Lindø lever - CO-industri

Lindø lever 

Side 3 

nr. 2 februar 2009 

Krise giver TR mere gennemslagskraft Side 4-5 

Sikkerhedsarbejdet skal moderniseres Side 6-7 

Alle tilgodeset i fratrædelsesaftale Side 14-15

i ndhold 

tillidsrepræsentanter 

Den aktuelle økonomiske krise afspejler sig i høj grad på industriens 

område. Kurven over antallet af ansatte på arbejdsfordeling peger 

direkte mod himmelen, mens det går i den stik modsatte retning i 

forhold til generel mangel på arbejdskraft. 

Der deles i stigende grad fyresedler ud, og det sker blandt andet hos 

LM Glasfiber i Lunderskov, hvor 450 ansatte mister jobbet. 

Herfra lyder det fra tillidsrepræsentant Arne Mouritzen, at det at 

sige farvel til fyrede kolleger er noget af det værste, man som tillidsrepræsentant 

kan komme ud for. 

Samtidig betyder fyringsrunden også, at Arne Mouritzen og hans tillidsvalgte 

kolleger rundt om på industrivirksomhederne kommer på 

ekstra arbejde. For når fyresedlerne er delt ud, venter hårde forhandlinger 

med ledelsen om fratrædelsesvilkårene. 

Arne Mouritzen understreger, at selv om han ikke kan forhindre 

fyringerne, så kan han præge nedskæringerne og forsøge at gøre 

dem så retfærdige som muligt. 

- Jeg har siddet med ved samtlige forhandlinger om nedskæringerne. 

Vi tillidsfolk skal søge al den indflydelse, vi kan få. Og så gælder 

det selvfølgelig om at være realistiske – ikke romantiske, siger Arne 

Mouritzen i artiklen på siderne 12-13. 

Leder Krisetid sætter fokus på 

Alle fik noget 

Hos Hjem-IS i Esbjerg er der ikke megen romantik, for her lukkede 

produktionen den 5. december. Tilbage er blot de ansatte, der skal 

være med til at afvikle produktionen. 

Forud for lukningen indgik henholdsvis ledelse, tillidsfolk og de 

lokale fagforeninger en fratrædelsesaftale for de 225 ansatte, der fik 

en fyreseddel på grund af lukningen. 

Og både tillidsfolk og fagforeninger havde den holdning, at alle skulle 

have noget ud af aftalen – uanset hvor længe man havde været i 

virksomheden. 

Derfor betegner 3F’ernes tillidsrepræsentant Margrethe Christen- 

Lindø lever 3 

Krise giver TR mere gennemslagskraft 4-5 

Sikkerhedsarbejdet skal moderniseres 6-7 

Da det umulige skete 8-9 

CO-Magasinet udgives af CO-industri - 

Centralorganisationen af industriansatte 

i Danmark. 

Vester Søgade 12, 2. sal 

1790 København V. 

Tlf. 33 63 80 00 

Fax 33 63 80 99 

Fax - redaktionen 33 63 80 90 

www.co-industri.dk 

e-mail: co@co-industri.dk 

Helte og skurke i kampen om B&W 10 

Villy har en drøm 11 

Det bedst opnåelige resultat 12-13 

Alle tilgodeset i fratrædelsesaftale 14-15 

Redaktion: Linda Hansen (ansvarsh.) (DJ) 

Tlf. 33 63 80 41 

e-mail: lin@co-industri.dk 

Administration: Lise Trampedach 

Tlf. 33 63 80 21 

e-mail: lt@co-industri.dk 

CO-Magasinet udsendes til tillidsrepræsentanter, 

sikkerhedsrepræsentanter, medarbejdervalgte A/Sbestyrelsesmedlemmer, 

ESU-medlemmer og andre 

med tillidshverv i industrien, som alle modtager 

bladet via registrering i medlemsforbundene. 

Adresseændringer skal ikke meddeles til 

sen da også den opnåede fratrædelsesaftale som ”en god aftale”. 

For alle ansatte – selv de, der er ansat i løbet af 2008 – får en pose 

penge i hånden sammen med fyresedlen. 

Desuden er der blandt andet ekstra penge til ansatte over 53 år samt 

ægtepar, der begge arbejder på virksomheden, ligesom der er afsat 

1,5 millioner kroner til kurser og uddannelse af de fyrede. Samtidig 

er der et ekstra beløb til de ansatte, der har været på Hjem-IS i en 

længere periode. 

- Når jeg taler med andre, der har været ude i samme situation, så har 

vi fået mere ud af fratrædelsesaftalen. Vi har været bedre til at fordele 

pengene, fordi vi har prioriteret, at alle fik noget ud af det, siger 

hun i artiklen på siderne 14-15. 

TR bliver endnu vigtigere 

Ingen kan være i tvivl om, at tillidsrepræsentanterne generelt spiller 

en stor rolle i forhold til at sikre kollegerne ordentlige løn- og 

arbejdsvilkår. Men i krisetider stiger det ansvar, der lægges på de tillidsvalgtes 

skuldre. 

For tillidsrepræsentanterne er med til at sikre ordnede forhold for 

kollegerne helt til nøglen til arbejdspladsen drejes om. 

Derfor vurderer arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet 

Flemming Ibsen da også, at krisen vil give tillidsrepræsentanterne 

endnu mere gennemslagskraft. 

- Nu hvor man hele tiden diskuterer fyringer på arbejdspladserne, er 

der ingen tvivl om, at medarbejderne vil rykke tættere sammen om 

deres tillidsrepræsentanter og fagforeningen, og det vil på sin vis 

gøre arbejdet nemmere. Der opstår et større behov for at henvende 

sig til tillidsrepræsentanten og finde ud af, hvilke muligheder man 

har, og tillidsrepræsentanten har mulighed for at træde i karakter og 

hjælpe med planer for efter- og videreuddannelse, jobsøgning og lignende, 

siger Flemming Ibsen i artiklen på siderne 4-5. 

Satser 16-18 

Faglig orientering 19 

International fagbevægelse 20-21 

Seminarer om fællesklubber 24 

CO-industri, men direkte til forbundet. 

Bladet udkommer ni gange årligt – hver måned 

undtagen juli, august og december. Udgivelsesdagen 

er normalt den tredje onsdag i måneden. 

Oplag 24.800 

Design og grafisk produktion: Kailow Graphic A/S 

Miljøcertificeret efter ISO 14001 og arbejdsmiljøcertificeret 

efter OHSAS 18001 

ISSN 1395 9344 (papirudgave) 

ISSN 1902 3936 (elektronisk) 

Forside: Fællestillidsrepræsentant Lars Hansen fra 

Lindøværftet på Fyn. 

Foto: Alex Tran.

Af Dorthe Kragh 

Foto Alex Tran 

Lindø lever 

Skibsværftet Lindø dropper de store containerskibe og satser i fremtiden 

på nye skibstyper og udlejning af arealer 

Endnu en gang er det lykkedes Lindøværftet 

at snyde værftsdøden. Dommedagsklokkerne 

bimlede ellers livligt, da bestyrelsen i slutningen 

af januar var samlet for at diskutere 

værftets videre skæbne. Men med offentliggørelsen 

af planerne om at skabe et mere 

specialiseret skibsværft og udleje dele af 

faciliteter og arealer er det A.P. Møller-ejede 

værft parat til at kæmpe for sin overlevelse. 

Samtidig skal beskæftigelsen i Munkeboområdet 

sikres ved, at en del af medarbejderne 

får arbejde hos de nye lejere. 

Den nye forretningsmodel betyder, at Lindø 

ikke længere bygger store containerskibe og 

tankskibe, men i stedet koncentrerer sig om 

mindre skibe som for eksempel ro/ro-skibe 

og skibe til brug for offshore-området. 

Samtidig bliver der oprettet en fælles produktionsenhed, 

hvor kunder kan leje sig 

ind. Fælles faciliteter som vedligeholdelse, 

værksteder og infrastruktur 

skal fremover 

anvendes af 

både skibsværftet 

og de eksternevirksomheder. 

- Vores ønske er at bevare et skibsværft og 

anden produktion på Lindø. Derfor har vi 

vedtaget en forretningsmodel, der er kreativ 

og fremadrettet, men også realistisk og nødvendig, 

siger bestyrelsesformand Lars-Erik 

Brenøe. 

Fællestillidsrepræsentant Lars Hansen er 

positiv over for den nye plan, selv om han 

ærgrer sig over, at det gamle værft nu skal til 

at bygge små skibe. 

- Det er ingen hemmelighed, at jeg hellere 

havde set, at vi blev ved med at bygge store 

tankskibe, men sådan skal det ikke være. Det 

er et godt oplæg, bestyrelsen er kommet 

med, som kan sikre værftet og sikre beskæftigelsen 

i området, siger Lars Hansen. 

Værftet beskæftiger i dag omkring 2.700 

medarbejdere, og spørgsmålet er, om medarbejderstaben 

skal reduceres i takt med, at 

produktionen af skibe på værftet falder. Lige 

her og nu er der dog ikke udsigt til afskedigelser, 

har bestyrelsesformanden fastslået, 

og samme melding lyder fra Lars 

Hansen. 

- Forretningsmodellen træder først 

for alvor i kraft om et år, og indtil 

videre mangler vi faktisk folk. Så 

folk er ikke så nervøse, men det er 

klart, at vi er spændt på, hvem der 

lejer sig ind, og hvad de har brug for 

Fællestillidsrepræsentant på Lindøværftet 

Lars Hansen (tv.) tror på, at 

de nye tiltag på værftet kan 

sikre værftets fremtid og dermed 

beskæftigelsen i Munkebo-området. 

af arbejdskraft. Men får vi ikke nye ordrer 

på skibe i løbet af et halvt år, så kan det da 

godt være, at vi begynder at blive nervøse, 

siger Lars Hansen. 

Ordrebogen for store skibe er fyldt et stykke 

ind i 2010, og værftet har derfor især 

brug for B-malere og stålfolk, men hvad 

medarbejderne skal lave, når opgaven ikke 

længere står på store skibe, er uvist. 

- Tiden må vise, hvad det er kunderne har 

brug for, siger Lars Hansen. 

En række eksterne virksomheder har allerede 

vist interesse for de nye muligheder på 

Lindø, og direktionen arbejder nu på at 

omsætte interessen til håndfaste kontrakter. 

Administrerende direktør for Lindø Finn 

Buus Nielsen er meget tilfreds med den nye 

forretningsmodel, da den giver A.P. Møller- 

Mærsk mulighed for at beholde en skibsteknisk 

viden og samtidig minimere den økonomiske 

risiko. 

- Endelig er det den rigtige beslutning 

for Munkebo-området, som 

får en række virksomheder 

ind i området i stedet for én 

dominerende virksomhed, 

siger han. 

Lindø har siden 1988 næsten 

udelukkende bygget containerskibe 

til A.P. 

Møller-Mærsk. 

CO-Magasinet · side 2-3


Foto Lars Horn/Baghuset 

Krisen vil give TR mere genn 

Tillidsrepræsentanterne savner engagement fra kollegerne. Det vil den 

mange fyringer i kølvandet på den rette op på, mener forsker 

Det er svært at engagere kollegerne i faglige 

spørgsmål, mener over halvdelen af de danske 

tillidsrepræsentanter. 

LO’s magasin Ugebrevet A4 har gennem en 

undersøgelse blandt 258 tillidsrepræsentanter 

tegnet et portræt af LO-tillidsrepræsentanten 

anno 2009, og hele 54 procent af dem 

oplever, at kollegerne ganske simpelt interesserer 

sig mindre for fagforeninger, overenskomster 

og rettigheder end tidligere. 

Samme erfaring har Harry Andersen, fællestillidsrepræsentant 

på Aalborg Portland. 

Han har 18 års erfaring som tillidsrepræsentant, 

men han har aldrig oplevet, at det 

er så svært at få unge kolleger til at forstå, 

hvorfor det er vigtigt at stå i en fagforening, 

som i dag. 

- De tror, at lønnen kommer af sig selv, 

ligesom julen. De har den forestilling, at 

de bare kan gå op på kontoret og forlange 

fem kroner mere i timen. Men det er 

jo ikke bare lige sådan. Deres opfattelse 

er også ofte, at de kan få penge andre 

steder fra, hvis de bliver arbejdsløse. 

De ser slet ikke a-kassen og fagforeningen 

som en forsikring, siger han. 

Fællestillidsrepræsentant på Aalborg 

Portland Harry Andersen oplever, at det er 

svært at få de unge kolleger til at interessere 

sig for faglige spørgsmål. 

Men den økonomiske krise vil nok få unge og 

andre, der tidligere har haft svært ved at se, 

hvad de skal bruge tillidsrepræsentanten til, på 

andre tanker. Det mener lektor og arbejdsmarkedsforsker 

på Aalborg Universitet Flemming 

Ibsen. 

- Nu hvor man hele tiden diskuterer fyringer 

på arbejdspladserne, er der ingen tvivl 

om, at medarbejderne vil rykke tættere 

sammen om deres tillidsrepræsentanter og 

fagforeningen, og det vil på sin vis gøre 

arbejdet nemmere. Der opstår et større 

behov for at henvende sig til tillidsrepræsentanten 

og finde ud af, hvilke muligheder 

man har, og tillidsrepræsentanten 

har mulighed for at træde i karakter og 

hjælpe med planer for efter- og videreuddannelse, 

jobsøgning og lignende, 

siger han. 

