Børnemenuerne på københavnske ... - Hjerteforeningen

Børnemenuerne på københavnske familierestauranter september 2006 

RESUMÉ 2 

INDLEDNING 3 

PROBLEMFORMULERING 3 

PRÆCISERING OG AFGRÆNSNING 3 

UNDERSØGELSENS DESIGN 4 

STUDIEPOPULATIONEN 4 

MÅLING OG DATAINDSAMLING 4 

BEARBEJDNING AF SPØRGESKEMAER 4 

TOP FEM OVER POPULÆRESTE RETTER, OG HVOR OFTE DE BLIVER TILBUDT PÅ RESTAURANTERNE 5 

ETISKE OVERVEJELSER 6 

NÆRINGSBEREGNING AF TOP FEM LISTEN 7 

FISKEFILET & POMMES FRITES 7 

KYLLING & POMMES FRITES 8 

SPAGHETTI BOLOGNAISE 9 

BØRNEPIZZA 10 

PØLSER & POMMES FRITES 11 

BØRNEIS 12 

KONKLUSION PÅ BØRNEMENUERNE 13 

MÅLTIDET OG FAMILIEN 14 

INDLÆRING AF VANER 14 

TRACKING 15 

HVEM BÆRER ANSVARET? 16 

PERSPEKTIVERING OG FEJLKILDER 17 

KONKLUSION 18 

REFERENCELISTE 19 

SPØRGESKEMA TIL RESTAURANTBESØG 20 

OPTÆLLING AF BØRNEMENUER 21 

TOP FEM OVER MEST FEDTHOLDIGE MÅLTIDER 22 

DANKOST BEREGNINGER LØSARK 

Matilde Jo Allingstrup 

Side 1 af 22


Resumé 

Nærværende projekt belyser, hvilke måltider de københavnske restauranter har på menuen til børn mellem 6 

og 12 år. Hypotesen i projektet er, at mange af restauranterne serverer usunde og ulødige børnemenuer, der 

er for fedtholdige og indeholder for lidt frugt og grønt. 

Formålet er at sætte ovenstående problemstillinger på dagsordenen, med henblik på at forældre og 

restauranter i fællesskab er opmærksomme på signalværdien i børnemenuerne, og at restauranter i fremtiden 

begynder at overveje at tilbyde sundere børnemenuer 

Indledningsvist udvælges en række restauranter, som forinden er defineret til at være familierestauranter. 

Restauranterne opsøges og stilles en række standardiserede spørgsmål. 

Bearbejdningen af spørgeskemaerne viser, at variation over, hvilke retter der bliver udbudt til børn, er lille. 

Samlet set er der 28 forskellige hovedretter at vælge mellem, hvoraf fem udgør næsten 56 % af totalen. 

Majoriteten af retterne bliver serveret uden en nævneværdig mængde grønsager. 39 restauranter tilbyder 

børneis. 

Næringsberegningen af de fem mest populære retter illustrerer, at den ernæringsmæssige status er lav. Fire 

ud af fem retter bidrager med for meget energi, og den yngste målgruppe fik gennem måltiderne dækket 

mellem ½ og 2/3 af deres dagsbehov. Kun én ud af samtlige retter, holder sig under de anbefalede 30 E % fra 

fedt, og under 10 E % fra det mættede fedt. Altså må ovenstående hypotese være sand. 

Aftensmåltidet er det vigtigste måltid for familien, og det kan være en vigtig begivenhed, når det besluttes at 

gå ud at spise. Derfor er forældrene tilbøjelige til at være mere eftergivende i disse situationer. 

Barnet er en skydeskive for påvirkninger, både på det nære og fjerne niveau, og således betragtes forældre og 

søskende som rollemodeller. 

Alle familier har en måltidsstruktur. Den udgøres af normer, som gives videre til barnet på godt og ondt, og 

kan måske manifestere sig på uhensigtsmæssige måder senere i livet. 

Der er fundet en moderat til høj sammenhæng mellem overvægt i barndommen og i voksenlivet. Nogle af de 

parametre, der er fundet som udslagsgivende for udvikling af overvægt hos børn, ses hos restauranterne. 

Det er dog svært at placere ansvaret for, at børnene får en sund og lødig kost, når der spises både i og 

udenfor hjemmet. 


Side 2 af 22


Indledning 

Forekomsten af overvægt er stigende og har nærmest antaget epidemisk karakter i mange af de 

industrialiserede lande. Faktisk er der sket en tredobling af overvægt og fedme blandt børn i Danmark over 

de sidste 30 år (1). En del af årsagen til dette er at finde i den måde, vores samfund er bygget op på. Siden 

industrialiseringen for alvor tog sit indtog, er tendensen gået mere mod fastfood og halvfabrikata, og mindre 

mod mad som vor mor lavede den. Dog er der generel enighed om, at overvægt skal og må forebygges i 

barndommen (1). 

Børnefamilier går en gang i mellem ud og spiser på restaurant. Her får børnene måske både hovedret og 

dessert, og sodavand at drikke til. En hyggelig familiemiddag en gang imellem behøver ikke være et 

sundhedsmæssigt problem. Derimod kan der være andre problemstillinger forbundet med familiemiddagen, 

der knytter sig til sundhed, fedme og børneernæring generelt. 

Problemformulering 

Dette projekt har hovedsigte på at undersøge, hvilke måltider de københavnske familierestauranter har på 

menuen til børn mellem 6 og 12 år. Hypotesen, der arbejdes ud fra, er, at mange restauranter serverer usunde 

og ulødige børnemenuer, der er for fedtholdige og indeholder for lidt frugt og grønt. 

Præcisering og afgrænsning 

Projektet ønsker at klarlægge, hvilke hovedretter der hyppigst bliver udbudt på børnemenuen, samt hvilke 

tendenser der er indenfor kvaliteten og udbuddet af grønsager, tilbehør af anden art, drikkevarer og desserter. 

Dernæst ønskes det at foretage ernæringsmæssig vurdering af børnemenuerne med henblik på at afdække, 

om måltiderne lever op til de gældende anbefalinger. 

Projektet vil til sidst forsøge at belyse måltidernes værdi i familien, samt give et bud på hvilke mekanismer 

der er bestemmende for en livsstil, herunder spisevaner osv. 

Slutteligt vil fænomenet tracking undersøges med henblik på at opdage, hvorvidt dårlige madvaner i 

barndommen kan volde problemer i voksenlivet. 

