De unge officerers - Hovedorganisationen af Officerer i Danmark

www.hod.dk 

Officerernes Fagblad | 5 | Maj/Juni 2010 

De unge officerers 

lederskab 

Hurtigt og effektivt repræsentantskabsmøde 

Leder: Forsvaret kan ikke sammenlignes med andre brancher

2 • nr. 5/2010 Leder 

Officerernes Fagblad 

I N D H O L D 

Vores H-O-D .......................................... 2 

Rapport fra UNIFIL: 

• De unge officerers lederskab ................4 

• På fredsbevarende mission i Libanon ..... 7 

• Der stilles store krav til delingsførerne .... 8 

Forsvarets uddannelser skal ligestilles 

med de civile.......................................... 10 

Fem millioner lige ned i foret ....................14 

Respekt for faldne officerer ...................... 15 

Elektronisk kampberedt ........................... 16 

Vær beredt! ........................................... 18 

Kunst, kultur og dokumentar vil tæt på 

krigsvirkeligheden .................................. 19 

Skole i bølgehøjde ................................. 21 

Hurtigt og effektivt 

repræsentantskabsmøde ........................ 23 

Faglige noter: 

• Vælg mellem forskellige 

opsparingsformer ............................. 26 

• Ingen ligningsmæssige fradrag 

for INTOPS ..................................... 26 

Officerens frikvarter ............................... 27 

Debat: 

• Kan akademikere ansættes 

s om officerer? ................................. 28 

• Svar fra HOD ................................... 30 

Leder: 

Forsvaret kan ikke sammenlignes 

med andre brancher ............................... 32 

FORSIDEN: 

Danske Officerer har besøget den danske UNIFIL-mission. Den samlede 

danske udsendelse til det sydlige Libanon udgør 145 mand (M/K). Det 

danske logistikkompagni (DANLOG) består af tre delinger med hver sin 

delingsfører med meget forskellige opgaver. Det er transportdelingen, 

servicedelingen og C3 (administration og logistik). 

Kaptajn Merete Thomsen (billedet), der er leder af planlægning og 

operationer i DANLOG, er her i gang med at sende en stor rotationskonvoj 

med over 40 busser og andre hvide FN-køretøjer af sted fra 

UNIFIL-lejren ved Naqoura. 

Siden december 2009 har flyvevåbnets Combat Support Wing på Flyvestation 

Karup haft ansvaret for det danske transport- og logistikbidrag. 

I øjeblikket er det Hold 2, der har „vagten“, og de bliver afløst af 

en hær-enhed den 15. august 2010. 

Under besøget i lejren talte redaktionen med alle missionens danske 

officerer, og i dette nummer af bladet bringer vi interview med detachementschefen, 

oberstløjtnant Claus Bloch, som også er en del af UNI- 

FIL’s stab, chefen for logistikkompagniet, major Jan Hybner-Pedersen 

samt kaptajn Merete Thomsen. 

I næste nummer af bladet bringes flere interview og reportager fra 

den danske UNIFIL-mission. Læs side 4 - 9. 

Foto: Peter Eilertsen 

35 år med T17 

Efter 35 år i flyvevåbnets tjeneste og 200.000 timer i luftrummet 

over Danmark er arbejdsbien, Saabs T17, så småt begyndt at blive 

træt. Begyndende problemer med motorerne begrænser måske 

levetiden. Det er blevet svært at købe det rette brændstof under 

besøg på udenlandske baser. I det hele taget begynder alderen at 

gøre sig gældende. 

Men ikke denne maj-fredag, hvor Flyveskolen, Helicopter Wing 

Karup, holder jubilæumsreception for T17, og hvor dens afløser, 

hvornår den end måtte komme, ikke ofres mange bemærkninger. 

Nuværende og mange tidligere brugere, piloter, teknikere, samarbejdspartnere 

er inviteret til T17-træf med en god snak omkring de 

mange år og de mange flyvetimer, der er forløbet i selskab med 

dette fly. 

- T17 er godt vedligeholdt og funktionsdygtigt og utrolig velegnet 

til sine opgaver, hvoraf den primære er pilotuddannelsen, siger 

chef O på Flyveskolen, major Lars Bæhrenz. T17 er også medspiller, 

når søværnet træner antiterrorberedskab på fly, og når der uddannes 

Forward Air Controllere. 

En fejende flot formationsflyvning af ni T17 over Karup afløses 

af fire fly fra skolens Baby Blue-team, som river sig løs og viser sit 

opvisningsprogram, inden et enkelt fly, ligeledes fra ni-skibsformationen, 

slutter af med en soloopvisning. 

Prototypen fløj første gang i juni 1975. Flyvematerielkommandoen 

afgav i januar 1975 ordre på 32 T17 – en ordre, som også indebar 

træning af personalet. Første fly ankom 10. september 1975. Det 

sidste i januar to år senere. Flyveskolen fik 15 fly, Hærens Flyvetjeneste 

ni, mens de resterende fordeltes på flyvestationerne. Da 

Hærens Flyvetjeneste fik Fennic-helikopteren i 1990, overførtes 

tjenestens T17 til flyvevåbnet. Gennem årene er fire af flytypen havareret. 

-lon 

Tak for mange års organisationsarbejde. 

På repræsentantskabsmødet i Fredericia 

var major Jan Brinck blandt den 

håndfuld HB-medlemmer, der havde 

valgt ikke at genopstille. Han pensioneres 

fra hæren ved udgangen af januar 

2011. Den seneste tid som HB-medlem 

var hektisk, idet Jan Brinck fungerede 

som næstformand/hæren efter Alan 

Richters udtræden af hovedbestyrelsen 

pr. 22. februar. 

Jan startede sin karriere som organisationsmand 

i 1974, hvor han blev valgt 

som landstalsmand for de værnepligtige. 

Året efter blev han tillidsmand i CS. 

Han kom på officersskolen i 1979 og var 

med i lokalt bestyrelsesarbejde og andet 

frem til 1992, hvor han blev indvalgt i 

HOC’s hovedbestyrelse. Ved dannelsen af HOD pr. 1. april 1994 fortsatte 

Jan Brinck i hovedbestyrelsen, og han har gennem årene været 

formand for diverse udvalg samt stedfortræder for næstformand/ 

hæren. På billedet siger HOD’s formand, Bent Fabricius, tak for Jans 

mangeårige organisationsarbejde til gavn for officersgruppen. 

Foto: Peter Eilertsen.

Sidste gang kom der 80.000 til et rigtig godt airshow på 

Skrydstrup (Foto: Fototjenesten Skrydstrup, Jan Kjær). 

Kom til flyvevåbnets 

fødselsdag 

Sidste gang, Flyvestation Skrydstrup holdt åbent hus, var i 

2006 med 80.000 besøgende, og når det sker igen nu på søndag 

d. 6. juni, kommer der næppe færre. Det er der en helt 

speciel grund til. 

Flyvevåbnet fylder som bekendt 60 i år, og Danish Air Show 

2010 er netop et kraftigt indslag i markeringen af jubilæet! 

- Det vil sige, det må ikke blive for godt og varmt i vejret, 

for så tager folk til stranden, siger man i Fighter Wing 

Skrydstrup, der er den helt store tovholder, og venter mellem 

50.000 og 100.000 gæster. Netop fordi der er jubilæum, diskes 

der op med et helt specielt program. 

Toptrænede besætninger fra ind- og udland viser, hvad deres 

fly formår. Både på jorden og i luften er der historiske fly. En 

Meteor NF 11, flyvevåbnets første jetjager, kommer flyvende 

til Skrydstrup! I skrivende stund er der ikke fuldt overblik over, 

hvilke hold der flyver til for at være med til at gøre dagen 

både spektakulær og mindeværdig. Men disse brikker er helt 

på plads, når du læser dette – og vil du vide alt om showet, så 

klik på www.danishairshow.dk 

Og så er der i øvrigt gratis adgang på Flyvestation Skrydstrup, 

når 60 års fødselsdagen fejres på søndag. Portene åbnes 

klokken 8 – og showet begynder to timer senere! 

-lon 

Vores HOD 

Om aftenen den 4. maj 1945 hørte danskerne frihedsbudskabet fra 

BBC i London. Mørklægningsgardinerne blev revet ned og brændt 

i gaderne, og folk tændte lys i vinduerne. Her 65 år efter krigens 

afslutning mindes mange danskere – unge som gamle – befrielsen fra 

fem års undertrykkelse. 

