(Master of Music) tonespace - Danmarks Akkrediteringsinstitution

Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole 

Att: Rektor Axel Momme 

Sendt pr. e-mail: 

amo@smks.dk 

info@smks.dk 

Positiv akkreditering af eksisterende uddannelse til cand. musicae 

(Master of Music) tonespace 

Akkrediteringsrådet har på et rådsmøde den 7. september 2012 behandlet 

anmodning om akkreditering af uddannelsen til cand. musicae (Master of Music) 

tonespace ved Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole. Uddannelsen er 

akkrediteret positivt. 1 

Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for 

uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Afgørelsen er 

truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport, udarbejdet af Danmarks 

Evalueringsinstitut (EVA). 

Akkrediteringsrådet akkrediterer uddannelser efter Kulturministerens beslutning. 2 

Kulturministeriet vil meddele ansøger endelig beslutning om, hvorvidt uddannelsen 

kan godkendes. Godkendelse kan kun gives, hvis Akkrediteringsrådet har 

akkrediteret uddannelsen positivt. 3 

Uddannelsesinstitutionen er velkommen til at kontakte rådsekretariatsleder Rune 

Heiberg Hansen på mail rhh@acedenmark.dk, såfremt der er spørgsmål eller behov 

for yderligere information. 

Med venlig hilsen 

Søren Barlebo Rasmussen 

Formand 

Akkrediteringsrådet 

1 jf. § 11, stk. 2 i bekendtgørelse nr. 1174 af 1. december 2008 om akkreditering og godkendelse af 

videregående uddannelser under Kulturministeriet. 

2 jf. § 1, stk. 2 i bekendtgørelsen og § 12, stk. 2 i lov nr. 294 af 27. marts 2007 om 

Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser. 

3 jf. § 11, stk. 3 i bekendtgørelsen. 

Akkrediteringsrådet 

17. september 2012 

ACE Denmark – 

Akkrediteringsinstitutionen 

Studiestræde 5 

1455 København K 

Telefon 3392 6900 

Telefax 3392 6901 

E-post 

acedenmark@acedenmark.dk 

Netsted www.acedenmark.dk 

CVR-nr. 3060 3907 

Sagsbehandler 

Jesper Schmidt 

Telefon 72318810 

E-post jsch@acedenmark.dk 

Ref.-nr. Dokument nr. 

12/101196 

Side 1/2

Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport 

ACE Denmark – 

Akkrediteringsinstitutionen 

Side 2/2

Bacheloruddannelsen i musik (BMus), tonespace, og uddan- 

nelsen til cand musicae (Master of Music), tonespace, ved 

Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole 

Akkreditering af eksisterende uddannelser på Kulturministeriets område 

Indstilling til Akkrediteringsrådet 

August 2012 

Sagsnummer: 2011-463 

DANMARKS 

EVALUERINGSINSTITUT

Bacheloruddannelsen i musik (BMus), 

tonespace, og uddannelsen til cand 

musicae (Master of Music), tonespace, 

ved Syddansk Musikkonservatorium & 

Skuespillerskole 

© 2012 Danmarks Evalueringsinstitut 

Citat med kildeangivelse er tilladt 

Publikationen er kun udgivet i elektronisk 

form på: www.eva.dk

Indhold 

1 Indstilling for bacheloruddannelsen 4 

2 Indstilling for kandidatuddannelsen 6 

3 Indledning 8 

4 Oplysninger om uddannelserne 12 

4.1 Uddannelsesinstitutionen 12 

4.2 Præsentation af bacheloruddannelsen og kandidatuddannelsen 13 

5 Vurdering af de enkelte kriterier 17

1 Indstilling for bacheloruddannelsen 

Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har sammen med et panel af eksterne eksperter gennemført 

en akkrediteringsvurdering af bacheloruddannelsen i musik (BMus), tonespace, ved Syddansk 

Musikkonservatorium & Skuespillerskole. 

EVA indstiller uddannelsen til: 

Positiv akkreditering 

EVA’s indstilling bygger på ekspertpanelets vurdering af, om kriterierne for relevans og kvalitet 

samlet set er opfyldt. (Se herunder for en kort oversigt over kriteriernes vurdering. Den detaljerede 

vurdering af de enkelte kriterier findes i kapitel 5). Indstillingen bygger desuden på en vurdering 

af antallet af problemer og deres karakter, om de er forbundne, og i hvilken grad institutionen 

har iværksat tiltag med henblik på at løse problemerne. 

Ekspertpanelet og EVA vurderer, at kriterierne for kvalitet og relevans samlet set er opfyldt. Uddannelsens 

indhold og tilrettelæggelse sikrer, at uddannelsen er på rette niveau, og at det er 

muligt for de studerende at nå målene for læringsudbytte. På baggrund af dimittendernes karakterer 

og censorudtalelser vurderer ekspertpanelet, at det læringsudbytte, dimittenderne opnår, er 

i overensstemmelse med uddannelsens mål for læringsudbytte. Ekspertpanelet vurderer desuden, 

at uddannelsens kontakt til aftagerfeltet og uddannelsens dimittender er med til at sikre, at uddannelsen 

opnår viden, der kan bruges til at sikre uddannelsens relevans. Uddannelsens videngrundlag, 

som er baseret på kunstnerisk udviklingsvirksomhed og viden fra faglig praksis, er 

dækkende i forhold til uddannelsens opgave og formål som beskrevet i lovgrundlaget. Samtidig 

er det kunstneriske miljø, som hører til uddannelsen, af en høj kvalitet, og undervisergruppen har 

gode kompetencer og kvalifikationer. Uddannelsen gennemfører tillige systematisk kvalitetsarbejde, 

fx undervisningsevalueringer i hvert fag i midten og slutningen af hvert semester, som bruges 

til at indhente viden, der kan bidrage til at udvikle uddannelsen. 

Ekspertpanelets vurdering af de enkelte kriterier ser i oversigtsform sådan ud: 

Opfyldte kriterier 

Ekspertpanelet vurderer, at uddannelsen opfylder kriterierne om: 

• Relevans (kriterium 1) 

• Beskæftigelse (kriterium 2) 

• Kvalifikationsramme (kriterium 3) 

• Opbygning og indhold (kriterium 4) 

• Undervisnings- og arbejdsformer (kriterium 5) 

• Bedømmelsesformer (kriterium 6) 

• Internationalisering (kriterium 7) 

• Faciliteter og materielle ressourcer (kriterium 8) 

• Kunstnerisk udviklingsvirksomhed, viden fra faglig praksis og forskning (kriterium 9) 

• Undervisere (kriterium 10) 

• Systematisk og løbende kvalitetsarbejde (kriterium 11) 

• Optagelse og gennemførelse (kriterium 12) 

Bacheloruddannelsen i musik (BMus), tonespace, og uddannelsen til cand musicae (Master of Music), 

tonespace, ved Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole 

4

• Resultat og målopfyldelse (kriterium 13). 

Rapportens indhold 

I rapportens kapitel 5 findes en nærmere redegørelse for ekspertpanelets vurderinger af, om de 

enkelte kriterier er opfyldt. Rapportens indledning beskriver ekspertpanelets sammensætning og 

den faglige vurderingsproces. Kapitel 4 giver en præsentation af uddannelserne. 



5

2 Indstilling for kandidatuddannelsen 

Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har sammen med et panel af eksterne eksperter gennemført 

en akkrediteringsvurdering af uddannelsen til cand musicae (Master of Music), tonespace, ved 

Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole. 

EVA indstiller uddannelsen til: 

Positiv akkreditering 

EVA’s indstilling bygger på ekspertpanelets vurdering af, om de enkelte kriterier for relevans og 

kvalitet er opfyldt. (Se herunder for en kort oversigt over kriteriernes vurdering. Den detaljerede 

vurdering af de enkelte kriterier findes i kapitel 5). Indstillingen bygger desuden på en vurdering 

af antallet af problemer og deres karakter, om de er forbundne, og i hvilken grad institutionen 

har iværksat tiltag med henblik på at løse problemerne. 

Ekspertpanelet og EVA vurderer, at kriterierne for kvalitet og relevans samlet set er opfyldt. Uddannelsens 

indhold og tilrettelæggelse sikrer, at uddannelsen er på rette niveau, og at det er 

muligt for de studerende at nå målene for læringsudbytte. På baggrund af dimittendernes karakterer 

og censorudtalelser vurderer ekspertpanelet, at det læringsudbytte, dimittenderne opnår, er 

i overensstemmelse med uddannelsens mål for læringsudbytte. Uddannelsens videngrundlag, 

som er baseret på kunstnerisk udviklingsvirksomhed og viden fra faglig praksis, er dækkende i 

forhold til uddannelsens opgave og formål som beskrevet i lovgrundlaget. Samtidig er det kunstneriske 

miljø, som hører til uddannelsen, af en høj kvalitet, og undervisergruppen har gode kompetencer 

og kvalifikationer. Uddannelsen gennemfører tillige systematisk kvalitetsarbejde, fx undervisningsevalueringer 

i hvert fag i midten og slutningen af hvert semester, som bruges til at 

indhente viden, der kan bidrage til at udvikle uddannelsen. 

Ekspertpanelet har dog også identificeret enkelte problemer på uddannelsen. Disse vedrører uddannelsens 

kontakt til dens dimittender og uddannelsens indhold. Ekspertpanelet vurderer, at 

uddannelsen har en mangelfuld kontakt til sine dimittender. Dimittendkontakten varetages ad 

uformelle kanaler, som fx når undervisere og dimittender arbejder sammen, eller når dimittenderne 

benytter konservatoriets faciliteter. Herudover har uddannelsen planer om at gennemføre 

en dimittendundersøgelse i 2012, som herefter skal gentages hvert femte år. Ekspertpanelet 

vurderer imidlertid, at de uformelle kontaktformer ikke er tilstrækkelige til at sikre, at uddannelsen 

får viden fra dimittender, som kan bruges til at understøtte uddannelsens relevans. Dimittendundersøgelsen 

er et positivt element, men da undersøgelsen ikke er gennemført, og en gentagelse 

hvert femte år ikke er tilstrækkeligt til at sikre en løbende kontakt, har ekspertpanelet 

vurderet, at dimittendkontakten er mangelfuld. 

Ekspertpanelet vurderer videre, at uddannelsen har problemer med dele af indholdet i uddannelsen. 

Uddannelsen har en hensigtsmæssig opbygning, og elementernes samspil understøtter en 

faglig progression for de studerende. Ekspertpanelet vurderer imidlertid, at der ikke er en fuldt 

tilfredsstillende sammenhæng mellem fagenes læringsmål og indholdet i uddannelsen på den 

ene side og uddannelsens mål for læringsudbytte på den anden side. Det gælder fx læringsmåle- 



6

ne for faget visuel formidling II, som mangler mål og indhold, der kan sikre, at de studerende kan 

opnå viden, der er baseret på ”førende forskning inden for relevante områder”. 

Det er ekspertpanelets vurdering, at problemerne med dimittendkontakten og uddannelsens 

indhold ikke er så store, at det bør have betydning for den samlede vurdering af uddannelsen. 

Uddannelsen har en god kontakt til aftagerfeltet, hvorigennem det er muligt at indhente viden, 

som kan være med til at sikre uddannelsens relevans. Uddannelsen er dermed ikke uden kilder til 

viden om uddannelsens relevans. Den ikke fuldt tilfredsstillende sammenhæng mellem læringsmål 

og indhold og mål for læringsudbytte er alvorlig, men ekspertpanelet har hæftet sig ved, at 

uddannelsen stadig er i gang med at implementere mål for læringsudbytte, da målene er blevet 

revideret på et sent tidspunkt i akkrediteringsprocessen, og arbejdet med at sikre sammenhæng 

mellem læringsmål og mål for læringsudbytte derfor ikke er tilendebragt. På denne baggrund 

indstiller ekspertpanelet uddannelsen til positiv akkreditering. 

Ekspertpanelets vurdering af de enkelte kriterier ser i oversigtsform sådan ud: 

Opfyldte kriterier 

Ekspertpanelet vurderer, at uddannelsen opfylder kriterierne om: 

• Beskæftigelse (kriterium 2) 

• Kvalifikationsramme (kriterium 3) 

• Undervisnings- og arbejdsformer (kriterium 5) 

• Bedømmelsesformer (kriterium 6) 

• Internationalisering (kriterium 7) 

• Faciliteter og materielle ressourcer (kriterium 8) 

• Kunstnerisk udviklingsvirksomhed, viden fra faglig praksis og forskning (kriterium 9) 

• Undervisere (kriterium 10) 

• Systematisk og løbende kvalitetsarbejde (kriterium 11) 

• Optagelse og gennemførelse (kriterium 12) 

• Resultat og målopfyldelse (kriterium 13). 

Delvist opfyldte kriterier 

Ekspertpanelet vurderer, at uddannelsen delvist opfylder kriterierne om: 

• Relevans (kriterium 1), fordi uddannelsens kontakt til dimittender primært varetages ad uformelle 

kanaler, og fordi uddannelsen har problemer med at opretholde en løbende formaliseret 

kontakt til sine dimittender. 

• Opbygning og indhold (kriterium 4), fordi der ikke er en tilfredsstillende sammenhæng mellem 

læringsmålene for uddannelsens enkelte elementer og de overordnede mål for læringsudbytte, 

og fordi en del af indholdet og vægtningen af elementerne på uddannelsen ikke er hensigtsmæssig 

set i forhold til uddannelsens mål for læringsudbytte. 

Rapportens indhold 

I rapportens kapitel 5 findes en nærmere redegørelse for ekspertpanelets vurderinger af, om de 

enkelte kriterier er opfyldt. Rapportens indledning beskriver ekspertpanelets sammensætning og 

den faglige vurderingsproces. Kapitel 4 giver en præsentation af uddannelserne. 



7

3 Indledning 

Denne rapport indeholder Danmarks Evalueringsinstituts (EVA’s) akkrediteringsvurderinger af den 

eksisterende bacheloruddannelse i musik (BMus), tonespace, og den eksisterende uddannelse til 

cand musicae (Master of Music), tonespace, ved Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole. 

Rapportens formål i akkrediteringsprocessen 

Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering, 

betinget positiv akkreditering eller afslag på akkreditering af den enkelte uddannelse. Se 

sidst i dette kapitel, hvad der står i Kulturministeriets akkrediteringsbekendtgørelse om dette. 

Akkrediteringsrådet meddeler afgørelserne til uddannelsesinstitutionen og Kulturministeriet. Kulturministeriet 

beslutter på den baggrund, om uddannelserne kan godkendes. En forudsætning 

for godkendelse er dog, at uddannelserne er blevet akkrediteret positivt af Akkrediteringsrådet. 

