den røde løber - projektbeskrivelse - Køge Kyst

More documents

Recommendations

Info

detailhandel styrker Køge som handelsby 01 køge som købstad Køge er i dag én af de smukkest bevarede byer på Sjælland. På detailhandelsfronten har Køge levet en stille tilværelse de senere år. Udviklingen er sket nord og vest for bymidten med udbygning omkring Lyngvej og Ølby Centret, hvilket har været med til at udhule detailhandelen i bymidten. Der skal i Køge bymidte være mulighed for at etablere store udvalgsvarebutikker, så Køge kan klare sig i den fremtidige konkurrence. I dag må butikker i Køge bymidte generelt ikke være større end 400 m2 . Der fi ndes en lang række større, bymidteorienterede, butikskæder på det danske marked, der efterspørger butikker, der er væsentligt større. Disse kæder har stor tiltrækningskraft på forbrugerne, de fungerer som trækplastre i de store shoppingcentre og bymidter og de markedsføres gennem TV, virtuelle medier og magasiner,- også til forbrugere i Køge. Forbrugerne stiller større og større krav til detailhandelen med hensyn til vareudvalgets størrelse, varernes kvalitet, butikkernes profi l og prispolitik samt oplevelsen ved at handle. 02 Køge bymidte skal matche konkurrenterne på størrelsen og på indholdet 03 Køge bymidte skal fremadrettet også satse på funktioner og produkter man ikke kan købe på nettet 04 shopping Køge bymidte rummer i dag ikke særlig meget detailhandel i forhvvold til de konkurrerende bymidter og centre. Mange af konkurrenterne er de senere år blevet udvidet og renoverede, bl.a. Waves, Ro’s Torv og Ringsted. m2 detailhandel i bymidterne og centrene Fremtidens Køge-borgere har fl ere økonomiske midler til deres rådighed, men vil i mindre grad end i dag være villige til at bruge tid på at handle. Derfor skal indkøbene kunne gøres eff ektivt og bekvemt ofte i konkurrence med de virtuelle muligheder. Inden for de senere år er der også i Danmark fokuseret langt mere på kommercialiserede oplevelser. Begrebet oplevelsesøkonomi har længe været en del af vort ordforråd. Forbrugerne søger muligheder for at realisere sig selv gennem køb af oplevelser. Oplevelser kan kun i begrænset omfang opleves og udleves på nettet og derfor kan man i høj grad også her tale om et fremtidssikret forbrugsområde. Køge bymidtes mulighed for at slå igennem i markedsområdet og over for f.eks. turister, vil være meget afhængig af evnen til at formidle de immaterielle værdier, der ligger i oplevelserne ved at færdes i og imellem de forskellige funktioner i det historiske bymiljø. Etableres der muligheder for øvrige liberale erhverv som f.eks. tegnestuer og mediebureauer vil dette være med til at understøtte markedet for oplevelserne. 05 koncentration Butikkerne skal placeres så tæt på Brogade Torvet Nørregade - Jernbanegade som muligt og skal forbindes gennem gårdene til parallelle strøg på tværs af gårdene. Koncentration er et af nøgleordene indenfor detailhandel. Jo fl ere butikker, caféer, restauranter og andre underholdningselementer, der ligger samlet på et begrænset areal, jo fl ere funktioner kommer der til og jo fl ere mennesker tiltrækkes. Derfor er det afgørende, at den nye shopping- og livsstilsorienterede detailhandel kobles tæt op på den eksisterende bymidte, hvor den allerede i dag er stærkest. Dvs. langs Brogade Torvet Nørregade - Jernbanegade, hvorved bymidten styrkes bedst muligt. I nye shopping- og oplevelsesdestinationer lægges der vægt på, at brugerne bevæges rundt mellem de forskellige aktiviteter i et fl ow, der sikrer, at man kommer hele centret eller bymidten rundt. En bevægelse på tværs af gårdene i et eller fl ere parallelle forløb i forhold til Brogade Torvet Nørregade - Jernbanegade vil sikre, at de besøgende hele tiden mødes af nye oplevelser. Øvrige erhverv i form af læger, klinikker, liberale erhverv o.a. er en nødvendig del af bymidten, så borgerne kan få klaret alle ærinder ved samme besøg. På den måde kommer Køge til at fremstå som en fortættet by, der er rig på butikker og oplevelser. 06 passage gennem slipper og stræder primært handelsstrøj handelsslipper primært handelsstrøj sekundærthandelsstrøj handelsslip sekundært handelsstrøj Den nye detailhandel skal udformes så den henvender sig til fl ere byrum – den skal fremtræde udadvendt og indbydende i alle facader så lukkede og indhegnede bagzoner undgås. Det eksisterende handelsstrøg fastholdes og udbygges via ’slipperne’ med et ny, sekundært handelsstrøg der tilfører byen ny detailhandel med nyebutikstyper. En række nye byrum påstår i mellemrummet. Koncentration er et af nøgleordene indenfor detailhandel. Jo fl ere butikker, caféer, restauranter og andre underholdningselementer, der ligger samlet på et begrænset areal, jo fl ere funktioner kommer der til og jo fl ere mennesker tiltrækkes. 