, men det her er virkelig en udfodring til vort improvisationstalent, siger viceskoleinspektør 

Lorenz Thomsen, som på billedet i midten ses på den ureglementerede opgang til faglokalerne 

i tagetagen. Brandtrappen på venstre billede opfylder ikke sikkerhedskravene og venter på at blive 

lovliggjort. Billedet til højre: Skolen har fået sin egen busholdeplads lige ved døren. 

kirchen (Hvidingherreds 

Danske Skole), Humtrup 

(Bavnehøj-Skolen), Nibøl, 

Skovlund/Schafflund, 

Medelby samt Ladelund, 

som er i fare for at blive 

lukket til sommer. 

Inklusive hjælpeskoleafdelingen 

har den danske 

skole i Læk for tiden alt i 

Fakta om Læk 

alt 175 elever, heraf 51 i 

den allerførste fællesskoleårgang. 

Det samlede elevtal ventes 

at stige successivt til 

ca. 300 og lærertallet fra 

p.t. 19 til ca. 30, indtil fællesskolen 

om fire år er 

fuldt udbygget. 

Oprettelsen af fælles- 

skolen kommer til at koste 

ca. fem millioner euro i 

anlægsudgifter. Ca. to 

tredjedele finansieres af 

den danske stat. 

Fra tysk side ydes der et 

offentligt byggetilskud på 

ca. 1,8 mio. euro. Pengene 

kommer fra den tyske forbundsregeringsstøttepro- 

re på forældreaftener og tilpasse 

køreplanen til vort behov, så meget 

det nu kunne lade sig gøre. Vi 

har oven i købet fået vor egen 

busholdeplads lige uden for skolen. 

Så nu fungerer det, fortæller 

skoleinspektør Svend Johannsen. 

Og endnu et lyspunkt, som 

hjælper med til at opretholde humøret 

trods alle genvordigheder: 

Opførelsen af den ny bygning, 

gram for heldagsskoler. 

Når den ny fællesskolebygning 

tages i brug, bliver 

Læk nemlig samtidig 

heldagsskole. 

I praksis er der tale om 

en udvidet skolefritidsordning, 

hvor eleverne får 

tilbudt lektiehjælp, frivillig 

undervisning i eksem- 

som skal huse fællesskole-afdelingen, 

skrider planmæssigt 

frem. Håndværkerne er endda en 

smule foran tidsplanen. 

Nybyggeri foran tidsplan 

For nylig, på den sidste skoledag 

før efterårsferien, kunne der holdes 

rejsegilde. Byggeriet var ellers 

først blevet påbegyndt i april 

og var i starten plaget af vandmasser 

fra oven og fra neden. Alligevel 

er det lykkedes byggesjakket 

at få råbygningen færdig 

i god tid, så de mange gæster ved 

rejsegildet kunne danne sig et levende 

indtryk af det kommende 

undervisningsmiljø. 

Modsvarer tidens krav 

- Det bliver en stor, flot skolebygning, 

som svarer til det 21. 

århundredes pædagogiske udfordringer. 

De fysiske rammer signaliserer 

fællesskab og åbenhed 

og lægger op til, at skolen også 

kan bruges af foreningerne, 

fremhævede Skoleforeningens 

tekniske chef, Lies Eick- 

Rühmann. 

Den ny skolebygning er på to 

etager med et grundareal på ca. 

1200 kvadratmeter. Undervisningen 

kommer til at foregå i store, 

lyse lokaler grupperet omkring et 

indendørs atrium, der skal tjene 

som fællessal og bl.a. får en scene. 

Her skal der også indrettes 

nogle PC-øer. 

Stuetagen vil huse faglokalerne 

med et auditorium og udendørs 

arbejdsplads i tilslutning til fysik- 

og biologirummet, skolebiblioteket 

med multimediahjørne, 

SFO (skolefritids-/heldagsskoleordning) 

og et ekstra kantinekøkken, 

som skal lave mad til heldagsskoleeleverne. 

Store lyse klasseværelser 

Første sal rummer 11 klasseværelser 

- ni på 60 kvadratmeter 

og to på 50 - som alt efter behov 

vil kunne deles i mindre enheder 

af mobile skillevægge. Her får 

også lærerne et lille opholdsrum. 

En moderne skolebygning er 

selvsagt konciperet handicapvenlig. 

Fra en mindre kælder, der 

skal bruges som fyrrum og depot, 

vil en en elevator føre op til klasseværelserne 

på 1. sal. 

Den tilsynsførende arkitekt, 

Frank Böckenholt fra Nibøl, regner 

med at blive færdig med byggeriet 

et godt stykke inden sommerferien, 

så skolen kan tages i 

brug ved næste skoleårs start. 