Den faglige vurdering 

En akkrediteringsvurdering af en uddannelse er en faglig vurdering af, om uddannelsen lever op 

til foruddefinerede kriterier for relevans og kvalitet. Denne akkrediteringsvurdering er foretaget 

ud fra de kriterier for uddannelsers relevans og kvalitet, som er fastsat i bilag 1 i Kulturministeriets 

akkrediteringsbekendtgørelse. 

EVA har nedsat et eksternt ekspertpanel til at foretage de faglige vurderinger af uddannelserne. 

Ekspertpanelet består af personer med viden om de relevante fag-, uddannelses- og beskæftigelsesområder 

(se afsnittet om organisering nedenfor). 

Ekspertpanelet har gennemført akkrediteringsvurderingerne på baggrund af det samlede dokumentationsmateriale. 

Det består for det første af Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskoles 

skriftlige dokumentation (redegørelse og bilag) for, hvordan uddannelserne opfylder kriterierne. 

Bemærk, at de bilag, der er anført her i rapporten under kriterierne, omfatter alle de bilag, 

institutionen har angivet, og angives med uddannelsesinstitutionens egne bilagsangivelser. For 

det andet består det af den information, som ekspertpanelet og EVA har fået ved besøg på uddannelsesinstitutionen. 

Organisering 

EVA har haft det overordnede metodiske og praktiske ansvar for akkrediteringsvurderingerne, 

mens ekspertpanelet har haft ansvaret for de faglige vurderinger af, om uddannelserne lever op 

til kriterierne for kvalitet og relevans. 

Ekspertpanelet er sammensat, så dets medlemmer tilsammen har: 

• Fagspecifik viden og erfaring 

• Uddannelsesmæssig og pædagogisk viden og erfaring 

• Viden om og erfaring med uddannelsen i et studenterperspektiv 

• Viden om og erfaring fra relevante beskæftigelsesområder. 



8

Se www.eva.dk for en uddybning af de krav, EVA stiller til eksperternes kompetencer. 

Medlemmerne af ekspertpanelet er: 

• Ivar Frounberg, organist fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, mastergrad i komposition 

fra The State University of New York. Professor i komposition på Norges musikkhøgskole. 

Tidligere docent i komposition, elektroakustisk musik og computerbrug ved Det Kongelige 

Danske Musikkonservatorium. Har komponeret til både orkestre, ensembler og solister inden 

for både kammermusik og det elektroakustiske område. Er forfatter til artikler om bl.a. 

lydkunst og computermusik. Har erfaring med udvalgs- og foreningsarbejde, bl.a. som tidligere 

medlem af Statens Kunstfonds Tonekunstudvalg for Klassisk Musik, tidligere formand for 

Dansk Institut for Elektroakustisk Musik (DIEM) og tidligere medlem af Dansk Komponist Forening. 

• Niels Marthinsen, komponist fra Det Jyske Musikkonservatorium, diplomeksamen som pianist, 

diplomeksamen og musikpædagogisk eksamen i musikteori og musikhistorie. Arbejder freelance 

som komponist og har komponeret både operaer, symfonier, orkesterværker, solokoncerter 

og kammeroperaer. Tidligere huskomponist i Aarhus Symfoniorkester og tidligere underviser 

på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, Det Jyske Musikkonservatorium og 

Det Fynske Musikkonservatorium (i dag Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole) i 

en række forskellige fag, bl.a. komposition, instrumentation og hørelære. Har erfaring med 

udvalgs- og foreningsarbejde, bl.a. som bestyrelsesmedlem i Dansk Komponist Forening og i 

pladeselskabet Dacapo, tidligere medlem af Statens Musikråd, tidligere generalsekretær for 

Nordisk Komponistråd og tidligere medlem af Statens Kunstfonds Tonekunstudvalg for Klassisk 

Musik. 

• Nina Agerskov, bachelor i musikvidenskab (praktisk linje) med tilvalg i samfundsfag fra Københavns 

Universitet, studerende på den gymnasierettede linje på kandidatuddannelsen i musikvidenskab 

samme sted. Studenterstudievejleder i musikvidenskab med indgående kendskab 

til såvel de strukturelle og formelle rammer for som de sociale aspekter af studielivet og et tæt 

samarbejde med administration og ledelse. Har deltaget i faglige og pædagogiske diskussioner 

om studiets regler og rammer med studerende, undervisere, administration og ledelse. 

Har desuden praktisk erfaring med musikpædagogiske problemstillinger inden for klaver, korledelse 

og rytmisk sammenspil. 

• Jens Lysdal, musiker fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Arbejder freelance som 

sanger, guitarist, komponist og producer. Tidligere underviser i bl.a. sammenspil og vokalproduktion 

ved Rytmisk Musikkonservatorium. Har udgivet cd’er i eget navn og sammen med 

andre kunstnere og har komponeret musik til en lang række tv-serier og spillefilm. Har erfaring 

med løbende koncertvirksomhed og som arrangør for bl.a. DR UnderholdningsOrkestret, 

Kaya Brüel, Ulla Henningsen og Kurt Ravn. Har desuden erfaring med udvalgs- og foreningsarbejde, 

bl.a. som næstformand for Danske Jazz, Beat og Folkemusik Autorer (DJBFA) og tidligere 

medlem af forretningsudvalget for Dansk Kunstnerråd. 

Uddannelsesinstitutionen har haft mulighed for at gøre indsigelse, hvis den har betvivlet en eller 

flere eksperters habilitet. Alle eksperterne har underskrevet en habilitetserklæring og en kontrakt 

med EVA, der pålægger dem tavshedspligt under akkrediteringsprocessen, indtil akkrediteringsrapporten 

offentliggøres. 

Evalueringskonsulent Lluis Armangué fra EVA har haft det metodiske og praktiske ansvar for 

akkrediteringsvurderingerne. Specialkonsulent Christel Sølvhjelm har haft det overordnede projektansvar, 

bl.a. ansvaret for at sikre tværgående konsistens i forhold til EVA’s øvrige akkrediteringsvurderinger 

af eksisterende uddannelser. 



9

Metode og proces 

En akkrediteringsvurdering bygger på metodiske elementer, som er internationalt anerkendte, og 

på de europæiske standarder og retningslinjer for kvalitetssikring af videregående uddannelse. En 

akkrediteringsvurdering omfatter derfor: 

• Selvevaluering (skriftlig dokumentation i form af redegørelse og bilag) 

• Ekstern vurdering ved et fagligt ekspertpanel 

• Institutionsbesøg ved ekspertpanelet og EVA 

• Offentliggørelse af en rapport. 

EVA har tilrettelagt akkrediteringsprocessen med det formål at sikre en transparent proces og 

tilvejebringe et solidt dokumentationsmateriale, som ekspertpanelet kan foretage sine vurderinger 

på baggrund af. 

Processen er forløbet sådan: 

• Uddannelsesinstitutionen har været inviteret til EVA’s vejledende informationsmøde om akkrediteringsopgaven. 

• Uddannelsesinstitutionen har indsendt skriftlig dokumentation, dvs. redegørelse og bilag, for, 

hvordan uddannelserne opfylder kriterierne. Dokumentationen er udarbejdet på baggrund af 

EVA’s skriftlige vejledning, som findes på www.eva.dk. 

• Ekspertpanelet og EVA har analyseret materialet. 

• Ekspertpanelet og EVA har været på besøg på uddannelsesinstitutionen. 

• EVA har udarbejdet akkrediteringsrapporten på baggrund af ekspertpanelets faglige vurderinger. 

Rapporten er efterfølgende godkendt af ekspertpanelet. 

• Uddannelsesinstitutionen har haft mulighed for at korrigere evt. faktuelle fejl i et udkast til 

rapporten og i øvrigt kommentere akkrediteringen. 

• EVA har sendt den endelige akkrediteringsrapport til Akkrediteringsrådet og har samtidig 

offentliggjort rapporten på www.eva.dk. 

Det siger bekendtgørelsen 

Akkrediteringsvurderingen er foretaget på baggrund af Kulturministeriets bekendtgørelse om 

akkreditering og godkendelse af videregående uddannelser under Kulturministeriet. Her står der: 

§ 1, stk. 2. Akkrediteringsrådet træffer afgørelse om akkreditering af tidligere godkendte 

videregående uddannelser under Kulturministeriet på grundlag af de kriterier, der fremgår 

af bilag 1. 

§ 6, stk. 3. Kvalitetssikringsoperatøren afgiver en akkrediteringsrapport med en samlet indstilling 

til Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering eller afslag på akkreditering. 

For så vidt angår en godkendt uddannelse, kan kvalitetssikringsoperatøren tillige indstille 

uddannelsen til betinget positiv akkreditering. 

Stk. 5. Kvalitetssikringsoperatøren indstiller en godkendt uddannelse til positiv akkreditering, 

når det eksterne ekspertpanel vurderer, at kriterierne for relevans og kvalitet, som angivet 

i bilag 1, samlet set er opfyldt. 

Stk. 6. Kvalitetssikringsoperatøren indstiller en godkendt uddannelse til betinget positiv akkreditering, 

når det eksterne ekspertpanel vurderer, at kriterierne for relevans og kvalitet, 

som angivet i bilag 1, samlet set ikke er opfyldt, men forventes at kunne opfyldes inden for 

en periode på op til 12 måneder, jf. § 13, stk. 1. 

§ 10. Akkrediteringsrådet fastlægger de overordnede rammer for rådets virksomhed og 

træffer afgørelse om akkreditering efter § 1. 

§ 11. Grundlaget for rådets afgørelse efter § 10, stk. 1, er en akkrediteringsrapport efter 

kapitel 3. 



10

§ 12. Rådet kvalitetssikrer den af kulturministeren udpegede internationalt anerkendte kvalitetssikringsoperatørs 

opgavevaretagelse efter denne bekendtgørelse, herunder særligt 

med hensyn til: 

1) udvælgelse og brug af det faglige ekspertpanel, der foretager den faglige vurdering af 

uddannelser i forhold til kriterierne for relevans og kvalitet og 

2) sikring af, at akkrediteringsrapporten indeholder vurdering af de enkelte kriterier for relevans 

og kvalitet, herunder at kriterierne anvendes tilstrækkeligt konsistent. 



11

4 Oplysninger om uddannelserne 

4.1 Uddannelsesinstitutionen 

Akkrediteringsvurderingen omfatter bachelor- og kandidatuddannelsen i tonespace på denne 

adresse: 

Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole i Esbjerg 

Kirkegade 61 

6700 Esbjerg 

Uddannelsesinstitutionens egen præsentation af institutionen 

Tonespace-uddannelsen udbydes på Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole (SMKS) 

Esbjerg. 

SMKS er en statsinstitution under Kulturministeriet og har i henhold til lov om videregående 

kunstneriske uddannelser, jf. bekendtgørelse nr. 1245 af 11.12.20091 og bekendtgørelse nr. 

1371 af 16.12.20092 til opgave: 

”…. at kvalificere den studerende til beskæftigelse som komponist, musiker og musikpædagog 

samt til anden beskæftigelse inden for musik.” 

og 

” … at uddanne skuespillere” 

SMKS er resultatet af en fusion mellem Det Fynske Musikkonservatorium, Vestjysk Musikkonservatorium 

og Skuespillerskolen ved Odense Teater. Fusionen trådte i kraft 1. januar 2010. 

SMKS har arbejdet målrettet hen imod at formulere såvel en vision som en flerårig strategi for 

den fusionerede institution ud fra en analyse af det kunstneriske og økonomiske landskab, institutionen 

skriver sig ind i. 

Visionen lyder: 

Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole vil - nationalt som internationalt - være kendetegnet 

ved den højeste faglige kvalitet gennem et bredt udbud af kunstneriske og pædagogiske 

uddannelser i et inspirerende og nyskabende forsknings- og udviklingsmiljø. 

I tæt samarbejde med regionens øvrige markante kulturinstitutioner vil Syddansk Musikkonservatorium 

& Skuespillerskole udgøre et kunstnerisk kraftcenter, der kan løfte og udvikle regionens 

rige kulturliv yderligere. 

Institutionens hovedopgaver i forhold til konservatorieuddannelserne er på et kunstnerisk og 

videnskabeligt grundlag at tilbyde uddannelse inden for klassisk, rytmisk, elektronisk og folkemusik 

(musikpædagoger og musikere/sangere). Konservatoriet uddanner bachelorer, kandidater og 

solister og tilbyder herudover efter og videreuddannelse. Institutionen er normeret til 259 musikstuderende 

og 32 skuespilelever. 

Hovedopgaven i relation til forsknings- og udviklingsaktiviteter samt kunstnerisk og almen kulturel 

virksomhed er at medvirke til at udvikle et højt niveau for dansk scenekunst og musikliv, en 



12

levende musikkultur regionalt, nationalt og internationalt gennem fx udøvende kunstnerisk virksomhed, 

koncert- og scenekunstvirksomhed samt pædagogisk virksomhed. 

Før fusionen var de enkelte institutioner så små, at et egentligt forskningsmiljø var vanskeligt at 

etablere. Der har gennem årene fundet enkelte egentlige forskningsaktiviteter sted, men det har 

især været udviklingsvirksomhed, herunder kunstnerisk og ikke mindst pædagogisk virksomhed, 

der har haft størst bevågenhed. 

Ved etablering af SMKS har institutionen fået mere end fordoblet studentertallet og antallet af 

tilknyttede undervisere. Derved er der opstået nye og spændende muligheder for såvel forsknings- 

og udviklingsvirksomhed af en mere grundlæggende og banebrydende karakter. 

Uddannelserne organiseres gennem studiekoordinatorer, tilknyttet de enkelte uddannelsesretninger. 

Vicerektor har det overordnede ansvar for uddannelserne efter bemyndigelse fra rektor. 

Endvidere sker organiseringen gennem ét skoleråd og 3 studienævn – et for hvert geografisk 

uddannelsessted. 

Den daglige ledelse varetages af ledergruppen, bestående af rektor, vicerektor, administrationschef 

og leder af skuespillerskolen. Endvidere er der tilknyttet et aftagerpanel til skolen. Aftagerpanelet 

afholder ca. 3. møder årligt med ledelsen, og aftagerpanelets formand deltager jævnligt i 

skoleråds- og ledermøder. 

SMKS har i 2011 indgået en rammeaftale med Kulturministeriet. 

4.2 Præsentation af bacheloruddannelsen og kandidatuddannelsen 

For at give et overordnet indtryk af uddannelserne gengives her i afsnittet uddannelsesinstitutionens 

egen præsentation af uddannelserne fra institutionens redegørelse. 

Uddannelsernes særlige faglige eller kunstneriske profil 

På den elektroniske projektuddannelse Tonespace ved SMKS udgør computeren den studerendes 

hovedinstrument. På denne baggrund har uddannelsen til formål at give den studerende kvalifikationer 

til kreativ, skabende virksomhed med en personlig kunstnerisk og formidlingsmæssig 

profil indenfor elektronisk musik- og lydproduktion. 

