De unge officerers - Hovedorganisationen af Officerer i Danmark

More documents

Recommendations

Info

Af journalist Steen Cadan Fotos: Peter Eilertsen 16 • nr. 5/2010 Den danske CNO-kapacitet E l e k t r o n i s k k a m p b e r e d t Computer Network Operations er noget, forsvaret kommer til at beskæftige sig meget mere med i fremtiden, fordi cyberspace vil blive en kampplads på linje med såvel de militære kamppladser som det elektromagnetiske spektrum i land, på havet og i rummet På præcis samme måde som andre militære funktioner kan Computer Networks Operations (CNO) støtte gennemførelsen af andre militære opgaver. Der vil altså være en sammenhæng mellem CNO og militære operationer til vands, til lands og i luften, siger major Frank Valentin Nielsen, Forsvarskommandoens Udviklingssektion. - Beskyttelse, altså Computer Network Defence, er sandsynligvis dyrt, og grunden til det er, at der skal anskaffes software til at kunne overvåge trafikken, og der skal gennemføres analyser af trafikken for at finde anomali (Red.: En undtagelse fra normen). Ligesom der skal anskaffes hardware i form af detektorer og firewalls og lignende. Det kræver naturligvis investering, men beskyttelsen er også dyr, fordi vi ikke kender de mulige trusler. Dyrt på grund af ukendte trusler - Militært kender vi på land truslerne, fordi det kan dreje sig om en fjende, der har nedgravet nogle miner, eller en fjende, som skyder på én, men i cyberspace er truslerne ikke så tydelige, og det er reelt kun fantasien, der sætter grænsen for, hvad truslerne egentlig består i. For truslerne bliver opfundet næsten lige så hurtigt, som vi kan nå at beskytte os imod dem. Som sagt, så er det nemt at opdage, hvis der bliver skudt på én, men det kan være svært, hvis der kommer en skjult operation i cyberspace – uanset om operationen er angreb eller tyveri af data. - Hvor dyr beskyttelsen vil blive, skal klarlægges i den kommende tid, mens vi undersøger mulighederne for etablering af denne nye CNO-kapacitet. Men udover hard- og software vil det blandt andet kræve medarbejdere. Og dem med de rigtige kompetencer har vi ikke mange af i dag. - På længere sigt kunne man vel tænke sig en „hacker“-uddannelse af officerer, sergenter og menige. Dog ved vi ikke, hvem der skal kunne uddanne dem inden for dette område. Vores tilgang er, at vi bliver nødt til at kravle, før vi kan gå. Først skal vi have opbygget en viden internt i forsvaret og Forsvarets Efterretnings-
tjeneste, og så bliver vi nødt til at udvikle en intern uddannelse, og efterhånden som vi bliver bedre og bedre, vil vores uddannelse også blive bedre. På dette område kommer vi nok i stor udstrækning til at samarbejde med dem, der arbejder med informationsteknologi på universiteterne. Men vi skal også selv videreudvikle både viden og uddannelse. Nødvendigt med vores egen ekspertuddannelse - At gå ud og hyre folk, der er hackere, tror jeg ikke er en realistisk fremgangsmåde. Mange hackere er idealister og „hacker“ egentlig bare, fordi de kan og gerne vil vise, at de kan. De, der „hacker“ af kommercielle årsager, vil nok blive ansat andre steder, der er villige til at betale – ikke for at „hacke“, men fordi evnen til at „hacke“ også giver en viden, der kan omsættes til beskyttelse. Mange firmaer efterspørger den slags beskyttelse, og vi kan sandsynligvis ikke konkurrere med de lønninger, disse mennesker egentlig skal have, så derfor bliver vi nødt til at se på vores egen uddannelse af eksperter. - Det har så en fordel og en ulempe. Fordelen er, at den uddannelse, vi bliver nødt til at meddele de mennesker, er noget, vi skal være sikre på bliver inde i deres hoveder og ikke kommer nogle andre steder. Det har vi bedre kontrol med, når det er nogle, vi selv uddanner, og som vi hele tiden skal videreudvikle. Ulempen er, at man risikerer, at sådanne mennesker siger op og forsvinder, når de har fået en vis viden – for deres kompetencer vil være efterspurgte. Arbejdsstolthed – en sikkerhedstrussel - På en eller måde skal man herfra kunne håndtere, at disse personer kan være stolte af deres arbejde, men samtidig må de ikke være en sikkerhedsrisiko, når de stolte fortæller andre om, hvad de arbejder med. Men jeg tror ikke, at de behøver at gå ud og gøre reklame for deres arbejde, når de arbejder inden for et statsligt organ som vort. Hvis