Det var en smuk, men meget kold aften på Haderslev Kaserne, 

hvor flere tusinde mennesker gik i det traditionelle fakkeltog. Tidligere 

forsvarschef, general Jesper Helsø holdt en varm og aktuel tale 

om, at det koster menneskeliv at have den frihed og det demokrati, 

vi ønsker os i dag. Det, at vi i dag mister unge liv i det fremmede, er 

også en nødvendig kamp for frihed i disse lande, hvor danske soldater 

deltager i missionerne. Prisen er høj, men den er en ubønhørlig 

nødvendighed. Det er en kamp, som kan være med til at forhindre 

terrorangreb på danske værdier, sagde Jesper Helsø. 

Foto: Jørgen Kølle. 

Regulering af kontingentet 

Kontingentet til HOD for aktive medlemmer stiger med 6,00 

kr. om måneden pr. 1. juli 2010. 

I overensstemmelse med repræsentantskabets beslutning 

reguleres kontingentet pr. 1. januar og pr. 1. juli på grundlag af 

stigning i nettoprisindekset fra Danmarks Statistik for henholdsvis 

marts og september måned. 

Index år 2000 = 100 

Aktive: kr. 313,00 pr. måned 

Kadetter: kr. 156,00 pr. måned 

Passive: kr. 56,00 pr. måned 

Kontingentet blev senest fastsat pr. 1. januar 2010 til følgende: 




Nettoprisindekset udgjorde for marts 2010 124,6 

Kontingentet fra 1. juli 2010 til 31. december 2010 ændres derfor 

til (afrundet): 




Nye lokalafdelingsformænd 

Følgende er valgt som nye lokalafdelingsformænd: 

Sprogkadetter - Lokalafdeling 41: 

Kadet Morten Kromann 

CSW og FFOS - Lokalafdeling 46: 

Major Thomas Nørtoft 

Kadetter, FLOS - Lokalafdeling 56: 

Kadet Bo Westerby 

nr. 5/2010 • 3 

Skriv til Danske Officerer: Indlæg til Danske Officerer, der fremkommer under navn eller mærke, udtrykker forfatterens 

mening og kan ikke tages som udtryk for organisationens eller bladets opfattelse. Se deadlines på side 31.

Af redaktør Henning Lahrmann, Naqoura, Libanon 

Fotos: Peter Eilertsen 

4 • nr. 5/2010 Reportage fra UNIFIL, Libanon 1. del 

De unge officerers 

lederskab 

I forrige måned udførte DANLOG-transportkompagniet i Libanon 

den største rotationskørsel i UNIFIL siden 2006 

En tidlig torsdag morgen i slutningen af april måned star- 

tede en konvoj fra UNIFIL-lejren ved Naqoura i Sydlibanon 

med over 40 busser og andre hvide FN-biler samt køretøjer fra 

den libanesiske hær, der skulle sørge for, at der ikke opstod trafi- 

kale problemer på den mere end 250 km. lange tur op til Beiruts 

internationale lufthavn. Opgaven var at køre 300 malaysiske FNsoldater 

fra deres lejr ved den historiske by Tibnine op til lufthavnen, 

hvor 300 andre malaysiske soldater ventede på at blive kørt 

ned til deres FN-lejr. En af de specielle logistiske opgaver var, at 

de to hold malaysiere ikke måtte møde hinanden i lufthavnen. 

Normalt foregår disse rotationskørsler om natten for at genere 

lokalbefolkningen mindst muligt, men denne gang blev rotationen 

foretaget om dagen. 

Siden december 2009 har flyvevåbnets Combat Support Wing 

på Flyvestation Karup haft ansvaret for det 145 mand M/K store 

danske transport- og logistikbidrag, der er udsendt til Libanon 

som en del af FN’s fredsbevarende styrke UNIFIL. 

Den primære opgave for danskerne er at yde transportstøtte til 

de mange FN-lejre i det sydlige Libanon, som bemandes af mere 

end 12.000 soldater fra 30 nationer. I øjeblikket er det Hold 2, der 

har „vagten“, og de bliver afløst af en hær-enhed den 15. august 

2010. 

Det danske transportkompagni (DANISH LOGISTIC) er det eneste 

logistikkompagni underlagt UNIFIL’s hovedkvarter. 

Ingen problemer som kvindelig officer 

Kaptajn Merete Thomsen, der er en af logistikkompagniets tre 

unge delingsførere, er leder af planlægning og operationer i DAN- 

LOG og har planlagt denne dags konvojkørsel med de to hold malaysiske 

FN-soldater, som er den største rotation i UNIFIL siden 

2006. 

- Vi modtager alle transportopgaver fra UNIFIL-stabens MOVCON 

(Red.: MOVEMENT CONTROL), som koordinerer alle vores aktiviteter, 

fortæller Merete Thomsen. I staben sidder en dansk seniorsergent, 

og udover den daglige kontakt holder vi møder hver mandag, 

hvor vi planlægger de ønskede transporter. Vi forsøger at lave en 

3-4 ugers planlægning. Når vi har lagt en plan, går jeg til transportdelingsføreren, 

som tilrettelægger fordelingen af ressourcerne. 

- I mit job føler jeg, at jeg sidder på diplomatiets plads, og at 

jeg i mindre grad bruger min „krigerrolle“. Her i kompagniet er jeg 

ganske vist ansvarlig for planlægning, men vi har også ansvar for 

driften. Så det bliver ofte sent om aftenen, inden dagens job er 

gjort færdig. 

- Vores akilleshæl er, at vi har for få chauffører. Hertil kommer, 

at vi som en dansk enhed passer meget på at overholde sikkerhedsreglerne, 

d.v.s. køre-hviletidsbestemmelserne, hvor mange 

mennesker, der må proppes ind i en bus, o.s.v. 

- Ofte føler vores chauffører sig presset. Så efterfølgende kan 

der være situationer, som vi skal tale med de andre nationer om. 

Her er det bedst med face-to-face kontakt. 

- Jeg har ikke oplevet, at de andre nationers soldater har set 

skævt til, at jeg er kvindelig officer, siger Merete Thomsen. 

- Jobbet her i DANLOG minder meget om mit forhenværende 

arbejde i F16-eskadrillen på Flyvestation Skrydstrup. Når det drejer 

sig om planlægning, er der ikke den store forskel, siger kaptajnen, 

som er uddannet på HAWK-systemet. Da det lukkede, blev hun 

overført til en stilling i F16 Mission Support. Ind imellem har hun 

undervist på Flyvevåbnets Officersskole i operationer og været ansat 

i en planlægningsfunktion i Forsvarets Materieltjeneste. 

- Her nede var jeg spændt på, hvordan det ville fungere med et 

samarbejde mellem tre værns personel. Jeg må sige, at det fungerer 

fuldt tilfredsstillende, fastslår Merete Thomsen.

Merete Thomsen føler, at hun sidder på 

diplomatiets plads. 

Grundige briefinger om sikkerheden 

Aftenen før den store rotationskørsel blev der holdt en briefing 

for alle chaufførerne og andre, der var deltagere i udvekslingen af 

de malaysiske FN-soldater. Det var en af DANLOG’s kolonneførere, 

oversergent Lars Lang, som gav de ca. 50 danske soldater 

en præcis orientering om, hvad der skulle ske. Han viste ruten på 

et stort kort over det sydlige Libanon og fortalte, mens han ledte 

efter sin pegepind: 

- Det specielle ved denne rotation er, at vi skal køre i dagslys. 

Vi får støtte fra Lebanese Armed Forces (LAF), der fungerer som 

en form for militærpoliti og spærrer tværvejene. Der er også meget 

vejarbejde undervejs. 

De 42 køretøjer skal køre i tæt formation og holde en konstant 

hastighed på 40-50 km/t, uanset om det går op eller ned ad bakke. 

Når vi kører i bjerge, skal I holde jer til asfalten. Jeg gider ikke 

samle nogle op, hvis de vælter ud over kanten… 

Lars Lang forklarede, at de mange køretøjer samledes på et bestemt 

punkt på ruten, hvor der skulle hviles og/eller soves, mens 

der blev udført shuttle-kørsel op til lufthavnen for henholdsvis at 

aflevere og hente de malaysiske soldater. 

Hver mandag briefer en efterretningsbefalingsmand DANLOG’s 

chauffører om sikkerhedssituationen i området. DANLOG transporterer 

op til 5.000 soldater på en måned. Den 23. maj skal der 

holdes kommunalvalg, hvor den islamiske, politiske bevægelse 

„Hizbollah“ spiller en stor rolle. Da FN ønsker at holde en lav profil 

i området, forsøger vi at minimere antallet af transporter under 

valgperioden. 

I øjeblikket er der „Gul Alert-situation“. Det vil sige, at FN-soldaterne 

altid skal følges ad minimum to personer uden for lejren, 

være bevæbnede og altid i uniform. 