Når nybyggeriet er afsluttet, er 

det planen, at håndværkerne igen 

skal rykke ind i den gamle hovedbygning 

og fuldføre ombygningen 

af tagetagen. Her skal der 

bl.a. indrettes mødelokaler, 

lærerværelse og et edb-lokale. 

Og så glæder skoleinspektør 

Svend Johannsen sig til at få fjernet 

en lidet køn undervisningspavillon 

- barakken som den respektløst 

kaldes af lærerne og 

eleverne. Den bliver der ikke 

længere brug for, når den ny 

skolebygning er færdig. På barakkens 

grund skal der anlægges 

en legeplads. 


pelvis musik, fritidsaktiviteter 

med et forpligtende 

pædagogisk koncept og 

et varmt måltid om middagen. 

Den slesvig-holstenske 

delstat er ifølge skoleloven 

forpligtet til at yde 

driftstilskud, i fald nævnte 

betingelser opfyldes.

Fokus 



Overdragelse. Eleverne 

på Medelby 

Danske Skole er på 

vej til at blive skoveksperter. 

MEDELBY. Skoleleder Kaj 

Henken har længe godt 

kunnet tænke sig at få 

rådighed over skoven på 

den anden side af vejen. 

Naturen har nemlig altid 

spillet en væsentlig rolle i 

Medelby Danske Skoles 

pædagogiske linie. 

For en måneds tid siden 

gik drømmen i opfyldelse. 

»Landgesellschaft Schleswig-Holstein«, 

solgte et 

ca. 3,5 hektar stort skovområde 

med over 25.000 

forskellige løvtræer i lige 

store dele til den danske og 

den tyske skole i Medelby 

for en symbolsk pris på en 

euro for hver af køberne. 

Private interessenter ville 

ellers gerne har haft 

fingrene i skoven, der ligger 

midt imellem de to skoler 

og i alle årene blevet 

brugt til bl.a. pædagogiske 

formål. 

Men det slesvig-holsten- 

Vi vil gerne lave en sti hele 

vejen rundt i skoven, men 

først skulle vi fælde de døde 

træer, så vi kan se hvor 

vi kan lave stien. 

Vi har også fældet dem, 

Celine, Lennart og mig, 

Camilla, gik over i skoven. 

Vi fandt blade, bark, agern, 

bær, græs og grene. 

Så gik vi over til skolen. 

Da vi var kommet, lagde vi 

alle ting ud. Så fik vi hjælp 

af May-Britt til at beslutte, 

hvad vi ville lave. Først lavede 

vi en skabelon, hun 

hjælp os med at lime blade 

på skabelonen. 

Det var sjovt at lave den. 

Vi havde gymnastik i skoven. 

Alle har samlet brænde 

i Vikingeskoven. 

Derefter er vi gået over 

til skolen og har lagt bræn- 

ske selskab for udvikling i 

landområderne var lydhør 

over for argumenterne for, 

at skoven bør bevares som 

offentligt rekreationsområde. 

Det mest formålstjenlige 

var at overdrage den til 

Medelbys to skoler, så de 

ikke på et senere tidspunkt 

skulle risikere at blive frataget 

brugsretten. 

Celine lavede et pindsvin, 

Lennart lavede en trold, og 

jeg lavede en ugle. 

Camilla, 4. kl. 

det i cykelskuret. Vi har 

lagt det der, for at det ikke 

bliver vådt. 

Vi har også hentet snobrødspinde. 

Vi skulle snitte 

barken af med en dolk. Nu 

i vores motionsuge skulle vi 

lave snobrød. 2. og 6.klasse 

har lavet snobrødsdej og de 

andre har lavet bål. Nu 

kunne vi endelig lave snobrød. 

Alke og Mariam, 

4.kl. Alica 2. kl. 

- Dermed yder vi også et 

bidrag til det tysk-danske 

samarbejde, fremhævede 

»Landgesellschaft«s forretningsfører, 

Dietrich von 

Hobe, ved skovoverdragelsen, 

som foregik på Skoleforeningens 

kontor i Flensborg. 

Der er enighed mellem de 

to skoler om, at skoven skal 

bruges i fællesskab og stå 

til rådighed for alle i kommunen. 

- Der vil ikke blive sat 

rød-hvide grænsebomme 

op, men vi vil selvfølgelig 

sætte et dansk præg på vor 

del af skoven, siger skoleinspektør 

Kaj Henken, der 

sammen med sine to lærerkollegaer 

har sat skolens 


Medelbys elever har fået deres egen skov 

FOTOS: MEDELBY DANSKE SKOLE 

Vi slider for vores ideer 

fordi de døde træer tager 

lyset væk fra de andre. 