Intet behov for TR 

Alligevel mener han, at det er et 

stort problem, at tillidsrepræsentanterne 

(TR) mangler opbakning 

blandt kollegerne. 

- Mange virksomheder gør meget

emslagskraft 

økonomiske krise og de 

for at fastholde medarbejderne med en god 

personalepolitik, medarbejderne fører selv 

lønsamtaler og løser andre problemer sammen 

med ledelsen. Derfor ser de ikke det 

samme behov for en tillidsrepræsentant 

som tidligere, og dermed bliver fagbevægelsen 

sekundær, forklarer han. 

En klog tillidsrepræsentant sørger derfor 

ifølge Flemming Ibsen for at give kollegerne 

det udefinerbare ekstra, som de ikke kan få 

andre steder. 

- Tillidsrepræsentanten skal være meget 

opsøgende og kunne byde på meget. Det 

kræver et meget stort menneskekundskab, 

siger han og 

peger på, at 

lokalafdelingerne 

og fagforbundene 

her har ansvaret for 

at bakke tillidsrepræsentanten 

op. 

TR-undersøgelsen viser 

desuden, at ni ud af 10 

tillidsrepræsentanter oplever, 

at der stilles flere og 

flere krav til deres kvalifika- 

Portræt af en tillidsrepræsentant 

• Gennemsnitsalderen for en LO-tillidsrepræsentant 

er 50 år. 

• Mænd udgør 63 procent og kvinder 37 

procent af tillidsrepræsentanterne. 

• Syv ud af 10 tillidsrepræsentanter i den 

private sektor er mænd. 

• 14 procent er valgt, fordi ingen andre 

ville. 

• 17 procent overvejer at stoppe snarest 

mulig eller inden for et år eller to. 

tioner, hvilket Harry Andersen kan bekræfte. 

- Der er kommet mange flere ting, som vi 

skal tage os af – også ting som jeg aldrig 

havde troet jeg skulle komme til at arbejde 

med. Tidligere var det jo mest løn og 

arbejdsvilkår, men i dag bruger jeg meget 

tid på at hjælpe kollegerne, hvis de for 

eksempel er røget ud i noget snavs eller har 

fået alkoholproblemer, fortæller han. 

Tillidsrepræsentantundersøgelsen viser, at 

14 procent af tillidsrepræsentanterne er 

valgt, fordi ingen andre havde lyst. Det problem 

har de ikke på Aalborg Portland. 

Til gengæld kan Harry Andersen godt genkende 

situationen, når næsten alle tillidsrepræsentanterne 

i undersøgelsen siger, at de 

må bruge fritid på TR-opgaven. 

- Der er mange møder, som bliver afholdt 

om aftenen af hensyn til virksomhedens 

økonomi. Som fællestillidsrepræsentant 

har jeg al den tid, jeg skal bruge i løbet af 

en arbejdsdag, men mine andre TR-kolleger 

kan godt have svært ved at få enderne 

til at nå sammen, særligt når de må forlade 

deres plads og lægge ekstra arbejds- 

• Hver tredje tillidsrepræsentant er glad 

for at være tillidsrepræsentant. Kun en 

ud af 100 tillidsfolk er sjældent glad for 

hvervet. 

• 54 procent oplever, at deres kolleger 

interesserer sig stadig mindre for de 

faglige spørgsmål. 

• 51 procent bruger en til fem timer af 

deres fritid på tillidsarbejdet. 

• 91 procent oplever, at der stilles krav om 

flere kvalifikationer i dag end tidligere. 

opgaver over på deres kolleger. Så får de 

dårlig samvittighed, fortæller han. 

De mange møder om aftenen og i weekenden 

vil på længere sigt give fagbevægelsen 

problemer, mener Flemming Ibsen. 

TR skal forkæles 

- Fagbevægelsen er nødt til at forkæle tillidsrepræsentanterne 

og være opmærksom 

på, at det er en belastning for familien. 

Derfor er det måske en god idé at overveje, 

om der kan spares lidt på alle de møder og 

weekendkonferencer. Samtidig skal tillidsrepræsentanterne 

også være bedre til at 

sætte grænser for sig selv. Jeg har desværre 

mødt mange ildsjæle, som er blevet så forlovede 

med det grænseløse arbejde, at det 

skubber alt væk, og et halvt år efter er de 

skilt. Det er en høj pris, påpeger han. 

Harry Andersen mener, at industriens OKaftale 

fra 2007 om at honorere TR for deres 

arbejde er et godt træk for at rekruttere 

flere tillidsrepræsentanter. Samtidig tror 

han, at det vil være frugtbart for alle parter, 

hvis alle virksomheder af en vis størrelse 

har en tillidsrepræsentant på fuld tid. 

• Mere end hver fjerde føler, at de sjældent 

eller aldrig har tid nok inden for en 

normal arbejdstid til at passe tillidshvervet. 

• Næsten hver tredje tillidsrepræsentant 

har siddet på posten i mere end 10 år. 

• 16 procent har eget kontor og fast kontortid, 

hvor kollegerne kan træffe dem. 

• Seks ud af 10 tillidsrepræsentanter er 

socialdemokrater. 

Kilde: Ugebrevet A4 




Sikkerhedsarbejdet skal m 

Tiden er løbet fra den nuværende måde at organisere sikkerhedsarbejdet 

markedets parter og regeringen sat fokus på området 

Arbejdsmarkedets parter og regeringen er i 

øjeblikket ved at se på, hvordan sikkerhedsorganisationen 

kan ændres, så den passer til en 

moderne dansk arbejdsplads. 

For i dag er arbejdet mere fleksibelt med 

eksempelvis selvstyrende grupper og jobrotation, 

og det gør det vanskeligere at få sikkerhedsarbejdet 

til at glide. Samtidig er det i flere 

brancher svært at skaffe sikkerhedsrepræsentanter, 

medarbejderne er ofte uengagerede i 

sikkerhedsarbejdet, og kravene til sikkerhedsrepræsentanten 

er stigende. 

I dag skal sikkerhedsrepræsentanten for 

eksempel kunne indgå i strategiske overvejelser 

sammen med virksomhedens ledelse. 

Udfordringerne til en moderniseret sikkerhedsorganisation 

(SIO) er store, men ifølge 

Anders Kabel, tidligere direktør for foreningen 

Arbejdsmiljørådgiverne og nu projektleder 

på Byggeriets Arbejdsmiljøbus, handler 

det overordnet set om at skabe nogle minimumsrammer, 

der sikrer ansatte indflydelse 

på den forebyggende indsats. Ligesom det skal 

slås fast, hvilken viden om stoffer, indeklima 

og andre miljøpåvirkninger SIO skal have. 

- Jeg tror ikke på, at man kan kræve, at medlemmerne 

af SIO har samme kompetencer 

som fagkundskaben. Derfor må man se på, 

hvordan man håndfast sikrer, at alle virksomheder 

enten råder over en medarbejder med 

Hvad laver en sikkerhedsrepræsentant? 

arbejdsmiljøkompetencer på et højt niveau 

eller køber sig til ydelsen, siger han. 

Rollen skal tænkes om 

Seniorforsker Johnny Dyreborg fra Det 

Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 

(NFA) mener, at sikkerhedsrepræsentantens 

(SR) rolle skal tænkes helt om. 

- SR skal kunne meget mere, end da 

opgaverne blev defineret i 1970'erne. I dag 

er SR ofte involveret i de overordnede strategier 

for arbejdsmiljøet, som lægges helt 

oppe ved den øverste ledelse. Derfor skal 

man overveje at arbejde hen mod, at SIO 

og samarbejdsudvalget kommer til at 

hænge mere sammen i toppen, foreslår 

han. Sikkerhedsrepræsentantens rolle er 

ændret betydeligt fra at være en slags kontrollant 

til også at skulle favne kollegernes 

velfærd og trivsel. Det kræver ifølge 

Johnny Dyreborg, at SR skal uddannes 

bedre til at tage sig af mobning, stress og 

andre opgaver. 

Den ændrede rollebeskrivelse betyder 

også, at selve titlen er i spil. Der har blandt 

andet været tale om at kalde SR for velfærdskonsulent 

eller arbejdsmiljørepræsentant. 

Johnny Dyreborg mener, at titlen 

velfærdskonsulent vil være med til at rive 

SR'erne ud af den forståelse, at de udeluk- 

kende skal tage sig af sikkerheden på 

arbejdspladsen. 

- Der vil opstå en bredere forståelse af, at 

opgaven også rummer en varetagelse af velfærden 

på arbejdspladsen, og det passer 

bedre til de krav, der stilles til SR i dag, siger 

han. 

Michael Jørgensen, miljøsekretær i CO-industri, 

ser ingen grund til at ændre på SR- titlen, 

men skal det ske, mener han, at ordet arbejdsmiljøkoordinator 

er det bedst dækkende. 

Det sender et signal om, at det i høj grad handler 

om samarbejde og koordinering af de forskellige 

funktioner i virksomheden, hvis 

arbejdsmiljøindsatsen skal fungere, siger han. 

Men så længe 50.000 personer hvert år er 

udsat for en arbejdsulykke, finder han ikke 

grund til at fjerne fokus fra sikkerheden. 

Samme holdning har Henning Staffe, sikkerhedsrepræsentant 

på skibsværftet Lindø gennem 

28 år og medlem af hovedsikkerhedsudvalget 

i 18 år. Han var med, da Lindø banede 

vejen for aftalemodellen, som giver mulighed 

for at fravige arbejdsmiljøloven og indrette 

sikkerhedsarbejdet, så det passer til den enkelte 

arbejdsplads. 

Men der er et punkt, som han gerne ser fjernet 

fra aftalen – nemlig muligheden for at 

lade SR-opgaven smelte sammen med tillidsrepræsentanten. 

• Sikkerhedsrepræsentanten (SR) kontrollerer sammen med arbejdsgiver/arbejdsleder, om arbejdsforholdene er sikkerheds- og 

sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige, samt medvirker til at identificere arbejdsmiljømæssige belastninger, og hvad man kan gøre 

for at fjerne disse. 

• SR deltager eksempelvis i planlægningen ved indkøb af stoffer og tekniske hjælpemidler, samt ved omstruktureringer og ombygning 

og udvidelser af virksomheden. 

• SR tager sig også af det psykiske arbejdsmiljø i fællesskab med samarbejdsudvalget. Repræsentanten kan efter et års ansættelse 

vælges af kollegerne for to år ad gangen og er beskyttet mod afskedigelse på samme måde som tillidsrepræsentanten. 

Hvad er en sikkerhedsorganisation? 

• Alle virksomheder med over 10 ansatte skal have en sikkerhedsorganisation (SIO). Den opbygges ved, at der for hver afdeling 

eller hvert arbejdslederområde dannes en sikkerhedsgruppe bestående af en sikkerhedsrepræsentant og en arbejdsleder. 

• På små virksomheder kan SIO bestå af en enkelt sikkerhedsgruppe, mens der på store virksomheder kan være over 100 sikkerhedsgrupper 

med flere sikkerhedsudvalg og hovedsikkerhedsudvalg.

oderniseres 

på. Derfor har arbejds- 

- Den mulighed bør pilles ud af aftalen for 

helst alle virksomheder. Jeg har desværre 

oplevet på mange virksomheder, hvordan 

tillidsrepræsentanter, der også er sikkerhedsrepræsentanter, 

har solgt sikkerheden for en 

femøre. Pengene vinder hver gang, og det går 

ikke, når vi som SR er nødt til at lave aftaler, 

som lever op til lovens krav, siger han. 

Del en sikkerhedsrepræsentant 

I Sverige har man løst problemerne med at 

skaffe sikkerhedsrepræsentanter samt dæmpet 

nogle af de små virksomheders modvilje 

mod at afsætte ressourcer til opgaven. Her 

deles flere virksomheder om en SR, som kører 

rundt og holder øje med arbejdsmiljøet. 

Den model finder Johnny Dyreborg ganske 

interessant, da den hjælper virksomhederne 

med at vurdere, om niveauet af deres arbejdsmiljøindsats 

er på højde med branchen, ligesom 

han ser en fordel i, at virksomhederne 

kan udveksle erfaringer. 

Men Anders Kabel er ikke lun på ideen. 

- SR skal helst være en del af virksomheden for 

at kunne fungere. En regional sikkerhedsrepræsentant 

kommer let til at ligne en krydsning 

mellem en fagforeningskonsulent og en 

BST-repræsentant og vil derfor ikke blive 

opfattet som en del af virksomheden, siger 

han. 

Også CO-industri stiller sig tvivlsom over for 

tanken. 

- Skal virksomhederne deles op efter brancher, 

eller skal de rejsende SR tage sig af alle slags 

virksomheder? Skal de komme uvarslet, eller 

kan vi risikere, at de kun kommer i virksomheden 

til de fire årlige, lovpligtige møder i sikkerhedsudvalget? 

siger Michael Jørgensen. 

Trepartsforhandlingerne fortsætter gennem 

foråret og forventes afsluttet inden sommerferien. 

Det fungerer ikke, når tillidsrepræsentanten 

også er sikkerhedsrepræsentant, mener Henning 

Staffe, sikkerhedsrepræsentant på Lindøværftet. 