Hizbollah har stor indflydelse i det sydlige Libanon, men det 

Reportage fra UNIFIL, Libanon 1. del nr. 5/2010 • 5 

Her sendes rotationskonvojen af sted til Beirut. 

er opfattelsen, at de ikke er interesseret i at skabe problemer for 

UNIFIL, som overvåger den 120 km. lange grænse til Israel. 

UNIFIL er klar over, at det israelske flyvevåben ofte flyver ind 

over grænsen, bl.a. for at rekognoscere Hizbollah. UNIFIL rapporterer 

overflyvningerne til FN i New York (UN Department of 

Peace keeping Operations). 

De 470.000 palæstinensiske flygtninge i Libanon opfattes ikke 

som en trussel af FN. De bor i lejre rundt omkring. Lejrene er 

stort set lukket land for de libanesiske myndigheder – hæren inklusive. 

Derimod opfatter de lokale libanesere palæstinenserne 

som en trussel, bl.a. frygter man, at de skal tage arbejde fra landets 

indbyggere. Der er ingen beviser for, at al-Qaeda er inde i de 

palæstinensiske flygtningelejre. 

Den unge officers lederskab 

Tidligt om morgenen, inden den store konvoj af FN-køretøjer skal 

af sted mod Beiruts internationale lufthavn, holder Merete Thomsen 

og Lars Lang en befaling uden for DANLOG’s kontorer for at 

fortælle chaufførerne de seneste informationer. 

Tonen er frisk, præcis og kontant. Alle er indstillet på at den 

store rotationskørsel skal foregå gnidningsfrit og uden nogen former 

for uheld under vejs. Den unge officer sætter med sit lederskab 

et tydeligt præg på, hvordan beslutningerne gives og modtages 

af Transportdelingens personel. Det skaber tryghed. 

Nu er det blevet tid til, at våbnene hentes frem. De pakkes lidt 

af vejen for ikke at provokere, når FN-køretøjerne kører gennem 

byerne. 

Den dansk bemandede konvoj har fået et supplement af fire 

chauffører fra Ghana. Det tog sin tid, inden de dukkede op med 

deres busser. Men først skulle de have brændstof på busserne, 

inden de var klar til at køre. 

fortsættes /////

6 • nr. 5/2010 

Lars Lang var utålmodig, og endelig fik 

han sat gang i den lange konvoj, som først 

kørte mod nordøst, op til den 700 år gamle 

by Tibnine, hvor korsfarerne byggede en 

borg. Her ligger den malaysiske FN-lejr. 

Turen gik herefter tilbage til hovedvejen 

via Saida til det sted, hvorfra shuttlekørslen 

op til lufthavnen skulle foregå, og 

resten af chaufførerne kunne hvile. 

Merete Thomsen og Lars Lang orienterer 

de fire ghanesiske chauffører om ruten, 

og på kortet viser de dem, hvordan forholdene 

er undervejs. 

På turen op gennem det sydlige Libanon, 

for det meste ad smalle veje, holder 

Merete Thomsen kontakt med konvojen, 

og hun har kun fået positive tilbagemeldinger. 

Endnu en stor opgave er løst i fredens 

tjeneste. 

Reportage fra UNIFIL, Libanon 1. del 

Klargøring til konvojkørsel. Lars Lang briefer om ruten. 

SEIZE THE LIMITED OPPORTUNITY TO SAVE ¤10,182* ON a new volvo. 

AND YOU THOUGHT TIMES WERE ALL BAD. 

Take advantage of Volvo’s new outstanding offer. We will spice up your 

15% diplomatic bonus, worth ¤5,347, with a free trim level and five premium 

extras for only ¤1 each. This adds another ¤4,835 to your savings. 

See us now or visit our website to get detailed information about this 

limited offer. 

*Based on tax exempted price in Belgium. Volvo XC70 D5 AWD with Momentum trim level including 

leather upholstery, Dual Xenon head lights, Park Assist rear and more. Extras selection includes: Driver and 

passenger power seats, metallic/pearlescent paint, Blind Spot Information System (BLIS) and High 

Performance Audio. Savings may vary depending on market and model (not valid for Volvo S60 and Volvo 

XC60). European specifi cation, left hand drive. 

VOLVO CARS DIPLOMAT SALES. PRIVILEGED TO SERVE YOU. 

diplomat.volvocars.com 

Volvo for life 

Kurt Søderberg Nærum Hovedgade 1 +45 72591800 Office 

Sales Executive Tourist 2850 Nærum +45 72591866 Office/Dir 

& Diplomat Sales 

bilia.dk 

ks@bilia.dk +45 45803181


Reportage fra UNIFIL, Libanon 1. del nr. 5/2010 • 7 

UNIFIL‘s lejr ligger ved den sydlibanesiske by Naqoura. Detachementschefen, oberstløjnant Claus Bloch er også med i 

UNIFIL‘s stab. 

Det danske UNIFIL-kontingent er ikke på nogen badeferie ved Middelhavet. 

Her arbejdes hårdt for at bidrage til at værne om freden i Mellemøsten 

Endnu et sted i verden vajer Dannebrog for at vise, at danske 

soldater er på mission for at sikre freden. Her i lejren uden 

for Naqoura, som ligger i den sydvestligste del af Libanon, har 

145 danske soldater et vigtigt og påskønnet job med at holde fred 

i verden. Danske Officerer har besøget den danske mission i UNI- 

FIL (United Nations Interim Force in Lebanon). 

Efter flere døgns venten på, at det libanesiske bureaukrati 

skulle få gang i hjulene, ankom bladets redaktør og fotograf forventningsfulde 

til UNIFIL-lejren ved Naqoura, tre kilometer fra 

„grænsen“ til Israel, hvor det danske transport- og logistikkompagni 

(DANLOG) holder til. Hertil kommer fem danske officerer, som 

er tilknyttet UNIFIL’s stab. Det samlede, danske UNIFIL-kontingent 

består således p.t. af 145 mand. Umiddelbart skal danskerne 

blandt andet yde transportstøtte til de mange FN-lejre i det sydlige 

Libanon. 

I demarkationsområdet mellem Israel og det sydlige Libanon 

arbejder endvidere et antal danske FN-observatører, som er underlagt 

UNTSO-missionen med hovedkvarter i Jerusalem. 

En travl detachementschef, oberstløjtnant Claus Bloch, som 

også er en del af UNIFIL’s stab, tog venligt imod os, og han tog 

sig tid til at forklare formålet med UNIFIL. Han lagde ikke skjul 

på, at det her er en fredsbevarende mission. Heldigvis er der ikke 

krig i området. Til gengæld kunne vi ved selvsyn konstatere, at 

dette ikke er nogen „badeferie“, bogstaveligt talt: Der er et højt 

pigtrådshegn mellem lejren og det fristende, blå Middelhav. 

- I efteråret 2009 meddelte Polen, som havde været i Libanon 

i 17 år, at de ønskede at trække deres ca. 400 mand store bidrag 

til UNIFIL hjem, fortæller Claus Bloch. Da Danmark samtidig var 

i gang med at reorganisere det danske bidrag i Kosovo, besluttede 

politikerne, at Danmark – som et vigtigt supplement til at 

skabe stabilitet i området – på ny skulle deltage i en fredsbevarende 

mission for FN. På grund af mange andre vigtige operative 

opgaver var hæren på dette tidspunkt ikke klar at opstille en 

sådan styrke, så opgaven gik til flyvevåbnet. Vi overtog efter Hold 

1 den 30. marts og bliver efter planen afløst af Hold 3 fra hæren 

den 15. august. Udover en række funktioner i lejren bemander vi 

også UNIFIL’s brandstation og stiller chauffører til rådighed for ho- 

vedkvarteret. Desuden opretholder vi et bjærgningsberedskab, der 

kan rykke ud, såfremt et FN-køretøj forulykker i området, siger 

detachementschefen. 

Kendte for den høje standard 

Claus Bloch forklarer, at efter krigen i 2006 vedtog FN’s Sikkerhedsråd 

den 11. august Resolution 1701, som har givet missionen 

et nyt og stærkere mandat. Det overordnede formål er nu at assistere 

den libanesiske regering med at udstrække sin myndighedsudøvelse 

til hele Libanon m.h.p. at forhindre nye kamphandlinger 

og dermed skabe grundlaget for en varig fred. 

- UNIFIL-styrken, som med ca. 2.500 mand havde opereret i 

demarkationsområdet siden 1978, blev markant udvidet efter krigen 

i 2006. Så nu er her ca. 12.400 mand plus en maritim styrke, 

som Danmark deltog i i perioden oktober 2006 – august 2007. Det 

var søværnets missilfartøjer, som på skift deltog i UNIFIL-missionen 

og assisterede den libanesiske regering med at forhindre indsmugling 

af våben. I april 2008 var korvetten Peter Tordenskiold i 

området og deltog i UNIFIL-missionen indtil juli. 