Vi vil også have en bålplads 

og nogle shelters, 

hvor vi engang kan overnatte. 

Lena og Lara, 6. kl. 

Formning i skoven 

Snobrød på skovbrænde 

Eleve r nes side 

21 elever i sving med at udtænke 

gode ideer. 

Elevernes første forslag 

er allerede blevet realiseret: 

Ved ingangen til den 

danske del af skoven forkynder 

nu et stort skilt, at 

her begynder »Vikingeskoven«. 

Skolelederen, der også er 

viceborgmester i Medelby 

Fang flaget er en leg. 

Hver gruppe har en side 

af skoven. 

Man gemmer flaget på 

den skovside, hvor man er. 

Man har brug for et eller 

andet til et flag. Godt til et 

flag er et tørklæde. 

Man kan blive tikket, 

når man går på de andres 

side af skoven. Når man 

bliver tikket, så skal man i 

fængsel hos den, som har 

(for SSW), har en mængde 

ideer til, hvordan skoven 

kan udnyttes til såvel 

pædagogiske som almene 

formål, så alle får glæde af 

den. 

Naturstier med dansktyske 

informationstavler, 

der fortæller om plante- og 

dyrelivet, bålpladser med 

overnatningsmuligheder, 

motionssti. Den danske 

ungdomsforening VUF 

(Vesby og Omegns Ungdomsforening), 

som Kaj 

Henken sidder i bestyrelsen 

for, skal ligesom de tyske 

idrætsforeninger også 

kunne benytte skoven til 

fritidsaktiviteter. 

Alle de gode ideer skal nu 

koordineres i en arbejdsgruppe, 

som er blevet nedsat 

på initiativ af kommunerådsmedlem 

Manfred 

Münchow fra den lokale 

borgerliste WG70. 

Kaj Henken regner med, 

at det vil tage ca. ti år at 

formgive skoven. Selv skal 

han inden længe »i lære« 

hos en dansk skovfoged. 

- Nok er vi en grøn skole, 

men hvad skovbrug angår 

er vi meget grønne, siger 

den nybagte skovejer, som 

fluks har sat eleverne i 

gang med at skrive lidt om, 

hvad skoven kan bruges til. 

Andrea og Nadja fælder et træ. Tænk sig... at eje en hel skov. Når man bliver tikket, skal man i skovfængsel. 

Juhu... vi har en skov! 

Det var en mandag morgen 

i første time, jeg 

havde engelsk. Så kom 

Kaj og fortalte os, at vi 

får en del af skoven. 

Først var jeg lidt skuffet, 

fordi vi fik plantagen, 

hvor alle træerne 

står i rækker. Men da vi 

begyndte at arbejde i og 

med skoven, blev det 

bedre og bedre. Vi er også 

startet med at planlægge, 

hvad vi alt vil la- 

ve i skoven. 

Kaj sagde, at træerne 

først om ca. 10 år er rigtigt 

store. Jeg har overvejet 

meget, og om ti år 

er jeg næsten 23 år, og så 

går jeg måske med mit 

barn gennem vores skov. 

Vi havde også skoti 

(skolens time) der har vi 

besluttet, at skoven skal 

hedde Vikingeskov. 

Nadja, 6. kl. 

Vores egen skrubtudse 

Vores frø er en skrubtudse, 

den er brun og 

sort. Den æder særligt 

mange snegle, jordbær 

og mange andre dyr. 

Den æder også endnu 

regnorme og insekter. 

Når det er marts, så 

vandrer den mod ynglevandhullerne. 

Hunnen 

kan lægge 7000 æg! 

Torben 3., Alke 4. kl. 

Egetræer i 

Vikingeskoven 

Sjov fangeleg 

Vi er gået en tur i vores 

skov. Vores skov er en løvskov. 

I skoven er der mange 

egetræer. Egetræet kan blive 

25 meter højt, og det kan 

blive 1500 år. 

Vi har set egetræets frugter, 

da vi gik i skoven. 

Frugterne hedder agern. 

Belissa 3. kl. 

Tamsyn 2. kl. Kim 4. kl. 


tikket en. 

Og når man er i fængslet, 

skal en af ens gruppe røre 

en, og så er man fri igen og 

kan forsøge at løbe tilbage 

på sin side. 

Men man kan også prøve 

at finde flaget. Legen er 

forbi, når man har fundet 

flaget og har fået det over 

på sin egen side. 

Alica 2.kl., Alke 

og Mariam, 4. kl. 

Dyrene i skoven 

Vi var ovre i vores skov, og 

der er der mange dyr. 

Vi har fundet mange 

frøer. Hvor vi er gået i vores 

skov, har vi set spor. Det 

har set ud som harespor. 

Vi har set mange musehuller. 