Foto Harry Nielsen 

Gode råd i en krisetid fra Helge Larsen 

Møde i Arbejdernes Fællesklub 

på B&W i 1990’erne med 

næstformand Helge Larsen 

for bordenden. 

• Information til kolleger er altafgørende for at holde modet oppe på arbejdspladsen, både når krisen blot ser truende ud, og når der 

for alvor er besparelser og fyringer i luften. 

• For ikke at skabe mismod og personaleflugt er det vigtigt at give så mange informationer som muligt, så hurtigt som muligt. Intet må 

sive til pressen, før medarbejderne er orienteret. 

• Som tillidsrepræsentant og/eller medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem bør du sætte dig ind i, hvilke økonomiske faktorer der påvirker 

jeres arbejdsplads. 

• Du kan bede om, at økonomien bliver diskuteret i samarbejdsudvalget, så virksomheden er på forkant med udviklingen, og der er en 

plan for, hvad virksomheden gør her og nu og på længere sigt. 

• Informer om jeres drøftelser og jeres plan. Det kan være med til at berolige kolleger, som ser sort på fremtiden, selv om der ikke er 

nogen fare, ligesom det virker betryggende, at der er sat forskellige planer i gang, hvis krisen kradser. 

• Giv kun reel information. Kollegerne skal kunne stole på det, du siger. Er det dårlige nyheder, så må du også sige det, så de har 

mulighed for at handle efter det.

Da det umulige skete 

Lukningen af B&W var ikke en mulighed. Sådan tænkte Helge Larsen 

til det sidste, men i 1996 var det slut 

Helge Larsen er normalt ikke nogen bitter 

mand. Men når han hører om Stein Bagger 

og andre spekulanter, så får han en bitter 

smag i munden. 

- Når jeg ser Stein Bagger, der har tjent formuer 

på luftkasteller, og hører, hvordan han 

har fået 350 millioner kroner af Danske 

Bank, så bliver jeg sgu lidt bitter. Hvordan 

kan de sige ja til sådan en som ham, men nej 

til værftet, selv om vi havde skabt et grundlag 

for en videreførelse? Det forstår jeg ikke, 

siger den tidligere tillidsrepræsentant på 

B&W Helge Larsen. 

Han husker, som var det i går, indholdet af 

det brev, som i april 1996 definitivt slukkede 

alt håb om at redde det hæderkronede værft: 

”På det foreliggende grundlag ser vi os ikke 

i stand til at yde den fornødne driftsfinansiering.” 

Underskrevet Peter Straarup, 

Danske Bank. 

- Dér sluttede det, konstaterer Helge Larsen. 

Gennem 36 år arbejdede han på skibsværftet 

B&W. 

Han var næstformand i Arbejdernes 

Fællesklub og sad som medarbejdervalgt 

bestyrelsesmedlem med ved bordet, da den 

ene redningspakke efter den anden blev 

præsenteret i et desperat forsøg på at redde 

det hæderkronede værft. 

Kampen for værftet bliver nu beskrevet i 

bogen ”B&W – værftet der ikke måtte overleve” 

af journalisten Niels Bjørn Hansen, 

som flittigt har plukket fra Helge Larsens 

hukommelse. 

- De sidste to-tre år på B&W var rigtig spændende 

og interessante. Det eneste, som gik 

galt, var, at operationen ikke lykkedes, siger 

Helge Larsen. 

En måde at leve på 

Som barn i de store efterkrigsårgange var 

Helge Larsen som 15-årig heldig at få læreplads 

som klejnsmed på B&W – godt hjulpet 

på vej af storebror, som allerede var inden 

for de store gitterporte. Og så var hans skæbne 

beseglet. 

- Jeg kunne slet ikke drømme om at arbejde 

et andet sted, og sådan havde de fleste det. 

B&W var en måde at leve på. Der var en helt 

særlig atmosfære. En speciel ånd. Selv om 

det var en stor arbejdsplads, så var den jo 

ikke større end sjakket. Vi fulgte med i 

hinandens privatliv, kendte til kone og børn, 

vi sad sammen til frokost, og det var ikke 

ualmindeligt at holde 25-års jubilæum. I 

vores klubhus blev der holdt både bryllupper, 

barnedåb og runde fødselsdage. B&W 

betød alt. 

Stærkt sammenhold 

Netop den særlige ånd og det stærke sammenhold 

mener Helge Larsen var årsagen 

til, at værftsarbejderne var parate til at 

kæmpe med næb og klør for at bevare arbejdspladsen, 

selv da ledelsen havde opgivet 

kampen. 

- Tidligere stod ledelsen og medarbejderne 

sammen. Det var fantastisk. Vi samarbejdede 

tæt om at bearbejde politikerne. Vi tog 

arbejderpartierne, mens ledelsen snakkede 

med de borgerlige. 

Men den sidste kamp måtte værftsarbejderne 

og en gruppe funktionschefer kæmpe alene. 

- Hvis ledelsen havde stået sammen med os, 

havde værftet overlevet. Bankerne havde 

meget nemmere ved at sige nej, da ledelsen 

meddelte, at redningsplanen ikke var deres 

plan, mener han. 

Trods ledelsens svigt svigtede modet hos 

værftsarbejderne og deres tillidsrepræsentanter 

ikke. 

- Vi troede ikke på, at det kunne gå galt. 

Vores erfaring var jo, at der før havde været 

kriser, hvor det så sort ud. Dem havde vi 

klaret, og så kunne vi også klare den her, 

fortæller han. 

Optimismen var så stor, at de kolleger, som 

blev fyret til 1. december 1995, sagde på 

gensyn, og deres værktøj blev pakket ned i 

poser med deres arbejdsnummer på. 

Kollegerne før pressen 

Kampånden blev styrket af den tætte informationsstrøm, 

som fulgte alle forhandlinger 

i kampen for at redde B&W. 

- Der var under hele forløbet meget stor 

åbenhed. Vi havde den holdning, at kollegerne 

ikke først skulle høre det i pressen. 

Informationerne skulle de have på arbejdspladsen. 

I den sidste tid kom kreditorernes 

advokater klokken 6.45 hver anden mandag 

til møde med værftsarbejderne. Så stod de 

der i deres fine jakkesæt og gjorde status. 

Selv hentede han støtte og opbakning hos 

fællestillidsmanden John Hansen, som han 

havde et tæt samarbejde med. Og selv om 

han ikke havde meget fritid i de år, så 

husker han dem kun som spændende og 

interessante. 

- Jeg er jo ret stædig, og adrenalinen gjorde 

også sit. Mismodet kom først bagefter. Da 

blev jeg godt ked af det. Det var ligesom at 

have mistet en god ven, fortæller han. 

I ugerne efter at B&W var gået konkurs 

mødtes han jævnligt med tillidsrepræsentantkolleger 

i fællesklubbens kontor på 

værftet. Her mødte han gamle værftsarbejdere, 

som stadig kom ud for at tage bad i 

omklædningsrummet, og andre kørte rundt 

uden for hegnet og kiggede ind på deres 

gamle arbejdsplads. 

- Jeg husker tydeligt en gammel blikkenslager, 

som stod foran mig og sagde ’Helge, 

hvad skal jeg gøre med dem her?’ mens han 

holdt hænderne op foran mit ansigt. Det rammer 

den dag i dag, fortæller Helge Larsen 

tydeligt berørt. 

Han har siden hørt, at blikkenslageren 

fik arbejde andet sted. Selv fik han 

job hos AOF som konsulent og underviste 

blandt andet medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer. 


x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x 


Helte og skurke i kampen 

om B&W 

I 1996 gik B&W konkurs. Skibsværftet kunne måske have overlevet, 

viser ny bog om dødskampen 

B&W kunne i dag have præsteret et overskud 

på mellem 650 og 850 millioner kroner 

– hvis det altså havde fået lov. 

For det hæderkronede værft gik konkurs i 

1996 efter ni måneders intens kamp mod en 

truende lukning. Den kom, selv om der 

undervejs var blevet lagt basis for det, nogen 

vurderer i dag kunne have været en god forretning 

baseret på 153 års erfaringer med at 

bygge skibe. 

Niels Bjørn Hansen 

B&W 

– værftet der ikke måtte overleve 

Forlaget Sohn 

I 1996 var B&W og de loyale værftsarbejdere 

nemlig godt på vej mod en mere strømlinet 

produktion og et faldende timetal per 

nybygning, da håndklædet blev kastet i ringen 

den 29. april 1996 og 1.300 skibsværftsarbejdere 

mistede deres job. 

Det viser et regnestykke, som værftets tidligere 

direktør Jens Stephensen og tidligere 

produktionschef Torben Erikstrup har udarbejdet. 

Men hvorfor gik det så galt? 

Fordi værftet ikke måtte 

overleve, påpeger journalist 

og forfatter Niels Bjørn 

Hansen i sin bog ”B&W – 

værftet der ikke måtte 

overleve”. 

Gennem en omfattende 

research dokumenterer 

han den dramatiske kamp 

om værftets skæbne, der 

fandt sted både uden for, 

men især inden for skibsværftets 

gitterporte. 

Med i historien er helte 

og skurke, medløbere og 

overløbere og ikke 

mindst i hovedrollen det 

stolte, gamle værft, der i 

153 år lagde kulisser til 

både arbejderkamp og 

samfundsudvikling. 

B&W er om noget et 

stykke dansk arbejderogfagforeningshistorie 

om et solidt sammenhold 

og en stærk 

ånd samt værftsarbej- 

Bestyrelsen og direktionen 

spændte ben for, 

at B&W overlevede sin 

dybeste krise, lyder 

det i ny bog. 

dere, der ikke var bange for at gå forrest i 

kampen for en mere retfærdig fordeling af 

goderne i Danmark. 

Traditionelt havde B&W også et stærkt sammenhold 

mellem ledelse og medarbejdere, 

som stod side om side gennem det utal af kriser, 

værftet blev kastet ud i. Men da det største 

slag skulle slås, smuldrede sammenholdet. 

Ny direktør skulle lukke værftet 

I bogen lader Niels Bjørn Hansen mange af 

de centrale personer i kampen om B&Ws 

overlevelse fortælle deres version af sagen, 

og der er ingen tvivl om, at en række af de 

involverede i dødskampen mener, at værftet 

kunne være reddet. 

De mener, at årsagen til, at det ikke lykkedes, 

skal findes i direktionen og bestyrelsen. 

Oplevelsen var, at bestyrelsen mistede troen 

på fremtiden og indsatte en ny direktør med 

det ene formål at lukke værftet. 

Samtidig spøgte mistanken om, at der kun 

blev holdt gang i det sidste redningsforsøg 

for at få værftsarbejderne til at færdiggøre 

de sidste skibe uden ballade. 

Dagbogsnotater fra den daværende økonomidirektør 

tyder da også på, at nogle af 

påstandene ikke helt er uden indhold, men 

vidner samtidig om en direktion, som følte 

sig dybt provokeret over, at en fyret direktør 

rottede sig sammen med tillidsmændene og 

en gruppe funktionschefer for at finde en 

redningsplanke til det synkende værft. 

Det var ellers et imponerende arbejde redningsgruppen 

udførte med hjælp fra kreditorernes 

advokat N.E. Nielsen, som lod sig 

fange ind af B&W-ånden. Ikke en sten forblev 

uvendt og adskillige potentielle samarbejdspartnere 

blev kontaktet, men lige lidt 

hjalp det – uden bestyrelsens opbakning var 

der hverken hjælp at hente hos de amerikanske 

kreditorer, politikerne eller bankerne. 

B&W gik konkurs.

Af Tine Bjerre Larsen 


Villy har en drøm 

Villy drømmer om uddannelse til alle medarbejdere og om at udvikle 

en god arbejdsplads 

Ufaglært er sådan et kedeligt ord, synes Villy 

Christiansen. Og de fleste på Rynkeby Foods 

A/S har da også en uddannelse, selv om de 

måske ikke bruger den. 

Selv er han sportsekspedient, men har været 

tapper og pakker på most-virksomheden i 

Ringe i næsten fjorten år. Alligevel er han 

ikke helt tilfreds med situationen. 

- Jeg så gerne, at samtlige medarbejdere fik 

industrioperatøruddannelsen, men reaktionen, 

når jeg spørger, om det ikke var noget, 

er tit: ah, hvad for noget? Jeg tror ikke, at 

folk kender nok til uddannelsen. Samtidig 

skal vi nok også blive bedre til at skræddersy 

kurserne, så eksempelvis også de ældre 

kan se formålet med uddannelsen, siger 

Villy Christiansen. 

3F Østfyn, som han har kontakt til, arbejder 

på at udvikle industrioperatøruddannelsen. 

- Det er tit et problem at tage folk ud af produktionen, 

og det vil man tage højde for. 

Men der skal være en idé i at sende folk på 

uddannelse. Hvis man kommer tilbage og 

slet ikke bruger det, som man har lært, er det 

en dårlig forretning for alle parter. Men hvis 

du har en viden, så tør du mere, og så kan 

det hele rykke sig. 

- Jeg er almindelig tapper og pakker, og hvis 

pakkeanlægget går i stykker, så er jeg nødt 

til at vente på en tekniker. Hvis jeg havde 

været igennem uddannelse, så kunne jeg 

måske selv gå ind og reparere anlægget. Og 

tænk hvis Rynkeby kunne tilbyde alle ansatte 

uddannelse. Det ville da være attraktivt. 