Det er projektets formål at sætte ovenstående problemstillinger på dagsordenen, med henblik på at forældre 

og restauranter i fællesskab er opmærksomme på signalværdien i børnemenuerne, og at restauranter i 

fremtiden begynder at overveje at tilbyde sundere børnemenuer. I sidste instans vil det kunne medvirke til en 

sundere madkultur og dermed færre livsstilssygdomme. 

Den projektansvarlige er Sundhedschef Lars Ovesen, og projektet finansieres af Hjerteforeningens 

Sundhedsafdeling. Vejledere er Gitte Wenneberg og Lene Kromann-Larsen. 


Side 3 af 22


Undersøgelsens design 

Studiepopulationen 

I Københavnsområdet findes i nærheden af 2000 spisesteder (i dette tal er inkluderet cafeer, pizzeriaer, 

frokostrestauranter osv.) For at opnå den størst mulige validitet i dataindsamlingen, indenfor de givne 

tidsrammer, udvælges 75-100 spisesteder. 

Ved udvælgelsen af restauranterne arbejdes ud fra definitionen af den klassiske familie- og børnerestaurant. 

En familierestaurant defineres, som en restaurant, der allerede har, enten en decideret børnemenu, eller et 

særligt tilbud til børnene. Derfor vil cafeer, frokostrestauranter og lignende ikke være inkluderet i 

undersøgelsen. Der udvælges udelukkende steder, der falder inden for den opstillede definition af en 

familierestaurant. 

I dette projekt fokuseres på hovedstadens restauranter, hvorfor studiepopulationen udvælges regionalt. I 

udvælgelsen søges at repræsentere restauranter fra alle etniske oprindelser, størrelser og prislejer. Således 

sikres det, at undersøgelsen afspejler samtlige socialklasser. 

Måling og dataindsamling 

Indledningsvist benyttes hjemmesiden aok.dk for at opnå et overblik over udbuddet af restauranter i 

hovedstadsområdet. Der fokuseres på indre by. 

Restauranterne på listen kontaktes for at opklare, om de har en børnemenu eller et særligt tilbud til børn. 

Dette gøres uformelt over telefonen. Restauranter, der oplyser at have en børnemenu eller et særligt tilbud til 

børn, udvælges til at deltage. Der udvælges mellem 75-100 restauranter. Det forventes, at en lille procentdel 

afslår at være med. 

Der sammensættes et spørgeskema, som sikrer en struktureret og ensartet dataindsamling. Der udarbejdes en 

række af standardiserede spørgsmål, som tager afsæt i, at restauranten har oplyst at have en børnemenu. 

Bearbejdning af spørgeskemaer 

Tidsperspektivet for projektet betød, at antallet af besøgte restauranter endte på 75. Familierestauranterne 

blev opsøgt, og det udarbejdede spørgeskema anvendtes (se bilag 1). 

I spørgeskemaet skelnes mellem børnemenu og særligt tilbud. Denne skelnen har til formål at sørge for at 

yde retfærdighed til de restauranter, der har ressourcer til at tilbyde børnene en hovedret fra de voksnes 

menukort, og for at lette bearbejdningen ved projektets ende. 

Da fokus i denne rapport ligger på børnemenuerne, bearbejdes data fra restauranterne med de særlige tilbud i 

første omgang ikke yderligere. Blot konstateres det, at nogle familierestauranter har et mere varieret udbud 

til børnene end andre. 


Side 4 af 22


De opsøgte restauranter kan deles i fire grupper: 

1. Restauranter der ikke ville deltage i projektet, eller ved nærmere undersøgelse var uegnede til at 

deltage. 

2. Restauranter der udelukkende kunne udbyde et særligt tilbud til børn. 

3. Restauranter der udelukkende tilbød en børnemenu. 

4. Restauranter der havde både et særligt tilbud samt en børnemenu. 

Ud af de 75 familierestauranter faldt i alt otte restauranter under den første gruppe, og udgik derfor fra 

undersøgelsen. Gruppe to udgjorde ti restauranter. Således udgjorde gruppe tre og fire 57 restauranter, og det 

er data fra disse to grupper, der danner grundlag for det videre projekt. 

De 57 restauranter udbød tilsammen 28 forskellige hovedretter (se bilag 2). Disse retter blev totalt set udbudt 

165 gange. Det betyder, at barnet ved et restaurantbesøg i gennemsnit har tre hovedretter at vælge imellem. 

De meget børnevenlige restauranter ligger et pænt stykke over gennemsnittet, og de mere ”voksenvenlige” 

under. 

Ikke overraskende dannede der sig et mønster for mest populære hovedretter. Fem af retterne udgjorde 

samlet set næsten 56 % af alle udbudte retter. Se desuden bilag 2. 

Top fem over populæreste retter, og hvor ofte de bliver tilbudt på restauranterne 

- i % 

1. Fiskefilet & pommes frites 43,8 % 

2. Kylling & pommes frites 42,1 % 

3. Spaghetti bolognaise 29,8 % 

4. Børnepizza 24,6 % 

5. Pølser & pommes frites 17,5 % 

Ved optællingen af spørgeskemaerne er der ikke taget højde for detaljer ved de enkelte retter. Eksempelvis 

kan det fremhæves, at et par steder ønsker at udmærke sig ved at have en høj råvarekvalitet. Det betyder i 

praksis, at de har udskiftet de konventionelle pommes frites med friturestegte bådkartofler, og enkelte steder 

højnet kvaliteten af kødet. Ingen af disse restauranter fremhævede dog kvaliteten eller mængden af grønsager 

til retten. 

Mht. tilberedning af maden anvendes i vid udtrækning friturestegning af kød og pommes frites. I positiv 

retning kan det dog fremhæves, at enkelte steder har valgt at grille kødet. 

Hos langt over halvdelen af restauranterne følger der remoulade og ketchup med til retterne, til tider også 

salat- og almindelig –mayonnaise, samt dressing. Hos majoriteten kommer dette tilbehør portionsanrettet, 

hvilket ikke nødvendigvis er små portioner. Under halvdelen af de adspurgte angiver, at der følger grønsager 


Side 5 af 22


med til retten, og det er som oftest som pynt og ikke som en egentlig salat. Alternativt til pynt er små agurkeeller 

gulerodsstave. Meget få restauranter har salatbar, og denne indgår som regel ikke i børnemenuen, men 

kan tillægskøbes. Dette er et klart udtryk for udbud og efterspørgsel, da børnefamilierne simpelthen ikke 

udviser interesse for det. 