Der er ræve, harer, 

Vi fandt også mange snegle 

insekter, pindsvin og rådyr. 

Der er også ugler og rovfugle. 

Desuden er der 

egern. Det har vi set. Der er 

også mange snegle. 

Janne, Kevin, Torben, 3.kl.

Engagement. Takket 

være en ildsjæl som 

leder, stærkt engagerede 

forældre og 

gavmilde sponsorer 

kan børnene i Ørsted 

Børnehave mellem 

Husum og Treja nu 

boltre sig i en stor 

nyanlagt legehave, 

der sætter fantasien 

i sving og giver masser 

af udfoldelsesmuligheder. 

WESTER-OHRSTEDT. De 

næste par år skal forældrene 

- de gamle i hvert fald - 

have lov til at være i fred, 

har Pia Rehbein besluttet 

med sig selv. 

Lederen af Ørsted Børnehave 

synes nemlig, at hun i 

den senere tid har trukket 

store veksler på forældrenes 

hjælpsomhed. Ikke blot 

har de været flinke til at 

lægge penge i kassen, de er 

også mødt trofast op, hver 

gang der blev indkaldt til 

frivillig arbejdslørdag, og 

har gravet og flyttet adskillige 

kubikmeter jord og 

sand i deres ansigts sved. 

Aktiv forældrekreds 

- Vi har for tiden utroligt 

engagerede forældre. De er 

meget aktive, kommer til 

alle arrangementer og vil 

meget gerne hjælpe til, fortæller 

Pia Rehbein. 

Da der skulle graves jord 

ud, lagde forældrene sig så 

meget i selen, at de næsten 

var for trætte til at spise 

pølser bagefter. 

Resultatet af deres anstrengelser 

er et stort sandlandskab 

med et iderigt 

legestativ omgivet af en 

kæmpe naturgrund, der 

appellerer til børnenes fantasi 

og giver masser af 

spændende udfoldelsesmuligheder. 

Forleden blev den ny 

legeplads indviet ved en 

festlig »indianerdag« sammen 

med børnene fra Frederiksstad 

Børnehave. 

Det skete med nogle 

måneders forsinkelse, fordi 

legestativet blev leveret og 

sat op adskillige uger senere 

end lovet, og så var det 

oven i købet behæftet med 

fabrikationsfejl. 

På en måde var det held i 

uheld. For da Pia Rehbein 

skruede bissen på, påtog 

leverandøren sig som plaster 

på såret at udføre det 

grove jordarbejde og fjerne 

nogle træer, der var i vejen. 

Med en gravko gik det som 

smurt. 

Til gengæld lignede 

grunden bagefter et månelandskab. 

Men det klarede 

en flink bondemand i nabolaget 

med sin traktor. 

En renovering af legepladsen 

har længe stået på 

børnehavens ønskeliste. 

Legeredskaberne var omtrent 

lige så gamle som 

børnehaven selv - den blev 

oprettet i 1969 - og opfyldte 

ikke længere myndighedernes 

sikkerhedskrav. 

Skaffede selv pengene 

Grundet den alvorlige økonomiske 

situation var der 

ingen hjælp at vente fra 

Skoleforeningen, ergo gik 

børnehaven selv i gang 

med at samle penge ind og 

søge fondsmilder. 

- Vi skrev ansøgninger 

nærmest på samlebånd, 

mindes Pia Rehbein. 

Der indkom i alt 22.000 

euro i fondsmidler, herunder 

2000 euro fra Grænseforeningen 

eller rettere 

sagt Odd Fellow Logerne i 

København, som donerede 

pengene »som tak for et foredrag, 

Grænseforeningens 

formand, Torben Rechendorff, 

har holdt«. 

Skoleforeningen spædede 

5000 euro til i form af 

bl.a. et nyt hegn og en mindre 

udvidelse af udenomsarealet. 

Det sidste holdt hårdt. 

Til børnehaven hører et 

større uudnyttet jordtilliggende, 

som Skoleforeningen 

tidligere har solgt ud 

af. 

Af vedligeholdelsesmæssige 

grunde - der skal jo 

spares i disse økonomisk 


Fokus Forældrene anlagde ny legeplads 



Parnerskab. Sønder Brarup 

Danske Skole plejer 

tætte forbindelser med 

Letland. For nylig havde 

skolen besøg af ni elever 

og tre lærere fra venskabsskolen 

i Carnikava 

ved Riga. 

SØNDER BRARUP er ikke noget 

at skrive hjem om, synes Zane og 

Julia på 13 og 14 år. Så er der meget 

mere liv og sjov dér, hvor de 

kommer fra i Letland. 