Hvorfor skal det være så svært? 

Først var han sikkerhedsrepræsentant, og de 

sidste tre år har han været tillidsrepræsentant 

i produktionen. Hans mål er at skabe en 

god arbejdsplads, hvor alle medarbejdere 

trives, og han ville i den forbindelse ønske, 

at vi danskere var lidt mere åbne over for 

hinanden. 

- Vi er gode til at brokke os, men ikke til at 

sige tingene ligeud. Min filosofi er, at vi skal 

have en åben dialog og lytte til hinanden. 

Det synes jeg også, at vi har på Rynkeby, 

men det er alligevel svært at sige, hvorfor 

man gør, som man gør, og at sige fra er lidt 

af et kunststykke. 

Virksomheden har været ude i en turbulent 

tid. Sidste år blev en juicefabrik i Sverige 

lukket og produktionen flyttet til Ringe. Det 

kom til at betyde en fordobling af produk- 

Samtlige medarbejdere burde have en 

uddannelse som industrioperatør, 

mener tillidsrepræsentant på Rynkeby 

Foods A/S Villy Christiansen. 

tion og en hel del ekstra arbejde for medarbejderne. 

- Vi fik flere tappemaskiner, og det krævede 

sidemandsoplæring og en ekstra indsats. 

Distributionen foregår herfra via vogne til 

Sverige, og da de svenske kølejuiceprodukter 

har en kortere holdbarhed, så var vi nødt 

til at udvide arbejdstiden ind i weekenden. 

Lige nu er det derfor vigtigt at skabe stabilitet 

og fokusere på trivslen, understreger 

tillidsrepræsentanten. 

Bjarne Pedersen fra Bisca sendte TRstafetten 

videre til Rynkeby Foods, som 

har været igennem en større teknologisk 

og uddannelsesmæssig udfordring i 

den seneste tid. Tillidsrepræsentant Villy 

Christiansen arbejder på, at alle medarbejdere 

kommer på uddannelse – for 

deres egen, men også for virksomhedens 

skyld. 


Af Erik Kristensen 

Foto Nils Rosenvold 

Når det handler om at få indflydelse på fyringsrunder, så 

gælder det om at være realistisk – ikke romantisk, mener 

tillidsrepræsentant på LM Glasfiber Arne Mouritzen. 

Fakta om LM Glasfiber 

LM Glasfiber er verdens førende producent 

af vindmøllevinger. Virksomheden 

har global produktionskapacitet med 

afdelinger i blandt andet Kina, USA og 

Spanien og beskæftiger globalt mere 

end 7.000 medarbejdere. 

Navn: Arne Mouritzen. 

Alder: 62 år. 

Fødested: Odense. 

Bopæl: Kolding. 

Arbejdsplads: LM Glasfiber i 

Lunderskov. 

Uddannelse: Maskinarbejder. 

Fagforbund: Metal. 

Tillidshverv: Tillidsrepræsentant for 16 

servicemontører, formand for seniorklubben 

Klub 50+ og bestyrelsesmedlem 

i Metal Kolding. 

Familie: Bor med samlever gennem 23 

år, tre udeboende børn og syv børnebørn. 

Fritidsinteresse: Ser meget sport, når 

der er tid ind imellem de faglige og 

politiske interesser.

Det bedst opnåelige resultat 

Tillidsrepræsentant Arne Mouritzen engagerer sig hundrede procent 

– også selv om mange af hans aktiviteter først for alvor vil give resultater, 

når han er gået på efterløn 

Arne Mouritzen er ikke i tvivl: At sige farvel 

til fyrede kolleger er noget af det værste, man 

som tillidsrepræsentant kan komme ud for. 

Og han ved, hvad han taler om. Aktuelle nedskæringer 

på hans arbejdsplads, LM 

Glasfiber, koster nemlig 450 kolleger jobbet. 

Arne Mouritzen har mere end 30 år som 

tillidsrepræsentant på bagen – heraf 13 hos 

LM Glasfiber. I 1995 blev han tillidsrepræsentant 

for samtlige metallere i virksomheden. 

De seneste to år har han skåret ned, så 

han nu repræsenterer 16 servicemontører. 

I forbindelse med fyringerne har tillidsrepræsentant-kollegiet 

hos LM Glasfiber prøvet at få 

ørerne i mediernes vridemaskine. En af Arne 

Mouritzens tillidsrepræsentant-kolleger udtalte, 

at tilbagevendende fredag-mandags-fravær 

kunne indgå i vurderingen af, hvem der skulle 

afskediges. Det blev udlagt, som om tillidsfolkene 

ikke varetager kollegernes interesser. 

Arne Mouritzen afviser påstanden og kritiserer 

nogle medier for at løbe med en halv vind. 

- Hvis man gentagne gange melder sig syg 

fredag-mandag uden at være det, så er man 

usolidarisk med os andre, siger Arne 

Mouritzen. 

- Vi arbejder tæt sammen i teams, og hvis 

der mangler et led i kæden, så må kollegerne 

løbe hurtigere. Derfor synes vi, at tilbagevendende 

sygemeldinger af typen fredagmandags-virus 

kan være ét af mange kriterier, 

man skal inddrage, når det skal besluttes, 

hvem der skal afskediges. Det er et ønske, 

som mange kolleger deler med os tillidsrepræsentanter. 

Al indflydelse skal søges 

Som tillidsrepræsentant kan man være nødt 

til at træffe upopulære beslutninger, mener 

Arne Mouritzen. 

- Jeg har siddet med til samtlige forhandlinger 

om nedskæringerne. Vi tillidsfolk skal 

søge al den indflydelse, vi kan få, siger han. 

- Og når det handler om at få indflydelse på 

fyringsrunderne, så gælder det selvfølgelig 

om at være realistiske – ikke romantiske. 

Derfor er han parat til at acceptere et resultat, 

som ikke er godt, men det bedst opnåelige. 

Og i den aktuelle situation kan tillidsfolkene 

ikke forhindre nedskæringerne, 

men de kan præge dem og prøve at gøre 

fyringerne så retfærdige som muligt set fra 

medarbejdernes side. Netop dét, synes han, 

har været det spændende, når han ser tilbage 

på sine mere end tredive år i fagligt 

arbejde: At præge udviklingen ved at 

kæmpe for de bedst opnåelige resultater. 

- Det gælder om at spise, mens maden er på 

bordet. Som tillidsrepræsentant skal man 

have den tæft, at man kan hugge til, mens 

muligheden er der. Og så må man bagefter 

gå ud og forklare kollegerne, hvorfor man 

kommer med et resultat, de måske ikke 

synes er godt nok. Min erfaring er, at de fleste 

forstår det, siger Arne Mouritzen, som 

ikke bliver vred over at få kritik. 

– Jeg er meget glad for mine kolleger, og jeg 

kan sagtens sidde til bords med folk, som jeg 

fagligt eller politisk er rygende uenig med. 

Klub 50+ 

Arne Mouritzen er formand for den nystiftede 

seniorklub Klub 50+ hos LM Glasfiber. 

- Sådan er det jo: Når man ikke kan holde 

kæft i en forsamling, så bliver man valgt og 

ryger i bestyrelsen, konstaterer Arne 

Mouritzen. 

Seniorklubben omfatter alle medarbejdere, 

der er fyldt 50 år, uanset om de er timelønnede 

eller HR-direktør. Bestyrelsen er sammensat, 

så den består af medarbejdere fra 

samtlige LM Glasfibers afdelinger i 

Danmark. Den stiftende generalforsamling 

blev afholdt en lørdag. 

- Vi vil gerne have, at folk kommer af interesse 

– ikke fordi det er i arbejdstiden, siger 


Der kom faktisk 87 ud af 300 inviterede, 

så interessen for seniorklubben fejler ikke 

noget. Målet er så vidt muligt at afholde et 

arrangement hver måned. Der deltog 25 

seniorer i det første arrangement, som var 

et besøg i LM Glasfibers avancerede vindtunnel, 

hvor man kan teste vindmøllevinger 

med vindhastigheder på op til 375 km 

i timen. 

Bestyrelsen for Klub 50+ er gået i gang med 

at indsamle erfaringer og forslag til seniorpolitiske 

forbedringer i virksomheden. 

- Seniorer kan i mange tilfælde få individuelle 

løsninger. Men vi vil gerne have en nedskrevet 

seniorpolitik, så vi har nogle generelle 

retningslinjer, siger Arne Mouritzen. 

- Vi kunne sagtens sidde i TR-kollegiet og 

finde ud af det. Nogle siger jo, at demokrati 

trives bedst på få hænder, men det er mere 

spændende at bygge på forslag fra 300 kolleger, 

der selv står midt i problemerne. 

God måde at runde af på 

I øjeblikket er Arne Mouritzen med til at 

indføre lean i sin afdeling. Også det er et 

arbejde, der peger ud over hans egen pensionsalder. 

- Alt skal systematiseres. Det er et stort, 

men spændende arbejde. Hvis det lykkes, 

så er der både bedre produktivitet og øget 

sikkerhed i det, siger Arne Mouritzen, der 

må finde sig i, at kollegerne driller med, 

at han ikke laver noget, når han sidder 

dagen lang ved pc'en og planlægger leanindsatsen. 

- De vanskeligste at overbevise om fordelene 

ved lean er folk af min egen årgang. Vi er 

vant til at gøre tingene på bestemte måder, 

og det er simpelthen ikke så nemt at finde 

sig i nye procedurer. 

Arne Mouritzen har rundet de 62 år. Han 

synes, at arbejdet med at indføre lean er en 

god måde at runde sit arbejdsliv af på. Han 

overvejer at gå på efterløn, selv om han er 

glad for både sit arbejde og sine tillidshverv. 

- En del af de ting, jeg arbejder med i øjeblikket, 

er langsigtede og giver først for alvor 

resultater, når jeg selv er gået af, konstaterer 


- Men når jeg engagerer mig i noget, så gør 

jeg det 100 procent. 


Af Erik Kristensen 

Foto Holger Bundgaard 

Alle fik noget ud af fratræ 

Tillidsfolkenes og fagforeningernes holdning var klar: Man skulle have noget 

uanset om man var nyansat eller havde lagt hele sit arbejdsliv hos Hjem-IS 

En god aftale. Sådan karakteriserer 3F’ernes 

tillidsrepræsentant Margrethe Christensen 

den fratrædelsesaftale, som tillidsrepræsentanter 

og fagforeningerne forhandlede på 

plads op til lukningen af Hjem-IS' produktion 

i Esbjerg i december måned. 

Margrethe Christensen havde gerne set, at 

der var flere penge i aftalen – men synes alligevel 

den er god, fordi den kommer hele 

vejen rundt, så alle de 225 afskedigede kolleger 

får noget med sig. 

- Når jeg taler med andre, der har været ude 

i samme situation, så har vi fået mere ud af 

fratrædelsesaftalen. Vi har været bedre til at 

fordele pengene, fordi vi har prioriteret, at 

alle fik noget ud af det, siger Margrethe 

Christensen. 

- For eksempel hører man ikke så tit, at helt 

nye medarbejdere får noget med, når virksomheden 

lukker. Her får de mindst 20.000 

kroner, hvis de blev her til den 5. december, 

selv om de er ansat i 2008. Der blev ansat 

seks til syv medarbejdere i produktionen i 

foråret. De får alle fordel af den bestemmelse 

i fratrædelsesaftalen. 

Regnestykket for en ny medarbejder ansat i 

2008 ser sådan ud: 10.000 kroner i generel 

fratrædelsesgodtgørelse plus 5.000 kroner i 

bonus (fordi de fastsatte produktionsmål 

blev opnået) plus én ugeløn (for ét påbe- 

Hovedtræk i fratrædelsesaftalen 

• Forud for lukning af Hjem-IS' produktion 

i Esbjerg indgik tillidsrepræsentanter, 

fagforeninger og ledelse en fratrædelsesaftale. 

Produktionen lukkede den 

5. december 2008. Nogle medarbejdere 

er blevet yderligere en periode på 

fabrikken for at afvikle produktionen, 

og nogle blev tilbudt fortsat beskæftigelse 

hos Hjem-IS. Fratrædelsesaftalen 

indeholder blandt andet følgende for 

medarbejdere, der var beskæftiget i 

virksomheden den 5. december 2008: 

• Fratrædelsesgodtgørelse til alle på 

10.000 kroner. 

• Fra én til 15 ugers løn afhængigt af 

anciennitet. For eksempel ved anciennitet 

mellem et og otte år: En ugeløn, 

anciennitet mellem 9 og 10 år: 10 

gyndt ansættelsesår), hvilket i alt løber op i 

mindst 20.000 kroner. 

Dette er minimum – nye medarbejdere kan 

være omfattet af andre paragraffer i fratrædelsesaftalen 

og derfor have krav på yderlige 

beløb. 

Uenighed om enkelte punkter 

Margrethe Christensen modtager selv 

omkring 175.000 kroner i fratrædelsesgodtgørelse. 

Den største del af fratrædelsesgodtgørelsen 

skyldes, at hun har været 

31 år i firmaet. Frem til den 31. marts er 

hun ansat i virksomhedens jobcafé, hvor 

hun skal rådgive de afskedigede kolleger 

om arbejde og uddannelse. Derefter vil 

hun få løn og være fritstillet frem til 14. 

september 2009. 