Tonespace handler ikke blot om at skabe og spille elektronisk musik og lydkunst med computeren 

og musikteknologien som redskab men også om at sætte musikken og computeren ind i en 

ramme, der rækker ud over musikken selv. Det handler om formidling af, med og om musik. 

Tonespace-uddannelsen er således en hybrid, som kombinerer musik- og projektuddannelse og 

tilbyder sig til de nye blandingsformer indenfor kunst, kultur- og medieverdenen, som etableres i 

disse år. Det vil sige, at de studerende dels arbejder med projekter, som tager udgangspunkt i 

deres egen musik eller formidling af andres musik, men frem for alt også lærer at bruge musikken 

til at formidle budskaber udover musikken i sig selv. 

Hovedfaget ‟elektronisk musikprojekt‟ støttes i løbet af studiet af en række æstetiske og tekniske 

fag som projektdesign, musikteknologi og visuel formidling, ligesom der indgår pædagogiske fag. 

Denne kombinerede undervisning i elektronisk musik og projektrealisering er unik for Tonespaceuddannelsen 

og har til formål at give den studerende mulighed for at skabe sin egen plads på 

arbejdsmarkedet efter endt studium. 

Det er kendetegnende for Tonespace, at uddannelsen i sine fag er i stand til at rumme både de 

konceptuelt stærke, men teknologisk svage – og de teknologisk stærke, men konceptuelt svage. 

Begge grupper har potentialer, som kan udvikles gennem uddannelsen. Det gør Tonespace til et 



13

unikt uddannelsestilbud i Danmark, der rækker ud over konservatoriets traditionelle virke ved at 

kombinere en kunstnerisk uddannelse med project management og entrepreneurship. 

SMKS ser det som et væsentligt mål, at uddannelserne bidrager til færdige kandidaters muligheder 

for at opnå beskæftigelse, og med Tonespace er der etableret en uddannelse, der sigter bredere 

og utraditionelt i forhold til arbejdsmarkedet ved at give kandidaterne kompetencer til at 

skabe deres egen arbejdsvirkelighed. 

Hvor længe uddannelserne har eksisteret 

Uddannelsen Tonespace blev oprettet i 2005. Frem til 1. januar 2010 var Tonespace en uddannelse 

på Vestjysk Musikkonservatorium; efter fusionen af Vestjysk Musikkonservatorium, Det 

Fynske Musikkonservatorium og Skuespillerskolen ved Odense Teater har uddannelsen været en 

del af Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole. 

Uddannelsernes struktur 

Uddannelsen er struktureret som en treårig bacheloruddannelse med mulighed for en toårig 

kandidatoverbygning. 

Uddannelsernes centrale fagområder 

Bacheloruddannelsens centrale fagområder: 

• Hovedfag (faget Elektronisk musikprojekt) 

• Projektfag (fagene Projektdesign, Interaktiv formidling, Visuel formidling) 

• Æstetiske og tekniske fag (fagene Lydhistorie, Akustisk bevidstgørelse, Musikteknologi, 3D 

lyd) 

• Brobygningsfag / Pædagogiske fag (fagene Almen musikformidling, Integration, Æstetikum) 

• Praktik / Pædagogiske fag (faget Undervisningspraktik) 

Kandidatuddannelsens centrale fagområder: 

• Hovedfag (faget Kandidatprojekt) 

• Projektfag (fagene Projektdesign II, Interaktiv formidling II, Visuel formidling II) 

• Brobygningsfag / pædagogiske fag (faget Almen musikformidling II) 

Antal studerende ved bacheloruddannelsen 

Antal indskrevne studerende aktuelt: 11 

Antal ansøgere og optagne studerende på de sidste tre optag 

År Antal ansøgere Antal optagne studerende 

2009 2 2 

2010 9 5 

2011 8 4 

Antal studerende ved kandidatuddannelsen 

Antal indskrevne studerende aktuelt: 3 

Antal ansøgere og optagne studerende på de sidste tre optag 

År Antal ansøgere Antal optagne studerende 

2009 2 2 

2010 1 1 

2011 1 1 



14

Antal undervisere ved uddannelserne 

Antal undervisere og årsværk 

Antal undervisere 9 

Antal årsværk 1,7 

Pr. 1. januar 2012 er der på Tonespace 1 fastansat underviser og 8 timelærere. Det relativt lave 

antal årsværk skyldes, at Tonespace-uddannelsen i udstrakt grad gør brug af ad hoc undervisere 

til kortere projektforløb. 

Øvrige oplysninger 

Som nævnt er SMKS resultatet af en fusion mellem Det Fynske Musikkonservatorium, Vestjysk 

Musikkonservatorium og Skuespillerskolen ved Odense Teater. Fusionen trådte i kraft 1. januar 

2010. Institutionen har gennem de seneste to år arbejdet frem mod en realisering af den politisk 

fastlagte målsætning for fusionen. Påbegyndt harmonisering af studieordninger, fælles administration 

af optagelsesprøver og eksamensafvikling, administrativ samordning og fælles personalepolitik 

er blot nogle af områderne, hvor implementering af væsentlige ændringer som følge af 

fusionen finder sted. 

Integrationen mellem Tonespace, musikuddannelserne og scenekunstuddannelsen er en anden 

væsentlig institutionel ændring. De respektive uddannelser har endnu ikke undergået egentlige 

ændringer som følge af integrationen, men i institutionens vision og i rammeaftalen mellem 

SMKS og Kulturministeriet er målsætningen om en egentlig integration mellem de to kunstarter 

på det uddannelsesmæssige område ekspliciteret – ikke som erstatning for men som supplement 

til de eksisterende uddannelser. 

Vicerektor for SMKS pr. 1. januar 2010 fratrådte sin stilling 1. december 2010. Ny vicerektor 

tiltrådte 1. april 2011. 

Bacheloruddannelsens mål for læringsudbytte 

Akkrediteringsvurderingen er foretaget på baggrund af de mål for læringsudbytte, som aktuelt 

gælder for bacheloruddannelsen. Målene er blevet revideret i akkrediteringsprocessen. De gældende 

mål for læringsudbytte, som fremgår her, er citeret fra en mail, EVA har modtaget fra 

musikkonservatoriet 26. april 2012. 

Viden og forståelse 

• Har kunstnerisk baseret viden om musikalsk praksis og musikteknologiske metoder samt 

forskningsbaseret viden om teori inden for relevante dele af fagområdet. 

• Kan forstå og reflektere over kunstnerisk praksis og formidlingsmæssige metoder, samt indenfor 

særlige fagområder relevant teori. 

Færdigheder 

• Kan anvende kunstneriske og formidlingsmæssige metoder, musikteknologiske redskaber og 

interaktive -, visuelle udtryksformer samt generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse 

indenfor fagområdet. 

• Kan vurdere kunstneriske udfordringer, praktisk teknologiske og teoretiske problemstillinger 

samt begrunde og vælge relevante udtryk og løsningsmodeller. 

• Kan formidle kunstneriske udtryk og musikteknologiske problemstillinger til både fagfæller og 

ikke-specialister. 

Kompetencer 

• Kan håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i studie- og/eller arbejdssammenhænge. 



15

• Kan selvstændigt og professionelt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde indenfor 

musikelektroniske og -teknologiske områder. 

• Kan identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer. 

Kandidatuddannelsens mål for læringsudbytte 

Akkrediteringsvurderingen er foretaget på baggrund af de mål for læringsudbytte, som aktuelt 

gælder for kandidatuddannelsen Målene er blevet revideret i akkrediteringsprocessen. De gældende 

mål for læringsudbytte, som fremgår her, er citeret fra en mail, EVA har modtaget fra 

musikkonservatoriet 26. april 2012. 

Viden og forståelse 

• Har viden inden for det musikteknologiske fagområde, som på udvalgte områder er baseret 

på internationalt anerkendt kunstnerisk praksis, kunstnerisk udviklingsvirksomhed og førende 

forskning inden for relevante fagområder. 

• Kan forstå og reflektere over fagområdets viden samt identificere kunstneriske udfordringer 

og musikteknologiske problemstillinger. 

Færdigheder 

• Mestrer kunstneriske formidlingsmæssige metoder, musikteknologiske redskaber og interaktive-, 

visuelle udtryksformer, samt mestrer generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse 

indenfor fagområdet. 

• Kan vurdere og vælge blandt fagområdets kunstneriske og praktisk teknologiske metoder og 

redskaber, samt på et kunstnerisk grundlag opstille nye fortolknings- og løsningsmodeller. 

• Kan formidle og diskutere professionelle kunstneriske og musikteknologiske faglige problemstillinger 

med både fagfæller og ikke-specialister. 

Kompetencer 

• Kan styre arbejds- og udviklingssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter 

nye løsningsmodeller eller udtryk. 

• Kan selvstændigt igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde indenfor musikelektroniske 

og -teknologiske områder og påtage sig professionelt ansvar. 

• Kan selvstændigt tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering. 



16

5 Vurdering af de enkelte kriterier 

Kriterium 1: Relevans 

”Uddannelsen arbejder med at sikre sin relevans gennem løbende kontakt med aftagere og 

dimittender.” 

Uddybning 

Kriteriet sætter fokus på kontakten med aftagere, aftagerpaneler og dimittender som en kilde til 

viden om uddannelsens relevans. Med andre ord er der fokus på indsatsen for at sikre relevans. 

Redegørelse og/eller bilag skal belyse, om uddannelsen indhenter viden fra et felt af aftagere og 

dimittender, som er dækkende for uddannelsens beskæftigelsesområde, og om denne viden 

anvendes i arbejdet med at udvikle uddannelsen og sikre dens relevans. 

Vurdering af bacheloruddannelsen: 

Kriteriet er opfyldt. 

Vurdering af kandidatuddannelsen: 

Kriteriet er delvist opfyldt. 

Begrundelse for vurderingerne: 

Samlet set – gælder for både bachelor- og kandidatuddannelsen 

Ekspertpanelet vurderer, at konservatoriet har en tilfredsstillende kontakt med et felt af aftagere, 

der dækker uddannelsernes beskæftigelsesområder, og at uddannelserne gennem kontakten 

med aftagere indhenter og drøfter viden, som er med til at sikre uddannelsernes fortsatte relevans. 

Ekspertpanelet vurderer, at der er en tilfredsstillende kontakt med bacheloruddannelsens 

dimittender, men da der ikke er en løbende kontakt med dimittenderne fra kandidatuddannelsen, 

vurderer ekspertpanelet, at kriteriet samlet set kun er delvist opfyldt for kandidatuddannelsen. 

Uddybning – gælder for både bachelor- og kandidatuddannelsen 

Ekspertpanelet vurderer, at begge uddannelser har kontakt med et felt af aftagere, som er 

dækkende for uddannelsernes beskæftigelsesområde. Uddannelsen i tonespace retter sig primært 

mod følgende beskæftigelsesområder: undervisning, formidlingsaktiviteter, lydkunst og 

funktionelt lyddesign. Mens undervisning og formidlingsaktiviteter hører til på et relativt velorganiseret 

arbejdsmarked, hører lydkunst og funktionelt lyddesign til et arbejdsmarked, hvor 

beskæftigelse findes igennem projekter og freelanceaktiviteter. 



17

Uddannelserne har et kontaktnetværk med primært kulturinstitutioner, museer m.m., som er 

aftagere på det heterogene arbejdsmarked og inden for freelance musikervirke. Derudover har 

de fleste undervisere på uddannelsen i tonespace, ved siden af deres ansættelse på konservatoriet, 

beskæftigelse på dette arbejdsmarked. Under besøget fremgik det af interviewet med ledelsen 

og med underviserne, at undervisernes netværk er en central faktor med hensyn til at 

sikre kontakt til aftagerne på dette arbejdsmarked. Institutionen nævner i sin redegørelse som 

eksempler et samarbejde med Kulturarvsstyrelsen ved navn Lyd som formidling og et tæt samarbejde 

med Vadehavsfestivalen. 

På det relativt velorganiserede arbejdsmarked (undervisning i elektronisk musik på højskoler, 

efterskoler, musikskoler og konservatorier) nævner konservatoriet i redegørelsen, at kontakten 

opretholdes via praktikaftaler og medlemskab af repræsentantskabet for de regionale musikalske 

grundkurser (MGK, en forskole for konservatorieuddannelsen). Dertil kommer et årligt fællesmøde 

mellem rektorerne fra de fire konservatorier og lederne af de syv musikskolecentre, der 

udbyder MGK. 

Derudover har konservatoriet kontakt med aftagerne gennem et aftagerpanel, som dækker alle 

konservatoriets uddannelser. Aftagerpanelet mødes ca. tre gange årligt med rektor, vicerektor, 

administrationschefen og lederen af Skuespillerskolen og drøfter uddannelserne i forhold til 

samfundets og kulturlivets behov. Formanden for aftagerpanelet deltager desuden jævnligt i 

skoleråds- og ledermøder. Aftagerpanelet har syv medlemmer, som repræsenterer aftagere 

inden for områderne: udøvende musik, tv-projektledelse, sangskrivning og instruktion. 

Ekspertpanelet vurderer, at konservatoriet har en tilfredsstillende kontakt med bacheloruddannelsens 

dimittender. Det sker gennem den daglige kontakt til bachelordimittender, der er fortsat 

på kandidatuddannelsen, og gennem den kvalitetssikring, der foregår på kandidatuddannelsen. 

Herigennem kan uddannelsen indhente viden, der kan sikre bacheloruddannelsens fortsatte 

relevans. Ekspertpanelet vurderer derimod, at den aktuelt eksisterende kontakt til dimittender 

fra kandidatuddannelsen ikke er tilstrækkelig til at sikre en løbende og systematisk indhentning 

af viden, som uddannelserne kan bruge til at sikre deres fortsatte relevans, hvorfor kriteriet kun 

delvist er opfyldt for kandidatuddannelsen. Konservatoriet redegør for, at kontakten med kandidatuddannelsens 

dimittender er uformel og opretholdes af studiekoordinatorerne. Under besøget 

fremgik det af interviewet med ledelsen og underviserne, at kontakten med studiekoordinatorerne 

giver en god indsigt i dimittendernes arbejdserfaringer og jobmuligheder. Derudover 

kan tidligere studerende bruge konservatoriets faciliteter, fx instrumentarium og koncertsale. 

Dimittender inviteres også til workshopper, den årlige Tonespace-festival samt andre aktiviteter 

og projekter, som organiseres i samarbejde mellem konservatoriet og tidligere studerende. Derudover 

har konservatoriet oprettet sociale medier som en integreret del af institutionens hjemmeside 

med det formål at sikre kontakt med dimittender. Ekspertpanelet vurderer, at disse forskellige 

uformelle kontaktformer ikke er tilstrækkelige til at sikre, at uddannelsen opnår viden 

fra dimittender, som kan bruges til at understøtte uddannelsens relevans. Der findes ingen sikring 

af, at tiltagene drejer sig om at få dimittendernes input om uddannelsen. 

