SØK Årsberetning 2009 - Politiets

400.000 kr., under henvisning til at virksomhedsansvaret
måtte anses som det primære, samt til at der ikke ved den
konkurrencebegrænsende virksomhed var opnået nogen
økonomisk fortjeneste.
Sagen er anket til Højesteret med påstand om forhøjelse
af de personlige bøder til et beløb svarende til en bruttomånedsløn.
østre landsrets ankedom af 18. marts 2009 (retten i
næstveds dom af den 1. december 2008)
T var tiltalt for overtrædelse af værdipapirhandelslovens §
39, stk. 1, jf. § 38, stk. 1, nr. 2, jf. § 94, stk. 1, 2. pkt., dvs.
kursmanipulation. Byretten idømte T 50 dages betinget
fængsel. Landsretten skærpede straffen til 50 dages ubetinget
fængsel.
T havde over en periode på 3 uger 86 gange udlagt skiftevis
salgs- og købsordre på en bestemt aktie på markedet
for at manipulere kursen. Specielt for sagen var, at tiltalte
på samme tid deltog i et fiktivt aktiespil for Alm. Brands
kunder, hvori man anvender de kurser, som anvendes på
fondsbørsen. Tiltalte handlede parallelt de samme aktier i
spillet som på fondsbørsen og begrundede sine handler på
fondsbørsen med et ønske om at forbedre sin placering i
det fiktive aktiespil og påstod, at han ikke var klar over, at
transaktionerne på fondsbørsen kunne påvirke efterspørgslen
i det virkelige liv.
I byretten blev T idømt 50 dages fængsel, som blev gjort
betinget, da retten ikke fandt at kunne forkaste tiltaltes forklaring
om baggrunden for lovovertrædelsen. I Landsretten
blev straffen imidlertid gjort ubetinget, idet der henvistes
til to tidligere domme fra Højesteret, hvori det fastslås, at
ubetinget frihedsstraf i almindelighed er påkrævet i sager om
kursmanipulation, samt at det afgørende er, at de kursmanipulerende
handlinger har været egnet til at skade tilliden
til pengemarkedet. Set i lyset af de mange handler fandt
Landsretten ikke, at der forelå særlige omstændigheder, der
kunne medføre, at udgangspunktet om ubetinget fængselsstraf
kunne fraviges.
20
østre landsrets ankedom af den 12. november 2009
(københavns byrets dom af den 11. juni 1999)
T1 og T2 var blandt andet tiltalt for skyldnersvig af særlig
grov beskaffenhed, jf. straffelovens § 286, stk. 2, jf. § 283,
stk. 1, nr. 3, og for overtrædelse af straffelovens § 296, stk.
1, nr. 2 og 3, samt A/S lovens § 161, stk. 1, jf. § 115, stk. 2,
eller ApS lovens § 80, stk. 1, jf. § 49, stk. 2, jf. straffelovens
§ 3. T1 blev i byretten idømt fængsel i 7 år, og der skete
rettighedsfrakendelse og konfiskation af 68 mio. kr. T2 blev
i byretten idømt fængsel i 2 år og 6 måneder samt rettighedsfrakendelse
og konfiskation af 675.000 kr. I landsretten
blev straffen for T1’s vedkommende fastsat til fængsel i 6
år som en tillægsstraf, jf. straffelovens § 89, til en engelsk
dom på fængsel i 4 år og 6 måneder og konfiskation af 68
mio. kr. samt rettighedsfrakendelse. Dommen mod T2 var
ikke anket.
Dommen vedrører selskabstømning i perioden 1991-1993 i
relation til 170 selskaber med skyldige skatter på 332 mio.
kr. og med et udbytte på 68 mio. kr.
Sagen, der var den sidste af de såkaldte selskabstømmersager,
var samtidig den mest omfattende, idet den omfattede
mere end 15 % af statskassens samlede umiddelbare tab
ved selskabstømning.
T1 gjorde for Landsretten navnlig gældende, at han ikke
havde haft det fornødne forsæt, herunder at han havde
handlet efter rådgivning fra advokater og revisorer, der for
deres rådgivning havde modtaget et beløb i størrelsesordenen
6 mio. kr., herunder betydelige beløb for udarbejdelse
af årsregnskaber m.v. i de mange selskaber.
Han gjorde endvidere gældende, at der på grund af det
lange tidsrum, der var forløbet, siden han blev sigtet i 1994,
skulle ske formildelse af straffen.
Landsretten fandt, at T1 stedse i forløbet havde været initiativtageren
og den, der havde haft det samlede overblik
over og den samlende funktion i sagskomplekset, at advokaterne
og revisorerne kun havde haft brudstykkevis indsigt,
og at rådgivningen hverken havde været særlig detaljeret
eller konkret eller i øvrigt havde kunnet opfattes som en
blåstempling af de enkelte dele af sagskomplekset.
Landsretten var enig med byretten i, at straffen som udgangspunkt
skulle udmåles til fængsel i 7 år.
Straffen blev fastsat til fængsel i 6 år som en tillægsstraf, jf.
straffelovens § 89, da T1 efter byrettens dom i denne sag var
blevet idømt fængsel i 4 år og 6 måneder i England i 2005
for tømning af en pensionskasse.