Fratrædelsesaftalen tilgodeser medarbejdere 

med høj anciennitet og medarbejdere 

med høj alder. Margrethe Christensen oplyser, 

at omkring 20 af de afskedigede medarbejdere 

er fyldt 53 år og derfor får del i den 

aldersbestemte fratrædelsesgodtgørelse, og 

at op imod 50 medarbejdere har været på 

virksomheden i ti år eller mere og derfor får 

del i den anciennitetsbestemte godtgørelse. 

- Kolleger, der har været her længe, og kolleger, 

der er oppe i 50'erne, bliver hårdt ramt, 

fordi de får sværest ved at finde ny beskæf- 

ugers løn og anciennitet mellem 30 og 

34 år: 15 ugers løn. 

• Alle, der var fyldt 53 år, fik en fratrædelsesgodtgørelse 

på én uges løn pr. 

alders-år, dog højst 10 ugers løn, således 

at en person fyldt 53 år modtog én 

ugeløn, og en person fyldt 62 år modtog 

10 ugers løn. 

• Alle modtog en bonus på 5.000 kroner, 

fordi den sidste periodes produktionsmål 

blev opnået. 

• Medarbejdere, der er blevet på fabrikken 

ud over den 5. december for at 

gennemføre den endelige afvikling af 

produktionen, får en særlig godtgørelse 

på op til 100 procent af ovennævnte 

anciennitetsgodtgørelse. 

tigelse. Derfor skal de have særlig meget i 

fratrædelsesgodtgørelse, siger Margrethe 

Christensen, der selv er 56 år. 

Hun fortæller, at enkelte punkter i fratrædelsesaftalen 

har skabt diskussion, fordi det 

kan være vanskeligt at afveje hensyn til forskellige 

grupper, som hver på deres måde er 

udsatte og bliver hårdt ramt af lukningen. 

- Selv synes jeg, det er godt, at par, der bor 

sammen, får en særlig fratrædelsesgodtgørelse. 

De bliver dobbelt ramt af lukningen, 

fordi to personer bliver sendt ud i arbejdsløshed. 

Det er aktuelt for omkring ti par. 

Men der har været megen diskussion om 

det. En enlig mor bliver for eksempel også 

ramt særlig hårdt, konstaterer Margrethe 

Christensen. 

Prioriterer de ufaglærte 

Der er afsat 1,5 million kroner til uddannelse. 

- Det lyder af meget, men det er det ikke, når 

det skal deles ud til 225 mennesker. Derfor 

har vi prioriteret at hjælpe de ufaglærte, 

fordi vi har vurderet, at de kommer mest i 

knibe. Mange industrivirksomheder i området 

lukker helt eller delvist ned, så det bliver 

svært for de ufaglærte at finde nye job. 

En del af midlerne bruger man på at styrke 

de ufaglærtes pc-kundskaber. Margrethe 

Christensen fortæller, at flere, end man skul- 

• Par, hvor begge var ansat hos Hjem-IS i 

Esbjerg, modtog en særlig godtgørelse 

på 25.000 kroner pr. person. 

• Ingen er blevet pålagt at afholde ferie i 

perioden efter fyringerne, og varslet 

ferie blev trukket tilbage. 

• Der blev afsat 1,5 million kroner til kurser 

og uddannelse. Der blev nedsat et 

uddannelsesudvalg, og alle blev tilbudt 

et rådgivningsforløb. Der er desuden 

oprettet en jobcafe og ansat en jobbank-bestyrer. 

• Fratrædelsesaftalen omfatter også 

medarbejdere på barsel, på vej på barsel, 

langtidssyge og fraværende på 

grund af arbejdsbetingede lidelser.

delsesaftalen 

ud af fratrædelsesaftalen, 

le tro, mangler erfaring med brug af pc, og 

det gælder ikke kun ældre, men også yngre 

kolleger. Mange har derfor meldt sig til pcbegynderkurser. 

- Et grundlæggende pc-kendskab er vigtigt - 

også for de ufaglærte. Det vil ofte få folk nemmere 

ind i et nyt job, og det er også utroligt 

vigtigt at kunne, hvis de vælger at begynde på 

en uddannelse, siger Margrethe Christensen, 

der selv netop har deltaget i et it-kursus. Hun 

overvejer at tage 10. klasse på VUC og søge et 

job som stewardesse på en olieplatform. 

I jobcafeen møder hun hver dag gamle kolleger, 

der kommer for at få råd om arbejde 

og uddannelse. Status er, at 70 af de 225 

fyrede har fået nyt arbejde, omkring 60 er i 

gang med uddannelse, og omkring 40 har 

deltaget i forskellige arbejdsmarkedskurser 

hos AMU og AOF. 

Hjem-IS opretholder et lager i Esbjerg. 

Margrethe Christensen fortæller, at de kolleger, 

der bliver på lageret, også vil være 

omfattet af fratrædelsesaftalen, hvis de bliver 

fyret inden 1. marts 2010. 

- Vi har fået en fratrædelsesaftale, der dækker 

meget bredt. Vi har tænkt på alt og alle, 

siger Margrethe Christensen 

- Men jeg kunne godt tænke mig, at vi havde 

fået flere penge ind i ordningen 

– især i puljen til uddannelse. 

Fratrædelsesaftalen på Hjem-IS er god, 

fordi den blandt andet tilgodeser både 

nyansatte, ufaglærte og ægtepar, 

mener tillidsrepræsentant Margrethe 

Christensen. 


Betalingssatser 2009 

Industriens Overenskomster 

Tekst - § og stk. nr. Sats pr. 

Industriens Overenskomst 1/3 - 09 

§ 13 Overarbejde 

Stk. 2 Varsling af overarbejde 

Overarbejde ud over 1 time skal varsles dagen før inden normal arbejdstids 

ophør. Hvis sådant overarbejde ikke er varslet rettidigt, eller hvis varslet 

overarbejde ikke kommer til udførelse, betales 

Stk. 5 Betalingssatser 

1. For arbejde, der udføres uden for den i den enkelte uge fastlagte daglige 

arbejdstid (jf. overenskomstens § 9, stk. 1), betales følgende tillæg pr. time. 

Overarbejde på hverdage: 

Første og anden klokketime efter normal arbejdstid: 

Tredje og fjerde klokketime efter normal arbejdstid: 

Femte klokketime og derefter indtil den normale arbejdstids begyndelse: 

Overarbejde forud for normal arbejdstid, således at der arbejdes ind i den 

normale arbejdstid, såvel ved dagarbejde som ved forskudte hold, når overarbejdet 

ligger inden for tidsrummet kl. 6 til kl. 18: 

Overarbejde forud for normal arbejdstid, når overarbejdet ligger inden for 

tidsrummet fra kl. 18 til 

kl. 6: 

2. Tilsiges en medarbejder til at udføre arbejde på en ham i forvejen tilsikret 

hel hverdagsfridag, 

betales følgende tillæg: 

Timer mellem kl. 6 og kl. 18: 

Timer mellem kl. 18 og kl. 6: 

3. For arbejde på søn- og helligdage betales følgende tillæg: Fra den normale 

daglige arbejdstids begyndelse og indtil kl. 12: 

Fra kl. 12 og til den normale arbejdstids begyndelse: 

Søndag morgen forud for den normale arbejdstids begyndelse: 

4. Tilsiges en medarbejder til arbejde i spisepausen, og denne derved udskydes 

ud over 1/2 time, betales der herfor kr. 

§ 14 Forskudt arbejdstid 

Stk. 2 

2. Forskydes arbejdstiden således, at den først slutter efter kl. 18, men dog 

påbegyndes inden kl. 24, betales følgende tillæg pr. time: 

Fra kl. 18 til kl. 22: 

Fra kl. 22 til kl. 6: 

Ved arbejde på forskudt arbejdstid, der påbegyndes kl. 24 eller derefter, betales 

indtil kl. 6 følgende tillæg: 

88,35 

34,65 

55,35 

103,50 

34,65 

103,50 

55,35 

103,50 

68,90 

103,50 

103,50 

24,55 

22,95 

37,35 

44,10 

§ 15 Skifteholdsarbejde 

Stk. 6 

Ved overflytning som følge af akutte hændelser ydes et engangsbeløb på kr. 

Stk. 8 Tillæg for skifteholdsarbejde pr. time: 

Hverdage med undtagelse af lørdage 

Fra kl. 18 - 06 

Fra lørdag kl. 14 til søndagsdøgnets afslutning samt på søgnehelligdage og 

overenskomstmæssige fridage 

Stk. 10 

Arbejde på eller forskydning af fridage 

a) Kan en erstatningsfridag for arbejde på søgnehelligdage samt overenskomstmæssige 

fridage (stk. 5, a) ikke gives, skal der for arbejde på søgnehelligdagen 

eller den overenskomstmæssige fridag betales et ekstra tillæg – 

samme tillæg pr. time: ydes også, hvis en vagtlistefridag falder på en søgnehelligdag, 

og der ikke kan gives en erstatningsfridag. 

b) Forskydes en vagtlistefridag, uden at dette er led i en omlægning af en 

turnusplan, betales pr. time et tillæg på 

§ 19 Udearbejde 

Stk. 2 Betaling for udearbejde 

2. For udearbejde betales derudover et tillæg pr. præsteret arbejdstime på 

§ 22 Almindelige timelønsbestemmelser 

Stk. 1 

Mindstebetalingssatserne for timelønsarbejde pr. time udgør: 

for voksne medarbejdere 

for medarbejdere under 18 år 

§ 25 Fritvalgs Lønkonto 

Stk. 1 

Pr. 1. maj 2009 indbetaler virksomheden på medarbejderens Fritvalgs 

Lønkonto 1,0 pct. af den ferieberettigede løn, som stilles til rådighed for 

medarbejderens frie valg. 

Bemærk: 

Regulering pr. 1. maj 2009, til 1,0 pct. 

§ 39 Ophævelse af arbejdsforhold under akkord 

Stk. 4 Medarbejderen forlader akkorden 

1. Når en medarbejder, der står i enkeltakkord, forlader værkstedet uden aftale 

med arbejdsgiveren, og uden at tvingende omstændigheder foranlediger 

det, fortabes eventuelt resterende løn og ret til overskud på samtlige påbegyndte 

akkorder. 

Dog udbetales den pågældende kr. pr. præsteret arbejdstime i akkord 

Sats pr. 

1/3 - 09 

190,00 

35,40 

75,85 

76,15 

23,85 

4,50 

103,15 

59,40 

32,95

Speciel del Sats pr. 

1/3 - 09 

§ 4 Støberier 

Stk. 2 Særlige timelønsbestemmelser for ikke faglærte medarbejdere 

1. Smelteovnsfyrbødere får et tillæg på kr. 

pr. støbedag udover den for vedkommende smelteovnsfyrbøder gældende 

timeløn, medmindre tillægget dækkes gennem en akkord, hvorunder pasningen 

af ovnen er indeholdt. 

§ 5 Snedkere, tømrere, møllebyggere og træindustriarbejdere 

Særlige timelønsbestemmelser 

1. Hvor virksomheden forlanger, at snedkere, tømrere og møllebyggere 

holder sig selv med almindeligt værktøj, betales værktøjspenge 

pr. time kr. 

§ 6 Skibstømrere 


1. For bolværks- og vandbygningsarbejde betales et tillæg pr. time på kr. 

Herfra undtages dog arbejde på værfternes egne bolværker og ved tildannelse 

af materialer, der foregår på værfternes egen grund, medmindre det 

foregår i eller ud over vandet. 

11,85 

Lærlingebestemmelser Sats pr. 

1/3 - 09 

§ 8 Mindstebetaling 

Stk. 1 

Mindstelønnen for lærlinge såvel under som over 18 år udgør: 

1. 0-1 år 

2. 1-2 år 

3. 2-3 år 

4. 3-4 år 

5. over 4 år 

Alle beløb er i kroner. 

1,65 

4,50 

57,60 

65,35 

70,20 

81,20 

103,15 

Organisationsaftaler Sats pr. 

1/3 - 09 

Protokollat i Organisationsaftaler: 

Støberier (tidligere § 4 stk. 2 pkt. 2) 

Medarbejdere, som på andre støberier end værfternes tilsiges til at deltage i 

en støbning, samt medarbejdere, der udfører udslagning samtidig med, at 

der støbes i samme rum, får et tillæg pr. time på - - - kr. pr. støbedag ud over 

den for vedkommende medarbejder gældende timeløn, medmindre de 

nævnte tillæg dækkes gennem en akkord på det pågældende arbejde. 

Ved bygnings- og jernkonstruktionsarbejde, der ikke er et led i virksomhedens 

produktion, eller som finder sted uden for virksomhedens område, ydes der et 

montagetillæg - - - kr. pr. time, såfremt arbejdet ikke udføres i akkord. 

10,50 

2,75 

2. Hvor virksomheden forlanger, at skibstømrere og bådebyggere holder sig 

selv med værktøj, betales værktøjspenge 

pr. time på kr. 

Bilag 1 Protokollat, Retningslinjer for arbejde på mobile 

og stationære platforme 

3. Lønforhold 

b. 