Kendetegnende, for samtlige retter på børnemenuen, er, at de er fattige på grønsager, og især tilbehør som 

pommes frites ses ved mere end 1/3 af retterne. I alt 11 ud af 28 retter serveres med pommes frites. 

Ingen af de adspurgte restauranter oplyser at differentiere portionsstørrelsen efter barnets alder. Det betyder, 

at om barnet er 6 år eller 12 år, serveres samme størrelse portion og til samme pris. 

Med henblik på drikkevarer har samtlige adspurgte restauranter et bredt udvalgt til børnene, der spænder 

over almindelig- og light sodavand, over forskellige slags juice og saft, til mælk og kakao, vand og dansk 

vand. Størrelser på sodavand er sædvanligvis 25 cl ved sodavand på flaske. Ved sodavand tappet fra hane 

varierer størrelserne fra 25-30 cl i en lille, 30-40 cl i en mellem og fra 40 og helt op til 75 cl i en stor 

sodavand. Der er en lille overvægt af steder, der kun tilbyder sodavand på flaske. 

Selvom denne rapport har hovedsigte på at undersøge udbuddet af hovedretter til børn, skal det bemærkes, at 

hos 39 af restauranterne i undersøgelsen, bliver der udbudt børne-is. En såkaldt børne-is består af mellem 2-4 

kugler is, og mest typisk flødeskum og chokoladesauce som tilbehør. 

De sidste spørgsmål i spørgeskemaet omhandler restauranternes holdning til deres sortiment og sundheden i 

det. Dette viste sig at være et område, de færreste af restauranterne havde taget stilling til. Hos samtlige 

steder var det køkkenet og/eller chefen, der havde sammensat børnemenuen, uden tanke for sundheden. 

Enkelte steder angav sågar slet ikke at have en interesse i sundhedsmæssige forbedringer af børnemenuen. 

De fleste restauranter forholdt sig dog neutralt til dette spørgsmål. Af barrierer for forandringer og 

forbedringer af børnemenuen var der bred enighed om, at det sunde mad ikke var populært nok blandt 

børnene til at kunne sælge. Derfor var der ingen gevinst for restauranterne ved at udbyde de sunde retter. 

Etiske overvejelser 

Det vurderes, at den viden der er opnået gennem spørgeskemaet ikke vil være til gene for nogen af de 

deltagende. Restauranterne er på forhånd blevet oplyst om, at det ikke offentliggøres, hvilke restauranter der 

har deltaget i undersøgelsen. Dette gøres både af hensyn til restauranterne, men også for at sikre størst muligt 

ærlighed i svarene. Ingen af spørgsmålene i spørgeskemaet er kontroversielle, og ingen restauranter vil blive 

hængt ud for at have svaret særligt godt eller dårligt på spørgsmålene. 


Side 6 af 22


Næringsberegning af top fem listen 

Samtlige næringsberegninger i følgende afsnit er foretaget i Dankost 3000, og vedlagt i bilag. Det er vigtigt 

at understrege, at næringsberegningerne kun kan betragtes som vejledende, da de er baseret på et estimat 

over, hvad børnemenuerne i gennemsnit vejer. Beregningerne forudsætter, at hele den serverede portionen 

spises. 

Bearbejdningen af resultaterne foregår ud fra de gældende anbefalinger i Nordic Nutrition Recommendations 

2004 (2). Det betyder mellem 50-60 E % fra kulhydrat, herunder max. 10 E % fra raffineret sukker, mellem 

10-20 E % fra protein, og højst 30 E % fra fedt herunder max 10 E % fra mættet fedt. Det ligger udenfor 

omfanget af denne opgave at forholde sig til mikronæringsstoffer. 

Generelt set anbefales det, at aftensmåltidet skal udgøre mellem 25-35 % procent af det samlede energiindtag 

på en dag. Referenceværdierne for energiindtag hos børn mellem 6-9 år ligger på 7,7 MJ/dag, hos piger 

mellem 10-13 år på 8,6 MJ/dag og hos drenge i samme alder på 9,8 MJ/dag. 

Se bilag 3 for top fem over hvilke af nedenstående retter der er mest fedtholdige. 

Fiskefilet & pommes frites 

Fiskefilet & pommes frites uden drikkevarer: 

• 4774 kJ. 

• Fedt 72 E %. 90,6 g fedt pr portion. 

• Mættet fedt 10 E %. 13,1 g pr portion. 

• Kulhydrat 22 E %. Heraf raffineret sukker 

2 E % 

Fiskefilet & pommes frites og 25 cl sodavand: 

• 5195 kJ. 

• Fedt 66 E %. 90,6 g fedt pr portion 



10 E % 


Side 7 af 22 

Fiskefilet & pommes frites og 25 cl appelsinjuice: 

• 5230 kJ. 


• Mættet fedt 10 E %.13,1 g pr portion. 


2 E %. 

Fiskefilet & pommes frites og 25 cl letmælk: 

• 5283 kJ. 

• Fedt 68 E %. 94,6 g fedt pr portion, 

• Mættet fedt 11 E %, 15,9 g pr portion. 


2 E % 

Konklusion 

Ingen af ovenstående resultater falder inden for det anbefalede. 

Alle fire valgmuligheder bidrager med alt for meget energi i forhold til den målgruppe, de er beregnet til. De 

tre beregninger med drikkevarer viser, at for både de store drenge og piger bidrager måltiderne med mere 

end ½ af den energi, de har behov for på en hel dag. For de små børn bidrager måltidet med næsten 2/3 af et


helt dagsbehov. Dette betyder selvsagt, at alle fire muligheder overstiger anbefalingen om at aftensmåltidet 

skal udgøre mellem 25-35 % af det samlede energiindtag. 

E % fra fedt er uforholdsmæssig stor ved samtlige fire valgmuligheder, men retten uden drikkevarer topper 

med 72, hvilket er mere end det dobbelte af den øvre grænse for det, der anbefales. Lige i hælene ligger 

mælk med 68 E % fra fedt. Retten med mælk udmærker sig også ved at have det højeste indhold af fedt i 

gram, nemlig 94,6 g totalt. Ved alle retter ligger E % fra mættet fedt lige ved de anbefalede 10 E %, og også 

her er retten med mælk topscorer med en E % på 11. 