Men den danske skole er nu et 

ganske rart sted, og dens elever 

og ikke mindst også lærerne er 

sjove at være sammen med. Og 

når man er ung og kan grine af de 

samme ting, og værterne har sørget 

for et afvekslende besøgsprogram 

med spændende udflugter 

og masser af oplevelser, går en 

uge meget hurtigt. 

Samen med syv andre elever og 

tre lærere fra centralskolen i 

Carnikava var de to lettiske piger 

sidst i september på en uges venskabsbesøg 

på den danske skole i 

Sønder Brarup. 

Endskønt de fandt Angels 

»hemmelige« hovedstad lovlig 

kedelig, så syntes de alligevel 

ganske godt om turen til Sydslesvig, 

også fordi de fik lært nye 

boldspil og fritidslege, som er 

ukendte i deres hjemland. 

FOTOS: ERICH KNEIDING/ØRSTED BØRNEHAVE 

Ørsted Børnehaves for tiden 21 børn elsker deres ny legeplads. Drengene er vilde med 

klatrevæggen, pigerne synes bedst om brandmandstangen. 

Forældrene sled og sløæbte i deres ansigts sved. Bagerst 

børnehaveleder Pia Rehbein. 

Ørsted Børnehave vil gerne 

rette en tak til følgende 

sponsorer for at have muliggjort 

renoveringen af 

legepladsen: 

Lauritz og Augusta Dahl’s 

trange tider - var forvaltningen 

ikke meget for udvide 

legepladsen, men lod 

sig til sidste overbevise af 

gode argumenter. 

Resten af de ca. 70.000 

euro, hele herligheden har 

kostet, har børnehaven og 

forældrekredsen selv rejst. 

Bl.a. købte en af forældrene 

det gamle klatrestativ af 

ren og skær nostalgi. Vedkommende 

havde selv leget 

på det som barn. 

Privilegeret børnehave 

Der mangler lidt finpudsning 

hist og pist. Den gamle 

sandkasse skal fyldes op 

med havejord og laves om 

til højbed, hvor børnene 

næste år bl.a. vil kunne 

plukke friske jordbær. 

Desuden skal en stor 

legehytte i haven med 

Lettiske elever lærte Sydslesvig at kende 

- Eleverne og lærerne her på 

skolen er fantastisk søde og 

hjælpsomme, siger Zane og Julia, 

da Fokus møder dem på sidstedagen 

af deres ophold i Sønder 

Brarup. 

Lækker mad og 

spændende udflugt 

12-årige Robert synes især om 

maden, han har fået serveret hos 

sin værtsfamilie. 

- Very tasting, meget velsmagende, 

siger han og slikker sig om 

munden. 

Og så var der udflugten til 

Danfoss Universe - Danfoss fabrikkernes 

ny eksperimentelle 

oplevelsespark nord for grænsen 

ved Nordborg på Als. For i hvert 

fald drengene besøgets så absolutte 

højdepunkt. 

- Meget, meget spændende, synes 

13-årige Janis. 

For flere af Sønder Brarup-eleverne 

betød besøget et gensyn 

med nogle af de lettiske elever. 

Sidste år var 11 elever fra skolens 

daværende 7. og nuværende 

8. klasse nemlig på besøg i Carnikava. 

Venskabsforbindelsen mellem 

de to skoler daterer tilbage til begyndelsen 

af 1990erne, kort efter 

Letlands løsrivelse og uafhængighed 

fra den daværende Sovjetunion. 

-Vi havde dengang en emneuge 

om Europa og de nye demokrati- 

FOTO: ERICH KNEIDING 

På sidstedagen af det lettiske besøg stod fælles fritidsaktiviteter på 

programmet. Her forklarer lærer Karen Dierks-Andresen på engelsk 

reglerne for en leg, de lettiske elever ikke har prøvet før. 

er i øst, og min kollega Karen von 

Oettingen kom på den idé at 

spørge det danske konsulat i 

Riga, om de ikke kunne etablere 

en kontakt til en lettisk skole, 

mindes overlærer Karen Dierks- 

Andresen. 

Det blev så »Carnikavas Parmatskola« 

- kommuneskolen i 

Carnikava, som ligger i Rigas 

nordlige udkant, lige ud til Østersøen 

og knap 25 kilometer fra hovedstadens 

centrum. Siden har 

de to skoler besøgt hinanden på 

skift hvert andet år. 

Karen Dierks-Andresen har 

lært sig så meget lettisk, at hun 

kan tale sproget til husbehov. 

Hendes rappe, men venlige kommandoer 

på lettisk lyder ellers 

meget overbevisende. 

Engelsk på bedste beskub 

Kommunikationen mellem eleverne 

foregår på engelsk på bedste 

beskub. Men når man er ung 

og er på bølgelængde med hinanden 

- og det var eleverne på nær 

én af de lettiske drenge så tydeligt 

- er sproget ingen barriere. 

