Missions-Nyt nr. 3 - Missionsfonden

More documents

Recommendations

Info

En eftermiddag sad jeg med en lille pige på skødet! Mit hjerte smeltede totalt, da jeg i hendes øjne så et apatisk og dybt traumatisk blik. På spørgsmålet om hvad dette barn havde oplevet, fortalte lederen, at pigen for nylig var blevet afleveret til dem af myndighederne, fordi hun var blevet misbrugt og mishandlet på forfærdeligste måde i sit hjem. Da jeg senere satte hende på en gyngehest, fik jeg dog et lille forsigtigt smil! Foruden børnehjemmet var der også børnehave og 2 klasser for de yngste skolebørn samt værksteder, hvor de unge blev uddannet bl.a. til mekanikere. Der blev desuden gjort en stor indsats for at hjælpe en del familier fra et stort slumområde, som lå lige udenfor missionens grund. Disse mennesker kom til missionen og fik et dagligt måltid mad, og man hjælper dem med sko, tøj og madvarer i den udstrækning, det er muligt. Nogle af de voksne giver en håndsrækning med praktiske ting på centret, og til gengæld yder man så hjælp til selvhjælp ved at give dem forskellige varer, så de kan starte en lille forretning.Vi var med ude og besøge nogle af disse familier og så den fattigdom, de levede i. Der Forstander John Hansen foran missionens skolebygninger Side 4 hed og meget andet. desuden var man i gang med at få gravet en ny dyb brønd på missionens grund, hvorfra der kunne hentes frisk vand, som er en mangelvare i området. Tanken er, at man vil sælge af dette vand til andre, så missionscentret bliver mere selvforsørgende. Efter et par dages fantastisk Safaritur, hvor vi oplevede Afrikas helt specielle og meget facinerende natur med alle de vilde dyr, kørte vi ad hullede veje til det område, hvor missionen evangeliserer blandt masaierne. Vi besøgte et hjem langt ude i bushen og Gudstjeneste søndag formiddag blev også holdt kurser om hygiejne, sund- havde også en fin tid sammen med de 16 drenge, der boede på missionens drengehjem. De havde anlagt en meget stor frugtog grøntsagshave, så hjemmet var selvforsynet med disse ting, og der var bygget en dejlig kirke på stedet, hvor masaierne samledes til gudstjenester. De var desuden i gang med at opføre endnu et hjem, da myndighederne har bedt dem om at skabe et trygt og beskyttet hjem for teenagepiger, der er flygtet fra deres hjem, fordi forældrene vil gifte dem bort mod deres vilje. Tilbage på hovedcentret var vi med til gudstjeneste søndag formiddag. Kirken var sprængfyldt, og mange sad udenfor. Hver Efterår 2005
søndag holdes nu 4 gudstjenester for at få plads til alle. Et stort gospelkor ledte al sang og musik, og vi fornemmede Guds nærvær på en stærk måde. Vi rejste tilbage til Danmark med et uforglemmeligt minde om et lille hjørne af Guds værk i Kenya! Kærlig hilsen Birthe Grønninger Irland af Tony og Agnete Simpson Kære <strong>Missions</strong>venner. I en tid hvor forretningsmetoder og strategier er i højsædet, kan det måske være lettere end nogensinde at miste synet på det enkelte menneskes værdi. For nu er der lige kommet en ny bog eller et nyt kursus, som ser så lovende ud, og så skal vi endelig gøre sådan og sådan, for så vil der komme folk, altså lige som der gør det i forfatterens eller den berømte talers kirke! Spørgsmålet er dog ofte, hvorfor folk kommer, og hvad de samles om. Jesus sagde, at ingen kan være hans discipel, med mindre de er rede til at fornægte sig selv dagligt og tage korset op og følge ham. Det ord gælder også i dag. Men Jesus er også stadigvæk den Hyrde, der søger det enkelte fortabte får. Og af Guds nåde kan Han lede os til at følge i Hans fodspor i denne eftersøgning. Rejsegruppen Vi så manden flere gange i de sidste 2-3 år. Han var høj og tynd og meget mørkhudet, men med en markant næse og en profil, der udskilte ham fra de fleste andre afrikanere, der er kommet til byen i de senere år. Men det, der markerede ham mest, var et udtryk af dyb sorg og depression, det næsten gjorde ondt at se på. Det fremkaldte i hvert fald en bøn om, at Guds kærlighed og lys på en eller anden måde måtte nå ud i dét mørke. For 9 måneder siden så jeg ham igen, og han havde en ung kone i muslimsk dragt med sig. Parret var i glad samtale. Nogle gange var de med samme bus og stod af et stoppested før mig. En formiddag, da jeg netop havde bedt om, at vi kunne komme i kontakt med dem, var jeg på vej ned til byen. Og dér så jeg dem på vejen. Jeg hilste og spurgte, hvor de var fra. Som jeg havde ventet, var de fra et af de meget lukkede lande på Afrikas Horn. Konen talte ikke et ord engelsk og havde kun været i Irland nogle få måneder. Manden havde været her i 4 år og klarede spro- Fortsættes næste side Efterår 2005 Side 5
Page 1 and 2: Missions-Nyt 47. årgang, nr. 3 - e
Page 3: Leder: af Karl Kühn Den største o
Page 7 and 8: En gang da jeg gjorde besøg hos de
Page 9 and 10: Pionérarbejde blandt brasilianere
Page 11 and 12: Til sidst vil jeg minde om, hvad Je
Page 13 and 14: Under en ny tagkonstruktion kom men
Page 15 and 16: „Vi er som regel af sted i en uge
Page 17 and 18: Vores første indtryk (såvel som d
Page 19 and 20: at jeg levede i en god familie. Jeg
Page 21 and 22: kan du ikke undgå at høre“. Tæ
Page 23 and 24: Benyt skattefradragsreglen - når d
Page 25 and 26: Laura & Bengt Axell Casilla de Corr
Page 27 and 28: Jesu mission relaterer til fysiske

Missions-Nyt nr. 3 - Missionsfonden

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?