Som tillæg hertil ydes et særligt offshoretillæg pr. time, som skal dække 

alle overenskomstmæssige tillæg samt alle specielle forhold, der følger af 

offshore-arbejdet: 

f. 

For arbejde på den 24. december 2009 på kr. udbetales et tillæg. 

g. 

For arbejde på øvrige søgnehelligdage, dvs. dage for hvilke der udbetales 

SH-forskud, udbetales et tillæg på kr. 

Bilag II Særlige bestemmelser for 

skibstømrerlærlinge 

Hvor virksomheden ikke forsyner lærlingen med værktøj, ydes der lærlingen 

værktøjspenge med øre pr. time i hele læretiden. Disse penge henstår 

hos læremesteren, der foretager de nødvendige indkøb. 

Bilag IV Protokollat om befordringsgodtgørelse for 

lærlinge 

§ 2 Stk. 6 

Anvendes eget befordringsmiddel, jf. stk. 4, ydes en befordringsgodtgørelse 

på - - - øre pr. kørt km*), når den samlede skolevej er 20 km eller derover. 

Karetmagere (tidligere § 7) 


Sats pr. 

1/3 - 09 

1,65 

33,40 

952,25 

431,80 

Sats pr. 

1/3 - 09 

Hvor virksomheden forlanger, at karetmagere holder sig selv med 

almindeligt værktøj, betales værktøjspenge - - - kr. pr. time. 1,65 

61 

92 

Sats pr. 

1/3 - 09 


Organisationsaftaler Sats pr. 

1/3 - 09 

Særlige bestemmelser til overenskomsten mellem 

CO-industri og Dansk Industri 

for kedelrensere (tidligere § 15) 

A 

Stk. 3 

For rensning i olietanke ydes der et tillæg 

på kr. - - - pr. time. Tillægget ydes for mindst 8 timer pr. dag. 

Stk. 4 

For indvendig rensning af fyr- og røgkanaler ved oliefyrede kedler, for udstikning 

af rør og indvendig rensning af røgkarme på oliefyrede skibskedler 

samt for rensning af jernskorstene og for smøring af skorstene og af beholdere 

indvendig betales et tillæg på kr. - - - pr. time. Tillægget ydes for 

mindst 5 timer pr. dag. 

Stk. 5 

For opmuringsarbejde betales et tillæg på kr. - - - pr. time, og for hjælpearbejde 

i forbindelse hermed - - - kr. pr. time. 

Stk. 6 

For alt øvrigt kedelrensningsarbejde, herunder arbejde med mekanisk værktøj 

samt for udsyringsarbejde, betales et tillæg på kr. - - - pr. time. 

B) Opsigelsesbestemmelser 

De i hovedoverenskomstens § 38 fastsatte opsigelsesbestemmelser er ikke 

gældende for kedelrensere. Som betaling for dette afsavn ydes følgende 

tillæg pr. time: 

Til kedelrensere med mindre end: 

9 mdrs. beskæftigelse kr. 

9 mdrs., men under 

4 års beskæftigelse kr. 

Industriens Sats pr. 

Funktionæroverenskomst 1/3 - 09 

§ 3 Lønbestemmelse 

Stk. 7 

A. Elever under erhvervsuddannelse 

Handel og kontor 

Minimalløn for elever inden for handel og kontor kr. pr. måned: 

1. år 

2. år 

3. år 

4. år 

Tillæg til elever med forudgående hhx-eksamen (kr. pr. måned) pr. 1.3.2007 

Teknisk designer. 

Minimalløn for elever inden for teknisk designer kr. pr. måned 

B. 

"H.Korte videregående uddannelser 

(erhvervsakademiuddannelser - praktikanter) 

Korte videregående uddannelser (det tekniske område) 

Kr./måned 

Korte videregående uddannelser (det merkantile område) 

Kr./måned 

11,70 

6,15 

9,25 

9,25 

6,15 

0 

2,75 

9.310,- 

10.320,- 

11.350,- 

12.265,- 

840,- 

12.702,- 

13.000,- 

15.691,- 

4 års, men under 



C) Ude- og rejsearbejde 

Befordringstiden med tog eller bus regnes henholdsvis fra Københavns 

Hovedbanegård eller bussens afgangsplads. Såfremt tilbagerejsen foregår 

samme dag, og ankomsten til København sker inden kl. 20.00, ydes der 

en godtgørelse 

og ud over den tid 

E) Manglende spiselokaler 

I tilfælde, hvor kedelrensere ikke har adgang til spiselokaler, eller hvor sådanne 

ikke forefindes, ydes der en betaling på kr. - - - pr. dag. 

F) Befordring og værnemidler 

Stk. 5 

Ved arbejde med udsyring betales et ekstra tøjtillæg på kr. - - - pr. time. 

C. Erhvervsgrunduddannelse 

Elever ansat efter lov om erhvervsgrunduddannelse (EGU) aflønnes med 

Kr./måned 

§ 4 Fritvalgs Lønkonto 

Stk. 1 

Pr. 1. maj 2009 indbetaler virksomheden 1,0 pct. af den ferieberettigede løn, 

som stilles til rådighed for medarbejderens frie valg. 

Bemærk: 

Regulering pr. 1. maj 2009, til 1,0 pct. 

Billag 3 

protokollat om befordringsgodtgørelse for elever 

6. Anvendes eget befordringsmiddel, jf. stk. 4, ydes en befordringsgodtgørelse 

på - - - øre pr. kørt km, når den samlede skolevej er 20 km eller 

derover 

Sats pr. 

1/3 - 09 

3,50 

5,35 

37,25 

59,60 

20,85 

2,50 

Sats pr. 

1/3 - 09 

9.518,- 

92

Faglig orientering 

Faglig orientering 

Her bringes de seneste informationer om 

blandt andet CO-Meddelelser til medlemsforbundene, 

nye pjecer og tryksager, kurser 

og konferencer, faglige voldgifter, OKnyt 

m.v. 

Pjecer og Tryksager 

REACH – for brugere af kemikalier 

EU er kommet med en ny forordning om registrering, vurdering 

og godkendelse af stoffer og materialer for brugere af kemikalier – 

REACH. 

Derfor er der nu lavet en vejledning for god praksis til virksomhederne, 

så de kan følge de nye retningslinjer. Vejledningen ”REACH 

– for brugere af kemikalier” berører både nye stoffer og materialer 

samt de kendte materialer, som har været brugt i mange år. 

REACH ændrer dog ikke ved de danske arbejdsmiljøregler. Så 

bekendtgørelsen om arbejde med stoffer og materialer er fortsat 

Ny jurist i CO-industri 

Den 9. februar begyndte Azad Cakmak som ny juridisk konsulent 

i CO-industri. 27-årige Cakmak fik sit eksamensbevis fra 

Københavns Universitet lige inden årsskiftet, og han var frem til 

udgangen af september 2008 tilknyttet Arbejdsretsafdelingen i LO 

som studentermedhjælper. 

Forinden har Azad Cakmak blandt andet været praktikant i 

Europa-Parlamentet hos MEP Britta Thomsen, hvor han fik et ekstra 

godt indblik i forholdet mellem jura og politik. 

Han har også været frivillig rådgiver hos Frivilligrådgivningen i 

CO-Meddelelser 

Meddelelserne bringes her i 

den rækkefølge, de er udsendt 

til medlemsforbundene 

2009/001 

Fællesklubber – afholdelse af 

inspirationsseminar for TR 

marts 2009. 

2009/007 

REACH – for brugere af kemikalier. 

Yderligere oplysninger ligger på CO-industris 

hjemmeside www.co-industri.dk. 

Adgangen til faglige voldgiftskendelser, 

OK-delen, skifteholdsprogram, CO- 

Meddelelser, CO/DI-aftaler, A/S-Service og 

2009/004 

ISS Kloak- & Industriservice/ 

Industriservice Danmark A/S 

– Virksomhedsoverdragelse. 

2009/009 

DCS International Aps/DCS 

Group A/S 

– Virksomhedsoverdragelse. 

2009/008 

Teknologisk Institut/Danfysik 

A/S – Virksomhedsoverdragelse. 

gældende. Og det er fortsat arbejdsgiverens 

ansvar, at stoffer og materialer håndteres sikkerheds- 

og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. 

Vejledningen er lavet af Industriens 

Branchearbejdsmiljøråd, og den kan enten 

downloades på I-Bars hjemmeside www.ibar.dk 

eller den kan bestilles på CO-industris 

hjemmeside www.co-industri.dk/pjecer 

2009/010 

ISS Facility Services 

A/S/DAKO Danmark A/S – 

Virksomhedsoverdragelse. 

2009/005 

TP Erhvervscentre A/S/TDC 

A/S – Virksomhedsoverdragelse. 

2009/012 

Pluslønkursus den 17. -20. 

marts 2009 på Metalskolen i 

Jørlunde. 

ESU-Service under Medlemsservice på 

hjemmesiden er forbeholdt medlemmer og 

kræver et særligt password. Du kan se 

mere om, hvordan du får password på 

hjemmesiden. 

Dansk Flygtningehjælp, og her ydede han juridisk hjælp inden for 

primært socialret og udlændingeret. 

Arbejdsret har været den røde tråd stort set hele vejen gennem 

uddannelsen ved Det Juridiske Fakultet på universitetet, og det 

afspejler sig også i specialeafhandlingen, hvor Azad Cakmak skrev 

om Laval-sagens indflydelse på dansk arbejdsret. 

Fritiden tilbringer Cakmak med venner og familie, og der er også 

sport på programmet en gang imellem. 

2009/013 

Rettelse til CO-meddelelse nr. 

2009/012. 

2009/014 

CO-DI Forhandlerkonference 

den 18. og 19. maj 2009. 

2009/011 

OK 2009 – Satser. 

2009/015 

CO-DI Forhandlerkonference 

den 18.-19. maj 2009 – 

Aflysning. 


Klip fra fagbladene 

Internationa 

International fagbe 

50 millioner mister 

deres job i 2009 

50 millioner mennesker verden over står til 

at miste deres job i 2009, hvis den økonomiske 

krise bliver forværret. Det forudser FN’s 

arbejdsorganisation ILO i en netop udsendt 

årsrapport om den globale beskæftigelse. 

FN-rapporten fastslår, at arbejdsløsheden i 

2009 i forhold til 2007 vil stige med mellem 

18 og 30 millioner og med mere end 50 millioner, 

hvis den økonomiske udvikling bliver 

yderligere forværret. 

Dertil kommer, at omkring 200 millioner 

mennesker, fortrinsvis i udviklingslandene, 

vil blive sendt ud i ekstrem fattigdom som 

følge af krisen. 

- Vi står foran en global job-krise. Mange 

regeringer er klar over det og handler derefter, 

men der er brug for en mere håndfast og 

koordineret indsats, hvis vi skal undgå en 

international krise med politisk og social 

uro, siger ILO’s generaldirektør Juan 

Somavia. 

For bare et par måneder siden forudså ILO, 

at arbejdsløsheden i 2009 ”kun” ville stige 

med 15-20 millioner. 

Seks finske forbund i 

nyt industriforbund 

Seks af Finlands fagforbund har planer om 

at gå sammen i et nyt stort industriarbejderforbund 

fra 1. januar 2010. I løbet af foråret 

Inflationsloft 

”Inflationen i 2008 blev næsten det 

dobbelte af, hvad alle økonomiske 

eksperter ventede ved årets start, og 

så bliver det jo svært at forhandle 

løn. 

Derfor ville det vel være rimeligt med en eller 

anden form for inflationsloft i de lokale aftaler, 

sådan at forhandlingerne bliver genoptaget, hvis 

inflationen går over loftet.” 

Forbundsformand Max Meyer i Blik og Rør (Blikog 

Rørarbejderforbundet) efter at det har vist sig, 

at den høje inflation i 2008 har gjort stort indhug i 

svendenes lønforbedringer. Flere steder i landet er 

de timelønnede gået direkte tilbage i deres realløn. 

2009 træffer forbundene beslutning om 

sammenlægningsplanerne. 

De seks forbund bag planerne om det nye 

industriforbund TEAM er Metalarbejderforbundet 

og Kemifacket, som de to største. 

Desuden Træ- og specialbranchernes forbund, 

Elforbundet, Medieforbundet og 

Jernbanearbejderforbundet. 

I Kemifacket holdes en bindende urafstemning 

om sammenlægningen i februar. I 

Metalarbejderforbundet ventes resultatet af 

vejledende urafstemning i slutningen af 

februar. 

Baggrunden for sammenlægningsplanerne 

er ønsket om øget, fælles styrke for arbejderne 

i industrien. 

Flere svenske virksomheder 

flytter udenlands 

Stadig flere svenske virksomheder flytter til 

udlandet, viser en undersøgelse fra 

Unionen, det største svenske fagforbund for 

privatansatte. Hvor det for fire år siden var 

hver fjerde, er det nu hver tredje svenske 

virksomhed, der har flyttet produktion til 

udlandet. 

Undersøgelsen viser samtidig, at mange 

virksomheder træffer beslutning om udflytning 

på et tvivlsomt grundlag. 