Tak til sponsorerne 

Mindelegat, Lily Benthine 

Lunds Fond, Grænseforeningen/Odd 

Fellow Logerne 

samt grusfirmaet 

Harald Ewers, Selk ved 

Slesvig. 

plads til ti børn, laves om 

til værksted og erstattes af 

nogle små, mere velegnede 

legehytter, som Pia Rehbein 

håber at få plads til i 

driftsbudettet. 

Børnehaven er nemlig i 

den heldige situation, at 

den er fyldt op til over normeringen 

og således får det 

fulde bloktilskud og lidt 

mere til. For tiden er der 21 

børn, og endnu et barn er 

skrevet op til at begynde i 

løbet af foråret. 

- Når jeg tænker på Frederiksstad 

Børnehave, der 

må nøjes med en lille villagrund 

som legeplads, så 

er vi så sandelig priviligerede 

herude på landet, 

storsmiler lederen af 

Ørsted Børnehave, Pia 

Rehbein. 


Bortset fra størrelsen - Carnikava 

Parmatskole har ca. 330 elever 

fordelt på ni klassetrin og 33 

lærere, Sønder Barup knap 90 

elever på otte klassetrin og 13 

lærere - har de to skoler meget til 

fælles, og når Sønder Brarup om 

føje tid bliver fællesskole, vil de 

også være nogenlunde ens i opbygning. 

Skolestrukturen i Letland minder 

nemlig meget om det danske 

skolesystem. 9 i års udelt skolegang, 

efterfulgt af tre års gymnasium 

eller mulighed for to henholdsvis 

tre års faglig erhvervsuddannelse 

på teknisk skole eller 

handelsgymnasium. 

Sønder Brarup skole har indrettet 

en Letland-konto, som der 

løbende bliver samlet ind til for 

at kunne finansiere venskabsbesøgene 

hos hinanden. Grænseforeningen, 

Sydslesvigs danske 

Ungdomsforeninger (SdU), Sydbank 

og Unionbank spæder 

løbende til, og Skoleforeningen 

bidrager med gratis busbilletter. 

Indkvarteringen sker privat. 

- Vi har gudskelov mange engagerede 

forældre, der gerne vil yde 

deres til at holde venskabsforbindelsen 

vedlige, siger Karen Dierks-Andresen. 

Det samme er tilfældet med 

lærer- og forældrekredsen i Carnikava, 

hvor hun og kollegaen 

Karen von Oettingen i årenes løb 

har knyttet en del private kontakter. 

Erich Kneiding

Portræt. Efter 40 års tro 

tjeneste i Skoleforeningen 

nyder mangeårig lærer på 

Gottorp-Skolen Helga 

Hansen nu en særdeles 

aktiv pensionisttilværelse. 

For hende er ungdomsarbejdet 

en livsstil. 

NEUBEREND/NYBJERNT. 

Hvad der er særligt ved Helga? 

Bare spørg dig for på Gottorp- 

Skolen. Så finder du hurtigt ud 

af det. 

Og rigtig nok. På stikordet Helga 

Hansen kommer det prompte: 

Utroligt vellidt blandt børnene, 

en af dem der løser og ikke skaber 

problemer, ofrer en stor del af 

sin fritid på ungdomsarbejdet, 

altid hjælpsom, beklager sig aldrig 

over, at det også er for 

dårligt, hun var der bare med det 

gode eksempels magt. 

Således lyder skudsmålene fra 

gamle kollegaer på Gottorp-Skolen 

i Slesvig, hvor Helga Hansen 

indtil sin nylige pensionering har 

undervist i en lang årrække. Og i 

den sydslesvigske spejderbevægelse, 

som hun har tjent i lige 

så mange år, som hun har været i 

Skoleforeningens tjeneste, lyder 

det enslydende: Altid beredt, aldrig 

svigtende, et stort og varmt 

hjerte for de unge. 

Sidste skoledag før sommerferien 

i år var Helga Hansens sidste 

arbejdsdag som lærer. Da gemalen 

Herbert allerede var gået på 

pension, og hun selv var fyldt 63, 

syntes hun, at tiden var inde til at 

lægge op. 40 år i Skoleforeningens 

tjeneste måtte være nok. 

Da Fokus besøger pensionistparrets 

hyggelige hjem på Neuer 

Weg i Nybjernt, har Helga Hansen 

travlt bag skrivebordet i sit 

arbejdsværelse. 

Nok har hun lagt lærergerningen 

på hylden, men ikke sine 

mange andre gøremål i bl.a. SSF 

og SSW, hvor hun begge steder 

sidder i lokalbestyrelsen som 

henholdvis kasserer og sekretær. 