Konservatoriet har planer om at gennemføre en dimittendundersøgelse i 2012 i samarbejde 

med de øvrige konservatorier. Undersøgelsen har til formål at belyse dimittendernes beskæftigelsesforhold, 

kvalifikationer, holdninger til konservatoriet samt behov for efter- og videreuddannelse 

og skal gentages hvert femte år. Da undersøgelsen ikke er gennemført endnu, har 

ekspertpanelet ikke taget højde for den i vurderingen af dimittendkontakten. Ekspertpanelet 

bemærker i øvrigt, at planerne om at gentage undersøgelsen hvert femte år ikke er tilstrækkelige, 

når kontakten skal være løbende. Der vil gå for lang tid mellem undersøgelserne, til at uddannelsen 

kan sikre sig input fra dimittenderne, der kan være med til at sikre uddannelsens 

relevans. Ekspertpanelet anerkender konservatoriets forklaringer under institutionsbesøget om, 



18

at et femårligt interval sikrer en tilstrækkelig volumen af dimittender, men vurderer, at de femårlige 

undersøgelser ikke kan stå alene uden andre former for formaliseret kontakt, fx et årligt 

møde med alle eller et systematisk udvalgt udsnit af dimittender, som vil kunne give tilbagemelding 

på, om de har kunnet bruge deres uddannelse, og hvad de evt. mangler i deres nuværende 

arbejde, som kunne indarbejdes i uddannelsen. 

Dokumentation: 

Institutionens redegørelse for kriterium 1, interview med ledelse, undervisere og aftagere under 

institutionsbesøg og følgende bilag: 

• Bilag 4: Rammeaftale mellem Kulturministeriet og SMKS for perioden 2011-2014 

• Bilag 5: Studieordning for BMus Tonespace 

• Bilag 8: Højskoler – Elektronisk musik 

• Bilag 9: Ingstrup Efterskole – Elektronisk musik 

• Bilag 10: Musikskoler – Elektronisk musik 

• Bilag 11: Esbjerg Kulturskole - Tonespace MGK 

• Bilag 12: Lyd fra Arktis 

• Bilag 13: Starling Magic 

• Bilag 14: Tonespace-projekter med eksterne samarbejdspartnere 

• Bilag 15: CV for undervisere på Tonespace-uddannelsen 

• Bilag 16: Kulturarvsstyrelsen – Tematimer 

• Bilag 17: Vadehavets lyd som kunst 

• Bilag 18: Kultur for Alle 2009 s.20 

• Bilag 19: Tonespace Festivalprogrammer 

• Bilag 20: Årshjul for MUR 

• Bilag 21: Efter- og videreuddannelsesforum – Forretningsorden 

• Bilag 22: Aftagerpanel - Bekendtgørelse nr. 1243 

• Bilag 23: Aftagerpanelets sammensætning 

• Bilag 24: Beskæftigelsesrapport 2011 

• Bilag 25: Referat fra planlægningsmøde vedr. dimittendundersøgelse 2012 

• Bilag 26: Omverdensanalyse 

• Bilag 27: Dagsorden til fællesmøde mellem konservatorierektorer og MGK ledere 

• Bilag 28: Facts om lørdagsskoler og talentkonkurrencer 

• Bilag 29: Referat af samarbejdsmøde mellem Fyns 11. musikskole og Syddansk 

Musikkonservatorium Odense 

• Bilag 30: Efteruddannelseskatalog 2011 

• Bilag 31: Aftagerpanel - Referat 09-03-10 





• Bilag 36: Musikeren er blevet forretningsmand 

• Bilag 37: Eksempel på et eksamensbudget for en kandidat ved SMKS. 



19

Kriterium 2: Beskæftigelse 

”a. Uddannelsen dokumenterer, at dimittender i tilstrækkeligt omfang videreuddanner sig eller 

finder beskæftigelse, hvor fagligheden finder anvendelse. 

b. Uddannelsen arbejder med at fremme de studerendes overgang til arbejdsmarkedet via erhvervsvejledning 

og markedsføring af uddannelsen over for aftagere.” 

Uddybning 

Første del af kriteriet sætter fokus på, om uddannelsens dimittender i tilfredsstillende grad videreuddanner 

sig eller finder beskæftigelse inden for områder, hvor de bruger den faglighed, uddannelsen 

har givet dem. 

Beskæftigelsesfrekvenser skal angives, da de er et væsentligt aspekt i vurderingen af uddannelsens 

relevans set i forhold til arbejdsmarkedets behov. Der er dog ikke nødvendigvis en entydig 

sammenhæng mellem uddannelsens relevans og dimittendernes grad af beskæftigelse. Derfor 

indeholder kriteriet ikke et minimumskrav til beskæftigelsestallene. Hvis uddannelsen vurderer, at 

beskæftigelsestallene ligger lavt, er det særligt væsentligt, at den redegør for evt. særlige omstændigheder, 

som bør indgå i vurderingen af beskæftigelsessituationen, fx ændringer i de generelle 

konjunkturer i samfundet. 

Kriteriets anden del sætter fokus på, hvordan uddannelsen bruger erhvervsvejledning og markedsføring 

til netop at fremme de studerendes overgang til beskæftigelse. Der er med andre ord 

fokus på indsatsen for at fremme beskæftigelse. 






Gælder kun for bacheloruddannelsen 

Ekspertpanelet vurderer, at bacheloruddannelsens dimittender i tilstrækkeligt omfang er i gang 

med videreuddannelse. Siden oprettelsen af uddannelsen i 2006 er seks bachelorer dimitteret fra 

uddannelsen i perioden 2008 til 2012. Af de seks dimittender er fire fortsat med at videreuddanne 

sig på kandidatuddannelsen. Konservatoriet har ringet til de øvrige dimittender, og det har vist 

sig, at en af bachelorerne har både deltidsansættelse og projektansættelser, som tilsammen giver 

beskæftigelse på fuld tid. Den anden bachelors beskæftigelsessituation kendes ikke. 

Gælder kun for kandidatuddannelsen 

Ekspertpanelet vurderer, at uddannelsens dimittender på kandidatuddannelsen er i beskæftigelse 

i tilstrækkeligt omfang. Siden oprettelsen af uddannelsen er tre kandidater dimitteret fra uddannelsen 

i perioden 2008 til 2012. Konservatoriet har indhentet viden om beskæftigelsessituationen 

for dimittender, og det har vist sig, at én dimittend har fastansættelse, og at to dimittender er 

ansat i projektansættelser kombineret med selvstændig virksomhed, hvilket tilsammen giver be- 



20

skæftigelse på fuld tid. 

Gælder for både bachelor- og kandidatuddannelsen 

Ekspertpanelet vurderer, at både bachelor- og kandidatuddannelsen i tilfredsstillende grad arbejder 

med at fremme de studerendes overgang til arbejdsmarkedet via erhvervsvejledning og markedsføring 

af uddannelserne over for aftagere. Konservatoriet arbejder med at fremme de studerendes 

overgang til arbejdsmarkedet gennem en række forskellige aktiviteter: 

• Undervisning i projektfag, som foregår på alle årgange på både bachelor- og kandidatuddannelsen, 

og hvori der indgår projektstyring/projektledelse, udarbejdelse af CV, udarbejdelse af 

pressemeddelelse, udarbejdelse af plakater og anvendelse af elektroniske medier, fx i markedsføring. 

• De studerendes projektarbejde, hvor de studerende modtager erhvervsvejledning relateret til 

etablering af kontakter og samarbejde med virksomheder og institutioner. 

• En mentorlignende relation til underviseren, som videregiver sine erfaringer og kontakter til de 

studerende som en integreret del af undervisningen. 

• Egentlig erhvervsvejledning: Konservatoriet har en studie- og erhvervsvejleder tilknyttet i 

Odense, som de studerende frit kan opsøge, også ud over de faste træffetider. Egentlig erhvervsvejledning 

ydes også af de to koordinatorer på uddannelsen. 

• Markedsføring af de studerende gennem koncerter, fx den årlige Tonespace-festival, samarbejde 

med Kulturarvsstyrelsen og deltagelse i Vadehavsfestivalen både i 2008 og i 2010, og 

gennem forskellige medier (pressen i regionen, profilbrochure m.m.). 

Specifikt for bacheloruddannelsen gælder det også, at der arbejdes med at støtte overgangen til 

arbejdsmarkedet gennem obligatorisk undervisningspraktik og en samtale med erhvervsvejlederen, 

som alle studerende på 2. årgang indkaldes til. 

Under besøget fremgik det af interviewet med underviserne, at de oplever, at de studerende med 

uddannelsen får en bred og solid profil, som giver dem mulighed for at tilbyde deres kunnen 

både inden for it-verdenen og på det scenekunstneriske område. Det fremgik af interviewet med 

de studerende, at de oplever erhvervsvejlednings- og markedsføringstiltagene som relevante. 

Indgåelse af samarbejde og fondsansøgning blev fremhævet som fuldt integrerede dele af undervisningen, 

som ruster de studerende til beskæftigelse. Undervisningspraktik blev også fremhævet 

som et godt tiltag. De studerende oplevede den egentlige erhvervsvejledning som lidt fjern, da 

funktionen er placeret i Odense, men de kendte mulighederne for at træffe vejlederen i Esbjerg. 


Institutionens redegørelse for kriterium 2, interview med ledelse, undervisere, studerende og 

aftagere under institutionsbesøg og følgende bilag: 






• Bilag 18: Kultur for Alle 2009 s.20 


• Bilag 36: Musikeren er blevet forretningsmand 

• Bilag 38: Beskæftigelsesrapport 2011 

• Bilag 39: Bekendtgørelse nr. 1245 om de musikfaglige uddannelser ved 

musikkonservatorierne og Operaakademiet af 11.12.2009 

• Bilag 40: Tonespace – Kandidatstuderende 2011-2012 

• Bilag 41: Læseplan for PR & Administration 

• Bilag 42: Samfundsfag for musikere 

• Bilag 43: Studiesamtaler 



21

• Bilag 44: Funktionsbeskrivelse for koordinatorer 

• Bilag 45: Aftageranalyse på det pædagogiske arbejdsmarked 2008 

• Bilag 46: MaxMusik – en faglig udviklingsskole med musik 

• Bilag 47: Æstetisk krydsfelt – af Inge Merete Kjeldgaard 

• Bilag 48: Koncertkalender SMKS for efteråret 2011 Odense 

• Bilag 49: Koncertkalender SMKS for efteråret 2011 Esbjerg 

• Bilag 50: Årsrapport 2009 

• Bilag 51: Profilbrochure 2011 

• Bilag 52: Nyhedsbrev december 2011. 



22

Kriterium 3: Kvalifikationsramme 

”Uddannelsens mål for læringsudbytte er niveaumæssigt i overensstemmelse med den relevante 

gradstypebeskrivelse i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelser.” 

Uddybning 

Kriteriet sætter fokus på, hvordan den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelser 

er implementeret på uddannelsen i form af mål for læringsudbytte, og om målene niveaumæssigt 

er i overensstemmelse med den relevante gradstypebeskrivelse. 







Ekspertpanelet vurderer, at de mål for læringsudbytte, der gælder for både bachelor- og kandidatuddannelsen, 

er på niveau med gradstypebeskrivelsen for en kandidatgrad fra de videregående 

kunstneriske uddannelsesinstitutioner. Ekspertpanelet vurderer dette på baggrund af uddannelsens 

mål for læringsudbytte, sammenholdt med gradstypebeskrivelsen for en kandidatgrad fra 

videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner i den danske kvalifikationsramme for videregående 

uddannelser. Gradstypebeskrivelserne for de kunstneriske bachelor-, kandidat- og masteruddannelser 

er vedtaget som et tillæg til den generelle danske kvalifikationsramme for videregående 

uddannelser i december 2009. 

Ekspertpanelet bemærker, at målene for læringsudbytte er formuleret på et overordnet niveau og 

dermed ikke giver de studerende eller aftagerne et konkret billede af den viden og de færdigheder 

og kompetencer, som dimittender forventes af opnå ved at have færdiggjort netop en uddannelse 

i tonespace. Under besøget fremgik det af interviewet med ledelsen, at målene for læringsudbytte 

er formuleret i overordnede termer, så der løbende er mulighed for at tilpasse indholdet, 

så uddannelsen ikke bliver forældet. Ekspertpanelet anerkender dette argument, men 

vurderer, at det ville være mere hensigtsmæssigt med beskrivelser af mål for læringsudbytte, der 

kan give de studerende et mere præcist billede af, hvad de skal have opnået, når de afslutter 

uddannelsen. Disse forhold har dog ikke haft betydning for ekspertpanelets vurdering af kriteriets 

opfyldelse, da de ikke er direkte forbundet med niveauerne for mål for læringsudbytte, og da 

konkretiseringer findes i studieordningerne for de enkelte uddannelser. 


Institutionens redegørelse for kriterium 3, interview med ledelse og undervisere under institutionsbesøg 

og følgende bilag: 


• Bilag 6: Studieordning for MMus Tonespace 

• Bilag 53: Beskrivelser af bachelor-, kandidat- og mastergrad fra videregående kunstneriske 

uddannelsesinstitutioner i rammen for videregående grader i Danmark (typebeskrivelser). 



23

Kriterium 4: Opbygning og indhold 

”Der er sammenhæng mellem uddannelsens mål for læringsudbytte og indholdet og vægtningen 

af de enkelte elementer på uddannelsen.” 

Uddybning 

Kriteriet sætter fokus på uddannelsens indhold og vægtningen af de forskellige elementer set i 

forhold til målene for uddannelsens læringsudbytte. Dvs., at der er fokus på, om de studerende, 

når de realiserer enkeltelementernes læringsmål, også realiserer de overordnede mål for læringsudbytte. 

Redegørelse og/eller bilag skal belyse, om det faglige indhold af elementerne er passende set i 

forhold til læringsmålene. Desuden skal redegørelse og/eller bilag belyse, om elementernes samspil 

understøtter faglig progression for de studerende. 




Kriteriet er delvist opfyldt. 


Samlet set – gælder for både bachelor- og kandidatuddannelsen 

Ekspertpanelet vurderer, at bachelor- og kandidatuddannelsens opbygning og vægtning af elementer 

understøtter en faglig progression for de studerende. Ekspertpanelet vurderer, at der er 

en tilfredsstillende sammenhæng mellem læringsmålene for bacheloruddannelsens enkelte elementer 

og de overordnede mål for læringsudbytte. Ekspertpanelet vurderer også, at opbygningen 

af bacheloruddannelsen og indholdet og vægtningen af bacheloruddannelsens elementer er 

hensigtsmæssige i forhold til uddannelsens mål for læringsudbytte. På kandidatuddannelsen er 

der imidlertid uoverensstemmelse mellem de enkelte elementers læringsmål og kandidatuddannelsens 

mål for læringsudbytte, og da opbygningen af kandidatuddannelsen ikke kan sikre, at de 

studerene kan nå alle målene for læringsudbytte, vurderer ekspertpanelet, at kriteriet samlet set 

kun er delvist opfyldt for kandidatuddannelsen. 