vi først begynder at kunne foretage militære operationer i cyberspace, så har vi en kapacitet, der i sig selv vil være en reklame. - Jeg ved endnu ikke, hvornår dette kommer op at stå. Vi etablerer kapaciteten som en top-down-proces, der starter i Forsvarsministeriet. Dette startsted er ikke normalt for kapacitetsudvikling, men på dette område er det sandsynligvis hensigtsmæssigt at starte i ministeriet. Årsagen er, at cyberspace i modsætning til land, sø og luft er et domæne uden tydelige grænser. Det betyder, at der er nogle juridiske og politiske spørgsmål, som skal besvares undervejs i kapacitetsudviklingen. Derfor er det hensigtsmæssigt, at ministeriet tager en del af udviklingen på sig. Men selvom ministeriet sidder for bordenden, så vil udviklingen selvfølgelig fortsætte i forsvaret og Forsvarets Efterretningstjeneste. Når dette så er faldet på plads, kan vi „komme videre ud over stepperne“. - I indeværende forsvarsforlig står der, at vi skal etablere denne CNO-kapacitet, og på den baggrund har forsvaret og Forsvarets Efterretningstjeneste skitseret en model for, hvordan vi stille og roligt kan komme op i omdrejninger uden at sætte en masse ressourcer af på et eller andet, som risikerer at gå den forkerte vej. Om det så lige bliver den skitserede model eller en anden løsning, der bliver implementeret, er det alt for tidligt at sige noget Den danske CNO-kapacitet nr. 5/2010 • 17 om, men der er ingen tvivl om, at etableringen bliver trinvis, hvor vi lærer, efterhånden som vi udvikler. Vigtigt med beskyttelse af informationsinfrastrukturen - Vi starter med beskyttelse af vores faste informationsinfrastruktur, FIIN (Forsvarets Integrerede Informations Netværk). Det er det informationsnetværk, vi „lever“ af i vores dagligdag. Tidligere var der en skarp adskillelse mellem FIIN og internet, men 1-net har gjort det muligt at gå fra FIIN til internet gennem nogle gateways/overgange. Derved er FIIN i princippet blevet mere åbent, hvilket gør os også mere sårbare. Ved beskyttelsen er det primære at forhindre, at der kommer „ubudne gæster“ ind for enten at overvåge, lave ravage eller stjæle data, samtidig med at vi sikrer, at systemet konstant er operativt. Men beskyttelsen går også den anden vej, for selvfølgelig skal vi sikre, at der ikke kommer klassificerede informationer ud på internettet. - Når man udvikler denne beskyttelse, begynder man også at forstå, hvad det er, der kan ramme os, og på den måde oparbejder vi viden til de næste skridt, der egentlig er opklaringsarbejde. Således begynder vi stille og roligt at få viden, og når vi derefter ved, hvordan vi beskytter os – og hvordan vi kan lave opklaring -, så ved vi også, hvordan vi kan angribe. De ting hænger uvægerligt sammen. Det bliver altså en flertrinsraket. Først skal de juridiske og politiske aspekter være på plads, og samtidig „kører“ beskyttelsen af vores informationsinfrastruktur. Herfra vil vi stille og roligt udvikle flere aspekter af CNO, så det på et tidspunkt har en kapacitet, der fuldt ud er i stand til at gennemføre militære operationer i cyberspace. Et tæt samarbejde mellem forsvaret og Forsvarets Efterretningstjeneste - Det vil være forkert at sige, at vi i Forsvarskommandoen foretager vore egne selvstændige sonderinger, for vi har en utrolig tæt dialog med Forsvarets Efterretningstjeneste for at sikre os, at vi ikke kommer til at lave et eller andet dobbeltarbejde eller udvikler fortsættes /////
Page 1 and 2: www.hod.dk Officerernes Fagblad | 5
Page 3 and 4: Sidste gang kom der 80.000 til et r
Page 5 and 6: Merete Thomsen føler, at hun sidde
Page 7 and 8: Af redaktør Henning Lahrmann, Naqo
Page 9 and 10: Major Jan Hybner-Pedersen stiller s
Page 11 and 12: Kompentenceudvikling og akkrediteri
Page 13 and 14: F-35 LIGHTNING II D E N M A R K PAR
Page 15: Laborant Gurli Kristiansen tester e
Page 19 and 20: Tekst og fotos: Morten Fredslund Ku
Page 21 and 22: Af Leif O. Nørgaard, DJ Foto: Lars
Page 23 and 24: Af redaktør Henning Lahrmann Fotos
Page 25 and 26: HOD’s ordinære repræsentantskab
Page 27 and 28: Links til naturlig mad og mad fra n
Page 29 and 30: Artiklens forfatter, stud.scient. i
Page 31 and 32: vant. For fjerner du stillingens mi

De unge officerers - Hovedorganisationen af Officerer i Danmark

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?