HÅNDholdt naturvejledning - Naturvejlederforeningen i Danmark

Men ikke desto mindre er familien -
kernefamilien bestående af far, mor og
to børn - enige om, at den slags bestemmer
vi selv.
Derfor går det på skift, når søndagsudflugten
skal bestemmes.
Det betyder, at der er en overvægt af
biografture og andre selvlysende indendørsaktiviteter
i fritureduft.
Derfor fandt jeg, at en tur i skoven,
måtte været et nyt og spændende alternativ
oven i købet med en vis forebyggende
effekt.
»En skovtur! I dine drømme. Hvad er
der galt med dig. Er det nu nødvendigt,«
indskød den yngste prinsesse rutinemæssigt,
med himmelvendte øjne. Den
lidt ældre kønsfælle, der er gjort af samme
genetiske (tyl)stof, så også opgivende
ud.
Begge havde forestillet sig en søndag
med næserne vendt mod tøjbutikkernes
vinduer og derefter på café. Eller endnu
bedre. En søndag på sofaen, fordi vejret
viste sig fra sin sædvanlige ustadige
danske facon.
Godt med puder i ryggen, te på kanden,
chokoladekager inden for armslængde
og indtil flere cellofan glitrende
dameblade og livsstil magasiner, med alt
andet end fodformede forslag til vandreture
eller rustikke og oprindelige opskrifter
fra naturens eget skatkammer.
Grønne skove
Et fornuftigt kompromis kunne være
at henlægge skovturen til steder, hvor
der er gode parkeringsforhold og et velanskrevet
- helst trestjernet traktørsted i
nærheden.
Naturen tager sig jo ganske dekorativt
ud set fra en lun krostue, når der er
dækket op til det store “tag-selv-sildebord”
på rødternede duge, vel skænket
fadøl og snaps, hvor porsedusken er en
fin repræsentant for det naturlige og
sunde.
Dyrehaven nord for København er et
af de steder, hvor det ikke kan gå helt
galt. Tilpas køreafstand, tilpas plejet natur
og indtil flere traktørsteder at vælge
imellem.
Det skulle dog blive husets håbefulde
søn, computernørden, der afgjorde sagen,
da han efter en hurtig tur med søgemaskinen
i cyberspace, så let som ingenting
dukkede op med et elektronisk
NATUR vejleder • 11. årg. • nr. 1 • 2002
forslag fra en naturguide.
Prinsessen og hendes moderlige væbner
var mere end skeptiske ved at overlade
sin skæbne og hele søndag til en
naturvejleder, der lovede - ikke guld,
men i hvert fald guddommelige oplevelser
og grønne skove, hvis man mødte op
ved en parkeringsplads kl. 13 nord for
København.
Naturligt skæg
»Det er åndsvagt,« lød konstateringen
koldt og kontant fra sofahjørnet .
Bare udsigten til at lade sig lede dybt
ind i skoven for at få serveret skovsalat,
agernkakao og snobrød, som der stod
på invitationen, samt se et stakkels
egern blive flået og udstoppet af en trallende
glad og grønklædt naturvejleder,
fik humøret til at falde adskillige grader.
Bare tanken. En fornuftig, snusfornuftig.
Ja, garanteret en hel rygsæk fyldt
med spejderfornuft og en feltflaske med
økologisk hjemmegjorte skovbærsaft til
at skylle de bæredygtige budskaber ned
med.
»Hun har prøvet det i børnehaven,«
forsøgte moderen.
»Hvad ligner det at sprætte maven op
på Bambi, når forsvarsløse børn ser på.
Meget traumatisk - og så i Dyrehaven -
og så sådan en skægget vildmand,«
fremturede moderen, der dog kun havde
hørt om, hvordan, det hele tog sig ud.
»Ja, skægget er standardudstyr - uanset
køn«, mente computernørden med
et grin. For sin alder har han en helt naturlig
trang til at beskæftige sig med alt
under bæltestedet og dertil hørende vittigheder.
De fleste har fuldskæg. Et vildtvoksende,
krøllet skæg, der sagtens kunne være
rugeplads for Danmarks nationalfugl.
De særligt naturlige nedstammer direkte
fra Erik den Røde, og de livskraftige
gener har sat fuldt blus på skægget,
der ikke er blevet forstyrret af hverken
tættekam eller Old Spice - højst Brugsens
Mini-Risk ved særlige opstemte lejligheder.
Farven er som en rævehale og beviser,
at her står man overfor en dansk udgave
af en aboriginer.
Hårpragten stopper ikke her. En del
naturvejledere - har selvfølgelig en hestehale
- og de, der ikke har så meget
hår tilbage på hovedet - det er trods alt
17