Kulhydrat E % ligger for alle fire muligheders vedkommende under 28, hvilket er lavt i forhold til det 

anbefalede. I denne sammenhæng udmærker retten med sodavand sig negativt ved at have et stort indhold af 

tilsat sukker, der lige overstiger anbefalingen på max 10 E % fra sukker. 

Kylling & pommes frites 

Kylling & pommes frites uden drikkevarer: 

• 4067 kJ 


• Mættet fedt 14 E %. 15,1 g pr portion 


5 E % 

Kylling & pommes frites med 25 cl sodavand: 

• 4488 kJ. 


• Mættet fedt 13 E %. 15,1 g fedt pr 

portion. 


13 E % 


Side 8 af 22 

Kylling & pommes frites med 25 cl appelsinjuice: 

• 4523 kJ. 

• Fedt 50 E %. 60 g fedt pr portion. 


portion. 


4 E % 

Kylling & pommes frites med 25 cl letmælk: 

• 4576 kJ. 



portion. 


4 E %


Konklusion 

Alle fire ovenstående menukombinationer overskrider børnenes energibehov massivt. Alle retterne bidrager 

for de små børns vedkommende med mere end halvdelen af et dagsbehov, for de lidt større piger lige over 

halvdelen og for drengenes vedkommende lige under halvdelen. Alle retterne overskrider dermed også 

anbefalingen om, at aftensmåltidet skal udgøre mellem 25-35% af det samlede energiindtag. 

Ligeledes er fedt E % alarmerende høj i alle fire valgmuligheder, dog topper retten uden drikkevarer på 56 E 

%. Af valgmulighederne med drikkevarer udmærker den med mælk sig endnu engang, ved at have en fedt E 

% på 53, den højeste af de tre, ligesom den har det højeste indhold af fedt i gram af alle fire muligheder. 

Samtlige retter overskrider den anbefalede grænse for mættet fedt, og igen bidrager retten med mælk med 

den største andel nemlig 15 E % eller 17,8 g pr portion. 

Alle retter har en kulhydrat E % procent på under det anbefalede, men faktisk ligger tre ud af fire retter 

indenfor den anbefalede mængde raffineret sukker. Retten med sodavand overskrider dog det anbefalede 

med en E % på 13 for raffineret sukker. 

Spaghetti bolognaise 

Bolognaise: 

• 2376 kJ 


• Mættet fedt 2 E %, 1,1 g mættet fedt pr 

portion. 


0 E %. 

Bolognaise med 25 cl sodavand: 

• 2797 kJ 



portion. 


15 E %. 


Side 9 af 22 

Bolognaise med 25 cl appelsinjuice: 

• 2832 kJ 



portion. 


0 E %. 

Bolognaise med 25 cl letmælk: 

• 2885 kJ 



portion. 


0 E %. 

Konklusion 

Alle ovenstående menuforslag falder, med få undtagelser, indenfor de anbefalede retningslinier. 

Både menuen uden drikkevarer og dem med drikkevarer bidrager med en mængde energi, der er acceptabel 

for børn i menuernes målgruppe. For de mindste børns vedkommende er det dog kun retten uden


drikkevarer, der holder sig inden for den anbefalede mængde energi på 25-35 % fra aftensmåltidet. De 

resterende menuer overskrider med mellem 100 og 200 kJ. 

Kun to af retterne holder sig under anbefalingen for fedt, dog stadig i den høje ende. Måltiderne med mælk 

og uden drikkevarer overskrider det anbefalede, og det er da også måltidet med mælk, der bidrager med den 

største andel af fedt i gram 24,1, hvor de andre måltider ligger en tak lavere. 

E % for mættet fedt er i alle måltider acceptabelt og holder sig flot indenfor anbefalingerne. Tallene viser 

dog med al tydelighed, at mælk bidrager med en del mættet fedt. 

Mængden af kulhydrat i de fire måltider ligger alle i den rigtige ende, dog er det kun måltidet med juice, der 

reelt ligger indenfor anbefalingerne. Måltidet med sodavand snyder, da det høje indhold af kulhydrat skyldes 

det raffinerede sukker i sodavanden, der således også bidrager med en E % på 15 for raffineret sukker i 

denne menu. Således overskrider måltidet med sodavand klart anbefalingerne for raffineret sukker. 

Menuforslagene med mælk og uden drikkevarer ligger begge en anelse under anbefalingerne for kulhydrat 

pga. måltidernes noget højere fedtindhold. 

Børnepizza 

Pizza: 

• 3108 kJ 



portion. 


0 E %. 

Pizza med 25 cl sodavand: 

• 3528 kJ 



portion. 


Side 10 af 22 


12 E %. 

Pizza med 25 cl appelsinjuice: 

• 3563 kJ 



portion. 


0 E %. 

Pizza med 25 cl letmælk: 

• 3617 kJ 

• Fedt 38 E %. 36,3 g fedt pr portion.




portion. 

0 E %. 

Konklusion 

Alle måltiderne med pizza overskrider børnenes energibehov, pånær hos de store drenge, der kan få måltidet 

uden drikkevarer. I modsætning til nogen af de andre børnemenuer, overskrider måltiderne med pizza kun 

børnenes energibehov moderat. Måltidet med mælk indeholder mest energi af de fire. 

Fedt E % ligger ved alle retter over de anbefalede 30 E %, og igen udmærker retterne uden drikkevarer og 

med mælk sig ved at ligge højt, nemlig i nærheden af 40 E %. Retten med mælk bidrager med 36,3 g fedt pr 

portion. 

Scenariet gentager sig ved E % for mættet fedt, der ligeledes er for højt, og igen topper retterne uden 

drikkevarer og med mælk med 17 E %. 

Alle retterne har en for lav kulhydrat E %, hvilket skyldes det høje fedtindhold. Retten med sodavand er den 

eneste, der indeholder raffineret sukker, og denne overskrider da også anbefalingerne med en E % på 12. 