- Virksomhedsudflytning er en hurtig og tilsyneladende 

enkel problemløsning, men for 

virksomhederne medfører det i mange til- 

Pausegymnastik virker 

”Da jeg begyndte som sikkerhedsrepræsentant, 

satte jeg fra begyndelsen 

fokus på ensidigt gentaget arbejde, som vi har 

meget af. Da min kæreste er gymnastikinstruktør, 

var det oplagt at foreslå mine kolleger, at vi begyndte 

på det område. Fem minutter, mere skal der ikke 

til for at få blodet i cirkulation og muskler og led 

smidiggjort. 

Til at begynde med var der en del modstand blandt 

de ældre medarbejdere, men efterhånden har 

mange fundet ud af at gymnastikken virker.” 

Sikkerhedsrepræsentant Brian Johansen, Rationel 

Vinduer, Sdr. Felding, i Fagbladet TIB (Forbundet 

Træ-Industri-Byg). Pausegymnastik og betalt fysioterapi 

har givet øget velvære og mindre sygefravær. 

fælde uforudsete omkostninger og dårligere 

kvalitet. 

Og for de ansatte ofte negative konsekvenser 

ved at arbejdssituationen ændres, arbejdsbelastningerne 

øges eller jobbene helt forsvinder, 

siger økonom i Unionen Åsa Johansson. 

- Det er vigtigt at analysere konsekvenserne 

af en udflytning og se på, hvilke alternativer 

der findes. Og ikke sjældent viser en sådan 

analyse, at ulemperne overstiger fordelene. 

Den hyppigste årsag til udflytning er lavere 

omkostninger til arbejdskraft. 

Mange virksomheder sammenligner lønniveauerne 

i de forskellige lande og tror, de 

kan spare mange penge. De tager ikke højde 

for, at lønningerne i visse lande stiger op til 

20-30 procent årligt, at personaleomsætningen 

er høj og at produktiviteten ikke er lige 

så høj som i Sverige, siger Åsa Johansson. 

2,5 millioner i 

fransk strejke 

De franske fagforbund skønner, at 2,5 millioner 

mennesker var med i den omfattende 

generalstrejke, der lammede Frankrig i slutningen 

af januar. 

De franske metalarbejdere deltog sammen 

med lærere, ansatte på hospitaler, posthuse, 

banker, jernbaner og i lufthavnene sammen 

med studenter og pensionister i aktionerne 

over hele landet. Det skete i protest mod, at 

den borgerlige franske regering ikke gør nok 

Tænkte først på 

kollegerne 

”Efter ti dage kiggede min kone på mig og sagde 

”nu er det nok”. Det havde hun sådan set ret i. For 

første gang i forløbet gav jeg mig ro til at tænke på 

min egen fremtid. 

Jeg savnede at vide noget mere om, hvad der rent 

faktisk sker i forbindelse med et krak. Det må 

gerne blive et led i vores tr-uddannelse, hvor vi 

lærer meget om lønforhandlinger og fyringer, men 

faktisk ikke så meget om tillidsrepræsentantens 

opgave i forbindelse med konkurser. Det vil være et 

godt supplement.” 

Tillidsrepræsentant Jørn Deleuran, Essential 

Aircraft Maintenance Services (EAMS) i Metal 

Magasinet (Dansk Metal). EAMS havde det krakkede 

flyselskab Sterling som eneste store kunde.

l fagbevægelse 

vægelse 

for at afbøde følgerne af den globale økonomiske 

krise. 

Den franske præsident Nicolas Sarkozy er 

blevet stærkt kritiseret for at give milliardstøtte 

til banker og industri uden at sikre 

støtte til arbejderne. 

Fagforbundene kræver, at præsidenten gør 

noget for at forhindre massefyringer, løntilbagegang 

og nedskæringer i den offentlige 

sektor. 

De franske metalarbejdere i CGT Metallurgie 

kræver, at regeringen omgående handler for 

at hjælpe arbejderne gennem krisen, blandt 

andet ved at sikre, at lønningerne følger de 

stigende leveomkostninger i Frankrig. 

- Præsidenten betragter arbejderne som 

idioter. Folk har fået nok. Vi vil ikke blive 

ved med at finde os i lavere løn og daglig 

frygt for at miste jobbet, som en af de strejkende 

Renault-arbejdere sagde til avisen 

The Guardian. 

Også i flere andre europæiske lande har den 

økonomiske krise ført til arbejdsnedlæggelser 

og krav om indgreb for at sikre arbejdspladser. 

Blandt andet i Storbritannien og 

Grækenland. 

Fordømmer mia-bonus 

til bankdirektører 

Den internationale faglige sammenslutning 

for servicesektoren Uni Global Union tager 

meget skarpt afstand fra, at en række ameri- 

Kønsopdelt 

lønstatistik 

”Hos Danmarks Statistik har man nu mulighed for 

kvit og frit at få løntallene – også for mindre virksomheder. 

Men det er kun ledelsen, der kan skaffe 

adgang til de kønsopdelte statistikker. Og det er 

selvsagt begrænsende. Udbyttet af de nye kønsopdelte 

statistikker afhænger derfor helt af ledelsens 

interesse i at bruge muligheden. 

Vi opfordrer kraftigt til, at medarbejdere og tillidsrepræsentanter 

presser på for at få deres virksomhed 

til at trække på Danmarks Statistik, hvis der 

ikke allerede bliver lavet en ligelønsstatistik 

internt.” 

Politisk/økonomisk sekretær Morten Skov i HK 

Privatbladet (HK Privat). 

kanske bankdirektører har fået udbetalt milliarder 

af dollar i bonus efter et katastrofeår, 

hvor en række risikable investeringer har 

truet de selv samme bankers eksistens og 

ført til totalt nedsmeltning af verdensøkonomien. 

Kritikken kommer, efter at det er kommet 

frem, at ansatte i finansielle virksomheder i 

New York har modtaget omkring 18 milliarder 

dollar (omkring 105 milliarder kroner) i 

bonus for deres ”indsats” i 2008. Der er tale 

om den sjette største bonus, der nogensinde 

er udbetalt. 

Også den nye amerikanske præsident 

Barack Obama har taget afstand og betegnet 

bonus-udbetalingerne som skamfulde. 

Bonusen er udbetalt samtidig med, at de 

amerikanske banker har fået stor milliardstøtte 

fra den amerikanske regering – angiveligt 

fordi de manglede kontanter til at 

holde deres forretninger i gang og undgå 

yderligere problemer i hele den amerikanske 

økonomi. 

Groft overfald på 

faglig leder 

Den internationale sammenslutning af fagforbund 

ITUC er dybt chokeret over de græske 

myndigheders ineffektive undersøgelse af 

et usædvanligt groft overfald på Constantina 

Kuneva, der er generalsekretær for fagforbundet 

for rengøringsarbejdere i Athen-regionen. 

Krisepakke til 

lønmodtagere 

”Udviklingen bekymrer mig dybt. Nogle har sagt, at 

man ikke skal tage stigningen i ledigheden så tungt, 

fordi ”vi kommer fra et historisk lavt niveau.” Det 

punkt har vi desværre for længst passeret. I efteråret 

så jeg mørkt på fremtiden, men udsigterne er 

kun blevet endnu sortere. Det handler nu om at 

skærme flest mulige mod krisen og undgå, at titusindvis 

mister deres arbejde. 

Det er ikke nok, at politikerne forhandler om redningspakke 

til bankerne. Den må følges op af en krisepakke 

til lønmodtagere, der sættes i gang hurtigst 

muligt.” 

Forbundsformand Poul Erik Skov Christensen i 

Fagbladet (3F) efter at ledigheden blandt 3F´s medlemmer 

steg med 50 procent fra august til december. 

ITUC støtter fuldt ud en klage fra det græske 

LO (GSEE), som ”på det stærkeste protesterer 

mod den uacceptable forsinkelse og den 

helt utilstrækkelige undersøgelse efter det 

morderiske overfald”. 

Lige før jul blev Constantina Kuneva, der er 

migrantarbejder fra Bulgarien og fagforeningsleder, 

udsat for et svovlsyre-overfald, 

mens hun var på vej hjem fra arbejde. Hun 

kom meget alvorligt til skade og mistede 

blandt andet synet på det ene øje og fik ødelagt 

sit stemmebånd og er fortsat indlagt på 

en intensivafdeling på sygehuset. 

En måned efter overfaldet er arbejdet med 

at finde frem til gerningsmændene fortsat 

ved punkt nul. 

Det står i skarp kontrast til den iver, myndighederne 

lægger for dagen, når det gælder 

sager mod arbejdere og strejker. 

Myndighederne har end ikke afhørt ofret på 

trods af, at hun nu kan kommunikere skriftligt. 

Der er heller ikke foretaget vidneafhøringer 

eller taget laboratorietest, anfører de 

græske fagforbund. 

Få uger før overfaldet gjorde Constantina 

Kuneva opmærksom på, at hun følte sig 

alvorligt truet på grund af sit faglige arbejde. 

Det skete efter at hun i slutningen af november 

i et interview med ITUC tog skarpt 

afstand fra de elendige lønninger og dårlige 

arbejdsforhold i rengøringssektoren i 

Grækenland, hvor 80 procent af de ansatte 

er kvindelige migrantarbejdere. 

Vil gerne have 

indflydelse 

”Erfaringen viser, at medarbejderne gerne vil have 

indflydelse. Mine kolleger er heller ikke bange for 

at påtage sig ansvar. 

Det mest attraktive ved Vestas er, at der er et godt 

arbejdsmiljø. Hvis noget ikke fungerer, får vi en dialog 

med ledelsen. Vi finder en løsning på småproblemer, 

inden de udvikler sig til store problemer. 

Der er mange udfordringer og mange spændende 

arbejdsopgaver, der kan indebære rejseaktivitet. 

De medarbejdere, der bliver sendt til Indien eller 

Kina, bliver tilbudt et kursus på Vestas, så de kan forberede 

sig på nogle af de kulturforskelle, de vil møde.” 

Tillidsrepræsentant Brian Tøfting, Vestas Control 

Systems, Hammel, i Elektrikeren (Dansk El- 

Forbund). 


Noter 

Den danske model holder kapitalfonde 

i skak 

Der er ikke den store forskel på medarbejdernes 

arbejdsvilkår, hvad enten de arbejder på 

en kapitalfondsejet virksomhed eller en virksomhed 

med andre ejerforhold. Det er en af 

konklusionerne i undersøgelsen "Kapitalfondsrapport" 

om kapitalfondsejede virksomheder, 

som LO har offentliggjort. 

– Alt tyder på, at den danske arbejdsmarkedsmodel 

er så stærk, at end ikke kapitalfonde 

ønsker at udfordre de danske traditioner 

for samarbejde. Udenlandske fonde 

handler nemlig ikke meget anderledes end 

andre arbejdsgivere, når de slår sig ned i 

Danmark, siger LO’s formand Harald 

Børsting. 

Anderledes ser det ud i forhold til de medarbejdervalgte 

bestyrelsesmedlemmer i både 

kapitalfondsejede og ikke-kapitalfondsejede 

virksomheder. Her viser en anden undersøgelse 

blandt tillidsrepræsentanter og medarbejdervalgte 

bestyrelsesmedlemmer, at de 

pågældende ofte oplever, at de ikke bliver 

behandlet på lige fod med de aktionærvalgte 

bestyrelsesmedlemmer. 

– Det problem skal vi have taget hånd om. Vi 

kan ikke leve med, at der forskelsbehandles i 

virksomhedsbestyrelserne, siger Harald 

Børsting. 

LO’s rapport indeholder en række konkrete 

anbefalinger til at skabe mere åbenhed 

omkring kapitalfondene. Heriblandt: 

- Lovgivningen skal ændres, så kapitalfonde 

forpligtes til større åbenhed og gennemsigtighed. 

- Nye regler skal skærpe opmærksomheden 

omkring virksomheders gældsætning. 

- Der skal internationalt opstilles guidelines 

for god selskabsledelse i kapitalfonde. 

- Regeringen skal følge op på sit skatteindgreb 

over for kapitalfonde samt undersøge, 

om danske partnere i kapitalfonde betaler 

nok i skat. 

- EU skal regulere den finansielle sektor 

væsentlig bedre end i dag. 

Brystkræft efter natarbejde 

anerkendes i høj grad 

I alt 38 ud af 75 sager om brystkræft efter 

natarbejde blev i 2008 anerkendt som 

arbejdsskader, efter at sagerne havde været 

forelagt Erhvervssygdomsudvalget. 

I alle anerkendte sager på nær en enkelt er der 

tilkendt erstatning i form af méngodtgørelse. 

Anerkendelserne kommer, efter at Erhvervssygdomsudvalget 

i november 2007 drøftede 

en udredning på området. Udvalget besluttede 

dengang at åbne for, at brystkræft efter 

mange års natarbejde kan anerkendes som 

en arbejdsskade efter at have været forelagt 

Erhvervssygdomsudvalget til en konkret 

vurdering. 

I de sager, der bliver indstillet til konkret vurdering 

og anerkendelse i udvalget, har der 

typisk været tale om natarbejde i mindst 20- 

30 år og mindst en gang om ugen. Samtidig 

har der ikke været andre væsentlige faktorer, 

der kan forklare årsagen til brystkræften. 

Hovedparten af sagerne kommer fra sundhedssektoren, 

men der har også været en del 

fra forsvaret. 

Syv sager er blevet udsat, fordi der manglede 

flere oplysninger i sagerne, mens 26 af de 75 

sager er blevet afvist. I 18 af de afviste sager 

er der dog sat revision i sagen. 