Først og fremmest er det dog den 

sydslesvigske spejderbevægelse, 

hun bruger sin tid på. 

En livsstil 

Ungdomsarbejdet er en livsstil 

for hende, ligedan for ægtefællen, 

der altid er beredt, når der er 

brug for en hjælpende hånd. 

Som dengang for syv-otte år siden, 

da Slesvig-spejdernes Dronning 

Thyra og Knud Lavard troppe 

havde brug for et nyt værested. 

Herbert Hansen tegnede sig 

for mindst halvdelen af de ca. 

1200 frivillige arbejdstimer, der 

blev brugt til at opføre en ny 

spejderhytte bag ved idrætshallen 

i Slesvig, mens Helga havde 

lige så travlt med det organisatoriske. 

Ved hyttens indvielse i november 

1998 forærede taknemlige 

spejder-forældre parret en rejse, 

fordi »I har ydet langt mere, end 

nogen kan forvente af frivillige 

ledere«. 

Det er også en helt naturlig 

selvfølge, at ægteparret år efter 

år giver husly til spejderorkestret 

fra Grindsted under årsmøderne. 

Det har stået på lige siden slutningen 

af 1960erne, da Helga og 

Herbert fik bygget eget hus i Nybjernt. 

I begyndelsen slog de 

jyske årsmødegæster telte op i 

haven, siden har Herbert Hansen 

bygget et udhus. 

Spejderorkestrets gode fe 

Langt mere end der kan forventes, 

yder Helga Hansen også i det 

langt over Sydslesvigs grænser 

kendte Slesvig Spejderorkester, 

som hun sammen med sin nu ligeledes 

pensionerede kollega fra 

Gottorp-Skolen Carl Nielsen er 

drivkraften bag ved. 

Orkesterprøve på Gottorp- 

Skolen hver tirsdag aften, øve 

med blæseorkestrets aspiranter, 

offentllige koncerter, sommerstævner 

og hvert år i oktober fire 

fælles øvedage på Christianslyst 

med messingblæserne fra Vajsenhusets 

Skole i København. Der er 

nok at se til. 

Habil messingblæser 

Spejderorkestret har næste år 25 

års jubilæum, og Helga Hansen 

har været med næsten fra starten. 

Det var orkestrets grundlægger, 

daværende lærer på Hiort 

Lorenzen-Skolen og nuværende 

skoledirektør Anders Molt Ipsen, 

der med et snuptag indlemmede 

hende i orkestret. 

- Jeg kørte jo mine to børn til 

orkesterprøverne, og i stedet for 

at sidde der og vente, syntes Anders, 

at jeg da lige så godt kunne 

spille med, mindes Helga Hansen. 

Han manglede en »es-kornet« 

blæser. Det måtte da være en 

smal sag for en musiklærer. Men 

helt så nemt var det nu ikke. 

- Det var langt mere anstrengende, 

end jeg troede, og krævede 

megen øvelse. 

Men Helga fik lært det. For 

hvad hun har sat sig for, det gennemfører 

hun også, fortæller 

hendes gamle kollegaer på Gottorp-Skolen. 

Dem har hun ikke sluppet kontakten 

med. Selv om hun er glad 

for ikke længere at skulle stå tidligt 

op hver morgen, savner hun 

skolemiljøet og eleverne, især 

dem i hjælpeskoleafdelingen, 

som hun som lærer med specialuddannelse 

altid har holdt 

særligt af. 

- Gudskelov møder jeg da stadig 

en del af mine gamle elever i 

orkestret og i spejderflokken. 

40 års tro spejdertjeneste 

Ligesom det var tilfældet med 

orkestret, blev hun for 40 år siden 

kort efter sin ankomst til 

Sydslesvig som ung og nyuddannet 

lærer nærmest uforvarende 

trukket ind i spejderarbejdet af 


Fokus En gang spejder altid spejder 



FOTO: POVL KLAVSEN 

Helga Hansen blev for nylig hyldet på spejdergården Tydal som tak for 40 års utrættelig indsats i den 

sydslesvigsk spejderbevægelse. 

FOTO: ERICH KNEIDING 

Aktiv pensionist: Helga Hansen har ingen problemer med at få tiden til at gå som nybagt pensionist. Hun 

har mere end nok at gøre i spejderbevægelsen, SSF og SSW. 

pigespejdernes daværende navnkundige 

leder Helga »Moster« 

Jørgensen. 

Som gammel spejder kunne 

hun ikke sidde en appel til sin 

spejderære overhørig, og inden 

hun så sig om, var hun aktiv spejder 

igen i Dronning Thyra Troppen, 

som hun i øvrigt stadig leder. 