Pølser & pommes frites 

Pølser & pommes frites: 

• 3721 kJ 


• Mættet fedt 18 E %. 17,8 g mættet fedt pr 

portion 


5 E %. 

Pølser med pommes frites og 25 cl sodavand: 

• 4142 kJ 



portion 


14 E %. 


Side 11 af 22 

Pølser med pommes frites og 25 cl appelsinjuice: 

• 4177kJ 



portion 


4 E %. 

Pølser med pommes frites og 25 cl letmælk: 

• 4223 kJ 



portion 


4 E %. 

Konklusion 

Ligesom de andre børnemenuer sprænger samtlige af disse måltider også budgettet for børnenes 

energibehov, og anbefalingen, om at aftensmåltidet skal bidrage med mellem 25-35 % energi, er igen ikke


overholdt. Det mest energitætte måltid er det med mælk, som for de mindste børns vedkommende bidrager 

med 55% af et helt dagsbehov, for de store piger 49 % og for drengenes vedkommende 43 %. 

Fedt E % også meget høj for denne menu. Retten uden drikkevarer topper med en fedt E % på 62, hvilket er 

mere end det dobbelte af det anbefalede. Retterne med drikkevarer ligger også højere, end det er 

hensigtsmæssigt, og her er det retten med mælk, der ligger i front med en fedt E % på 58, og 64,6 g fedt pr 

portion. 

Ingen af de fire menuforslag ligger inden for anbefalingerne for mættet fedt. Her er det igen retten med 

mælk, der kan fremhæves med en E % for mættet fedt på 18, bidragende med 20,5 g mættet fedt pr portion. 

Ikke underligt ligger E % for kulhydrat lavt i samtlige måltider som et resultat af det høje fedtindhold i 

retten. Retten med sodavand har den højeste E % for kulhydrat på 36, men selv samme overskrider 

anbefalingen for raffineret sukker med en E % på 14. Ingen af de andre måltider overskrider dog 

anbefalingerne for raffineret sukker, til gengæld ligger ingen af dem indenfor de anbefalede 50-60 E % fra 

kulhydrat.. 

Børneis 

Børneis: 

• 1754 kJ. 



• Kulhydrat 43 E %. Heraf raffineret sukker 34 E % 

Konklusion 

Børneisen bidrager med uforholdsmæssigt meget energi. For børnene i den mindste aldersgruppe dækker 

isen alene næsten 23 % af energibehovet på en hel dag, for de lidt større piger 20 % og for drengene 18 %. 

Set i lyset af at isen ikke udgør et måltid alene, er energien utrolig høj. 


Side 12 af 22


E % for fedt er 50, hvilket er rigtig langt over de anbefalede 30 E %. Mættet fedt bidrager heraf med 11 E %. 

Totalt får man 23,2 g fedt pr portion is. 

Kulhydrat E % er 43, men det skyldes det store indhold af raffineret sukker, der giver en E % på 34, og 

dermed placerer sig langt over de anbefalede 10 E %. 

Konklusion på børnemenuerne 

Som det fremgår at ovenstående gennemgang er den ernæringsmæssige status af de fem mest populære 

børnemenuer alarmerende lav. 

Fire ud af fem retter bidrager med en mængde energi, der placerer retterne langt over de 25-35%, det 

anbefales, at aftensmåltidet skal udgøre. Flere af retterne bidrager faktisk med så meget energi, at den yngste 

aldersgruppe får dækket mellem 1/2 og 2/3 af dagsbehovet. Set i lyset af dette er det interessant, at alle 

adspurgte restauranter, som nævnt i tidligere afsnit, afviste af differentiere portionsstørrelsen efter barnets 

alder. 

Generelt set er måltiderne tilberedt med masser af fedtstof, og, som påpeget tidligere, gerne friturestegt. 

Dette faktum, mængden af ketchup og remoulade der hører til retten, samt manglen på grønsager, er med til 

at gøre måltiderne energitætte, og give et meget højt indhold af fedt. Spaghetti bolognaise med hhv. 

sodavand og juice kunne som de eneste retter holde sig under de anbefalede 30 E % fra fedt. Se bilag 3 for en 

visuel opgørelse over hvilke retter med hvilke drikkevarer, der indeholder mest fedt i gram pr portion. 

Som følge af den store mængde fedtstof i måltiderne, ligger de fleste af måltiderne enten lige på vippen eller 

over anbefalingerne for mættet fedt. Kun spaghetti bolognaise formår at holde sig et flot stykke under de 10 

E %. 

Ovenstående gennemgang viser også, hvad de forskellige typer af drikkevarer bidrager med. Fx ses det, at 

sodavand medvirker til, at det givne måltid indeholder mere raffineret sukker end anbefalet, mælk giver et 

højere indhold af både fedt generelt, men også mættet fedt. Generelt for alle drikkevarer er det, at de bidrager 

med energi. 

Ingen af måltiderne giver et tilfredsstillende resultat efter tallerkenmodellen, da grønsager de fleste steder 

begrænser sig til pynt. 

Ovenstående tal viser med al tydelighed, at hvis barnet kombinerer en af ovenstående børnemenuer med en 

børneis, opnås nogle E %, der er meget uholdbare i det lange løb. Uanfægtet hvilken kombination af 

hovedret og børneis man vælger, bidrager isen ikke til en højere lødighed af måltidet, tværtom. Desserten 

medvirker til, at de forskellige måltider får en højere fedt E %, et højere indhold af mættet fedt, samt et 

højere indhold af raffineret sukker. 


Side 13 af 22


Måltidet og familien 

Undersøgelser viser, at aftensmåltidet bliver betragtet, som det vigtigste familiemåltid (3). Måltidet er en 

anledning til, at familien kan samles, tale sammen og udgøre det fællesskab, som hverdagen måske ikke 

efterlader tid til. Maden kan være et ”materielt udtryk” for familien. For de mindste familiemedlemmer, kan 

maden være en måde at deltage i fællesskabet på, en måde hvorpå de kan udtrykke selvstændighed og 

individualitet i forhold til resten af familien (3). Denne selvstændighed kan fx manifesteres gennem barnets 

ønske af særlige retter, eller måder disse retter bliver anrettet på. Set i det lys er det positivt, at restauranter 

tilbyder specielle retter eller menuer til børn. 