Det betyder, at sagerne bliver taget op til fornyet 

behandling,når Erhvervssygdomsudvalget i 

slutningen af 2009 har drøftet den gennemgang 

af forskningen på området, som det 

internationale cancer-institut IARC kommer 

med. 

- Når IARC’s rapport bliver offentliggjort, 

skal udvalget drøfte den og tage stilling til, 

om påvirkningen fra natarbejde skal optages 

på fortegnelsen over erhvervssygdomme. 

Bliver den det, betyder det, at sager om brystkræft 

efter natarbejde kan behandles af styrelsens 

sagsbehandlere uden at skulle til vurdering 

i Erhvervssygdomsudvalget, siger 

Anne Lind Madsen, direktør i Arbejdsskadestyrelsen. 

Udvalg: Natarbejde giver ikke 

hjertekarsygdomme 

Der er ikke tilstrækkelig dokumentation for en 

sammenhæng mellem at arbejde på nat- og 

skiftehold og så udvikle hjertekarsygdomme. 

Derfor vil der heller ikke fremover automatisk 

blive udbetalt erstatning i den forbindelse. 

Sådan lyder konklusionen efter et møde i 

Erhvervssygdomsudvalget, der har gennem- 

gået en ny udredning om nat- og skifteholdsarbejde 

og hjertekarsygdomme. 

Udredningen viste, at der er nogen, men ikke 

tilstrækkelig dokumentation for en sammenhæng 

mellem natarbejde og udviklingen af 

iskæmiske hjertesygdomme som eksempelvis 

blodprop og forsnævring af hjertets 

kransårer. Derfor var der enighed i udvalget 

om, at udredningen ikke gav anledning til 

ændringer på fortegnelsen over erhvervssygdomme. 

Udredningen var bestilt af Erhvervssygdomsudvalget 

og er baseret på en gennemgang 

af den nuværende medicinske 

viden på området. 

- Resultaterne af udredningen udelukker 

ikke helt, at der er en sammenhæng mellem 

natarbejde og iskæmiske hjertesygdomme. 

Derfor kan Arbejdsskadestyrelsen fortsat 

anerkende sager om iskæmiske hjertesygdomme 

efter forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget. 

Styrelsen kan forelægge 

en sag for udvalget, hvis der i den konkrete 

sag er en overvejende sandsynlig sammenhæng 

mellem natarbejde og udviklingen af 

hjertesygdom, forklarer Anne Lind Madsen, 

direktør i Arbejdsskadestyrelsen. 

Stor fusion i pensionsbranchen 

Pensionskassen for Nærings- og Nydelsesmiddelarbejdere 

(PNN Pension) og Pensionkassen 

for Håndværk og Industri (PHI pension) 

har indgået aftale om fusion med 

Industriens Pension pr. 1. januar 2010. 

PNN Pension og PHI pension har siden 1992 

haft outsourcet administrationen til AP 

Pension og investeringerne til danske porteføljeforvaltere. 

- Nye lovgivningskrav og pensionsordningernes 

voksende kompleksitet betyder, at vi 

fremover ønsker at indgå i et større fællesskab, 

så vi kan fastholde lave omkostninger 

og et højt afkast. Vi har i 16 år haft et rigtig 

godt samarbejde med AP Pension. Alligevel 

har bestyrelserne fundet tiden inde til at 

lægge pensionskasserne sammen med en 

anden arbejdsmarkedspensionsordning, 

siger Ole Wehlast, der er formand for begge 

pensionskasser og forbundsformand for 

Fødevareforbundet NNF. 

- Sammenlægningen med Industriens

Pension giver vores medlemmer nye valgmuligheder, 

og deres pensionsmidler bliver 

fortsat aktivt forvaltet. Historisk har medlemmerne 

af Industriens Pension haft et 

merafkast i forhold til de fleste andre pensionsselskaber, 

tilføjer Ole Wehlast. 

De to pensionskasser for ansatte i fødevareindustrien 

har tilsammen 56.000 medlemmer. 

Krisen har ødelagt svages jobmuligheder 

Krisen sætter en brat stopper for rummeligheden 

på arbejdsmarkedet. Opsvinget gav 

ellers en kærkommen chance til folk, der 

ikke troede de havde en chance for at komme 

i job. 

Fra 2004 og frem til tredje kvartal 2008 

svandt den gruppe af langtidsledige, som 

Beskæftigelsesministeriet kalder ”personer 

på kanten af arbejdsmarkedet” fra 117.000 til 

73.000 personer ifølge ministeriets tal. Det 

skriver Ugebrevet A4. 

Men nu er porten lukket. Med økonomisk 

krise og hastigt stigende ledighed bliver det 

nærmest umuligt at finde plads til den restgruppe, 

der ikke i forvejen er toptrimmet til 

en indsats på arbejdspladserne, lyder vurderingen 

fra alle sider. 

Blandt a-kasser med tæt kendskab til de lokale 

arbejdsmarkeder vurderer næsten ni ud af 

10, at mulighederne for at få restgruppen ind 

på arbejdsmarkedet bliver forringet i det 

kommende år. Det fremgår af en rundspørge, 

som Ugebrevet har foretaget hos 187 

a-kasser landet over. 

Anders Ejrnæs, arbejdsmarkedsforsker på 

Roskilde Universitet, er enig i, at det bliver 

meget svært. 

- Vi har slet ikke set effekten af lavkonjunkturen 

endnu. Kommer der en stor stigning i 

arbejdsløsheden, vil vi se faglærte konkurrere 

om de ufaglærte job og lukke arbejdsmarkedet 

for restgruppen. Inden for rengøring 

ser vi allerede håndværkere med for lidt at 

lave supplere med bijob, som ellers kunne 

have været en indgang for restgruppen, siger 

han. 

Regel om jobansøgninger skrottet 

Reglen om fire jobansøgninger om ugen, 

som har været en skamplet på dansk beskæftigelseslovgivning, 

er afskaffet – til LO’s 

store tilfredshed. 

- Det er på høje tid, regeringen nu er kommet 

til besindelse og afskaffer den fuldkommen 

groteske regel om, at ledige skal søge fire job 

om ugen for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. 

Jeg er meget lettet over, at 

Beskæftigelsesministeriet sammen med Akassernes 

Samvirke har fundet en alternativ 

løsning, siger LO’s næstformand Lizette 

Risgaard. 

- Man kan dog undre sig over, at det først var, 

da arbejdsgiverne brokkede sig over for 

mange useriøse ansøgninger, at beskæftigelsesministeren 

reagerede. Det var ikke, fordi 

de fire ansøgninger om ugen forpestede 

tusindvis af lediges tilværelse, at ministeren 

ophævede reglen. Selv om det var helt grotesk, 

at ledige måtte spilde tid på at søge alle 

mulige fuldkommen irrelevante stillinger 

for at være sikker på at få dagpenge, siger 

næstformanden i en kommentar. 

Nye regler betyder i stedet, at der skal udarbejdes 

en skriftlig plan for den lediges jobsøgning, 

ligesom der skal sættes tal på, hvor 

mange job der skal søges. Når den ledige 

senere i forløbet kommer til rådighedssamtale 

hos a-kassen, vil der blive lagt vægt på kvaliteten 

af jobsøgningen, og den ledige skal 

oplyse om stillingsbetegnelserne for de job, 

der er søgt. 

Danmark har den højeste 

beskæftigelse i EU 

Den danske regering vil gerne have danskerne 

til at arbejde mere, men danskerne er allerede 

det mest arbejdsomme folk i EU. Det 

viser tal fra Danmarks Statistik. 

Med en beskæftigelsesfrekvens på 78,6 procent 

er Danmark foran Holland og Sverige, 

hvor henholdsvis 77,5 procent og 75,7 procent 

af befolkningen i alderen 15-64 år er i 

arbejde. 

Norge, der er uden for EU, er med 78,5 procent 

på højde med Danmark. Det viser den 

fælleseuropæiske arbejdskraftundersøgelse 

fra Danmarks Statistik. 

I gennemsnit er 66,4 procent af befolkningen 

i beskæftigelse i de 27 EU-lande. Malta 

har den laveste beskæftigelsesfrekvens med 

blot 56,1 procent. I Tyrkiet, som er EU-kandidatland, 

er beskæftigelsesfrekvensen på 47,7 

procent. 

Beskæftigelsesfrekvensen for kvinder er 

59,5 procent i gennemsnit i de 27 EU-lande. 

Danmark har med 74,4 procent den højeste 

beskæftigelse i EU for kvinder, efterfulgt af 

Holland med 71,5 procent. I Norge er 

beskæftigelsen for kvinder dog endnu højere 

med 75,7 procent. 

De laveste beskæftigelsesfrekvenser i EU 

blandt kvinder finder man i Malta, hvor kun 

38,6 procent af kvinderne arbejder, mens 

beskæftigelsen blandt kvinder i Tyrkiet blot 

er 25,8 procent. 

Krisen trækker Danmark skævt 

Der foregår i øjeblikket en voldsom geografisk 

skævvridning i antallet af ledige. Ifølge 

en ny LO-analyse rammes jyderne markant 

hårdere end for eksempel hovedstaden. 

Midt- og Nordjylland har oplevet en stigning 

i antallet af folk på fuldtidsdagpenge på henholdsvis 

13,3 procent og 12,8 procent fra 

november til december 2008, mens hovedstaden 

kun oplevede en stigning på 3,2 procent. 

Analysen viser samtidig, at de 24 jobcentre 

med den største stigning i ledigheden alle 

ligger i Jylland. Først nummer 25, Stevns, er 

et ikke-jysk jobcenter. 

- Den skæve udvikling viser, at der nu er 

behov for at ”toptune” indsatsen over for de 

ledige, for det er den ikke i øjeblikket, siger 

LO’s næstformand Lizette Risgaard. 

- Jobcentrenes indsats er gearet til, at ledigheden 

er langt lavere, end den er nu. Det hænger 

jo ikke sammen. Jobcentrene tager stadig 

udlændinge ind på jobkort, og de fokuserer 

stadig ikke på opkvalificering af de ledige. 

LO foreslår derfor, at jobcentrene frigøres fra 

Arbejdsmarkedsstyrelsens såkaldte arbejdsbalancemodel. 

Arbejdsmarkedsbalancemodellen 

er nemlig udgangspunktet for den arbejdsmarkedspolitik, 

jobcentrene følger. 

Hvis der mangler arbejdskraft, sådan som 

der stadig gjorde i sensommeren 2008, kan 

jobcentrene tage udlændinge ind via jobkort. 

Desuden bliver der ved mangel på arbejdskraft 

droslet ned på opkvalificeringen af de 

ledige. 


Af Linda Hansen 

Seminarer om 

fællesklubber 

Tillidsrepræsentant-udvalget (TR-udvalget) i CO-industri har gennem længere tid arbejdet for 

at få etableret flere fællesklubber på industriens arbejdspladser. 

Fællesklubber opfattes lidt forskelligt. For nogle er en fællesklub en klub, der omfatter medlemmer 

af samtlige CO-industris medlemsforbund på en arbejdsplads. Andre fællesklubber omfatter 

alene medlemmer på den ene af CO-industris overenskomster. 

Nogle fællesklubber drives efter formelle vedtægter, mens andre samarbejder i en noget 

løsere struktur. 

Uanset hvordan man definerer og anvender begrebet, 

ønsker TR-udvalget at arbejde for at få etableret flere 

fællesklubber, og at få eksisterende fællesklubber til 

at omfatte så mange faggrupper som muligt. 

Det er derfor besluttet, at der skal afholdes en række 

inspirationsseminarer, hvor tillidsrepræsentanter 

kan blive informeret om mulighederne for at etablere 

fællesklubber. 

Der vil være mulighed for at blive præsenteret for 

forskellige modeller for fællesklubber - og endelig vil 

erfarne tillidsrepræsentanter stå til rådighed med 

deres egne erfaringer. 

Dagen vil være tilrettelagt som en vekselvirkning 

mellem oplæg og gruppearbejde, og der er plads til 

omkring 50 tillidsrepræsentanter. 

De første seminarer for tillidsrepræsentanter blev 

holdt i Region Midtjylland i juni 2008 og i oktober 

2008 for henholdsvis Region Syddanmark og 

Region Nordjylland. 

De næste to seminarer holdes i henholdsvis 

Region Sjælland og Region Hovedstaden. 

Seminaret starter begge steder kl. 9.00 

med mulighed for at spise morgenmad fra 

8.30, og det forventes afsluttet kl. 16.00. 

Du kan læse mere om arrangementet 

i CO-Meddelelse nr. 2009/001 på 

den lukkede del af CO-industris 

hjemmeside. Du er også velkommen 

til at ringe til CO-industri på 

3363 8000, hvis du har spørgsmål. 

Tid og sted: 

Region Sjælland 

Afholdes tirsdag 10. marts 2009 på 

Smålandshavet Kursus- og 

Konferencecenter, Alléen 44, 

4736 Karrebæksminde. 

Region Hovedstaden 

Afholdes onsdag 11. marts 2009 hos 

Metal Hovedstaden, Nyropsgade 25, 

1780 København V. 

Maskinel magasinpost ID-nr.: 42428 

PP

Lindø lever - CO-industri

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?