HÅNDholdt naturvejledning - Naturvejlederforeningen i Danmark

28
Udløb til strandbredden
ved Kota Kinabalu:
Det er ikke kun den
oprindelige regnskov,
der skal bevares i Sabah.
Vandmiljøet minder om
Danmark anno 1964 -
der er brug for
rensningsanlæg!
Foto: Leif Wamsler
Jeg har lagt mærke til, at I aldrig bruger ordene
nature education eller nature interpretation;
men altid EE (environmetal education).
Men de aktiviteter som jeg har prøvet,
hørt om og læst om den sidste uges tid, kunne
man da lige så godt kalde NE (nature education),
eller hvad? Kan du ikke give mig et
godt eksempel på en aktivitet, som helt klart
er EE?
Jimmy er for en gangs skyld tavs et
stykke tid. Jeg fortæller, at hvis nogen stillede
mig det samme spørgsmål om mit
naturvejlderarbejde, ville jeg nok også
lige tage en tænkepause. Men efter at
have uddybet spørgsmålet, er Jimmy helt
med igen.
Jo, vi har en øvelse… Nej, lad mig begynde
med at fortælle om to vigtige miljøspørgsmål
i forbindelse med regnskovsproblematikken.
Det ene er, at øge
elevernes opmærksomhed på vigtigheden
af naturfredning af kostbar natur.
Det andet er, at få eleverne til at forstå,
hvorfor det er vigtigt at bevare biodiversiteten,
samt at give dem en dybere forståelse
af begreberne biodiversitet og
fredning.
Vi har en øvelse, hvor vi deler klassen
op i fem grupper. Gruppe et er landsbybeboere,
to er et oliepalmefirma, tre er
et økoturistfirma, fire er en træindustri,
og fem er et mineselskab. Naturvejlederen
og læreren er regeringen. Vi leger
nu, at situationen er den, at alt land i Sabah
er blevet brugt. Kun de fredede
regnskovsreservater som det ved Danum
Valley ligger tilbage. Vi giver nu de
enkelte elevgrupper nogle timer til at
forberede deres »sag«.
De skal mundtligt og i alle gruppers påhør
ansøge regeringen om tilladelse til
at få lov til at bruge en del af reservatet
til landsby, oliepalmeplantage, skovning,
øko-turisme eller minedrift. Når de ansøger,
spørger regeringen dem så for eksempel
om, hvad de vil gøre for at undgå
forurening af floden ved udvaskning
(bufferzoner), for at bevare biodiversiteten
og så videre. Det kan ofte blive meget
intenst, når for eksempel landsbybeboerne
blander sig og protesterer mod
at deres landsbys flod bliver forurenet.
Formålet med denne øvelse er at øge
elevernes værdsættelse af regnskovnaturens
rigdomme og forståelse for ord
som bæredygtighed.
Yayasan Sabah blev etableret ved lov i 1966 af Statens lovgivende forsamling med det
formål at bidrage til en forbedring af livskvaliteten hos befolkningen i Sabah. Midlerne
til dette skulle genereres fra træindustrien. Yayasan Sabah fik tildelt 9.728 kvadratkilometer
regnskov.
I forordet til Clive Marsh’s bog fra 1985, »Our Forest«, skriver direktøren for Yayasan Sabah
blandt andet: »Yayasan Sabah indser, at uddannelse er en forudsætning for at lære
at sætte pris på vore skove. Yayasan Sabah har allerede bidraget til dette ved drive en
del af firmaets koncessionsområde i Danum Valley, nær Lahad Datu, alene med det formål
at fremme naturbevarelse, forskning og uddannelse. På stedet har man bygget et
naturcenter til brug for skoler, universiteter og andre grupper.«
NATUR vejleder • 11. årg. • nr. 1 • 2002