Måltidet har de senere år ændret status, og nogen ville mene, at det er under opløsning (3). Det er blevet 

mere almindeligt, og accepteret, at man spiser i forbifarten- det såkaldte ”grazing” fænomen. Derfor kan det 

være en vigtig begivenhed for den enkelte familie, når det besluttes at gå ud at spise. Den hyggelige 

familiemiddag på restaurant kan være rammen om de samtaler, som familien ikke har nået i løbet af en travl 

uge, og det er derfor vigtigt, at stemningen er konfliktfri. I nogle familier har alle aftensmåltider, weekend 

som hverdag, den samme status. I andre familier anses nogle måltider, typisk weekendmåltider, som noget 

særligt (4). Denne ophøjede status kan være medvirkende til, at forældrene ved restaurantbesøg synes, at 

barnet gennem maden skal forkæles, og dermed giver en noget længere line i forhold til hverdagslivets 

opdragelse. Måske for at undgå konflikter. Maden er nemlig et emne, der i familien kan være anledning til 

store konflikter. 

Indlæring af vaner 

En livsstil er dikteret af mange sammenhængene parametre, som spænder bredt. Barnet er i dagligdagen 

skydeskive for en lang liste af samfundsmæssige, politiske, teknologiske, udviklings- og vigtigst 

familiemæssige påvirkninger, som alle vil præge barnets adfærd i større eller mindre, direkte eller indirekte 

grad.Forældre og søskende fungerer som rollemodeller for barnet, og har således indflydelse på barnets 

kostvaner (5). 

I alle familier findes et sæt normer, som vedrører sammensætningen af retter og måltider, dette kaldes 

måltidsstrukturen (3). Normerne handler om forventninger til de retter, måltider, drikkevarer og 

mellemmåltider man spiser i familien indenfor en bestemt tidsramme. Overskrides normerne, er der ikke tale 

om ”et rigtigt måltid”. Gennem disse normer lærer barnet eksempelvis, hvilken forskel der er på hverdagsog 

weekendmåltider i familien, ude og hjemmespisning osv. 

De restauranter, der svarede på spørgsmålene i spørgeskemaet, angiver næsten alle sammen, at der kommer 

mange børnefamilier og spiser i deres restauranter. De mest populære retter på børnemenuerne lever efter 

ovenstående analyse at dømme ikke op til de gældende anbefalinger for en sund kost. Ikke desto mindre 

angiver restauranterne, at de sælger mange børnemenuer. 


Side 14 af 22


Når familien går ud at spise, lærer barnet normerne for, hvilken mad der serveres, og hvilke spilleregler der 

gælder i denne situation. Måske er et restaurantbesøg forbundet med hovedret, dessert og alt det sodavand 

man kan drikke? Måske er det forbundet med, at forældrene accepterer at næsten al maden fra hovedretten 

levnes, og at man får dessert alligevel. Måske er der for barnet en sammenhæng mellem restaurantbesøg, 

hygge og usund mad? 

Denne måltidsstruktur bærer vi med os gennem livet som tavs viden. Hvis barnet altså lærer at koble det 

usunde med det hyggelige, opstår der et potentielt problem. Problemet kan manifestere sig som overvægt, 

livsstilssygdomme osv. senere i livet. 

Tracking 

Tracking er et begreb, der anvendes til at beskrive sandsynligheden for, at en person med en egenskab også 

har samme egenskab på et senere tidspunkt (5). Det kunne være forskellige risikofaktorer eller en given 

livsstil fx overvægt, forskellige spisevaner osv. Der er lavet nogle forskellige undersøgelser på området, som 

blandt andet viser, at der er fundet en lav sammenhæng mellem kostvaner i barndommen og voksenlivet, og 

at den lille sammenhæng, der er, synes at være fødevarespecifik (6)(7). Interessant er det dog, at flere 

undersøgelser påviser, at der en moderat til høj sammenhæng mellem overvægt i barndommen og i 

voksenlivet (6). 

Det er påvist, at et højt indtag af energi, primært fra fedt, sukker og fastfood, er ledsaget af overvægt hos 

børn og unge(5). Overvægt er en af de biologiske risikofaktorer, der er forbundet med hjerte-kar sygdom. 

Dette øgede forbrug af fedt, sukker og fastfood, kan skyldes, som nævnt ovenfor, bl.a. en række påvirkninger 

i det samfund som omgiver os. Først og fremmest kan fremhæves et boom i størrelsen på mange af de 

usunde fødevarer. Her kan det igen påpeges, at samtlige restauranter afviste at differentiere størrelsen på 

måltidet efter barnets alder. Det er påvist, at en større portion øger, indtaget helt ned til 5 års alderen (5). 

Samtidig har der de seneste 10 år været en stigning i indtaget af sukkerholdige læskedrikke, slik og is. I 

denne sammenhæng er det igen værd at fremhæve, at mere end halvdelen af de adspurgte restauranter 

oplyste at tilbyde børneis, ligesom en stor andel af restauranterne havde sodavand på op til en 40 cl, enkelte 

tilbød op til 75 cl. 

Desuden er det undersøgt, at en af de afgørende faktorer for børn, i deres valg af fødevarer, er, hvor hurtigt 

de kan få maden serveret, hvilket dog også er tendensen på restauranterne - mætte børn er glade børn. 

Det mest typiske svar fra restauranterne, når man spørger, hvad der kunne være en barriere ved at tilbyde 

sundere måltider, er, at børnene ikke vil spise det. Det stemmer imidlertid ikke overens med en undersøgelse, 

der har påvist, at indtaget af frugt og grønt hos børn vokser proportionalt med tilgængeligheden (5). 


Side 15 af 22


Hvem bærer ansvaret? 

Hvem bærer i sidste ende ansvaret for, at børnene modtager en sund og lødig kost, når der spises både i og 

udenfor hjemmet? En kost der holder sig inden for anbefalingerne, og som sikrer, at børnene på længere sigt 

ikke bliver overvægtige. 

På den ene side kunne man argumentere for, at det er forældrenes ansvar at vælge på børnenes vegne, på den 

anden side kunne man mene, at det er restauranterne, der burde udbyde retter med en lavere fedt E %, der 

indeholder mindre sukker og har et lavere energiindhold. Restauranterne kunne tage sin del af ansvaret ved at 

differentiere portionsstørrelserne efter barnets alder, og ved ikke at være så bange for at integrere mere grønt 

i børnemenuerne. 

En anden overvejelse kan jo gå på, hvorfor de voksne er de eneste, der skal have ordentlig mad, når man går 

på restaurant. Er det virkelig hyggeligt for børnene at blive proppet med fedt, sukker og overflødig energi. 