- Det danske transport- og logistikkompagni skal servicere hele 

UNIFIL. Det bliver til rotationer af op mod ca. 5.000 soldater 

om måneden i spidsbelastningsperioder. Af hensyn til sikkerheden 

gennemfører vi de store rotationer om natten, oplyser Claus 

Bloch, som har konstateret, at man i hovedkvarteret er glade for, 

at Danmark nu igen deltager i en FN-mission. Han siger også, at 

de danske soldater er kendte for at holde en høj standard. 

UNIFIL-lejren, som bl.a. rummer missionens hovedkvarter, et 

hospital samt en række landes kontingenter, herunder det danske, 

strækker sig ca. tre kilometer langs kysten og op ad et nærliggende 

bjerg, hvor der er ved at blive opført nye bygninger til en række 

af UNIFIL’s operative og logistiske opgaver samt værksteder og 

en brandstation. Her på „New Land“ ligger også en helikopter-landingsplads. 

Parallelt med den gamle del af lejren løber en vej, der rummer 

caféer og butikker, som sælger alt lige fra snacks og alkohol til 

tøj, diverse gadgets og elektronisk udstyr. 

- Her i det danske kontingent har vi dog en klar alkoholpolitik, 

Fotos: Peter Eilertsen På fredsbevarende mission i Libanon 

fortsættes /////



8 • nr. 5/2010 

der betyder, at der kun må indtages to genstande hhv. fredag og 

lørdag aften, siger Claus Bloch. 

- Soldaterne er her i fem måneder uden mulighed for betalt 

leave. Det er naturligvis lang tid for nogle og især for dem, som 

har børn derhjemme. 

I næste nummer af Danske Officerer fortæller oberstløjtnant 

Claus Bloch kort om sit job i UNIFIL’s stab. 

Rygter kan nemt skabe uro 

I fortsættelse af detachementschefens introduktion til det danske 

UNIFIL-kontingent fik bladets udsendte lejlighed til at overvære 

seniorsergent Lars C. Petersens briefing om den aktuelle sikkerhedssituation 

i Sydlibanon: 

- Siden 1923 har Libanon og Israel ikke kunnet enes om den 

meget omtalte „Blue Line“, som ikke er en officiel grænse, men 

derimod en demarkationslinje. 

Den nye militære chef for UNIFIL håber på, at parterne i samarbejde 

med FN inden for de kommende to år kan blive enige om 

placeringen af den 120 km. lange linje („Blue Line“). Inden da skal 

mange minefelter identificeres og ryddes. 

Det politiske system i Libanon er noget helt specielt, set med 

europæiske øjne. Landets grundlov indeholder en række regler 

om, hvorledes parlamentets religiøse sammensætning skal være. 

Præsidenten skal ifølge forfatningen være maronitisk kristen, 

premierministeren skal være sunnimuslim, mens formanden for 

parlamentet skal være shiamuslim. Denne unikke ordning er baseret 

på den sidste folketælling tilbage fra 1932. Hertil kommer, 

at parlamentet er sammensat af 18 politiske fraktioner. Magten er 

altså fordelt efter de forskellige befolkningsgruppers størrelse. 

Der stilles store krav til delingsførerne 

Kompagnichefen har en klar mening om lederskab: Officererne skal kunne arbejde selvstændigt 

Chefen for logistikkompagniet, major Jan Hybner-Pedersen, 

ønskede at ændre på ledelsesstrukturen i DANLOG, da han 

tiltrådte jobbet i marts måned. Hybner ville have tre delingsførere 

med hver sin klare opgave. Han forklarer: 

- UNIFIL kan sammenlignes med en division. Den sender sine 

ordrer og ønsker direkte til kompagniet. Det vil sige, at man 

springer to kommandoled over, hvis vi skal sammenligne os med 

forholdene hjemme i Danmark. Det stiller store krav til de unge 

officerer i kompagniet. Samtidig med at de skal planlægge og udføre 

UNIFIL-stabens befalinger, skal de også kunne kommunikere 

og delvis analysere osv. på divisionsniveau. 

- Vi afløste en polsk logistikbataljon. Det betød, at vi skulle 

løse opgaven for UNIFIL med ca. 250 færre soldater end polakkerne 

og samtidig var opgaveporteføljen ikke reduceret tilsvarende. 

- Jeg har sammensat en organisation her nede, så den passer til 

en dansk kompagnistruktur, dvs. tre delinger med hver sin delingsfører, 

der har opgaver, ansvar og kompetencer tildelt. 


Efter manges mening bliver den muslimske befolkning forfordelt, 

da befolkningssammensætningen har ændret sig radikalt siden 

1932. Forfatningen giver uforholdsmæssig megen magt til de 

kristne. 

Den eneste nationale institution, hvor de mange etniske grupperinger 

arbejder sammen, er i de væbnede styrker – Lebanese 

Armed Forces (LAF). Tidligere var det udelukkende en maronitisk 

kristen hær, men i det politiske system blev man enig om, at hvis 

den interne fred skulle bevares, så var de væbnede styrker nødt til 

at repræsentere alle etniske og religiøse grupperinger. 

En anden stor udfordring for Libanon er at håndtere de omtrent 

400.000 palæstinensiske flygtninge, der bor i lejre rundt omkring 

i landet. Siden de blev oprettet for årtier siden, er antallet af indbyggere 

steget ganske dramatisk, og lejrene er nu stort set lukket 

land for de libanesiske myndigheder – også LAF. 

Afslutningsvis omtalte Lars C. Petersen et aktuelt eksempel 

på, at der hurtigt kan opstå uro blandt befolkningen i Libanon. For 

nylig viderebragte medierne amerikanske og israelske rygter om, 

at Syrien havde forsynet Hizbollah med langtrækkende Scud-missiler. 

Under opholdet i Libanon kunne Danske Officerers udsendte 

læse i de lokale medier, at Libanons præsident i anledning af 

rygterne havde haft møder med ledere fra EU, Ægypten og USA. 

Efter at retorikken havde nået uanede højder, kunne ingen dog 

bekræfte, at der var opstillet Scud-missiler i Sydlibanon. Der skal 

således ikke meget til for at skabe uro i området. Så sent som i 

januar, september og oktober 2009 blev der affyret raketter fra 

Libanon mod det nordlige Israel, som besvarede raketterne med 

artilleribeskydning. 

Meget forskellige opgaver 

De tre delinger er transportdelingen, servicedelingen og C3 (Kommando, 

kontrol og kommunikation). 

- Kompagniet samarbejder med divisionshovedkvarteret, der 

både har en civil og militær kommandostruktur (UNIFIL-staben). 

Det betyder for os, at vi skal være mere i dialog for at kunne dechifrere 

opgaverne. Men vores struktur er ikke sammensat til at 

kunne analysere og planlægge opgaver fra divisionsniveauet. Det 

kunne måske gå, hvis det f.eks. var tre helt ens delinger, som 

samlet skulle løse opgaverne. Så kunne man trække på hinandens 

viden og ressourcer. Men sådan er det ikke her i DANLOG, 

understreger Jan Hybner. 

- Her løser de tre delinger meget forskellige opgaver på samme 

tid. Den decentrale opgaveløsning stiller store krav til delingsførerne. 

De skal kunne samarbejde med alle de andre enheder og 

landes kontingenter i UNIFIL, siger han. 

C3 delingens primære opgaver er, udover at understøtte kom-

Major Jan Hybner-Pedersen stiller store krav til sine delingsførere. 

pagniets egen logistik og administration samt drift af situati- 

onsrummet at planlægge transportopgaverne i samarbejde med 

MOVCON/UNIFIL. C3-delingen rummer bl.a. følgende elementer: 

Administration, logistik, planlægning, operationsrum og efterretning 

samt kommunikation. 

Udfordring for officererne 

Transportdelingens primære opgave er at tilrettelægge rotationskørslerne 

og transporter af personel og cargo for de landes kontingenter, 

der ikke selv har personel til at køre. Rotationskørslerne 

skal normalt foregå om natten. Hertil kommer en bjærgningssektion, 

der rykker ud i tilfælde af, at et FN-køretøj havarerer i 

ansvarsområdet. 

Servicedelingen har ansvaret for brand- og redningsberedskabet, 

food (afgivelse af personel til lejrens køkken), fuel, general 

supply „Ikea“ med f.eks. kontorudstyr, „Jem & Fix“, som er vores 

warehouse samt værkstederne. 

Major Jan Hybner-Pedersen peger på, at med den struktur 

DANLOG har og de opgaver, der skal løses, stiller det store krav 

til delingsførerne om hurtigt og præcist at informere, hvis der opstår 

problemer eller sager af mere politisk eller national karakter, 

der ligger over kompagniniveau. At arbejde i divisionsramme kræver 

også en høj grad af initiativ og forudseenhed af delingsførerne. 

