Børnemenuerne på københavnske ... - Hjerteforeningen

More documents

Recommendations

Info

Børnemenuerne på københavnske familierestauranter september 2006 Måltidet og familien Undersøgelser viser, at aftensmåltidet bliver betragtet, som det vigtigste familiemåltid (3). Måltidet er en anledning til, at familien kan samles, tale sammen og udgøre det fællesskab, som hverdagen måske ikke efterlader tid til. Maden kan være et ”materielt udtryk” for familien. For de mindste familiemedlemmer, kan maden være en måde at deltage i fællesskabet på, en måde hvorpå de kan udtrykke selvstændighed og individualitet i forhold til resten af familien (3). Denne selvstændighed kan fx manifesteres gennem barnets ønske af særlige retter, eller måder disse retter bliver anrettet på. Set i det lys er det positivt, at restauranter tilbyder specielle retter eller menuer til børn. Måltidet har de senere år ændret status, og nogen ville mene, at det er under opløsning (3). Det er blevet mere almindeligt, og accepteret, at man spiser i forbifarten- det såkaldte ”grazing” fænomen. Derfor kan det være en vigtig begivenhed for den enkelte familie, når det besluttes at gå ud at spise. Den hyggelige familiemiddag på restaurant kan være rammen om de samtaler, som familien ikke har nået i løbet af en travl uge, og det er derfor vigtigt, at stemningen er konfliktfri. I nogle familier har alle aftensmåltider, weekend som hverdag, den samme status. I andre familier anses nogle måltider, typisk weekendmåltider, som noget særligt (4). Denne ophøjede status kan være medvirkende til, at forældrene ved restaurantbesøg synes, at barnet gennem maden skal forkæles, og dermed giver en noget længere line i forhold til hverdagslivets opdragelse. Måske for at undgå konflikter. Maden er nemlig et emne, der i familien kan være anledning til store konflikter. Indlæring af vaner En livsstil er dikteret af mange sammenhængene parametre, som spænder bredt. Barnet er i dagligdagen skydeskive for en lang liste af samfundsmæssige, politiske, teknologiske, udviklings- og vigtigst familiemæssige påvirkninger, som alle vil præge barnets adfærd i større eller mindre, direkte eller indirekte grad.Forældre og søskende fungerer som rollemodeller for barnet, og har således indflydelse på barnets kostvaner (5). I alle familier findes et sæt normer, som vedrører sammensætningen af retter og måltider, dette kaldes måltidsstrukturen (3). Normerne handler om forventninger til de retter, måltider, drikkevarer og mellemmåltider man spiser i familien indenfor en bestemt tidsramme. Overskrides normerne, er der ikke tale om ”et rigtigt måltid”. Gennem disse normer lærer barnet eksempelvis, hvilken forskel der er på hverdagsog weekendmåltider i familien, ude og hjemmespisning osv. De restauranter, der svarede på spørgsmålene i spørgeskemaet, angiver næsten alle sammen, at der kommer mange børnefamilier og spiser i deres restauranter. De mest populære retter på børnemenuerne lever efter ovenstående analyse at dømme ikke op til de gældende anbefalinger for en sund kost. Ikke desto mindre angiver restauranterne, at de sælger mange børnemenuer. Matilde Jo Allingstrup Side 14 af 22
Børnemenuerne på københavnske familierestauranter september 2006 Når familien går ud at spise, lærer barnet normerne for, hvilken mad der serveres, og hvilke spilleregler der gælder i denne situation. Måske er et restaurantbesøg forbundet med hovedret, dessert og alt det sodavand man kan drikke? Måske er det forbundet med, at forældrene accepterer at næsten al maden fra hovedretten levnes, og at man får dessert alligevel. Måske er der for barnet en sammenhæng mellem restaurantbesøg, hygge og usund mad? Denne måltidsstruktur bærer vi med os gennem livet som tavs viden. Hvis barnet altså lærer at koble det usunde med det hyggelige, opstår der et potentielt problem. Problemet kan manifestere sig som overvægt, livsstilssygdomme osv. senere i livet. Tracking Tracking er et begreb, der anvendes til at beskrive sandsynligheden for, at en person med en egenskab også har samme egenskab på et senere tidspunkt (5). Det kunne være forskellige risikofaktorer eller en given livsstil fx overvægt, forskellige spisevaner osv. Der er lavet nogle forskellige undersøgelser på området, som blandt andet viser, at der er fundet en lav sammenhæng mellem kostvaner i barndommen og voksenlivet, og at den lille sammenhæng, der er, synes at være fødevarespecifik (6)(7). Interessant er det dog, at flere undersøgelser påviser, at der en moderat til høj sammenhæng mellem overvægt i barndommen og i voksenlivet (6). Det er påvist, at et højt indtag af energi, primært fra fedt, sukker og fastfood, er ledsaget af overvægt hos børn og unge(5). Overvægt er en af de biologiske risikofaktorer, der er forbundet med hjerte-kar sygdom. Dette øgede forbrug af fedt, sukker og fastfood, kan skyldes, som nævnt ovenfor, bl.a. en række påvirkninger i det samfund som omgiver os. Først og fremmest kan fremhæves et boom i størrelsen på mange af de usunde fødevarer. Her kan det igen påpeges, at samtlige restauranter afviste at differentiere størrelsen på måltidet efter barnets alder. Det er påvist, at en større portion øger, indtaget helt ned til 5 års alderen (5). Samtidig har der de seneste 10 år været en stigning i indtaget af sukkerholdige læskedrikke, slik og is. I denne sammenhæng er det igen værd at fremhæve, at mere end halvdelen af de adspurgte restauranter oplyste at tilbyde børneis, ligesom en stor andel af restauranterne havde sodavand på op til en 40 cl, enkelte tilbød op til 75 cl. Desuden er det undersøgt, at en af de afgørende faktorer for børn, i deres valg af fødevarer, er, hvor hurtigt de kan få maden serveret, hvilket dog også er tendensen på restauranterne - mætte børn er glade børn. Det mest typiske svar fra restauranterne, når man spørger, hvad der kunne være en barriere ved at tilbyde sundere måltider, er, at børnene ikke vil spise det. Det stemmer imidlertid ikke overens med en undersøgelse, der har påvist, at indtaget af frugt og grønt hos børn vokser proportionalt med tilgængeligheden (5). Matilde Jo Allingstrup Side 15 af 22
Page 1 and 2: Børnemenuerne på københavnske fa
Page 13: Børnemenuerne på københavnske fa

Børnemenuerne på københavnske ... - Hjerteforeningen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?