En del af løsningen kan måske findes i en strammere lovgivning på fødevareområdet, så portionsstørrelserne 

ikke fortsætter deres nuværende himmelflugt. Forbrugerrådet arbejder i øjeblikket på et totalt forbud mod 

markedsføring af usunde madvarer til børn, hvilket i sig selv er et skridt på vejen. Men man kan jo ikke lade 

være med at overveje, hvad det hjælper, hvis ikke forældrene er indstillede på at have en mere klar holdning 

til usund mad i familiens skød. 

Ikke én af de ovennævnte er ansvarlig alene, tværtimod burde de alle samarbejde om, at tage et større ansvar. 

På den måde kan man måske gøre sig forhåbning om på et tidspunkt at bremse udviklingen indenfor 

fedmeområdet. 


Side 16 af 22


Perspektivering og fejlkilder 

I ethvert projekt vil der være ting, der i retrospekt, kunne være grebet mere optimalt an, betragtet fra en 

anden vinkel, og måske bearbejdet på en anden måde. 

Dette projekt har fra begyndelsen til dels været defineret af den tidsperiode, der var til rådighed. Hvis tiden 

havde tilladt det, kunne det have været interessant at tale med endnu flere restauranter, for at få et større 

billede af udbuddet på de københavnske familierestauranter. I et andet projekt kunne det være spændende at 

brede sig ud over Københavns grænser, for at undersøge om tendenserne for børnemenuerne er de samme 

andre steder end København. 

Pga. tidshorisonten har det ikke været muligt at lave forudgående aftaler med alle restauranterne, hvorfor det 

nogen steder har været tjenerne, der har svaret på spørgsmålene. Tjenerne har selvsagt en stor viden om 

restauranten, dens gæster og udbud. Hos en andel af restauranterne, har det dog ikke været muligt at få svar 

på samtlige spørgsmål. 

Data fra spørgeskemaerne er talt op af tre omgange, men af ét sæt øjne, hvorfor der naturligvis kan ligge en 

fejlkilde der. Det samme gælder de forskellige beregninger. 

Beregningerne i Dankost 3000, og analyserne af det, er behæftet med potentielle fejlkilder. Pga. af 

manglende ressourcer har det hverken været muligt at lave en komplet dybdegående undersøgelse af 

portionsstørrelserne hos restauranterne, ej heller indsamling af opskrifter på retterne. Derfor er beregningerne 

på nogen af retterne baseret på egne opskrifter, og portionsstørrelserne skønnet. 

Desuden skal det understreges, at analysen er lavet på baggrund af energiprocenterne. Disse kan give et 

udmærket billede af, hvordan makronæringsstofferne er fordelt i forhold til hinanden. Dog kan et måltid 

sagtens have en lav kulhydrat E %, men stadig dække børnenes behov for kulhydrat i gram. I 

næringsberegningerne tages ikke stilling til mikronæringsstoffer, og dermed opnås ikke et komplet nuanceret 

billede af måltiderne. 


Side 17 af 22


Konklusion 

Nærværende projekt har haft til opgave at belyse, hvilke måltider de københavnske restauranter har på 

menuen til børn mellem 6 og 12 år. Projektet er udsprunget fra hypotesen, at mange af restauranterne 

serverer usunde og ulødige børnemenuer, der er for fedtholdige og indeholder for lidt frugt og grønt. 

På bearbejdningen af spørgeskemaerne kan det konkluderes, at der ikke forekommer en særlig stor variation 

over, hvilke retter der bliver udbudt til børn. Samlet set var der 28 forskellige hovedretter at vælge mellem, 

hvoraf fem udgjorde næsten 56 % af totalen. Majoriteten af retterne blev serveret uden en nævneværdig 

mængde grønsager. 39 restauranter tilbød børneis. 

På næringsberegningen af de fem mest populære retter kan det konkluderes, at den ernæringsmæssige status 

er lav. Fire ud af fem retter bidrager med for meget energi, og den yngste målgruppe fik gennem måltiderne 

dækket mellem ½ og 2/3 af deres dagsbehov. Samtlige retter var tilberedt med en stor mængde fedtstof, og 

serveret med meget få grønsager. Kun spaghetti bolognaise, ud af samtlige retter, kunne holde sig under de 

anbefalede 30 E % fra fedt, og under 10 E % fra det mættede fedt. Drikkevarerne bidrog alle med 

unødvendig energi, sodavand desuden med sukker og mælk med fedt. Hermed må ovenstående hypotese 

konkluderes at være sand. 

Aftensmåltidet er det vigtigste måltid for familien, og det kan være en vigtig begivenhed, når det besluttes at 

gå ud at spise. Derfor er forældrene måske tilbøjelige til at give efter for børnene i disse situationer. 

Der findes mange parametre, der har indflydelse på livsstil. For barnets vedkommende imiterer det forældre 

og søskende. Alle familier har en måltidsstruktur, eller med andre ord, normer for måltidet. Disse normer 

gives videre til barnet på godt og ondt, og kan måske manifestere sig på uhensigtsmæssige måder senere i 

livet. 

Tracking beskriver sandsynligheden for, at en person med en egenskab også har samme egenskab på et 

senere tidspunkt Der er fundet en lav sammenhæng mellem kostvaner i barndommen og voksenlivet, og en 

moderat til høj sammenhæng mellem overvægt i barndommen og i voksenlivet. Nogle af de parametre, der er 

fundet som udslagsgivende for udvikling af overvægt hos børn, ses hos restauranterne. 

Det er svært at placere ansvaret for, at børnene får en sund og lødig kost, når der spises både i og udenfor 

hjemmet. Løsningen kræver et samarbejde mellem forældre og restauranter, og der bør lovgives bedre på 

området. 


Side 18 af 22


Referenceliste 

(1) [Pearson, Seija et al.] ”Stigning i overvægt og fedme blandt københavnske skolebørn i perioden 1947- 

2003”, Ugeskrift for Læger 2005;167(2):158-162, Københavns Kommunes Sundhedstjeneste & H:S Institut 

for Sygdomsforebyggelse, København, 2005 

(2) [Norden] ” Nordic Nutrition Recommendations 2004- Integrating nutrition and psysical activity”, 4. 

edition, 2004. Nordic Councel of Ministers, Copenhagen. 