- Det er en udfordring for en ung officer at kunne arbejde selv- 

Reportagen fra Danske Officerers besøg hos DANLOG 

UNIFIL i Libanon fortsætter i næste blad med interview 

med bl.a.: oberstløjtnant Claus Bloch, major Poul F. Hansen, 

MP-chefen, kaptajn Steffen Lunn, flyverpræst Kåre 

E. Petersen, HOD’s tillidsrepræsentant og kaptajn Britta 

Schade, MOVCON, Beirut. 


Vi deler årets 

overskud med 

bilkunderne 

Hos GF bliver din bilforsikring ofte billigere end den 

årlige præmie. Hos GF deler vi nemlig overskuddet 

med bilkunderne, og da vi kun forsikrer gode bilister 

i fornuftige biler, kan der være en pæn bonus 

at hente, når året er omme. 

Få et tilbud på en billigere bilforsikring 

med overskudsdeling. Ring 49 17 01 94 

eller tjek www.gf-officerer.dk 

Fra 

4498,- 

nr. 5/2010 • 9 

stændigt i en divisionsstruktur med både en civil og militær ledelse, 

siger kompagnichefen. 

GF Forsikringsklubben for Officerer i Forsvaret 

Vestergade 20, 1. sal, Sidebygningen ∤ 4600 Køge 

Hovedsponsor for kvindelandsholdet i håndbold

Forsvarets 

Af journalist Laurits Holdt 


10 • nr. 5/2010 Kompentenceudvikling og akkreditering 

uddannelser skal 

Snart vil det være slut med, at en militær uddannelse ikke tæller 

mere end en karriere som ufaglært arbejder. Det skal gøre det 

nemmere for forsvaret at rekruttere fra de små ungdomsårgange 

I den helt igennem ikke-militært udseende, historieløse og 

lidt anonyme kontorbygning, der ligger blandt de mange andre 

lige så historieløse og anonyme kontorbygninger i et kontorkvar- 

ter i Ballerup bor Forsvarets Personeltjeneste. Her sidder oberst- 

løjtnant Henrik Holm og kaptajn Tue Hækkerup og arbejder på at 

justere forsvarets uddannelser i forhold til det civile uddannelsessystem. 

Justeringen handler om, at forsvarets uddannelser skal vejes og 

måles i forhold til den civile uddannelsesverden, og at forsvaret 

skal begynde at benytte uddannelsesgraderne professionsbachelor 

og master fra det civile uddannelsessystem. Målet er, at man skal 

blive professionsbachelor efter at have gennemført den militære 

grundofficersuddannelse og blive master i military science efter at 

have gennemført den militære videreuddannelse trin II. 

Men hvorfor skal officerer nu til at have andre grader end de 

militære? Det er der flere grunde til, forklarer Henrik Holm. Én af 

dem er at sikre rekrutteringen til forsvaret og officersskolerne. 

- I øjeblikket er søgningen til officersskolerne fantastisk god, 

men hvem siger, at den er det om fem og ti år? Vi skal gøre os 

klar til at kæmpe om de små ungdomsårgange, siger han og fortsætter: 

- Vi tror, det er afgørende for unges studievalg, at de kan se, at 

der er et perspektiv med uddannelsen. Vi er slet ikke et sekund i 

tvivl om, at vi har et suverænt godt uddannelsessystem i forsvaret. 

Men vi vil stå endnu stærkere, hvis vi kan sige “kom ind til 

forsvaret og tag den og den uddannelse, som er på samme niveau 

som den og den uddannelse i det civile uddannelsessystem“. Det 

er afgørende – ikke kun for den enkelte unges studievalg, men 

også for alle de omgivelser, der påvirker den unge -, at man kan 

se et perspektiv i at gå ind i forsvaret. At det ikke er en blindgyde. 

Og en uddannelsesmæssig blindgyde, det er forsvaret faktisk i 

dag. For så snart en officer lægger uniformen, er han eller hun i 

princippet blot en ufaglært arbejder. Ude i det civile tæller en militær 

grad sjældent, og derfor, mener Henrik Holm, er det vigtigt så 

at sige at oversætte de militære grader til det civile uddannelsessystems 

sprog. 

Anerkendelse 

En anden vigtig årsag til tilnærmelsen til det civile uddannelsessystem 

er, at forsvarets uddannelser skal anerkendes som gode 

uddannelser, der kan bruges til andet end at udføre militære opgaver. 

- Det er jo i lige så høj grad et spørgsmål om forsvarets selvforståelse. 

Vi vil anerkendes! Vi ved, at vi har et suverænt godt uddannelsessystem, 

og det vil vi egentlig godt have det omgivende 

samfunds anerkendelse af. Vi vil ikke stå helt ude på fløjen, når vi 

er på jobmesser og uddannelsesmesser, blandt fakirskolen og andet 

eksotisk, siger han med et smil. 

Den tredje årsag til justeringen er mere politisk. Et led i regerin- 

gens globaliseringsstrategi og uddannelsespolitiske målsætninger 

er nemlig, at danske uddannelser skal kunne sammenlignes med 

de andre europæiske landes. 

For at forsvaret kan begynde at bruge graderne professionsbachelor 

og master, skal uddannelserne akkrediteres. 

Akkreditering er en metode til ekstern kvalitetssikring. En akkreditering 

skal undersøge, om en uddannelses relevans og kvalitet 

er i overensstemmelse med centralt fastlagte kriterier. Kriterierne 

kan deles op i fire grupper: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet, 

udviklingsbasering, uddannelsens organisering og tilrettelæggelse 

og de studerendes udbytte af undervisningen. 

Udbredt skepsis 

Henrik Holm og Tue Hækkerup har begge mødt skeptikere overfor 

akkrediteringen. En af de største bekymringer blandt deres kolleger 

er, om der vil blive lagt vægt på andre faglige områder end de 

militære, eller om der vil blive slækket på kravene til de militære 

kernekompetencer for at opnå akkrediteringen. Tue Hækkerup giver 

eksempler på skepsissen: 

- Går vi så på kompromis? Skal vi nu tilpasse os til alle mulige 

civile normer og lave anderledes uddannelser, og skal vi nu have 

fag, som vi aldrig havde drømt om at have før? 

- Nej, vi går ikke på kompromis. Vi skal stadig være officerer, 

og vores hovedprofession ligger inden for forsvaret, og det er der, 

vi skal være gode til at løse opgaver. Kravene til vores uddannelser 

er, at de er professionsorienterede. Vores uddannelser har så 

tæt en tilknytning til sine aftagere, for det er jo os selv, at det er 

meget, meget nemt at holde professionsorienteringen, og den 

skal vi ikke give køb på. Det har været en meget, meget glædelig 

konstatering undervejs, at vi ikke behøver at gå på kompromis. Vi 

kan holde os inden for hovedprofessionen. Vi skal stadig lære folk 

at skyde. Vi kan stadig lære folk at indsætte andre soldater til at 

løse militære opgaver, siger han. 

Graderne professionsbachelor og master siger altså ikke noget 

om indholdet af en uddannelse, men om niveauet. Således har 

sygeplejerskernes, skolelærernes og journalisternes uddannelser 

ikke meget tilfælles, selvom de alle tre er professionsbachelorer. 

Han kan dog godt forstå den skepsis, han møder. 

- Da jeg startede med at arbejde med det her lige efter sommerferien, 

havde jeg selv den samme skepsis, men undervejs er 

jeg blevet overbevist om, at vi ikke går på kompromis med den 

militære uddannelse, siger han. 

Tidsplanen 

- Vi forventer, at vores masteransøgning går videre fra Forsvarsministeriet 

til Videnskabministeriet i løbet af sommeren. Der er 

en helt klar mekanisme for, hvordan Videnskabsministeriet så behandler 

den. Vi kan ikke sige noget om, hvornår akkrediteringen er 

i hus. Vores målsætning er dog, at de, der begynder på videreud-

Kompentenceudvikling og akkreditering 

ligestilles med de civile 

- Vi skal være klar til at kæmpe om de små årgange, 

siger oberstløjnant Henrik Holm. 

dannelsen her i sommer, skal være de første mastere. De vil blive 

undervist efter den studieordning, som vi søger om at få akkrediteret, 

siger Henrik Holm. 

Ansøgningen om akkreditering af professionsbacheloruddannelsen 

bliver sendt af sted i oktober, regner han med. 

Akkrediteringen er et fremadrettet projekt. Det betyder, at de, der 

allerede har gennemført uddannelserne, ikke vil opnå de nye uddannelsesgrader. 

