Mellem fund og fremtrædelse - Statens Byggeforskningsinstitut

More documents

Recommendations

Info

Overordnet betragtet komponeres skitsefladen således gennem et udbredt princip om selektion og isolation, der har stærke ligheder med den studiemetode, som blev anvendt i 14-‐ og 1500-‐tallets uddannelsessystem med populariseringen af notesbogen. Under forelæsninger eller oplæsninger fyldte eleven sin notesbog med citater, sætninger eller ideer, som efterfølgende blev arrangeret under kapiteltitler og ordnet alfabetisk. Sådanne notesbøger, ‘libri locorum’ (bogstaveligt ‘stedsbø-‐ ger’), fungerede som et lager, hvorfra der senere kunne hentes argumenter eller citater til brug i anden sammenhæng eller litterær komposition. Hertil kommer, at litterære, retoriske eller filosofi-‐ ske værker fra antikken sjældent blev anvendt i deres helhed, men oftest i form af citater eller ud-‐ drag, som blev reorganiseret i overensstemmelse med den enkelte elevs egne kriterier. 21 Arkitek-‐ tens skitseark fungerede altså på lignende måde som humanistelevens notesbog. 22 SKITSE-‐ARKET SOM KREATIV HANDLING Men hvad gør en sådan tilgang, hvis vi forstår den ikke som en didaktisk metode, men derimod som en kreativ handling? I den forbindelse kan det være relevant at inddrage det begreb om kortlæg-‐ ning (‘mapping’), som den amerikanske landskabsarkitekt James Corner har fremsat med afsæt i Gilles Deleuzes og Félix Guattaris overvejelser omkring kunstnerisk kreativitet. Corner udfolder kortlægning som handling, altså dét som går forud for selve produktet ‘et kort’ og fremhæver i den forbindelse tre komponenter som dele af kortlægningens operationelle struktur: felter (‘fields’), ekstrakter (‘extracts’) og indtegning (‘plotting’). 21 Bolgar 1954, pp. 272-‐75; Grafton/Jardine 1986, pp. 1-‐28, 122-‐160; Moss 1996, pp. 1-‐27, 51-‐65, 73-‐82. 22 Pauwels 2000, pp. 136-‐38. Fig. 10: Baldassarre Peruzzi. Studier af Augustus’ Mausoleum, Rom. Taccuino dei viaggi. Ca. 1510-‐13 (225x164mm). U 392 A r. Gabinetto Disegni e Stampe degli Uffizi, Firenze. Foto: forfatter, gengivet med tilladelse fra Ministero per i Beni e le Attività Culturali. Videre reproduktion er ikke tilladt. 10
Feltet er kortets flade, men det er også, hæfter Corner sig ved, det grafiske system som ekstrak-‐ terne senere vil blive organiseret i. Systemet inkluderer bl.a. rammer, måleenheder og grafisk pro-‐ jektion. Denne opsætning af feltet er for Corner måske en af de mest kreative handlinger i kortlæg-‐ ningsprocessen, fordi valg foretaget her skaber betingelser for, hvilke observationer vælges og præsenteres. Den anden komponent, ekstrakterne, er de ting, som er observeret i et givent miljø og tegnet ind i det grafiske felt. Corner benævner dem ekstrakter, netop fordi de altid er udvalgte, isolerede og rykket ud af deres oprindelige sammenhæng. Når først de er taget ud af deres oprindelige relation, kan de studeres, manipuleres og evt. indgå i sammenhæng med andre figurer på feltet. Corner gør desuden opmærksom på, at forskellige feltsystemer fører til forskellige måder at arrangere ekstrak-‐ terne på, som afslører alternative mønstre og muligheder. Den tredje komponent er indtegningen som involverer den handling at skabe nye og latente re-‐ lationer mellem ekstrakterne på feltet. Dette sker gennem forskellige indeksprocedurer, navngiv-‐ ninger og tegning af nye forbindelsesstreger mellem feltets dele. Opsætningen af sådanne relationer er derfor en yderst aktiv og fortolkende handling af kortets elementer, der skaber et nyt territorium for elementerne. 23 Ved at beskrive kortlægningens handlinger accentuerer Corner, hvordan kortmageren konstant foretager valg og bedømmelser i processen med at udforme kortet. Kortlægningshandlingen kan derfor forstås som udforskende og kreativt skabende. Netop fordi kortlægningshandlingen ikke er en lineær proces, men derimod er baseret på valg, tilføjelser og udeladelser har den en general åben rhizomatisk, det vil sige en konstant udvidende og ikke-‐hierarkisk, karakter. 24 Den arbitrære natur som kendetegner 1500-‐tallets arkitektoniske skitse svarer altså i nogen grad til kortlægningsprocessens rhizomatiske beskaffenhed. Ved at betragte de kompositionsprin-‐ cipper som kendetegner skitsen som et udtryk for en kreativ handling bliver det klart, at undersø-‐ gelserne af de antikke levn i tegningens medium ikke var en neutral handling og lå fjernt fra en idé om objektiv registrering. Skitsens komposition afspejler en proces af udvælgelser, ændringer, ude-‐ ladelser og tilføjelser, som havde den effekt, at den tydeliggjorde nye potentialer ved det studerede materiale til videre udfoldelse. Tegnehandlingen kan ses som en aktivitet, der reformulerede antik-‐ ken og dermed frigjorde den fra givne konventioner og perceptionsmåder. PLAN, OPSTALT, SNIT: TEGNINGENS SYSTEMATISERING OG UNDERSØGELSENS SPOR Med afsæt i disse betragtninger er det passende at knytte et par bemærkninger til den teoretisering af arkitekturtegningen, som tillige fandt sted i 1500-‐tallet. For det er simultant med udformningen af de undersøgende og eksperimenterende tegninger, at arkitekturtegningens tredelte repræsenta-‐ 23 Corner 1999, pp. 229-‐230. 24 Corner 1999, p. 231. Corner bruger begrebet rhizom, rhizomatisk (fra græsk; af rhiza rod) i den betydning, som Gilles Deleuze og Félix Guattari har fremsat i Tusind plateauer: Deleuze/Guattari 2005 (1980), pp. 5-‐34. Her forstås rhizomet bl.a. som en procesmæssig aktivitet, der ikke har ‘nogen begyndelse eller slutning, men altid et midtersted, et miljø, som det vokser ud af og flyder ud over.’ (Deleuze/Guattari 2005 (1980), p. 29). 11
Page 1 and 2: MELLEM FUND OG FREMTRÆDELSE: TEGNI
Page 3 and 4: Som undersøgelsesredskab stod tegn
Page 5 and 6: velsesmåde, der med markant skygge
Page 7 and 8: Den strukturelle opmærksomhed som
Page 9: Naturligvis afhang studiet af øjne
Page 13 and 14: Ingen af tegningerne fra det ambiti
Page 15 and 16: Bek 1980 Lise Bek, Towards Paradise

Mellem fund og fremtrædelse - Statens Byggeforskningsinstitut

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?