(3) [Holm, Lotte et al.] ”Mad, mennesker og måltider- samfundsvidenskabelige perspektiver”, 1. udgave, 

1.oplag, Munksgaard Danmark, København 2003 

(4) [Iversen, Trine & Holm, Lotte] “Måltider som familieskabelse og frisættelse” Tidsskriftet Antropologi 

nr. 39, 1999 

(5) [Ovesen, Lars] ”Børn og unges livsstil og risiko for hjertesygdom - en faglig gennemgang”, 

Hjerteforeningen, september 2004. 

(6) [Ovesen, Lars] “Adolescence: A Critical Period for Long-Term Tracking og Risk for Coronary Heart 

Disease?”, Annals of Nutrition & Metabolism 2006; 50:317-324, København, 28. juni 2006 

(7) [Mikkilä, V. et al] “Consistent dietary patterns identified from childhood to adulthood: The 

Cardiovascular Risk in Young Finns Study”, British Journal of Nutrition, Vol. 93, and nr. 6, Joni 2005, pp. 

923-931(9), CABI Publishing 


Side 19 af 22


Bilag 1: 

Spørgeskema til restaurantbesøg 

Indledningsvist er det afklaret over telefonen, om restauranten har en børnemenu eller et tilbud til børn i aldersgruppen 

6-12år: 

Indledende spørgsmål: 

1. Kommer der mange børnefamilier i restauranten? 

2. Har I en børnemenu eller et særligt tilbud til børnene og deres familier? 

3. Står menuen / tilbuddet til børnene skrevet på menukortet, eller skal man spørge efter det? 

4. Er der nogen aldersgrænse for menuen / tilbuddet? 

Børnemenu: 

5. Hvilke retter består børnemenuen af, og hvad er prisen? 

6. Hvor mange forretter, hovedretter og desserter har barnet at vælge imellem? 

7. Hvilket tilbehør er der til retten? 

8. Kan barnet selv tage remoulade, mayonaise, dressing osv.? 

9. Differentieres portionsstørrelsen efter barnets alder? 

10. Har restauranten salatbar? 

Hvis ja: 

11. Indgår det i børnemenuen? 

12. Står det på menukortet, eller skal man spørge efter det? 

13. Hvis det ikke indgår i menuen, kan salatbaren så tillægskøbes til en reduceret pris? 

14. Spørger kunderne efter de sunde tilvalg såsom salatbar? 

Særligt tilbud til børn: 

15. Hvilke retter tilbyder I børn? 

16. Kan barnet frit vælge fra menukortet, og er prisen så den samme som for voksne? 

17. Hvilket tilbehør er der til retten? 

18. Kan barnet selv tage remoulade, mayonaise, dressing osv.? 

19. Er portionerne differentieret efter barnets alder? 

20. Har restauranten salatbar? 

Hvis ja: 

21. Indgår det i børnenes tilbud? 

22. Står det på menukortet, eller skal man spørge efter det? 

23. Hvis det ikke indgår i tilbuddet, kan salatbaren så tillægskøbes til en reduceret pris? 

24. Spørger kunderne efter de sunde tilvalg såsom salatbar? 

Desserter: 

25. Hvilke desserter har I på menukortet til børn, og hvad er prisen? 

26. Er der tilbehør til desserten (frugt, vafler el. lign)? 

27. Hvor store er portionerne? 

28. Har I isbuffet? 

Hvis ja: 

29. Ad libitum? 

Drikkevarer: 

30. Hvilke drikkevarer har barnet at vælge mellem? 

31. Hvor mange ml. er der i hhv. lille, mellem og stor sodavand? 

32. Spørger I kunden, hvilken størrelse sodavand de ønsker? 

Restauranternes holdning til deres sortiment: 

33. Hvem bestemmer, hvad der skal være på børnemenuen? 

34. Hvordan er I nået frem til netop det tilbud, I har? 

35. Har I gjort Jer overvejelser omkring sundheden i Jeres børnemenu / tilbud? 

36. Er I åbne overfor sundhedsmæssige forbedringer af Jeres menu? 

37. Hvad kunne evt. være en barriere for forandringer / forbedring af børnemenuen / tilbuddet? 


Side 20 af 22


Bilag 2: 

Optælling af børnemenuer 

Antal restauranter besøgt: 75 

Antal restauranter med særligt tilbud: 18 

Antal restauranter med børnemenuer: 57 

Restauranternes børnemenu: 

(165 hovedretter sorteret efter popularitet) 

Fiskefilet m. pommes frites 25 

Kylling m. pommes frites 24 

Spaghetti bolognaise 18 

Børnepizza 13 

Pølser m. pommes frites 10 

Div. asiatiske retter m. mange grønsager 9 

Okse/kalvemørbrad m. pommes frites 8 

Kylling m. ris 6 

Frikadeller m. pommes frites 6 

Lasagne 6 

Børneburger m. pommes frites 5 

Hakkebøf m. pommes frites 5 

Pasta cabonara el. anden børnepasta 5 

Børneburger 4 

Kyllingenuggets m. pommes frites el. ris 2 

Spareribs m. pommes frites 2 

Rejecocktail 2 

Smørrebrød 2 

Forårsrulle m. pommes frites eller ris 2 

Madpandekage m. fyld 2 

Bagt kartoffel m. kylling eller skinke og salat 2 

Kylling i karry m. ris 1 

Flæskesteg m. kartofler og sovs 1 

Souvlaki m. pommes frites 1 

Fondue m. tag-selv-bord 1 

Taco m. oksekød, kylling og ris 1 

Ris m. kylling og rejer 1 

Lam- og kalvekød m. grillet tomat og ris 1 

Børneis 39 

Top 5 over hvor ofte restauranterne udbyder retterne i procent: 

1. Fiskefilet & pommes frites 43,8 % 

2. Kylling & pommes frites 42,1 % 

3. Spaghetti bolognaise 29,8 % 

4. Børnepizza 24,6 % 

5. Pølser & pommes frites 17,5 % 


Side 21 af 22


Bilag 3: 

Top fem over mest fedtholdige måltider 

-i gram fedt pr portion af hver ret 

Fiskefilet & pommes frites og 25 cl letmælk, 94,6 g: 

Pølser med pommes frites og 25 cl letmælk, 64,6 g: 

Kylling & pommes frites med 25 cl letmælk, 63,7 g: 

Pizza med 25 cl letmælk, 36,3 g: 

Spaghetti bolognaise med 25 cl letmælk, 24,1 g: 

Smørpakker á 15 g. 


Side 22 af 22

Børnemenuerne på københavnske ... - Hjerteforeningen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?