Bologna-processen 

- Man kan jo sige, at vi i forsvaret har været førende inden for beskrivelser 

af uddannelser. Forsvaret uddanner til sig selv, så vi har 

vidst, hvad folk skulle lære, og hvordan de skulle lære det, og det 

har vi så haft beskrevet meget grundigt. Den civile uddannelses- 

nr. 5/2010 • 11 

- Den civile verden er begyndt at beskrive sine uddannelser på 

samme måde, som forsvaret har gjort, siger kaptajn Tue Hækkerup. 

verden har ikke haft samme tradition for at beskrive deres uddannelser 

ret meget, siger Tue Hækkerup. 

Men som en konsekvens af den såkaldte Bologna-proces er de 

fleste uddannelser i det civile uddannelsessystem dog i de seneste 

år blevet temmelig grundigt dokumenteret og akkrediteret. 

Bologna-processen er betegnelsen for et europæisk samarbejde, 

der har som mål, at Europa skal være et åbent marked for 

videregående uddannelse, hvor de studerende frit kan bevæge sig 

over grænserne. For at de forskellige landes uddannelsessystemer 

skal kunne tale med hinanden, har det været nødvendigt at bruge 

nogle fælles kriterier for uddannelsernes kvalitet. 

- Derfor er den civile verden begyndt at beskrive på nogenlunde 

samme måde, som vi har gjort i lang tid. Det system skal vi selvfølgelig 

passe ind i. Så det kan godt være, at vi har haft en tradi- 

fortsættes /////

12 • nr. 5/2010 Kompentenceudvikling og akkreditering 

Oberstløjtnant Henrik Holm og kaptajn Tue Hækkerup, Forsvarets Personeltjeneste i Ballerup. 

tion for at beskrive tingene meget grundigt. Men nu er de andre 

kommet med på bølgen, og da det europæiske uddannelsessystem 

jo er lidt større end det danske forsvars, så er det naturligt, 

at vi retter til og passer ind i det system, siger Tue Hækkerup. 

En del af samfundet 

- Inden for forsvaret erkender vi, at det i dag ikke nødvendigvis er 

en livsgerning, når man starter som officer. Det var det tidligere, 

bare i min generation for eksempel. Vi har som sådan heller ikke 

noget imod, at der sker en vekselvirkning mellem forsvaret og 

det civile samfund. Vi vil gerne have, at du bliver her, men du må 

også gerne gå ud, og så skal du være velkommen til at komme 

Søværnet ønSkeS tiLLykke med 

fLådenS 500 årS jubiLæum 

International markedsføring 

af systemer udviklet til familien 

af Standard Flex fartøjer. 

Medlemmer: 

Odense Staalskibsværft A/S 

Saab Danmark A/S 

Terma A/S 

RESON A/S 

NORDIC DEFENCE INDUSTRIES A/S 

Logimatic 

Lyngsø Marine A/S 

HEEDS A/S 

EIVA a/s 

TENCATE-Advanced Armour 

Karstensens Skibsværft A/S 

DANISH YACHT A/S 

Affilieret medlem: 

SAAB UNDERWATER SYSTEMS AB 

Leverandører til Søværnet 

Naval Team Denmark 

Axeltorv 6, 4. 

1609 København V 

Tel.: 33 33 96 94 

navalteam@navalteam.dk 

www.navalteam.dk 

14757_NavalTeam_Tidskrift_sovasen_09.indd 1 19/11/09 15.05 

14757 · BureauLIST.dk 

tilbage igen og tilbyde nogle nye kompetencer til forsvaret, siger 

Henrik Holm. 

- Man kan sige, at den der vekselvirkning er med til at sikre en 

forankring i det danske samfund. Jeg tror, det ligger meget fjernt 

fra dansk demokratiopfattelse, hvis forsvaret bliver en stat i staten, 

og det er jo heller ikke det, vi forsøger at gøre med det her. 

Tværtimod, siger Henrik Holm. 

Denne forankring understreges nærmest af omgivelserne, hvori 

interviewet finder sted. De meget lidt militære omgivelser i det 

ballerupske kontorkvarter er vel om noget et signal om, at forsvaret 

er en integreret del af det danske samfund.

F-35 

LIGHTNING II 

D E N M A R K 

PARTNERSHIPS 

COMMITMENT 

With each flight test, the F-35 Lightning II continues to 

deliver unprecedented performance as as the world’s only only 

international 5th generation multirole fighter. While each 

variant is uniquely designed to operate from different 

bases, all all three variants – conventional, carrier and 

STOVL – set new standards standards in network-enabled network-enabled mission 

systems, sensor fusion, supportability and maintainability. 

A l l w h i l e b r i n g i n g t o g e t h e r 

n i n e i n t e r n a t i o n a l p a r t n e r s 

with a a common commitment 

t o b u i i l l d t t h e m o s s t c a p a b l e , 

affordable multirole multirole fighter that 

w i l l p r o v i d e e g l o b a l s e c u r i t y 

for decades to come. F-35 – 

Redefining the multirole fighter. 

DELIVERING ON THE PROMISE. 

NORTHROP GRUMMAN BAE SYSTEMS PRATT & WHITNEY GE ROLLS-ROYCE FIGHTER ENGINE TEAM 

LOCKHEED MARTIN

Af journalist Leif O. Nørgaard, DJ 

Fotos: Mikael Hjuler, PF 

14 • nr. 5/2010 Opdatering af materiel 

Fem millioner 

lige ned i foret 

FMT`s laboratorium levetidsforlængede en ikke særlig populær udrustningsgenstand 

og sparede forsvaret for en mindre bondegård 

Forsvarets Materieltjeneste har sparet millioner med lidt 

snusfornuft og omtanke. 

Det er „gasmasker“, som de hed i gamle dage, i dag CBRNmasker, 

det drejer sig om. De blev købt ind i stor stil, mens der 

endnu var koldkrig, og en maske til lidt af hvert hørte hjemme i 

enhver soldats personlige værktøjskasse klar til brug i påkomne 

tilfælde. 

I dag er krigsbilledet skruet ikke så lidt anderledes sammen, og 

det er i den forbindelse, FMTs specialister på området handlede 

og sparede arbejdsgiveren for en masse penge. Holdbarhedsdatoen 

for CBRN-maskerne var ved at være overskredet, selvom 

mange endnu ligger i den originale emballage og aldrig har været 

pakket ud. Men frem for at hive dem ud og købe nye, blev de 

gamle „levetidsforlænget“ efter at have været igennem vridemaskinen 

på FMTs laboratorium og fundet helt i orden. 

Det gik sådan til: 

- Vi stod med et voldsomt problem og rigtig mange masker indkøbt 

i 1993-97, da alle i forsvaret skulle have én, fortæller kemiingeniør, 

major Henrik Ambirk, Lejr-, Sanitets-, og CBRN-sektionen 

i FMT. 

En sådan maske koster fra 1.000 til 6.000 kr. Gennemsnitsprisen 

er cirka 1.500 kr. 

Ny vurdering 

- Skulle vi ud og anskaffe en materielgenstand til 1.500 til alle i 

forsvaret, ville det være noget af en udskrivning – til en genstand, 

som ikke er populær og ikke bruges ret meget. På vores værksted 

vedligeholder man cirka 220 masker om ugen og har på intet 

tidspunkt konstateret revner i masken. Så tænkte jeg: hvad kan vi 

selv gøre, og kontaktede vores laboratorium på Flyvestation Værløse. 

Og der kom jeg i forbindelse med en polymerkemiker, Georg 

Nquetsop, med speciale i gummi- og plasticmaterialer. Han sagde 

med det samme, at det var opgaven, han havde gået og savnet! 

100 CBRN-masker fra beholdningen, ubrugte såvel som brugte, 

blev taget ud til forsøget sammen med fem splinternye købt hos 

producenten og brugt som reference. 

Så gik Georg og kolleger i gang med at pille maskerne i stykker 

og lave trækprøver og lokalisere eventuelle mikroskopiske 

revnedannelser i gummiet. De nyindkøbte og spritnye masker fik 

samme behandling. 

- Vi kunne ingen som helst certifikatafvigelse se på de brugte 

masker, dem i den originale emballage og de helt nye. Testresultaterne 

var fuldkommen ens. På den baggrund har vi indtil videre 

levetidsforlænget beholdningen af masker frem til 2015. I 2013-14 

skal det besluttes, om der skal foretages en yderligere levetidsforlængelse, 

siger major Henrik Ambirk. 

Klorbomber 

De sparede millioner – fem millioner kroner er nævnt – figurerer 

ikke på forsvarets budget, al den stund der ikke er budgetteret 

med maskeanskaffelse. Det er der til gengæld i 2015 i en størrelsesorden 

af 4-5.000 masker til understøttelse af soldater på IN- 

TOPS. De gamle masker vil så blive brugt i uddannelsesøjemed. 

