vinavlER

eger
TYreblod og mangfoldighed
basilikaen i eger er den næststørste kirke i ungarn. den er bygget i perioden fra 1831 til 1837.
4 startede en tilbagetrækning, som betød,
at også besiddelserne i resten af ungarn og
balkan måtte rømmes.
Til gengæld stormede det østrigske kejserhus
med habsburgerne frem. de indtog,
hvad de kunne og involverede sig i samtlige
konflikter, der fandt sted i europa. da
kejserhuset var på sit mægtigste, indeholdt
det eller var i koalition med lande, vi i dag
kender som: Østrig, ungarn, Tyskland, Polen,
holland, belgien, luxemborg, liechtenstein,
Tjekkiet, Slovakiet, Kroatien,
Slovenien, det nordøstlige italien, og sågar
Sønderjylland efter 1864.
i ungarn fejrer man uafhængighedsdagen
den 15. marts. På den dag i 1848
gjorde ungarerne oprør mod det østrigske
overherredømme. efter lange perioder med
politiske forviklinger og modstand indså
Kejser franz Josef i Wien, at han var nødt
til at gribe til handling. i 1867 skabte han
dobbelt-monarkiet Østrig-ungarn. dermed
blev han selv konge af ungarn, og de to
lande blev ligestillede med hver deres regering,
men med fælles forsvars- og uden-
8 VinoVenue I eger
levestandarden
fik et markant løft
rigspolitik. denne opdeling holdt til efter
første verdenskrig, hvor habsburgerne opgav
tronen, og ungarn blev en republik.
i 1919 lykkedes det dog kommunisterne
at få magten i 133 dage. de fik en bred folkelig
opbakning såvel fra arbejderklassen
som fra intellektuelle kredse.
denne styreform, med alt for nye tanker,
kunne den herskende klasse imidlertid ikke
acceptere. de støttede admiral miklos
horthy, som samlede sine ”hvide tropper”
og med hjælp fra rumænien tiltvang han
sig magten og bevarede den ved hjælp af
et brutalt styre helt frem til slutningen af
anden verdenskrig.
i 1946 fik ungarn en ny forfatning og
blev udråbt til ungarn folkerepublik med
kommunistisk styre. Parlamentet var et af
de mest moderate og vestligt orienterede,
med en lidt større grad af frihed end de øvrige
østeuropæiske lande. men i 1956 forsøgte
de at komme ud af Warszawapagten
og bad fn om at anerkende ungarn som
neutralt.
det var dog for provokerende for Sov-
jetunionen. den 4. november 1956 invaderede
den røde hær, og oprøret blev slået
ned med hård hånd. alligevel lykkedes
det langsomt for de skiftende ungarske
regeringsledere at skabe et samfund med
kommunistisk ledelse, som var forholdsvis
åbent og frit. det betød dog ikke, at
det ikke havde de typiske slagsider ved et
kommunistisk diktatur. bureaukrati og korruption
var nogle af de mange problemer,
befolkningen måtte leve med uden at have
mulighed for at ændre på forholdene.
men i løbet af 1980’erne skete der store
forandringer, som mundede ud i, at parlamentet
i januar 1989 vedtog nye love, som
blandt andet gjorde det lovligt at strejke,
demonstrere og danne politiske foreninger.
Samtidig devaluerede de valutaen og vedtog
en økonomisk krisepakke, og dermed
åbnedes dørene mod Vesteuropa igen, og
levestandarden fik et markant løft.
der gik dog en del år, inden det internationale
samarbejde blev beseglet. i marts
1999 blev ungarn optaget i nato, og i 2004
kom ungarn med i eu sammen med 9 andre
østeuropæiske lande - ironisk nok den
1. maj, arbejderbevægelsens internationale
kampdag.
Som besøgende i eger er der særligt
to kulturperioder, der falder i øjnene. for
det første er det naturligvis de grimme lejekaserner
i gråt beton opført i den kommunistiske
periode. de står fortrinsvis i
udkanten af byen, og på forunderlig vis er
det lykkedes byplanlæggerne at skærme
dem med grønne træer, så de bliver mindre
iøjenfaldende. de er dog stadig grimme
og efterlader et trøstesløst indtryk, så der
vil formentlig ikke gå mange årtier, før de
værste er revet ned, og de bedste er blevet
moderniserede.
Til gengæld er bykernen bebygget med
statelige bygninger og monumenter fra byens
og ungarns storhedperiode fra 1700
til 1900. det giver et indtryk af metropol
og storhed i stil med Wien og budapest på
trods af størrelsen på blot 70.000 indbyggere.