Uddybning – gælder kun for bacheloruddannelsen 

Ekspertpanelet vurderer, at der er en tilfredsstillende sammenhæng mellem læringsmålene for 

uddannelsens enkelte elementer og de overordnede mål for læringsudbytte. Ekspertpanelet vurderer 

dette på baggrund af læringsmålene for uddannelsens enkelte elementer sammenholdt 

med de overordnede mål for læringsudbytte. 

Ekspertpanelet vurderer også, at opbygningen af bacheloruddannelsen og indholdet og vægtningen 

af uddannelsens elementer er hensigtsmæssige i forhold til uddannelsens mål for læringsudbytte. 

Bacheloruddannelsen består af fem fagkomplekser, som defineres som en gruppe af fag, der er 



24

eslægtede i indhold og sigte. Fagene supplerer løbende hinanden både internt i fagkomplekset, 

som de indgår i, og fagkomplekserne imellem. Fagkomplekserne er: 

• Hovedfag, som består af faget elektronisk musik og bachelorprojektet, og som er det centrale 

element i uddannelsen (60 ECTS-point). 

• Æstetisk og teknisk fag, som består af fagene lydhistorie, 3-d-lyd, akustisk bevidstgørelse og 

musikteknologi. Disse fag giver bl.a. de studerende kunstnerisk baseret viden om praksis, metoder 

og teori, som understøtter hovedfaget (52 ECTS-point). 

• Projektfag, som består af fagene projektdesign, visuel formidling og interaktiv formidling. 

Disse fag har til formål at sikre den projektorienterede tilgang til arbejdet med hovedfaget (24 

ECTS-point). 

• Brobygning/pædagogik, som består af fagene almen musikformidling, æstetikum og integration. 

Disse fag har til formål at sætte hovedfaget i perspektiv ved at spejle det i mere traditionelle 

musikfaglige emner eller bredere samfundsmæssige sammenhænge. I disse fag opnår de 

studerende viden, som bl.a. knytter sig til det vidensfelt, som er bestemt af uddannelsens mål 

for læringsudbytte (20 ECTS-point). 

• Praktik, som har til formål at give de studerende indblik i og erfaring med praktisk undervisningspædagogik 

på musikskoleniveau (14 ECTS-point). 

• Valgfag, som tilbydes på 3. studieår sideløbende med gennemførelsen af bachelorprojektet 

(10 ECTS-point). 

Ekspertpanelet vurderer, at uddannelsens opbygning og vægtningen af elementer understøtter 

en faglig progression for de studerende. Af redegørelsen fremgår det, at de to første år giver de 

studerende en lydhistorisk bevidsthed som grundlag for studiet, som er med til at udvikle den 

enkelte studerendes evner på det musikteknologiske område. På 2. studieår er de studerende 

ansvarlige for gennemførelsen af Tonespace-festivalen, og på den måde kobles faget projektdesign 

til praksis. Valgfag tilbydes først på 5. og 6. semester, og dette begrundes i redegørelsen 

med, at de studerende skal sikres en nødvendig musikteknologisk, lydhistorisk og kunstnerisk 

basis, før de begynder at arbejde mere specialiseret i relation til deres egen kunstneriske profilering. 

Under besøget fremgik det af interviewet med de studerende, at de oplever progressionen i 

uddannelsen ved i de første semestre at blive præsenteret for en palet af muligheder, som skaber 

nysgerrighed og giver dem mulighed for at foretage nogle kvalificerede valg, når de er længere 

fremme i studiet. 

Vægtningen af elementerne i uddannelsen kommer til udtryk i fordelingen af ECTS-point. Ekspertpanelet 

har fået det indtryk, at fordelingen af ECTS-point ikke i tilstrækkelig grad tager højde 

for de studerendes forventede arbejdsindsats. Dette forhold har dog ikke indgået i ekspertpanelets 

vurdering af kriteriet, da det ligger uden for kriteriets indhold. 

Uddybning – gælder kun for kandidatuddannelsen 

Ekspertpanelet vurderer ikke, at der er en tilfredsstillende sammenhæng mellem læringsmålene 

for uddannelsens enkelte elementer og de overordnede mål for læringsudbytte. Ekspertpanelet 

vurderer ligeledes ikke, at de enkelte elementers mål er på linje med målene for læringsudbytte 

inden for vidensfeltet. Det fremgår af målene for læringsudbytte, at uddannelsen baseres på 

”førende forskning inden for relevante områder”. Konservatoriet redegør for, at mål inden for 

vidensfeltet er dækket af faget visuel formidling II. Det fremgår imidlertid af studieordningen, at 

målet for dette fag er, at de studerende ”mestrer praktisk og æstetisk viden om teatralisering af 

musik og koncertform i forbindelse med præsentation af egne værker”. Ekspertpanelet vurderer, 

at målet for dette fag adskiller sig for meget væk fra målet om, at de studerende skal opnå viden 

om ”førende forskning inden for relevante områder”. 

Ekspertpanelet vurderer ikke, at opbygningen, indholdet og vægtningen af elementer på uddannelsen 

er hensigtsmæssig set i forhold til uddannelsens mål for læringsudbytte. Ekspertpanelet 

vurderer ligeledes ikke, at de studerende kan opnå viden baseret på ”førende forskning inden for 



25

elevante områder” på baggrund af det indhold i uddannelsens elementer, der er beskrevet i 

studieordningen. 

Kandidatuddannelsen indeholder tre fagkomplekser samt valgfag: 

• Hovedfag, hvor de studerende arbejder med et elektronisk musikprojekt og et kandidatprojekt 

(50 ECTS-point). 

• Projektfag, som består af fagene projektdesign, interaktiv formidling og visuel formidling. 

Fagene har til formål at give de studerende specialiserede redskaber til at arbejde med konceptualisering, 

komposition og formidling af deres projekter (45 ECTS-point). 

• Brobygning/pædagogik, som består af faget almen musikformidling. Faget har til formål at 

give vejledning i, hvordan eksamensprojekter formidles og dokumenteres (12 ECTS-point). 

• Valgfag (13 ECTS-point). 

Konservatoriet redegør for, at faget visuel formidling II skal give de studerende viden baseret på 

”førende forskning inden for relevante områder”. Fagets indhold er beskrevet i studieordningen 

på følgende måde: ”På kandidatuddannelsen specialiseres undervisningen yderligere i forhold til 

de emner, der blev introduceret på bacheloruddannelsen. Der undervises i praktisk produktionsplanlægning 

og konceptualisering af en værkpræsentation især ved hjælp af dramaturgiske principper 

hentet fra teater og performancetraditionen. Hver studerende arbejder desuden med at 

udvikle et værk med en rumlig og visuel dimension.” Ekspertpanelet vurderer ikke, at fagets indhold 

i tilstrækkelig grad kan give den studerende viden om ”førende forskning inden for relevante 

områder”. 

Ekspertpanelet vurderer, at uddannelsens opbygning og vægtningen af elementer understøtter 

en faglig progression for de studerende. De valgfrie elementer vægter på kandidatuddannelsen 

mere i forhold til de obligatoriske elementer, end de gør på bacheloruddannelsen. Dette begrundes 

med den faglige progression, som uddannelsen sigter mod, og hvis mål det er at udvikle den 

enkelte studerendes særegne kunstneriske, elektroniske musikteknologiske og formidlingsmæssige 

profil. Undervisningen på kandidatuddannelsen bidrager til at styrke den studerendes kunstneriske 

udviklingsproces såvel som en udviklingsproces, der knytter sig til projektrealisering og komplekse 

arbejdssituationer. 

Vægtningen af elementerne i uddannelsen kommer til udtryk i fordelingen af ECTS-point. Ekspertpanelet 

har fået det indtryk, at fordelingen af ECTS-point ikke i tilstrækkelig grad tager højde 

for de studerendes forventede arbejdsindsats. Dette forhold har dog ikke indgået i ekspertpanelets 

vurdering af kriteriet, da det ligger uden for kriteriets indhold. 


Institutionens redegørelse for kriterium 4, interview med undervisere og studerende under institutionsbesøg 




• Bilag 54: Læringsudbytte BMus Tonespace 

• Bilag 55: Læringsudbytte MMus Tonespace. 



26

Kriterium 5: Undervisnings- og arbejdsformer 

”De anvendte undervisnings- og arbejdsformer er relevante for uddannelsens mål for læringsudbytte.” 

Uddybning 

Dette kriterium sætter fokus på undervisnings- og arbejdsformer og på, hvordan de er relevante 

for uddannelsens mål for læringsudbytte. Redegørelse og/eller bilag skal altså belyse, om de anvendte 

undervisnings- og arbejdsformer bidrager til at realisere uddannelsens mål for læringsudbytte, 

dvs., om de understøtter opnåelse af både viden, færdigheder og kompetencer. 







Ekspertpanelet vurderer, at de anvendte undervisnings- og arbejdsformer er hensigtsmæssige i 

forhold til uddannelsens indhold og de mål for læringsudbytte, de studerende skal nå. 

Konservatoriet redegør for, at følgende undervisnings- og arbejdsformer anvendes: 

• Soloundervisning 

• Holdundervisning 

• Workshopforløb 

• Projektarbejde 

• Praktikforløb. 

Det fremgår af konservatoriets redegørelse, at soloundervisning er den primære undervisningsform 

i hovedfaget foruden forløb, som orienterer sig mod den enkelte studerendes produktion. 

Holdundervisning anvendes i de musiktekniske fag og æstetiske fag, hvor de studerende giver og 

modtager feedback, samt i de fag, hvor der er forelæsninger. 

Konservatoriet redegør for koblingen mellem undervisnings- og arbejdsformer og mål for læringsudbytte. 

Fx giver projektarbejde de studerende kompetencer til at lede, organisere og strukturere 

projekter, færdigheder i at anvende musikfaglige færdigheder i beskæftigelse samt i at 

håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i arbejdsmæssige sammenhænge. 

Under besøget fremgik det af interviewet med de studerende, at praktikforløbet giver dem en 

god mulighed for at lære at formidle musik på andre niveauer end dem, de er vant til. 


Ekspertpanelet vurderer, at de anvendte undervisnings- og arbejdsformer er hensigtsmæssige i 

forhold til uddannelsens indhold og de mål for læringsudbytte, de studerende skal nå. 



27

Konservatoriet redegør for, at følgende undervisnings- og arbejdsformer anvendes: 

• Soloundervisning 

• Holdundervisning 

• Workshopforløb 

• Projektarbejde. 

Det fremgår af konservatoriets redegørelse, at soloundervisning er den centrale undervisningsform 

på kandidatuddannelsen, men de studerende deltager også i holdundervisning i projektfagene 

og i de musikteknologiske fag. 





• Bilag 6: Studieordning for MMus Tonespace. 



28

Kriterium 6: Bedømmelsesformer 

”De anvendte bedømmelses- og evalueringsformer sikrer en samlet belysning af, om de studerende 

har realiseret uddannelsens mål for læringsudbytte.” 

Uddybning 

Kriteriet sætter fokus på, hvordan uddannelsen vurderer, om de studerende har realiseret uddannelsens 

mål for læringsudbytte, og om bedømmelses- og evalueringsformerne samlet set giver et 

dækkende billede af, om en studerende har opnået viden, færdigheder og kompetencer, der 

svarer til målene for læringsudbytte. 







Ekspertpanelet vurderer, at de anvendte bedømmelses- og evalueringsformer er velegnede til at 

belyse, om de studerende har nået uddannelsens mål for læringsudbytte. 

Det fremgår af redegørelsen, at der anvendes følgende bedømmelses- og evalueringsformer: 

• Stopprøve med intern censur og bedømmelse efter 7-trins-skalaen suppleret med en skriftlig 

udtalelse 

• Afsluttende prøver med intern censur og bedømmelse efter 7-trins-skalaen suppleret med en 

skriftlig udtalelse 

• Afsluttende prøver med ekstern censur og bedømmelse efter 7-trins-skalaen suppleret med en 

skriftlig udtalelse 

• Dokumenteret deltagelse (min. 80 % aktiv deltagelse i undervisningen) 

• Logbog. 

Hvad angår de fag, der hører under projektfag (projektdesign, interaktiv formidling og visuel 

formidling), aflægger de studerende én eksamen i et af de tre fag efter eget valg. 

Ud over eksaminer indgår der i uddannelsen andre bedømmelses- og evalueringsformer, fx skal 

den studerende aflevere en logbog efter endt praktikforløb. 


Ekspertpanelet vurderer, at de anvendte bedømmelses- og evalueringsformer er velegnede til at 

belyse, om de studerende har nået uddannelsens mål for læringsudbytte. 

Det fremgår af redegørelsen, at der anvendes følgende bedømmelses- og evalueringsformer: 

• Afsluttende prøver med ekstern censur og med bedømmelse efter 7-trins-skalaen suppleret 

med en skriftlig udtalelse 

• Dokumenteret deltagelse (min. 80 % aktiv deltagelse i undervisningen). 



29

Ud over kandidatprojekt skal de studerende aflægge eksamen i to af de tre projektfag (projektdesign, 

interaktiv formidling eller visuel formidling). 

Under besøget fremgik det af interviewet med de studerende, at ekstern censur opleves som et 

godt input fra praksis. 


Ekspertpanelet vurderer, at de anvendte bedømmelses- og evalueringsformer giver et tilstrækkeligt 

dækkende billede af, om de studerende når målene for læringsudbytte. Ekspertpanelet konstaterer 

dog, at uddannelserne stadig er i en proces, hvor de nye mål for læringsudbytte skal 

implementeres systematisk på uddannelsen og dermed også i grundlaget for bedømmelsen af 

den enkelte studerende. Ekspertpanelet vurderer det positivt, at uddannelsen er bevidst om sin 

egen position i denne proces. 


Institutionens redegørelse for kriterium 6, interview med ledelse under institutionsbesøg og følgende 

bilag: 





• Bilag 56: Bekendtgørelse nr. 1244 om karakterskala og anden bedømmelse ved visse 

uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet af 11.12.2009 

• Bilag 57: Mål for læringsudbytte i forhold til bedømmelses- og evalueringsformer. 



30

Kriterium 7: Internationalisering 

”Uddannelsen arbejder med at fremme internationalisering i overensstemmelse med uddannelsens 

mål for læringsudbytte.” 

Uddybning 

Dette kriterium sætter fokus på uddannelsens arbejde for at fremme internationalisering på uddannelsen. 

Der er med andre ord fokus på den indsats, uddannelsen gør, for at internationalisering 

skal bidrage til, at de studerende realiserer uddannelsens mål for læringsudbytte. 







