Mellem fund og fremtrædelse - Statens Byggeforskningsinstitut

ninger fra 1540 fremsætter Serlio netop feltstudiet som kriterium for, hvilke monumenter han har
valgt at medtage i bogen. Antikke bygninger i Frankrig er eksempelvis ikke inkluderet, da det ikke
har været muligt for forfatteren at studere dem med egne øjne. 10 Vignola pointerer i sin senere
traktat, at han har kastet en stor del af tekststudiet overbord for at lade de eksempler fra Roms
antikke ruinlandskab, som stadig kan ses, og som han selv nøje har undersøgt, være grundlaget for
sin bog. 11 Også hos Palladio bliver dét, at han med egne øjne nøje har observeret og med egne hæn-­‐
der opmålt de antikke elementer fremhævet som fundamentet for hans tilgang til studiet af forti-­‐
dens arkitektoniske arv. 12 Det er med den ændrede tilgang fra en privilegering af ordet mod en
betoning af materialiteten, at et nyt grundlag for at opleve og bedømme den antikke arkitektur på
sætter ind. Det er med dette skifte mod accentueringen af en fænomenologisk eller haptisk 13 tilgang
til den antikke arkitekturs levn, at tegningen bliver et vigtigt undersøgelsesredskab.
Hertil kommer desuden den tekniske omstændighed, at papiret som materiale bliver mere ud-­‐
bredt og lettere tilgængeligt i slutningen af 1400-­‐tallet. Før papirets udbredelse var arkitekturteg-­‐
ning primært blevet udført på meget kostbart pergament, på vokstavler eller på tavler. Tavlebrugen
betød, at tegningerne enten figurerede i lag ovenpå hinanden, som palimpsest-­‐stykker, eller blev
slettet, så det derved var umuligt at skelne mellem og spore tegningsprocessens forskellige faser.
Med udbredelsen af papir ændrede dette forhold sig. Nu blev det muligt at gemme enhver tegning
og dermed også at dokumentere processens forskellige stadier. Udkast, former og ideer kunne gen-­‐
tages og udvikles mere direkte på baggrund af tidligere tegninger, ligesom papiret gjorde udveks-­‐
ling og udbredelsen af antik-­‐studiet over store afstande mulig. 14 Brugen af papir skabte altså en
mulighed for at eksperimentere, at udveksle og at skabe et arkiv.
MOD EN DIAGRAMMATISK TEGNEMÅDE
Siden gotikkens og den tidlige renæssances modelbøger havde den mest udbredte måde for kunst-­‐
nere at gengive den antikke arkitektur på været i form af detaljevisninger af gesimser, kapitæler
eller baser, der typisk blev arrangeret isoleret på rækker på tegnefladen. 15 Tegnemåden forblev
imidlertid ikke konstant. Hvor fragmenterne op gennem 1400-­‐tallet var karakteriseret af en gengi-­‐
10 Serlio 2008 (1540), dedikation til François I: ‘… e di molte altre cose [dvs. antikke monumenter], che sono nel regno di
vostra Maesta, io non tratterò al presente: perche io mi riserbo afarlo, quando a quella piacerà, che io personalmente venga a
veder tutte quelle meraviglie, e misurarle: e postole in disegno, come glialtri edificii; che io le publichi al Mondo insieme con
l’altre mie fatiche.’
11 Vignola 1572 (1562), forord til læserne: ‘Et per far questo lasciando da parte molto cose de scrittori dove nascono
differenze fra loro non picciole; per potermi appogiare con fermezza maggiore, mi sono proposto innanzi quelli ornamenti
antichi delli cinque ordini, i quali nelle Anticaglie di Roma si veggono: et questi tutti insieme considerandoli, e con diligenti
misure esaminandoli ho trovato quelli che al giudicio commune appaiono piu belli et con piu gratia si appresentano agli
occhi nostril, questi anchora havere certa corrispondeza, et proportione de numeri insieme meno intrigata anzi ciascuno
minimo membro misurare li maggiori in tante lor parti apunto.’
12 Palladio 2006 (1570), IV, fol. A2 : ‘ma mi son trasferito ancora spesse volte in Roma; & in altri loughi d’Italia, e fuori; dove
con gli occhi proprij ho veduto, & con le proprie mani misurato i fragmenti di molti edificij antichi.’ Se evt. også Ibid., I, fol. 5
(forord til læserne).
13 Begrebet om det haptiske (‘Nahsicht’), der her bruges a-­‐historisk, er lånt fra Alois Riegls Die Spätrömische Kunstindustrie
fra 1901, hvor det refererer til en perceptionsform baseret på berøringsmæssig nærhed mellem beskuer og objekt.
14 Ames-­‐Lewis 2000 (1982), pp. 21-­‐23; Günther 1988, passim; Meder 1919, pp. 164-­‐179; Brothers 2008, pp. 10-­‐43.
15 Günther 1988, pp. 26-­‐29; Fabricius Hansen 1999, pp. 70-­‐72; Scheller 1995.
4