Danske erfaringer med genetisk modificerede ... - LandbrugsInfo

henholdsvis glufosinatresistent raps og glyphosatresistente hybrider mellem roer og strandbede
viste, at herbicidresistens ikke ændrede disse planters konkurrenceevne i forhold til konventionelle
afgrøder, så længe der ikke blev sprøjtet med det pågældende herbicid (Poulsen, 1995;
Madsen et al., 1998). Andre forsøg på Forskningscenter Risø har haft til formål at undersøge, om
de frembragte hybrider kunne overleve under markforhold. Hauser et al. (1998) fandt, at andengenerations
hybrider mellem glufosinatresistent raps og agerkål havde en dårligere overlevelsesevne
end forældretyperne, hvilket muligvis forklarer, hvorfor agerkål eksisterer som en selvstændig
art.
Et af de argumenter, som er blevet anført mod gensplejsede herbicidresistente afgrøder, har
været, at disse på langt sigt kunne give anledning til et øget herbicidforbrug. Da det vil kræve
mangeårige forsøg at undersøge dette eksperimentelt, igangsatte Miljøstyrelsen et projekt, som
havde til formål at simulere herbicidforbruget i sædskifter med herbicidresistente roer og raps.
Disse computersimuleringer viste, at set over en 20 års periode kunne herbicidforbruget i et
sædskifte med herbicidresistente roer nedsættes væsentligt i forhold til et tilsvarende sædskifte
med traditionelle roer (Madsen et al., 1996), hvilket stemmer overens med erfaringerne fra
effektivitets- og demonstrationsforsøgene. En tilsvarende model for herbicidresistent raps viste
modsatrettede tendenser, fordi forbruget målt i kg aktivt stof ikke blev formindsket i forhold til
det tilsvarende sædskifte med traditionel raps, men til gengæld var behandlingshyppigheden
(beregnet på baggrund af en vurderet normaldosering) væsentligt lavere i sædskifter med herbicidresistent
raps (Madsen et al., 1999).
Diskussion og konklusion
De i Danmark opnåede resultater med herbicidresistente afgrøder stemmer fint overens med
resultater fra andre lande, hvor disse afgrøder bliver dyrket på store arealer netop på grund af
deres dyrkningsmæssige fordele i forhold til konventionelt sprøjtede afgrøder.
Resultaterne viser gode muligheder for at nedsætte herbicidforbruget i roer. I raps vil der
være mulighed for at bekæmpe arter, f.eks. agersennep og agerkål, som pt. ikke kan bekæmpes
med de traditionelle midler.
Ved dyrkning af såvel roer som raps skal man være opmærksom på at reducere genspredning
via pollen og frø, således at egenskaben ikke uønsket spredes. For roers vedkommende vil
en fjernelse af stokløbere primo august kunne eliminere problemet. I raps derimod har canadiske
undersøgelser vist, at man allerede efter én vækstsæson kunne få problemer med spildplanter,
som indeholdt flere resistensmekanismer (multipel resistens), når rapsafgrøder med resistens
overfor forskellige herbicider blev dyrket ved siden af hinanden (Hall et al., 2000). Dansk
landbrug lægger derfor op til, at der skal tages forholdsregler svarende til de regler, som gælder
for fremavl af udsæd for at forhindre uønsket spredning af pollen (Landbrugsrådet, 2000).
Herbicidresistens har ofte være omtalt som en dårlig egenskab at indsætte i planter, da den
betinger en afhængighed af herbicider, som i manges øjne er uønskede. Til gengæld er det for den
vilde natur nok den egenskab, som er af mindst risiko, idet den ikke giver planter en fordel, med
mindre der sprøjtes med det pågældende middel, og med denne synsvinkel forekommer herbicidresistente
planter som gode ’modelplanter’ for genetisk modificerede planter med andre
153