Ekspertpanelet vurderer, at uddannelserne i tilfredsstillende grad arbejder med at fremme internationalisering 

i overensstemmelse med uddannelsernes mål for læringsudbytte. 

Arbejdet med at fremme internationalisering foregår på flere måder. Konservatoriet har bl.a. 

indgået en række samarbejdsaftaler med organisationer og universiteter i andre lande. Bl.a. har 

konservatoriet aktuelt 24 aktive bilaterale aftaler med europæiske konservatorier og deltager i 

Nordplus-netværk og ABAM (The Association of Baltic Academies of Music). Konservatoriet redegør 

derudover for en række samarbejdsaftaler, som har specifik relevans for uddannelsen i tonespace, 

med følgende institutioner: Klankspeeltuin, Muziekgebouw i Amsterdam (Holland), Ars 

Electronica i Linz (Østrig), Zentrum für Kunst und Medientechnologie i Karlsruhe (Tyskland) og 

Högskolan för scen och musik ved Göteborg universitet (Sverige). 

Konservatoriet redegør for faglige studierejser til udlandet. Der er blevet arrangeret to studierejser 

i perioden 2008-2011 for tonespace-studeredende, en til New York og en til Berlin. 

I perioden 2011-12 har to undervisere været på udvekslingsophold i udlandet, mens to udenlandske 

undervisere har været gæstelærere på uddannelserne. Aktuelt er der en aftale med Göteborg 

universitet om undervisermobilitet. Det fremgår af redegørelsen, at der på visse uddannelsesforløb 

eller aktiviteter på tonespace-uddannelsen, hvor der kan være tilknyttet en ikkeskandinavisk 

gæstelærer, undervises på engelsk. 

Det fremgår af redegørelsen, at der endnu ikke er formaliseret mobilitet for de studerendes vedkommende, 

men enkelte studerende har været på meritgivende studieophold eller har taget 

undervisningsforløb i udlandet uden om de formaliserede udvekslingsnetværk. Under institutionsbesøget 

gav ledelsen udtryk for, at det er svært at finde relevante udvekslingsforløb for en 

uddannelse med et smalt indhold som tonespace. Det fremgik af interviewet med underviserne, 

at undervisernes mobilitet forventes at have en afsmittende effekt på de studerende. 



31

Konservatoriet redegør for, at der er allokeret et halvt årsværk til en international koordinator. 

Konservatoriet holder to årlige informationsmøder om mulighederne for at komme på udvekslingsophold, 

og der ydes vejledning om ansøgningsproceduren. Konservatoriet har også sat nogle 

oplysningsinitiativer i gang, fx publikation af postkort, som har til formål at inspirere de studerende 

til at tage på studieophold i udlandet. 

Af interviewet med de studerende fremgik det, at de studerende kender mulighederne for studieophold 

i udlandet, og at de også kender til konservatoriets initiativer for at fremme internationalisering. 




• Bilag 12: Lyden fra Arktis 



• Bilag 58: Ledelsesgrundlag SMKS 

• Bilag 59: Are you prepared? 

• Bilag 60: Welcome – engelsk versionering af www.smks.dk 

• Bilag 61: Screen shot fra SMKS’ intranet med oversigt over afbud pga. udlandsrejser 

• Bilag 62: Liste over internationale masterclass-clinics-workshop-koncertaktiviteter på 

SMKS 

• Bilag 62a: CV for gæsteprofessor Charlie Morrow 

• Bilag 63: CV for gæstelærer Staffan Mossenmark 

• Bilag 64: Bilaterale Erasmusaftaler 

• Bilag 65: SMKS Erasmus University Charter (EUCX) 

• Bilag 66: Oversigt over medlemsinstitutioner i Nordplussamarbejdet 

• Bilag 67: Internationalisering ved de kunstneriske og kulturelle videregående 

uddannelsesinstitutioner 

• Bilag 68: ”Postkort” fra udvekslingsstuderende i fagbladet Musikeren 

• Bilag 69: Administrationsdokumenter vedr. udveksling 

• Bilag 70: Nordic Network for the Integration of Music Informatics, Performance and 

Aesthetics 

• Bilag 71: Photo essay - meeting for NNIMIPA held at the University of Oslo 

• Bilag 72: Konferenceplakat 

• Bilag 73: Tonespace in New York. 



32

Kriterium 8: Faciliteter og materielle ressourcer 

”Uddannelsens fysiske faciliteter og materielle ressourcer er relevante for at realisere uddannelsens 

mål for læringsudbytte.” 

Uddybning 

Kriteriet sætter fokus på uddannelsens fysiske rammer og materielle ressourcer og på, hvordan de 

er relevante for realiseringen af læringsudbyttet. 







Ekspertpanelet vurderer, at bacheloruddannelsens og kandidatuddannelsernes mål for læringsudbytte 

overordnet set stiller de samme krav til fysiske faciliteter og materielle ressourcer. Ekspertpanelet 

vurderer, at konservatoriet råder over fysiske faciliteter og materielle ressourcer, som 

understøtter, at de studerende kan realisere uddannelsernes mål for læringsudbytte. 

Konservatorieafdelingen i Esbjerg råder over i alt 27 undervisnings- og øvelokaler, indrettet med 

relevant instrumentarium. Koncertfaciliteterne består af koncertsal med plads til over hundrede 

tilskuere, en orkestergrav til brug for mindre musikdramatiske produktioner og en rytmisk spillescene. 

Derudover kan de studerende anvende eksterne koncertfaciliteter på Husets musikscene 

og på Tobakken. Afdelingen råder også over et professionelt lydstudie samt faciliteter til optagelse 

af koncerter. Der er computerfaciliteter til rådighed i computerlaboratorier samt adgang til 

computere på biblioteket og i fællesrum, ud over trådløst netværk. Konservatorieafdelingen i 

Esbjerg råder over et stort udvalg af instrumenter og er certificeret All-Steinway-institution, da 

samtlige flygler er Steinway. Koncertsalen har et Marcussen & Søn-orgel med 43 stemmer. 

Ud over fælles faciliteter for alle uddannelser på konservatoriet råder uddannelsen i tonespace 

over øremærkede faciliteter, fx et undervisningslokale udstyret med den nødvendige teknologi og 

øvelokale/værksted. Ekspertpanelet vurderer det som positivt, at det ene lokale er indrettet, så 

der kan undervises og produceres i 3-d-lyd. 

Under besøget gav de studerende og en underviser udtryk for, at det basale udstyr er til stede på 

konservatoriet, men at det kan være nødvendigt at tage nyere udstyr med hjemmefra eller at låne 

privat udstyr af hinanden, da udstyret på konservatoriet ikke er af nyeste dato. Ekspertpanelet 

bemærker også, at uddannelsen kun i ringe udstrækning har taget højde for behovet for et 

værksted, hvor de studerende i forbindelse med deres arbejde kan bygge store installationer. 

Ekspertpanelet ønsker at gøre musikkonservatoriet opmærksom på disse forhold, men da de 

basale faciliteter og det basale udstyr til realisering af målene for læringsudbytte er til stede, vurderer 

ekspertpanelet, at dette er en mindre svaghed, som ikke har afgørende betydning for opfyldelsen 

af kriteriet. 



33

Konservatoriets faciliteter i Esbjerg, hvor tonespace-uddannelserne er placeret, er til rådighed for 

de studerende hver dag hele året rundt og kan benyttes mellem kl. 7.00 og 2.00. Undervisere og 

studerende har via nøglekort adgang til undervisningslokaler, instrumentarium, it-laboratorier 

m.v. Det kræver en særlig aftale med administrationen at benytte koncertsalene, og der er retningslinjer 

for bookning af øvelokaler. 

Ekspertpanelet vurderer, at der er et tilfredsstillende forhold mellem antallet af studerende og de 

fysiske faciliteter og materielle ressourcer. 


Institutionens redegørelse for kriterium 8, interview med ledelse, undervisere og studerende under 

institutionsbesøg og følgende bilag: 

• Bilag 74: Retningslinjer for lokalebooking Odense/Esbjerg 

• Bilag 75: Udstyr i undervisningslokale for Tonespace 

• Bilag 76: Lokaleoversigt 

• Bilag 77: Udstyr i øverum/værksted 

• Bilag 78: Fotografier af sale og scene 

• Bilag 79: Bibliotekernes samlinger og ydelser i henholdsvis Odense og Esbjerg 

• Bilag 80: Tuborgstudiet Esbjerg 

• Bilag 81: Oversigt over IT-udstyr for studerende/undervisere 

• Bilag 82: Samlet oversigt over instrumentarium på SMKS 

• Bilag 83: Certifikat fra Steinway 

• Bilag 84: Betingelser for udlån af instrumenter 

• Bilag 85: Undervisningsmiljøvurdering 2011. 



34

Kriterium 9: Kunstnerisk udviklingsvirksomhed, viden fra faglig praksis 

og forskning 

”a. Uddannelsen er baseret på: 

• kunstnerisk udviklingsvirksomhed og/eller 

• viden fra faglig praksis og/eller 

• forskning. 

b. Uddannelsen giver de studerende viden om grundprincipperne for kunstnerisk udviklingsarbejde, 

erfaring med at vurdere og anvende metoder til kunstnerisk udvikling samt almene kunstneriske 

kompetencer i overensstemmelse med uddannelsens mål for læringsudbytte. 

c. Uddannelsen giver de studerende viden om videnskabelig teori, erfaring med at vurdere og 

anvende videnskabelige metoder og almene akademiske kompetencer i overensstemmelse med 

uddannelsens mål for læringsudbytte. 

d. I den udstrækning uddannelsens videngrundlag er baseret på kunstnerisk udviklingsarbejde, er 

det kunstneriske miljø, som hører til uddannelsen, af høj kvalitet. 

e. I den udstrækning uddannelsens videngrundlag er baseret på forskning, er det forskningsmiljø, 

som hører til uddannelsen, af høj kvalitet.” 

Uddybning 

Kriteriets punkt a fokuserer på uddannelsens videngrundlag og på, hvordan de tre videnelementer 

– kunstnerisk udviklingsarbejde, viden fra faglig praksis og forskning – indgår i og vægtes på 

uddannelsen. Med udgangspunkt i hvad der er fastlagt i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner 

under Kulturministeriet, lov om Danmarks Biblioteksskole og de enkelte 

uddannelsesbekendtgørelser, skal uddannelsen redegøre for vægtningen af de videnelementer, 

uddannelsen baserer sig på. Redegørelse og/eller bilag skal belyse, hvordan de relevante former 

for viden tilgår uddannelsen. 

Kriteriets punkt b er kun relevant for uddannelser, hvor det er en beskrevet del af læringsudbyttet, 

at de studerende skal tilegne sig viden om grundprincipperne for kunstnerisk udviklingsarbejde, 

erfaring med at vurdere og anvende metoder til kunstnerisk udvikling samt almene kunstneriske 

kompetencer. Redegørelse og/eller bilag skal belyse, hvordan uddannelsen bibringer de studerende 

viden om grundprincipperne for kunstnerisk udviklingsarbejde og søger at sikre, at de 

studerende tilegner sig almene kunstneriske kompetencer. 

Kriteriets punkt c er kun relevant for uddannelser, hvor det er en beskrevet del af læringsudbyttet, 

at de studerende skal tilegne sig viden om videnskabelig teori, erfaring med at vurdere og 

anvende videnskabelige metoder og almene akademiske kompetencer. Redegørelse og/eller bilag 

skal belyse, hvordan uddannelsen bibringer de studerende viden om videnskabelig teori og søger 

at sikre, at de studerende tilegner sig videnskabelige og generelle akademiske kompetencer. 

Kriteriets punkt d er kun relevant for uddannelser, hvis videngrundlag i en eller anden udstrækning 

baserer sig på kunstnerisk udviklingsarbejde. Redegørelse og/eller bilag skal belyse kvaliteten 

af det kunstneriske miljø, som hører til uddannelsen. 

Kriteriets punkt e er kun relevant for uddannelser, hvis videngrundlag i en eller anden udstrækning 

baserer sig på forskning. Redegørelse og bilag skal belyse kvaliteten af det forskningsmiljø, 

som hører til uddannelsen. 



35






Ekspertpanelets vurdering af dette kriterium tager udgangspunkt i de rammer, der er fastlagt i 

loven om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet og i bekendtgørelsen 

om de musikfaglige uddannelser ved musikkonservatorierne og Operaakademiet. 

Af loven fremgår det, at musikkonservatorierne skal ”udøve kunstnerisk og pædagogisk udviklingsvirksomhed 

og (…) på videnskabeligt grundlag (kan) drive forskning inden for deres fagområder.” 

Af bekendtgørelsen fremgår det, at uddannelserne ved musikkonservatorierne ”er kunstnerisk 

baserede og på særlige områder også forskningsbaserede”. Musikkonservatorierne kan 

altså vælge at vægte videnelementerne forskelligt fra uddannelse til uddannelse. 

Konservatoriet har redegjort for, at bachelor- og kandidatuddannelsen i tonespace baserer sig på 

kunstnerisk udviklingsvirksomhed og viden fra faglig praksis. Ekspertpanelets vurdering vil derfor 

tage udgangspunkt heri i vurderingen af kriteriets punkt a, b, c, d og e. 

Punkt a: uddannelsens videnelementer – gælder for både bachelor- og kandidatuddannelsen 

Ekspertpanelet vurderer, at uddannelsens videngrundlag lever op til kravene til opgaver og formål 

i henhold til uddannelsesbekendtgørelsen. Af konservatoriets redegørelse fremgår det, at de 

enkelte fagelementer hovedsageligt er baseret på viden fra faglig praksis og i mindre grad på 

kunstnerisk udviklingsvirksomhed. Kandidatuddannelsen vægter dog kunstnerisk udviklingsvirksomhed 

højere end bacheloruddannelsen. 

Ekspertpanelet vurderer, at konservatoriet i tilstrækkelig grad redegør for uddannelsernes basering 

på faglig praksis og kunstnerisk udviklingsarbejde. Ekspertpanelet vurderer endvidere, at 

uddannelserne giver klare eksempler på aktiviteter og samarbejder inden for kunstnerisk udviklingsvirksomhed, 

som bidrager med relevant viden til uddannelserne. Eksempelvis kan nævnes et 

samarbejde mellem uddannelserne i tonespace, Innovationsnetværket RoboCluster og PlayAlive 

om en prototype på interaktive legepladser til Region Syddanmark. I den forbindelse har bachelor- 

og kandidatstuderende udviklet lyddesign og en lydkunstinstallation til en legeplads i Esbjerg. 

Ekspertpanelet vurderer, at bl.a. de ovennævnte aktiviteter og samarbejder i tilstrækkelig grad 

inddrager undervisere, tilrettelæggere, ledelse og studerende. 