Såfremt alle i forsvaret skulle have ny maske, ville der være tale 

om en ganske anderledes voldsom udskrivning. 

Uddannelsen i brugen af CBRN-masker er i øvrigt nedprioriteret 

til fordel for basis- og missionsuddannelse – med risiko for helt at 

gå i glemmebogen. 

- Da vi havde truslen fra øst, vidste vi, at Den Røde Hær forskede 

i og oplagrede disse våben og var klar til at bruge dem i 

offensiv krigsførelse. Det stillede store krav til os, siger Henrik 

Ambirk. I dag er det anderledes. Der kæmpes ikke mod en front, 

men mod terrorrelaterede trusler. NATO har erkendt risikoen for 

CBRN-angreb, men når den ikke ses i dagligdagen, forstår jeg 

godt, at man prioriterer anderledes. I dag er det vejsidebomber og 

direkte beskydning, der er problemet, og så er det klart, at forsvaret 

prioriterer denne trussel højere end korrekt brug af CBRN-masken. 

Man skal dog ikke længere tilbage end til krigen i Irak for at 

finde eksempler på brug af klorbomber. Irakerne brugte tankvogne 

med klor under tryk og placerede sprængladninger på siderne. 

- Heldigvis var effekten af klorbomberne ikke stor, og tabene var 

minimale. Det skal bemærkes, at ingen danske soldater blev udsat 

for klorangrebene, siger major Ambirk. 

Faktuelt 

CBRN-maskerne M/93 (det står for: Chemical, Biological, 

Radiological and Nuclear) anskaffede forsvaret tilbage i 

1993. Masken produceres i England hos firmaet Avon Rubber, 

og modellen ventes at være i produktion i nogle år 

endnu. 

• 

I øvrigt forskes der meget i at gøre CBRN-maskerne mere 

brugervenlige, så de sidder mere behageligt og kan bæres 

længere tid uden ubehag. De får bedre udsyn – nogle med 

fullface-udsyn, bedre talemembran og forbedret mulighed 

for væskeindtagelse. 

• 

Et fransk firma laver i øvrigt forsøg med en mere „venlig“ 

maske. – Vi har i dag en fragmenteret kampplads, hvor 

militært person ofte arbejder blandt civilbefolkningen og er 

inde at evakuere sårede civile. Så kan det have sin fordel 

med en CBRN-maske, som ikke ser farlig og skræmmende 

ud, som en sort gummimaske gør. Derfor prøver franskmændene 

at lægge farver på masken, som stadigvæk er 

militaristisk, men også med et mere venligt udseende, siger 

major Henrik Ambirk.

Laborant Gurli Kristiansen tester en maske 

for fejl, mens polymerkemiker Georg Nquetsop 

og major Henrik Ambirk kontrollerer, at 

dem er der ingen af! 

Opdatering af materiel 

Strækøvelse – på det, der engang var en 

CBRN-maske. 

Henrik Ambirk fik en god idé og sparede 

firmaet for millioner. 

To linjeofficerer, som efter 1948 er faldet i kamp under udførelsen af deres gerning, 

blev æret ved en højtidelighed på Hærens Officersskole, hvor to nye mindetavler blev 

afsløret i den nyrestaurerede mindehal 

nr. 5/2010 • 15 

„I dag er det vejsidebomber og direkte beskydning, der er problemet, og så 

er det klart, at forsvaret prioriterer denne trussel højere end korrekt 

brug af CBRN-masken.“ 

Respekt for faldne officerer 

Major Anders Storrud og kaptajn Christian Damholt mistede livet 

i Helmand. 

– Men den faldne lever videre her hos os. Mindehallens centrale 

placering gør, at vi dagligt mindes vore faldne kammerater, samtidig 

med at tabene minder os om alvoren bag officerskaldet, sagde 

den nyligt tiltrådte chef for Hærens Officersskole, oberst Eigil Schjønning, 

blandt andet ved en reception, der afsluttede indvielsen 

af de nye mindetavler på Frederiksberg Slot. 

Arrangementet indledtes med parade i slotsgården, hvor forårssolen 

strålede om kap med Slesvigske Musikkorps’ messinginstrumenter. 

Her bød skolechefen velkommen i anledning af afdækning 

af to nye mindetavler og til genindvielse af den restaurerede 

mindehal på Frederiksberg Slot. 

Læs hele artiklen på www.hod.dk og se de mange fotos. 

Lamperne i mindehallen 

I forbindelse med istandsættelsen af mindehallen blev der fundet 

anledning til skabe en ny belysning. Kaptajn Axel Vermehren har 

derfor designet en lampe, der netop fokuserer på det enkle og 

æstetiske og i tid falder meget smukt ind i slottets rammer. De er 

en medvirkende årsag til, at rummet i dag fremstår som et meget 

smukt og enkelt rum. Lamperne er udført i messing og patineret 

ned til en bronzeglød. Et lysdæmpningsanlæg gør det muligt 

at dæmpe lyset, så det fremstår som datidens olielampers lys. 

Lamperne er udført af gørtler Per Satterup Hansen. Malermester 

Flemming Jensens malerværksted i Raadvad ved Kgs. Lyngby har 

Kemiingeniør, major Henrik Ambirk. 

med sine dygtige håndværkere og malere nøjsomt og fint ført 

farverne tilbage til ca. 1880’erne, hvor vægge og stukloft var sart 

hvidmalede med grå paneler og træværk. Selve istandsættelsen 

er gennemført for midler fra forsvaret, og Hærens Officersskoles 

Fond har ydet midler til de nye lamper. Det er en tur værd at 

lægge vejen forbi Frederiksberg Slot. 

Den ene mindetavle 

bærer navnene på de 

to danske linjeofficerer, 

der er faldet siden 

1948, mens den anden 

med de syv verdenskontinenter 

angiver, 

at de faldt i Helmand. 

Foto: Peter Eilertsen.

Af journalist Steen Cadan 


16 • nr. 5/2010 Den danske CNO-kapacitet 

E l e k t r o n i s k k a m p b e r e d t 

Computer Network Operations er noget, forsvaret kommer til at beskæftige sig meget 

mere med i fremtiden, fordi cyberspace vil blive en kampplads på linje med såvel de militære 

kamppladser som det elektromagnetiske spektrum i land, på havet og i rummet 

På præcis samme måde som andre militære funktioner kan 

Computer Networks Operations (CNO) støtte gennemførelsen 

af andre militære opgaver. Der vil altså være en sammenhæng 

mellem CNO og militære operationer til vands, til lands og i luften, 

siger major Frank Valentin Nielsen, Forsvarskommandoens 

Udviklingssektion. 

- Beskyttelse, altså Computer Network Defence, er sandsynligvis 

dyrt, og grunden til det er, at der skal anskaffes software til 

at kunne overvåge trafikken, og der skal gennemføres analyser af 

trafikken for at finde anomali (Red.: En undtagelse fra normen). 

Ligesom der skal anskaffes hardware i form af detektorer og firewalls 

og lignende. Det kræver naturligvis investering, men beskyttelsen 

er også dyr, fordi vi ikke kender de mulige trusler. 

Dyrt på grund af ukendte trusler 

- Militært kender vi på land truslerne, fordi det kan dreje sig om 

en fjende, der har nedgravet nogle miner, eller en fjende, som 

skyder på én, men i cyberspace er truslerne ikke så tydelige, og 

det er reelt kun fantasien, der sætter grænsen for, hvad truslerne 

egentlig består i. For truslerne bliver opfundet næsten lige så hurtigt, 

som vi kan nå at beskytte os imod dem. Som sagt, så er det 

nemt at opdage, hvis der bliver skudt på én, men det kan være 

svært, hvis der kommer en skjult operation i cyberspace – uanset 

om operationen er angreb eller tyveri af data. 

- Hvor dyr beskyttelsen vil blive, skal klarlægges i den kommende 

tid, mens vi undersøger mulighederne for etablering af 

denne nye CNO-kapacitet. Men udover hard- og software vil det 

blandt andet kræve medarbejdere. Og dem med de rigtige kompetencer 

har vi ikke mange af i dag. 

- På længere sigt kunne man vel tænke sig en „hacker“-uddannelse 

af officerer, sergenter og menige. Dog ved vi ikke, hvem der 

skal kunne uddanne dem inden for dette område. Vores tilgang 

er, at vi bliver nødt til at kravle, før vi kan gå. Først skal vi have 

opbygget en viden internt i forsvaret og Forsvarets Efterretnings-

tjeneste, og så bliver vi nødt til at udvikle en intern uddannelse, 

og efterhånden som vi bliver bedre og bedre, vil vores uddannelse 

også blive bedre. På dette område kommer vi nok i stor udstrækning 

til at samarbejde med dem, der arbejder med informationsteknologi 

på universiteterne. Men vi skal også selv videreudvikle 

både viden og uddannelse. 

