KOL - LungePatient.dk

10
Peter Willemoes
I år er det 200 år siden, at Danmarks søhelt Peter Willemoes døde i et slag
ved Sjællands Odde. Det har fået hans hjemby Assens til at fejre byens og
Danmarks sidste store søhelt.
Peter Willemoes blev født i Assens
i 1783. Hans far var amtsforvalter
og bosat i den bygning på
hovedgaden - Østergade 36, der i
dag huser Willemoes-samlingen.
Bymuseet er indrettet i et par
af hovedgadens markante ejendomme.
Museet har som et af de
store emner Peter Willemoes og
kunstmaleren Dankvart Dreyer.
De var begge to af 1800 årenes
berømteste danskere, der er født
i Assens.
Den lille Peter legede med
papirbåde. Hans fader mente
derfor, at drengen var bestemt til
søen, hvorfor han i en alder af 3½
år blev indskrevet som søkadet på
Søakademiet i København. Som
12-årig blev han sendt på kadetskolen
i hovedstaden.
Som 17-årig fik han i 1801 kommando
over et flådebatteri i
Slaget ved Københavns red. Han
vandt stor hæder for sit mod
i kampen mod den engelske
overmagt.
Julen 2008
Slaget på reden
Danmarkshistoriens mest berømte
søslag fandt sted Skærtorsdag
den 2. april 1801. Scenen var sat
til kamp mellem den krigsvante
engelske flåde, og det flydende,
i hast samlede og organiserede,
danske forsvar.
Den danske øverstbefalende,
kommandør Olfert Fischer, var
helt på det rene med sejrschancerne.
Mulighederne for at vinde
slaget var stort set ikke-eksisterende.
Kampen var uundgåelig, og
målet var at gøre så hårdnakket
modstand som overhovedet
muligt.
Englænderne havde 50 % flere
kanoner til deres rådighed, og de
havde mulighed for at manøvrere
deres fartøjer i position til
langskibs beskydning. De danske
fartøjer var bundet med ankre i
hvert hjørne og kunne derfor ikke
svaje mod fjendens ild.
Kun halvdelen af Olfert Fischers
mandskab var professionelle. De
engelske besætninger havde alle
masser af erfaring under bæltet.
Danskernes 18 fartøjer bestod for
hovedpartens vedkommende af
ældre, brøstfældige eller endog
udrangerede skibe. Det var ikke
den regulære flåde, der tog imod
Nelson, men tværtimod en række
”bolværksskibe” til beskyttelse af
de flådestyrker, som lå i inderhavnen
Flådens leje.
Ganske vist havde englænderne
fordelen af at kunne manøvrere
deres fartøjer, men de sejlede i
ukendt farvand og under voldsom
beskydning. Skibene risikerede
at gå på grund, springe læk
eller lægge sig i vejen for hinanden.
Den danske linje skulle langt
hen ad vejen kæmpe for rigets
fortsatte beståen. Det engelske
mandskab kæmpede ”blot” for
endnu en sejr. Motivationsfaktoren
måtte alt andet lige være i
dansk favør.
Slaget på Reden varede mere
end 4½ time, blev udkæmpet
fra godt 40 fartøjer og et fort og
involverede i alt 10.000 mand fordelt
på begge sider. Af de 10.000
omkom eller forsvandt næsten
1.000, hovedparten danskere og
nordmænd, da Norge jo hørte
under Danmark.
Englænderne vandt bl.a. på
grund af et ultimatum fra Lord
Nelson til den danske kronprins
om, at han ville skåne Danmark,
når der ikke mere blev kæmpet
fra dansk side.
Slaget om København og
ved Sjællands Odde
I 1807 vendte englænderne tilbage
til Danmark for at besejre og
overvinde den danske flåde.