Punkt b: kunstnerisk udviklingsarbejde i undervisningen – gælder for både bachelor- og kandidatuddannelsen 

Ekspertpanelet vurderer, at de studerende i tilstrækkeligt omfang modtager viden om grundprincipperne 

for kunstnerisk udviklingsarbejde, erfaring med at vurdere og anvende metoder til 

kunstnerisk udvikling og almene kunstneriske kompetencer. Ekspertpanelet vurderer det positivt, 

at der er fundet midler fra FOKU (forskning, kunstnerisk virksomhed og pædagogisk/kunstnerisk 

udviklingsvirksomhed), som inddrages i undervisningen. Ekspertpanelet vurderer det særligt positivt, 

at den eksplicitte refleksion over kunstneriske processer på forskellige måder spiller en vigtig 

rolle i undervisningen til fordel for de studerende. 

Det fremgår af redegørelsen, at de studerendes erfaring med at vurdere og anvende metoder til 



36

kunstnerisk udviklingsvirksomhed styrkes gennem refleksion over kunstneriske processer i forskellige 

fag, gennem undervisningspraktik og gennem overførsel af viden om metoder, der kan bruges 

i forbindelse med både almindelig projektudvikling og kunstneriske udviklingsprojekter. Konservatoriet 

redegør derudover for, at de studerende har været involveret i flere projekter, som har 

karakter af kunstnerisk udviklingsarbejde, fx Lydkunst og teaterkultur – kukkasser, kulisser, korridorer, 

Soundmapping the Genes og etableringen af en interaktiv lydkunstinstallation til en legeplads. 

Det fremgår af redegørelsen, at disse projekter har givet de studerende erfaring med 

grundprincipperne i kunstnerisk udviklingsarbejde samt bidraget til udvikling af deres almene 

kunstneriske kompetencer. 

Under besøget fremgik det af interviewet med de studerende, at den eksplicitte refleksion er en 

del af al undervisning. De studerende kunne i denne forbindelse nævne en række aktiviteter og 

fag, hvor refleksionen var en del af undervisning og projektarbejde. Derudover fremgik det af 

interviewet med underviserne, at den ene underviser har inddraget et FOKU-projekt om lydkunst 

til børn i undervisningen. 

Punkt c: forskning i undervisning – gælder for både bachelor- og kandidatuddannelsen 

Musikkonservatoriet har redegjort for, at bachelor- og kandidatuddannelsen i tonespace baserer 

sig på kunstnerisk udviklingsvirksomhed og viden fra faglig praksis, men ikke på forskning. Derfor 

indgår punkt c ikke i vurderingen af kriteriet. Ekspertpanelet bemærker dog, at mål for læringsudbytte 

indeholder forskningsbaseret viden inden for relevante dele af fagområdet for bacheloruddannelsen 

og førende forskning på relevante fagområder for kandidatuddannelsen. Ekspertpanelet 

undrer sig over, at uddannelsen ikke har valgt at vægte forskning, om end i perifer grad, 

som videnelement. Ekspertpanelet understreger, at disse forhold ikke har haft betydning for ekspertpanelets 

vurdering af kriteriets opfyldelse, da punkt c ikke indgår i vurderingen af kriteriet. 

Punkt d: kunstnerisk miljø – gælder for både bachelor- og kandidatuddannelsen 

Ekspertpanelet vurderer, at uddannelsens kunstneriske miljø er af høj kvalitet. Ekspertpanelet 

vurderer derudover, at de studerende i tilstrækkelig grad undervises af undervisere, der driver 

kunstnerisk udviklingsarbejde. 

Det fremgår af redegørelsen, at det kunstneriske miljø sikres igennem undervisernes gode kunstneriske 

kompetencer, besøg af gæstelærere, koncertvirksomhed på konservatoriet og udarbejdelse 

og udgivelse af publikationer i form af bøger, artikler, cd’er og DVS’er. Konservatoriet redegør 

for, at alle undervisere, som underviser på bachelor- og kandidatuddannelsen i tonespace, driver 

kunstnerisk udviklingsarbejde. I forbindelse med undervisernes kunstneriske udviklingsarbejde er 

der udgivet publikationer og fonografier. Derudover har uddannelserne i de seneste år profiteret 

af at have to internationalt anerkendte gæstelærere, ligesom de studerende deltager i masterclasses, 

clinics og gæsteforedrag ved anerkendte musikere. 

Redegørelsen fremhæver desuden konservatoriets koncertvirksomhed som et element, der sikrer 

et fagligt velfunderet kunstnerisk miljø. Redegørelsen nævner ca. 150 koncerter årligt, som de 

studerende, gæstelærere, undervisere samt forskellige ensembler holder i konservatoriets koncertsal 

og café. 

Ekspertpanelet vurderer, at uddannelsen tilrettelægges af undervisere, der driver kunstnerisk 

udviklingsarbejde. Der er to koordinatorer for tonespace-uddannelserne, som begge driver kunstnerisk 

udviklingsarbejde. 

Punkt e: forskningsmiljø – gælder for både bachelor- og kandidatuddannelsen 

Musikkonservatoriet har redegjort for, at bachelor- og kandidatuddannelsen i tonespace baserer 

sig på kunstnerisk udviklingsvirksomhed og viden fra faglig praksis, men ikke på forskning. Derfor 

indgår punkt e ikke i vurderingen af kriteriet. Ekspertpanelet bemærker dog ud fra musikkonser- 



37

vatoriets redegørelse samt institutionsbesøg, at et forskningsmiljø er under opbygning omkring 

uddannelserne i tonespace. Ekspertpanelet konstater bl.a., at der er en forskningsproduktion, og 

at enkelte undervisere med erfaring med forskningsproduktion og -formidling er med til at tilrettelægge 

undervisningen og undervise på uddannelserne. Derudover fremgik det af interviewet 

med undervisere under institutionsbesøget, at der arbejdes på at knytte et ph.d.-projekt til tonespace-fagområdet. 


Institutionens redegørelse for kriterium 9, interview med undervisere under institutionsbesøg og 

følgende bilag: 



• Bilag 15: CV for Tonespace-undervisere 



• Bilag 18: Kultur for Alle, s.20, 2009 


• Bilag 44: Funktionsbeskrivelse for studiekoordinatorer ved SMKS 

• Bilag 62: Liste over internationale masterclass-clinics-workshop-koncertaktiviteter på SMKS 

• Bilag 86: Det Skabende Menneske 

• Bilag 87: Lydkunst og teaterkultur – kukkasser, kulisser, korridorer 

• Bilag 88: Soundmapping the Genes 

• Bilag 89: Robottens Anatomi – Evalueringsrapport 

• Bilag 90: Story Symphony 

• Bilag 91: Kunstnerisk udviklingsvirksomhed, udredning om vidensgrundlaget på de 

videregående kunstnerisk uddannelser, KUM 

• Bilag 92: CV for professorer, lektorer, docenter, adjunkter og timelærere 

• Bilag 93: Koncertkalendere SMKS Esbjerg 2011/2012 

• Bilag 94: Oversigt over udgivelse af publikationer 2008-2012 

• Bilag 95: Bekendtgørelse om styrelse af musikkonservatorierne 

• Bilag 96: Lydinstallation i vandtårnet. 



38

Kriterium 10: Undervisere 

”Underviserne har samlet set teoretiske/kunstneriske/praktiske og pædagogiske kvalifikationer 

og/eller kompetencer, som er relevante for at realisere det forventede læringsudbytte.” 

Uddybning 

Kriteriet sætter fokus på underviserne som dem, der tilvejebringer og formidler uddannelsens 

videngrundlag og indhold, og dermed på, hvordan undervisernes formelle kvalifikationer og 

kompetencer er relevante for uddannelsens mål for læringsudbytte. 

Redegørelse og/eller bilag skal belyse, hvordan undervisergruppen samlet set råder over tilstrækkelig 

og aktuel viden og tilsvarende kvalifikationer og/eller kompetencer i forhold til relevante 

teorier, metoder, praksisser og kunstneriske problemstillinger/temaer inden for det område, uddannelsen 

retter sig mod. Desuden skal redegørelse og/eller bilag belyse, hvordan uddannelsen 

gennem løbende kompetenceudvikling og andre aktiviteter sikrer, at undervisergruppen er ajourført 

med den nyeste relevante viden og forskning. 







Ekspertpanelet vurderer, at undervisergruppen samlet set råder over tilstrækkelig og aktuel viden 

og tilstrækkelige og aktuelle kvalifikationer og kompetencer. 

Til uddannelsen er der knyttet tre fastansatte, heraf en professor og to lektorer. Derudover er der 

tilknyttet otte timelærere. 

Undervisernes uddannelsesbaggrund er dels konservatorieuddannelser eller andre uddannelser 

under Kulturministeriet (fx musikpædagogik, komposition, elektroakustik, interaktivt design), dels 

universitetsstudier (fx musikvidenskab, naturfilosofi, italiensk). Alle undervisere har erfaring fra 

forskellige praksisområder, fx som musikere, musikanmeldere og artikelskribenter, erhvervsdrivende, 

radioværter m.m. Samtlige undervisere har derudover en kunstnerisk profil, som indebærer 

koncert-, udstillings- og forfattervirksomhed m.m. 

Ekspertpanelet vurderer, at undervisergruppen holder sig ajour med den nyeste relevante viden 

og forskning. Det fremgår af redegørelsen, at den faglige ajourføring sikres gennem kompetenceudvikling, 

som kan bestå af kurser og udviklings- og uddannelsesvirksomhed. Underviserne kan 

søge kompetenceudvikling igennem: 

• Efteruddannelsespulje 

• Efteruddannelseskurser holdt af interne kursusholdere 

• Statens Center for Kompetenceudvikling, som konservatoriet ansøger om støtte til større og 

længerevarende efteruddannelsesaktiviteter 



39

• Udvekslingsprogrammer og samarbejdsaftaler (Erasmus, Nordplus, AEC, ANMA, ABAM). 

Af konservatoriets redegørelse fremgår det, at undervisernes pædagogiske kompetencer bl.a. 

sikres gennem ansættelsesproceduren, hvor der skal dokumenteres pædagogiske kompetencer 

(opnået ved formel pædagogisk uddannelse, gennem mesterlæreprincippet eller gennem anden 

erfaring). Ved ansættelse af adjunkter findes der en mentorordning, hvor en erfaren lektor er 

med til at sikre adjunkters pædagogiske udvikling og pædagogiske kvalifikationer. Ved ansættelse 

af timelærere bedømmer et udvalg ansøgernes faglige og pædagogiske kvalifikationer og 

kompetencer, og rektor træffer beslutning om ansættelse. 

Under besøget fremgik det af interviewet med ledelsen, at kompetenceudvikling indgår som et 

fast punkt i den årlige MUS-samtale med den enkelte underviser. Det fremgik ligeledes af interviewet 

med underviserne, at der er muligheder for kompetenceudvikling for både fastansat personale 

og timelærere, og at den eneste udfordring er, at man selv skal være opmærksom på disse 

muligheder. Ekspertpanelet bemærker, at formidlingen af muligheder for kompetenceudvikling 

skal være systematiseret og let tilgængelig for hele undervisergruppen, for at sikre at alle råder 

over tilstrækkelig og aktuel viden og tilstrækkelige og aktuelle kvalifikationer og kompetencer. 


Institutionens redegørelse for kriterium 10, interview med ledelse og undervisere under institutionsbesøg 



• Bilag 58: Ledelsesgrundlag SMKS 

• Bilag 62: Liste over internationale masterclass-clinics-workshop-koncertaktiviteter på 

SMKS 

• Bilag 73: Tonespace in New York 

• Bilag 92: CV for professorer, lektorer, docenter, adjunkter og timelærere 

• Bilag 97: Eksempel på Tonespace kreativ-praktisk optagelsesprøve 

• Bilag 98: Medarbejdersamtaler, uddrag af Personalepolitik for SMKS 

• Bilag 99: Medarbejderudvikling, uddrag af Personalepolitik for SMKS 

• Bilag 100: Fotos af installationer fra Klankspieltuin 

• Bilag 101: Ars Electronica Center 

• Bilag 102: Bekendtgørelse nr. 1208 om ansættelse af kunstnerisk-videnskabeligt personale 

ved visse uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet. 



40

Kriterium 11: Systematisk og løbende kvalitetsarbejde 

”Uddannelsen arbejder systematisk og løbende med at sikre og udvikle kvaliteten af sine aktiviteter 

og resultater ved blandt andet at inddrage eksterne og interne interessenter.” 

Uddybning 

Kriteriet sætter fokus på, i hvilken grad uddannelsen arbejder systematisk med at sikre kvaliteten 

af uddannelsen. Der er med andre ord fokus på den indsats, uddannelsen gør for at sikre den 

bedst mulige kvalitet. 

Kriteriet understreger behovet for systematik i kvalitetsarbejdet og for, at uddannelsen bruger 

den viden, den får gennem evaluering og kvalitetssikring, til at udvikle og forbedre sine aktiviteter 

og resultater. Redegørelse og/eller bilag skal i den forbindelse også belyse, hvordan eksterne og 

interne interessenter inddrages, herunder hvordan uddannelsen regelmæssigt og systematisk 

sikrer sig de studerendes vurdering af uddannelsen. 







Ekspertpanelet vurderer, at konservatoriets kvalitetsarbejde er dækkende, og at de centrale forhold 

vedrørende uddannelsens kvalitet er dækket af kvalitetsarbejdet, herunder uddannelsens 

relevans, uddannelsens mål for læringsudbytte, indhold og tilrettelæggelse, undervisnings- og 

arbejdsformer samt studiemiljø, faciliteter og ressourcer. 

Ekspertpanelet vurderer endvidere, at kvalitetsarbejdet foregår løbende og på systematisk vis. Det 

fremgår af redegørelsen, at kvalitetsarbejdet følger et fastlagt skema, som tydeliggøres af et årshjul 

for de forskellige elementer, som indgår i kvalitetssikringen på konservatoriet. Det overordnede 

ansvar for kvalitetssikringssystemet er placeret hos administrationen og ledelsen, mens placering 

af ansvaret for implementering af og opfølgning på de forskellige opgaver fremgår af det 

fastlagte skema. Studienævnet er et centralt organ i forbindelse med den faglige del af kvalitetsarbejdet 

(fx kvalitetssikringen af uddannelsens mål for læringsudbytte, indhold og tilrettelæggelse). 

Ekspertpanelet vurderer, at interne interessenter i tilstrækkelig grad inddrages i kvalitetsarbejdet. 

Dette sker bl.a. gennem undervisningsevaluering, uddannelsesmiljøvurdering og arbejdspladsvurdering. 

