Mellem fund og fremtrædelse - Statens Byggeforskningsinstitut
Mellem fund og fremtrædelse - Statens Byggeforskningsinstitut
Mellem fund og fremtrædelse - Statens Byggeforskningsinstitut
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Feltet er kortets flade, men det er <strong>og</strong>så, hæfter Corner sig ved, det grafiske system som ekstrak-‐<br />
terne senere vil blive organiseret i. Systemet inkluderer bl.a. rammer, måleenheder <strong>og</strong> grafisk pro-‐<br />
jektion. Denne opsætning af feltet er for Corner måske en af de mest kreative handlinger i kortlæg-‐<br />
ningsprocessen, fordi valg foretaget her skaber betingelser for, hvilke observationer vælges <strong>og</strong><br />
præsenteres.<br />
Den anden komponent, ekstrakterne, er de ting, som er observeret i et givent miljø <strong>og</strong> tegnet ind<br />
i det grafiske felt. Corner benævner dem ekstrakter, netop fordi de altid er udvalgte, isolerede <strong>og</strong><br />
rykket ud af deres oprindelige sammenhæng. Når først de er taget ud af deres oprindelige relation,<br />
kan de studeres, manipuleres <strong>og</strong> evt. indgå i sammenhæng med andre figurer på feltet. Corner gør<br />
desuden opmærksom på, at forskellige feltsystemer fører til forskellige måder at arrangere ekstrak-‐<br />
terne på, som afslører alternative mønstre <strong>og</strong> muligheder.<br />
Den tredje komponent er indtegningen som involverer den handling at skabe nye <strong>og</strong> latente re-‐<br />
lationer mellem ekstrakterne på feltet. Dette sker gennem forskellige indeksprocedurer, navngiv-‐<br />
ninger <strong>og</strong> tegning af nye forbindelsesstreger mellem feltets dele. Opsætningen af sådanne relationer<br />
er derfor en yderst aktiv <strong>og</strong> fortolkende handling af kortets elementer, der skaber et nyt territorium<br />
for elementerne. 23<br />
Ved at beskrive kortlægningens handlinger accentuerer Corner, hvordan kortmageren konstant<br />
foretager valg <strong>og</strong> bedømmelser i processen med at udforme kortet. Kortlægningshandlingen kan<br />
derfor forstås som udforskende <strong>og</strong> kreativt skabende. Netop fordi kortlægningshandlingen ikke er<br />
en lineær proces, men derimod er baseret på valg, tilføjelser <strong>og</strong> udeladelser har den en general åben<br />
rhizomatisk, det vil sige en konstant udvidende <strong>og</strong> ikke-‐hierarkisk, karakter. 24<br />
Den arbitrære natur som kendetegner 1500-‐tallets arkitektoniske skitse svarer altså i n<strong>og</strong>en<br />
grad til kortlægningsprocessens rhizomatiske beskaffenhed. Ved at betragte de kompositionsprin-‐<br />
cipper som kendetegner skitsen som et udtryk for en kreativ handling bliver det klart, at undersø-‐<br />
gelserne af de antikke levn i tegningens medium ikke var en neutral handling <strong>og</strong> lå fjernt fra en idé<br />
om objektiv registrering. Skitsens komposition afspejler en proces af udvælgelser, ændringer, ude-‐<br />
ladelser <strong>og</strong> tilføjelser, som havde den effekt, at den tydeliggjorde nye potentialer ved det studerede<br />
materiale til videre udfoldelse. Tegnehandlingen kan ses som en aktivitet, der reformulerede antik-‐<br />
ken <strong>og</strong> dermed frigjorde den fra givne konventioner <strong>og</strong> perceptionsmåder.<br />
PLAN, OPSTALT, SNIT: TEGNINGENS SYSTEMATISERING OG UNDERSØGELSENS SPOR<br />
Med afsæt i disse betragtninger er det passende at knytte et par bemærkninger til den teoretisering<br />
af arkitekturtegningen, som tillige fandt sted i 1500-‐tallet. For det er simultant med udformningen<br />
af de undersøgende <strong>og</strong> eksperimenterende tegninger, at arkitekturtegningens tredelte repræsenta-‐<br />
23 Corner 1999, pp. 229-‐230.<br />
24 Corner 1999, p. 231. Corner bruger begrebet rhizom, rhizomatisk (fra græsk; af rhiza rod) i den betydning, som Gilles<br />
Deleuze <strong>og</strong> Félix Guattari har fremsat i Tusind plateauer: Deleuze/Guattari 2005 (1980), pp. 5-‐34. Her forstås rhizomet bl.a.<br />
som en procesmæssig aktivitet, der ikke har ‘n<strong>og</strong>en begyndelse eller slutning, men altid et midtersted, et miljø, som det<br />
vokser ud af <strong>og</strong> flyder ud over.’ (Deleuze/Guattari 2005 (1980), p. 29).<br />
11
Change language