Syv år senere blev hun vicekorpschef 

for Sydslesvigs spejdere 

og i 1987 korpschef. Det var 

hun i syv år, så syntes hun, at hun 

havde gjort sin spejderpligt. 

I sidste måned fejrede Sydslesvigs 

spejdere deres »grand old lady« 

ved en jubilæumsfest på 

spejdergården Tydal. 

Tilfældighedernes spil 

Det var et rent tilfælde, at jyden 

Helga Hansen - hun stammer fra 

Grenå - i sin tid havnede i 

Sydslesvig, og egentlig skulle det 

kun have været et gæstespil. 

På lærerseminariet i Nørre Nissum 

havde hun tysk som liniefag, 

og en studiekammerat, der havde 

været på »græs« (praktikum) på 

en af det danske mindretals sko- 

ler, foreslog hende at tage et år i 

Sydslesvig for at pudse sit tyske 

af. 

Så Helga sendte en ansøgning 

af sted, men som det dengang tilsyneladende 

var kutyme i Skoleforeningens 

direktion, fik hun aldrig 

svar. Da hun var ved at være 

færdig med lærerstudiet, tog hun 

modet til sig og ringede til 

Stuhrsallee i Flensborg, om de 

mon havde fået hendes ansøgning. 

Jo da, svarede daværende 

skoledirektør Chr. Thorup Nielsen. 

Der står et årsvikariat parat 

til Dem. Hvornår kan De begynde? 

Det er jo i Tyskland... 

To dage efter dimissionen startede 

hun som nybagt lærer på Hiort 

Lorenzen-Skolen i Slesvig. Hendes 

forældre var målløse: 

- Det er jo i Tyskland. Er du da 

rigtigt klog, pige? 

- Dengang var der ingen af os, 

der kendte noget til Sydslesvig, 

og tyskerne var ikke velanskrevne, 

fortæller Helga Hansen. 

Den første tid på Hiort Lorenzen-Skolen 

var lidt af et kulturchok. 

Helga blev kastet i favnen 

på en 9. klasse, som åbenbart ikke 

var vant til en purung lærer. 

Den oplevelse glemmer hun aldrig: 

- De piftede af mig, og da jeg 

skældte ud på en af eleverne, 

ventede han tydeligt at få et par 

flade. 

Sproget var også en sælsom oplevelse 

for en rigsdansker: 

- Første gang, vi havde skolekomedie, 

spurgte eleverne mig: 

Hvornår skal vi træde op på scenen? 

Gud, tænkte jeg, hvor er jeg 

havnet? 

Men Helga fik vænnet sig til 

det sydlesvigsk-danske, og så 

mødte hun sin tilkommende, 

Herbert, som var ansat ved justitsvæsenet 

i Slesvig og selv har 

gået i dansk skole, og som hun siden 

skulle bygge hus og få to 

børn med. - Torben og Tina, der 

begge er flyttet til Danmark. 

Så da årsvikariatet var udløbet, 

søgte hun en fast stilling på 

Jes Kruse-Skolen i Egernførde. 

hvor Helga bl.a. opdagede, at der 

skam også findes et dansk kirkeliv 

i Sydslesvig: 

- Pludseligt kommanderede en 

vildtfremmed mand rundt med 

børnene. Det viste sig at være 

den danske præst, senere provst 

Simonsen, som skulle give konfirmandundervisning. 

På den 

måde fandt jeg ud af, at mindretallet 

har sin egen kirke. 

Det var før den tid, Skoleforeningen 

indførte introduktionskurser 

for nyansatte lærere og 

pædagoger. 

Fire år senere vendte Helga 

Hansen tilbage til Hiort Lorenzen-Skolen, 

og i 1987 skiftede 

hun til Gottorp-Skolen, hvor hun 

underviste frem til pensioneringen 

for en tre måneders tid siden. 

Fare for foreningslivet 

Efter et langt liv i Sydslesvig opfatter 

Helga Hansen sig selv som 

sydslesviger og er stærkt bekymret 

over Skoleforeningens aktuelle 

økonomiske vanskeligheder: 

- Der er livsnødvendigt, at vi 

bibeholder vore gamle skoler i 

landdistrikerne som forsamlingshuse, 

ellers går alt foreningsliv i 

stå, advarer hun. 

Som gammel og erfaren lærer 

har hun endnu et hjerteanliggende: 

- Det er synd og skam, at der 

ikke mere er råd til at sende vore 

lærere på årskursus i Danmark. 

En færdig læreruddannelse er 

langtfra ensbetydende med, at 

man er færdiguddannet som 

lærer. Erich Kneiding

2005.10.22%20Fokus.pdf

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?