Konservatoriet gennemfører løbende undervisningsevaluering, som følger en model i tre faser: 

forventningsafstemning mellem underviseren og de studerende i begyndelsen af studieåret, midtvejsevaluering 

og slutevaluering. Opfølgning på undervisningsevalueringen foregår ved, at studieadministrationen 

i studieårets afslutning udarbejder en samlet rapport om resultaterne af sluteva- 



41

lueringen. Studienævnet tager i forlængelse heraf beslutning om evt. justeringer på baggrund af 

rapporten. Under besøget fremgik det af interviewet med ledelsen og underviserne, at modellen 

p.t. implementeres som pilotprojekt. Underviserne gav udtryk for, at der har været behov for at 

tilpasse slutevalueringen til det faktum, at tonespace er en lille uddannelse, og at evaluering derfor 

med fordel kan gennemføres mundtligt. Det fremgik af interviewet med de studerende, at de 

i høj grad oplever at blive inddraget, og at der er kort vej fra drøftelser til handling hos underviserne, 

når det drejer sig om undervisningsrelaterede emner. 

Derudover udarbejder konservatoriet hvert tredje år en undervisningsmiljøvurdering på baggrund 

af en spørgeskemaundersøgelse blandt de studerende med det formål at identificere, beskrive og 

vurdere evt. problemer og succeser i forhold til undervisningsmiljøet. Administrationen udarbejder 

en handlingsplan på baggrund af resultaterne af undersøgelsen, som tydeliggør, hvad der skal 

følges op på, hvornår, og hvem den ansvarlige for opfølgningen er. 

Konservatoriet foretager også hvert tredje år en arbejdspladsvurdering for undervisere og teknisk/administrativt 

personale på konservatoriet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse 

blandt de ansatte. Administrationen udarbejder en handlingsplan på baggrund af resultaterne af 

undersøgelsen, som tydeliggør, hvad der skal følges op på. Administrationen følger løbende op 

og afrapporterer kvartalsvis til ledelsen. 

Ekspertpanelet vurderer, at konservatoriets inddragelse af eksterne interessenter i kvalitetsarbejdet 

er tilstrækkelig. Eksterne interessenter inddrages bl.a. gennem de koordinerede aftagerundersøgelser 

(hvert andet år) og en dimittendundersøgelse, som gennemføres i 2012 (og herefter 

hvert femte år). Derudover inddrages censorvurderinger i form af karakterer og udtalelser samt 

aftagerpanelet, som mødes tre gange om året. 

Ekspertpanelet vurderer, at uddannelserne på tilfredsstillende vis anvender den viden, der indsamles 

gennem kvalitetssikringsaktiviteterne, til at forbedre uddannelserne. Fx har resultaterne af den 

skriftlige undervisningsmiljøvurdering ført til, at de studerende fra tonespace fremover vil deltage 

i PUP-ugerne med et fag inden for musikalsk brobygning med fokus på computeren som instrument. 

Et andet eksempel er, at arbejdsmiljøvurderingen har medvirket til, at konservatoriet har 

betonet mulighederne for efter- og videreuddannelse, bl.a. i personalepolitikken. 


Institutionens redegørelse for kriterium 11, interview med ledelse, undervisere, studerende og 

aftagere under institutionsbesøg og følgende bilag: 

• Bilag 5: Studieordning BMus Tonespace 









• Bilag 45: Aftageranalyse på det pædagogiske arbejdsmarked 2008 

• Bilag 95: Bekendtgørelse om styrelse af musikkonservatorierne 

• Bilag 103: Koordineret intern kvalitetssikring af uddannelserne på de danske 

musikkonservatorier 

• Bilag 104: Opfølgningsdokument - kvalitetssikrende arbejde på SMKS 

• Bilag 105: Procedure for undervisningsmiljøvurdering UMV 

• Bilag 106: Bekendtgørelse nr. 1243 om aftagerpaneler ved Kulturministeriets videregående 

uddannelsesinstitutioner af 11.12.2009 



42

• Bilag 107: Aftageranalyse på det udøvende arbejdsmarked 2011 

• Bilag 108: MUR - Referat 09-05-2011 vedr. behandlingen af aftagerrapporten 

• Bilag 109: Referat_Studienævn Odense 19.1.2012 

• Bilag 110: Referat_Studienævn Esbjerg 13.1.2012 

• Bilag 111: Referat_Skolerådsmøde 27.1.2012 

• Bilag 112: Evalueringssystem på Rytmisk Musikkonservatorium – Niras 

• Bilag 113: UMV 2011 – Spørgeskema 

• Bilag 114: UMV 2011 – Rapport 

• Bilag 115: UMV 2011 – Handleplaner pr 20-01-2012 – uddrag 

• Bilag 116: APV 2010 – Rapport 

• Bilag 117: APV 2010 – Handleplaner pr 20-01-2012 – uddrag 

• Bilag 118: Personalepolitik for SMKS – Kompetenceudvikling. 



43

Kriterium 12: Optagelse og gennemførelse 

”a. Uddannelsen gennemfører optagelse på en måde, som er relevant for uddannelsens mål for 

læringsudbytte 

b. Uddannelsen minimerer unødigt frafald og fremmer de studerendes gennemførelse.” 

Uddybning 

Første del af kriteriet sætter fokus på, hvordan optagelse finder sted, fx brugen af optagelsesprøve 

eller optagelsesvurderinger. Redegørelse og/eller bilag skal derfor belyse, om optagelsesproceduren 

er tilrettelagt og gennemført, så den er relevant for uddannelsens mål for læringsudbytte. 

Kriteriets anden del sætter fokus på indsatser, der minimerer unødigt frafald, og som fremmer 

gennemførelse, og på, hvilke resultater indsatsen medfører. 

Redegørelse og/eller bilag skal belyse, om der er iværksat indsatser for at minimere unødigt frafald, 

fx registrering af nøgletal, studie- og erhvervsvejledning og indhentelse af viden om årsager 

til frafald, og om der opnås tilfredsstillende resultater med hensyn til de studerendes gennemførelse. 

Der sættes ikke noget absolut minimumskrav til gennemførelsesprocenten, fordi særlige 

forhold kan gøre sig gældende. Hvis frafaldsprocenten er høj, bør uddannelsen redegøre for evt. 

særlige omstændigheder, som medvirker til en høj frafaldsprocent. 







Ekspertpanelet vurderer, at optagelsesprocedurerne er hensigtsmæssige og gennemføres på en 

måde, som er relevant for uddannelsens mål for læringsudbytte. Ekspertpanelet vurderer det 

særligt positivt, at optagelsesprøven bl.a. indeholder løsning af en gruppeopgave, da uddannelsen 

i høj grad baserer sig på praktisk realisering af projektarbejde. 

Ansøgningen sker elektronisk via de danske konservatoriers fælles hjemmeside. Ansøgeren skal 

indsende: 

• En ansøgning 

• Et kunstnerisk projekt med computeren som instrument 

• En skriftlig redegørelse for projektet samt dokumentation af erfaring med projektrealisering 

(tidligere og nuværende projekter samt visioner for fremtiden). 

Optagelsesprøven indeholder: 

• En kreativ gruppeopgave, som har til formål at give et indtryk af den enkelte ansøgers samarbejdsmønstre. 

Censorerne observerer under gruppeopgaven en række dimensioner inden for 

følgende egenskaber: lederskab, overblik, samarbejde, handling. 

• En individuel samtale med censorerne. Den individuelle samtale er på 30 minutter og tager 



44

udgangspunkt i forløbet med gruppeopgaven, men omhandler også det indsendte projekt, 

ansøgerens kunstneriske visioner, formidlingsaspektet og projekterfaring. 

Under besøget fremgik det af interviewet med underviserne, at gruppeopgaven giver censorerne 

mulighed for at vurdere, hvordan ansøgerne klarer de elementer af uddannelsen, som handler 

om at deltage i projekter. Underviserne forklarede også, at det indsendte materiale i højere grad 

vurderes ud fra en kreativ synsvinkel end ud fra en teknisk. Det fremgik af interviewet med de 

studerende, at de oplever optagelsesproceduren og selve optagelsesprøven som relevant, og at 

den giver dem mulighed for at vise et bredt udsnit af deres profil. 

Ekspertpanelet vurderer, at de studerende gennemfører uddannelsen i tilfredsstillende grad. Der 

er kun én studerende, der er faldet fra uddannelsen siden 2005 (en bachelorstuderende på 2. år). 

Ekspertpanelet vurderer, at uddannelsen har et tilstrækkeligt kendskab til årsagerne til frafald og 

relevante indsatser, set i forhold til at frafaldsprocenten er lav. Ekspertpanelet bemærker dog, at 

uddannelsen skal være opmærksom på at indsamle viden om årsager til frafald, hvis det skulle 

stige. Dette er vigtigt for, at uddannelsens indsats for at øge antallet af studerende, der gennemfører, 

kan bygge på relevant viden om årsagerne til frafald. 

Konservatoriet redegør for, at årsagerne til frafaldet ikke undersøges systematisk, men at årsagen 

til frafaldet i hvert tilfælde afdækkes i den tætte kontakt mellem hovedfagslæreren og den studerende. 

Konservatoriet redegør for følgende indsatser for at fremme antallet af studerende, der 

gennemfører uddannelsen: 

• Optagelsesprocedurerne har fokus på at optage studerende, der har potentiale til at gennemføre 

uddannelserne. 

• Konservatoriet har fokus på at skabe et godt studiemiljø gennem den studerendes tætte kontakt 

til hovedfagslæreren og gode sociale relationer mellem de studerende. 


Ekspertpanelet vurderer, at optagelsesprocedurerne er hensigtsmæssige og gennemføres på en 

måde, som er relevant for uddannelsens mål for læringsudbytte. 

Interne ansøgere, som går på 3. år af bacheloruddannelsen eller har bestået bacheloreksamen 

ved konservatoriet, optages uden yderligere prøve, mens eksterne ansøgere skal gennemføre en 

optagelsesprøve. For at blive indstillet til prøven skal en ansøger have en relevant bacheloruddannelse 

eller have erhvervet sig kompetencer på tilsvarende niveau gennem praktisk erfaring. 

Ansøgningen sker elektronisk via de danske konservatoriers fælles hjemmeside. Ansøgeren skal 

indsende: 

• En ansøgning 

• Et kunstnerisk projekt med computeren som instrument 

• En skriftlig redegørelse for projektet samt dokumentation af erfaring med projektrealisering 

(tidligere og nuværende projekter samt visioner for fremtiden). 

Optagelsesprøven indeholder: 

• En individuel samtale, som omhandler det indsendte projekt, ansøgerens kunstneriske visioner, 

formidlingsaspektet og projekterfaring 

• Derudover kan optagelsesprøven bestå af en praktisk-kreativ opgave, som tester ansøgerens 

tekniske kunne og erfaring med projektudvikling og -realisering. 

Ekspertpanelet vurderer, at de studerende gennemfører uddannelsen i tilfredsstillende grad, og 

fremhæver det som særligt positivt, at der ikke har været frafald på uddannelsen. 



45

Ekspertpanelet vurderer, at uddannelsen gennem relevante indsatser fremmer de studerendes 

muligheder for at gennemføre uddannelsen. Konservatoriet redegør for følgende indsatser for at 

fremme antallet af studerende, der gennemfører uddannelsen: 

• Optagelsesprocedurerne har fokus på at optage studerende, der har potentiale til at gennemføre 

uddannelserne. 

• Konservatoriet har fokus på at skabe et godt studiemiljø gennem den studerendes tætte kontakt 

til hovedfagslæreren og gode sociale relationer mellem de studerende. 

Konservatoriet redegør for, at årsagerne til frafaldet ikke undersøges systematisk, men at årsagen 

til frafaldet i hvert tilfælde vil blive afdækket i den tætte kontakt mellem hovedfagslæreren og 

den studerende. Ekspertpanelet vurderer, at dette er tilstrækkeligt, så længe der ikke er noget 

frafald på uddannelsen. Ekspertpanelet bemærker dog, at uddannelsen skal være opmærksom på 

at indsamle viden om årsager til frafald, hvis frafaldet skulle stige. Dette er vigtigt for, at uddannelsernes 

indsats for at øge antallet af studerende, der gennemfører, kan bygge på relevant viden 

om årsagerne til frafald. 


Institutionens redegørelse for kriterium 12, interview med ledelse, undervisere og studerende 

under institutionsbesøg og følgende bilag: 

• Bilag 5: Studieordning BMus Tonespace 

• Bilag 6: Studieordning MMus Tonespace 

• Bilag 97: Tonespace kreativ-praktisk optagelsesprøve 

• Bilag 119: Observationsskema til optagelsesprøve – Tonespace. 



46

Kriterium 13: Resultat og målopfyldelse 

”De studerendes læringsudbytte efter endt uddannelse korresponderer med uddannelsens mål 

for læringsudbytte.” 

Uddybning 

Kriteriet sætter fokus på de resultater, som uddannelsens dimittender har opnået undervejs i 

uddannelsen. 

Redegørelse og/eller bilag skal belyse, om der er overensstemmelse mellem det læringsudbytte 

(viden, færdigheder og kompetencer), som de studerende har opnået efter endt uddannelse, og 

uddannelsens mål for læringsudbytte. 







Ekspertpanelet vurderer, at de studerende når målene for læringsudbytte efter endt uddannelse. 

Af konservatoriets redegørelse fremgår det, at det elektroniske musikprojekt (bachelorprojektet) i 

perioden 2009-2011 blev bedømt med et karaktergennemsnit på 10. Da det er centrale læringsmål, 

der bedømmes ved hovedfagsprøven, vurderer ekspertpanelet, at karaktergennemsnittet 

kan ses som udtryk for, at de studerende når målene for læringsudbytte i tilstrækkelig grad. 


Ekspertpanelet vurderer, at de studerende når målene for læringsudbytte efter endt uddannelse. 

Af konservatoriets redegørelse fremgår det, at kandidatprojektet i perioden 2009-2011 blev bedømt 

med et karaktergennemsnit på 10. Da det er centrale læringsmål, der bedømmes ved hovedfagsprøven, 

vurderer ekspertpanelet, at karaktergennemsnittet kan ses som udtryk for, at de 

studerende når målene for læringsudbytte i tilstrækkelig grad. 


Ud over karaktererne fremlægger konservatoriet flere eksempler på censorudtalelser om såvel 

bachelor- som kandidatuddannelsen, hvoraf det fremgår, at der er overensstemmelse mellem det 

læringsudbytte, som de studerende har opnået efter endt uddannelse, og uddannelsernes mål 

for læringsudbytte. Det fremgår af redegørelsen, at konservatoriet igennem samtale med dimittender 

har indhentet vurderinger af, om der er overensstemmelse mellem de forventninger, dimittenderne 

oprindelig havde til uddannelsen, og det realiserede udbytte. 


Institutionens redegørelse for kriterium 13 og følgende bilag: 





47



• Bilag 51: Profilbrochure 2011 

• Bilag 120: Udtalelser i forbindelse med bacheloreksamen Tonespace 

• Bilag 121: Udtalelser i forbindelse med kandidateksamen Tonespace. 



48

(Master of Music) tonespace - Danmarks Akkrediteringsinstitution

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?