07 Køge bymidte skal lære af butikscentrene . det fælles fodslag, når det gælder åbningstider, udsalgstider, markedsføring og en styret sammensætning af butikker, caféer og andre funktioner. Mange af disse konkurrencemæssige fordele kan, uden at man behøver at etablere et egentligt shoppingcenter, overføres til de nye butiksbebyggelser i Køge bymidte. Det er vigtigt, at man i den indledende fase indtænker de krav, der skal være til organiseringen af ejerskabet: • Skal der etableres et fælles udviklingsselskab for grundejerne udover Køge Kyst? • I givet fald: hvorledes skal dette organiseres? Efterfølgende skal også organiseringen af bebyggelsen overvejes: • Hvilke butikker og andre kundeorienterede servicefunktioner skal der være i bebyggelsen? • Hvor skal butikkerne ligge i forhold til hinanden? • Hvor store skal butikkerne være? shopping i Tokyo, Akihisa Hirata Inden bebyggelsen etableres, er det meget væsentligt, at alle parter er enige om hvilke fælles krav, der skal stilles til lejerne i form af f. eks. medlemskab af lejerforening, fælles minimumsåbningstider, fælles markedsføring etc. Oprindeligt var tanken bag et shoppingcenter, at man kopierede en by og lagde tag over samt udstak nogle fælles retningslinjer. Køge bymidte skal tage det bedste fra shoppingcentret og bevæge sig fremad mod en revitalisering af den bymidteorienterede detailhandel i et historisk bymiljø, der ikke kan efterlignes. På et område i centrum af Liverpool, hvor der var langt over 100 grundejere blev Liverpool One, et 130.000 m2 stort detailhandelsorienteret byfornyelsesprojekt, etableret i 2008.
08 detailhandel og den røde løber isbod 3 2222 1 ingen detailhandel ingen detailhandel BER Havet, storie og høj kvalitet ÅENS RUM marked Oprindeligt var tanken bag et shoppingcenter, at man kopierede en by og lagde tag over samt udstak nogle fælles retningslinjer. Køge bymidte skal tage det bedste fra shoppingcentret og bevæge sig fremad mod en revitalisering af den bymidteorienterede detailhandel i et historisk bymiljø, der ikke kan efterlignes. 09 funktionsblandning TORVET detailhandel Der tilstræbes funktionsblanding i alle delområder. I stationskvarteret som bygningsintegreret blanding af boliger, liberalt erhverv og detailhandel. Det giver mulighed for varierede husdybder og dermed varierede rumligheder i byrummene. P-kældre kan kobles direkte til stueetager og håndtere en række bifunktioner. SLIPPERNE detailhandel KOBLINGEN lab HAVNEPLADSEN bolig liberalt erhverv detailhandel parkering kultur og havnerelateret handel KAJKANTEN restaurant KULTURPLADSEN lab loppemarked 10 Køge skal skabe rum for og tiltrække kultur- og fritidsfunktioner PROMENADEPLADSEN café detailhandel kulturstrøg kulturstrøg strandbar lab I forbindelse med studier af generelt anvendelige typologier vil vi pege på udvikling af fl eksible P -kældre der senere kan inddrages i butiksarealer – når parkeringsbehovet på sigt reduceres. Hvilke aspekter er med til at gøre en bymidte attraktiv? På hvilke områder outperformer en bymidte shoppingcentrene? Det gør byen i kraft af de dynamiske rammer og koblingen mellem indkøb, de kundeorienterede servicefunktioner, sportsfaciliteterne, spisestederne, opholdstederne, boligerne og de mange muligheder for at se og opleve stort som småt. Kulturelle funktioner som biograf, kulturhus og bibliotek er en nødvendig del af en bymidte. De bedst fungerende bymidter byder på variation i udfoldelsesmuligheder. Det skaber afveksling, det skaber indtryk og det skaber oplevelser. De kulturelle funktioner trækker folk til og skaber synergier med butikslivet måske besøger man 1, 2 eller 5 butikker efter at have været på biblioteket, eller også bruger man byens spisesteder som optakt til en tur i biografen eller efter et foredrag. Samtidig kan de kulturelle funktioner fungere på beliggenheder, der er mindre velegnede til detailhandel, da de hver især evner at tiltrække egne brugere. Beliggenheder omkring havnen kan derfor være gode placeringer for en række kultur- og fritidsfunktioner. VANDSPORTEN Bymiljø med historie og høj kvalitet torvedag primært handelsstrøj restauranter / cafèer havne- og kulturrelateret handel handelsslip sekundært handelsstrøj DEN RØDE LØBER Havet, stranden og havnemiljø ÅENS RUM picnic park TORVET SLIPPERNE Stationskvarteret KOBLINGEN HAVNEPLADSEN lab primært kontorerhverv ingen detailhandel KAJKANTEN Collstropkvarteret slagteren KULTURPLADSEN bryggeriet tapperiet kulturhuset lab Havnekvarteret Strandkvarteret PROMENADEPLADSEN BÅDPLADSEN kreativt erhverv og vækstlag Køge skal være en unik destination for detailhandel, underholdning og oplevelser i et krydsfelt af historisk og moderne, småt og stort, lokalt og internationalt! kulturstrøg VANDSPORTENS PLADS promenaden kano og kajakklub valkyrien koncentreret detailhandel mindre koncentreret detailhandel mindst koncentreret detailhandel temalaboratorier lab lab
Page 1 and 2: den røde løber - projektbeskrivel
Page 3 and 4: 07 særlige fysiske udfordringer -
Page 5: 07 den røde løber picnic park Bym
Page 9 and 10: 07 bil En reduktion af biltrafi kke
Page 11 and 12: 10 boliger ved vandet Planstrategie
Page 13 and 14: 07 borgerinddragelse instrumenter r
Page 15 and 16: Der vil blive eksperimenteret med a
Page 17: de bedste salgspriser, så den efte

den røde løber - projektbeskrivelse - Køge Kyst

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?