Nødvendigt med vores egen ekspertuddannelse 

- At gå ud og hyre folk, der er hackere, tror jeg ikke er en realistisk 

fremgangsmåde. Mange hackere er idealister og „hacker“ 

egentlig bare, fordi de kan og gerne vil vise, at de kan. De, der 

„hacker“ af kommercielle årsager, vil nok blive ansat andre steder, 

der er villige til at betale – ikke for at „hacke“, men fordi evnen til 

at „hacke“ også giver en viden, der kan omsættes til beskyttelse. 

Mange firmaer efterspørger den slags beskyttelse, og vi kan 

sandsynligvis ikke konkurrere med de lønninger, disse mennesker 

egentlig skal have, så derfor bliver vi nødt til at se på vores egen 

uddannelse af eksperter. 

- Det har så en fordel og en ulempe. Fordelen er, at den uddannelse, 

vi bliver nødt til at meddele de mennesker, er noget, 

vi skal være sikre på bliver inde i deres hoveder og ikke kommer 

nogle andre steder. Det har vi bedre kontrol med, når det er 

nogle, vi selv uddanner, og som vi hele tiden skal videreudvikle. 

Ulempen er, at man risikerer, at sådanne mennesker siger op og 

forsvinder, når de har fået en vis viden – for deres kompetencer vil 

være efterspurgte. 

Arbejdsstolthed – en sikkerhedstrussel 

- På en eller måde skal man herfra kunne håndtere, at disse 

personer kan være stolte af deres arbejde, men samtidig må de 

ikke være en sikkerhedsrisiko, når de stolte fortæller andre om, 

hvad de arbejder med. Men jeg tror ikke, at de behøver at gå ud 

og gøre reklame for deres arbejde, når de arbejder inden for et 

statsligt organ som vort. Hvis vi først begynder at kunne foretage 

militære operationer i cyberspace, så har vi en kapacitet, der i sig 

selv vil være en reklame. 

- Jeg ved endnu ikke, hvornår dette kommer op at stå. Vi etablerer 

kapaciteten som en top-down-proces, der starter i Forsvarsministeriet. 

Dette startsted er ikke normalt for kapacitetsudvikling, 

men på dette område er det sandsynligvis hensigtsmæssigt 

at starte i ministeriet. Årsagen er, at cyberspace i modsætning 

til land, sø og luft er et domæne uden tydelige grænser. Det betyder, 

at der er nogle juridiske og politiske spørgsmål, som skal 

besvares undervejs i kapacitetsudviklingen. Derfor er det hensigtsmæssigt, 

at ministeriet tager en del af udviklingen på sig. 

Men selvom ministeriet sidder for bordenden, så vil udviklingen 

selvfølgelig fortsætte i forsvaret og Forsvarets Efterretningstjeneste. 

Når dette så er faldet på plads, kan vi „komme videre ud over 

stepperne“. 

- I indeværende forsvarsforlig står der, at vi skal etablere denne 

CNO-kapacitet, og på den baggrund har forsvaret og Forsvarets 

Efterretningstjeneste skitseret en model for, hvordan vi stille og 

roligt kan komme op i omdrejninger uden at sætte en masse ressourcer 

af på et eller andet, som risikerer at gå den forkerte vej. 

Om det så lige bliver den skitserede model eller en anden løsning, 

der bliver implementeret, er det alt for tidligt at sige noget 

Den danske CNO-kapacitet 

nr. 5/2010 • 17 

om, men der er ingen tvivl om, at etableringen bliver trinvis, hvor 

vi lærer, efterhånden som vi udvikler. 

Vigtigt med beskyttelse 

af informationsinfrastrukturen 

- Vi starter med beskyttelse af vores faste informationsinfrastruktur, 

FIIN (Forsvarets Integrerede Informations Netværk). Det er 

det informationsnetværk, vi „lever“ af i vores dagligdag. Tidligere 

var der en skarp adskillelse mellem FIIN og internet, men 1-net 

har gjort det muligt at gå fra FIIN til internet gennem nogle gateways/overgange. 

Derved er FIIN i princippet blevet mere åbent, 

hvilket gør os også mere sårbare. Ved beskyttelsen er det primære 

at forhindre, at der kommer „ubudne gæster“ ind for enten at 

overvåge, lave ravage eller stjæle data, samtidig med at vi sikrer, 

at systemet konstant er operativt. Men beskyttelsen går også den 

anden vej, for selvfølgelig skal vi sikre, at der ikke kommer klassificerede 

informationer ud på internettet. 

- Når man udvikler denne beskyttelse, begynder man også at 

forstå, hvad det er, der kan ramme os, og på den måde oparbejder 

vi viden til de næste skridt, der egentlig er opklaringsarbejde. 

Således begynder vi stille og roligt at få viden, og når vi derefter 

ved, hvordan vi beskytter os – og hvordan vi kan lave opklaring -, 

så ved vi også, hvordan vi kan angribe. De ting hænger uvægerligt 

sammen. Det bliver altså en flertrinsraket. Først skal de juridiske 

og politiske aspekter være på plads, og samtidig „kører“ beskyttelsen 

af vores informationsinfrastruktur. Herfra vil vi stille og roligt 

udvikle flere aspekter af CNO, så det på et tidspunkt har en kapacitet, 

der fuldt ud er i stand til at gennemføre militære operationer 

i cyberspace. 

Et tæt samarbejde mellem 

forsvaret og Forsvarets Efterretningstjeneste 

- Det vil være forkert at sige, at vi i Forsvarskommandoen foretager 

vore egne selvstændige sonderinger, for vi har en utrolig tæt 

dialog med Forsvarets Efterretningstjeneste for at sikre os, at vi 

ikke kommer til at lave et eller andet dobbeltarbejde eller udvikler 

fortsættes /////

18 • nr. 5/2010 

Den danske CNO-kapacitet 

duplikerede kapaciteter. Nogle af de elementer, der skal udvikles 

for at skabe en CNO-kapacitet, vil inden for FKO’s område i stor 

udstrækning ligne tilsvarende elementer indenfor FE’s område. 

Derfor kan det være en fordel, at vi samler specialister ét sted og 

så derfra trækker på deres kompetencer til gensidig støtte og løsning 

af de forskellige opgaver. Dette bliver nok et af de centrale 

fikspunkter under kapacitetsudviklingen. 

- Dette samarbejde er allerede konkretiseret i forbindelse med 

beskyttelsen af vore „daglige“ informationssystemer. Her er Forsvarets 

Efterretningstjeneste ansvarlig for sikkerheden, herunder 

overvågning af systemet, i et tæt samarbejde med forsvaret – 

blandt andet bidrager Forsvarets Koncernfælles Informatik Tjeneste, 

FKIT, konkret med sikkerhedsmekanismer. Man kan sige, at 

FE som militær sikkerhedsmyndighed har etableret en MIL-Cert 

(Military Computer Emergency Response Team), der kan overvåge 

sikkerheden, mens FKIT bidrager til MIL-Cert ved i samarbejde 

med FE at etablere forebyggende foranstaltninger i systemet og 

ved et eventuelt angreb at kunne gennemføre skadeskontrol og 

samtidig sikre systemets fortsatte drift. 

- Både FKO og FE er helt enige om, at beskyttelsen af vores faste 

informationsinfrastruktur på kort sigt er det vigtigste, ligesom 

Vær beredt! 

Hvad MIL-Cert og forsvaret kan risikere at komme ud for: 

Da Spejderbevægelsen startede i Danmark efter inspiration 

af Lord Robert Stephenson Smyth Baden-Powell, var hans 

fordanskede motto „Vær beredt“, og det er man fortsat nødt 

til at være på mange fronter. 

I den moderne tidsalder med it-forbindelser skal man 

være særligt agtpågivende, når man giver sig i kast med sin 

computer til andre formål end at skrive breve og foretage 

nogle beregninger. 

Der går utallige rygter, og mange af os har væres ude for 

virusangreb – nogle endda for trojanske heste! 

Men det er småting, når erhvervslivet taler om angreb fra 

„hackere“, der invaderer virksomhedernes computere – vel at 

mærke uden at virksomhederne er vidende om, at de bliver/ 

er tappet for informationer. 

I cyberspace er livet vildt og voldsomt for dem, der vil til 

at angribe for at opnå et eller andet. 

I 2007 brød den estiske infrastruktur på internettet sammen 

i nogle dage. Det eneste, man kunne konstatere med 

sikkerhed, var, at angrebet var foretaget fra russiske servere. 

Da man i 2008 sagde, at Georgien havde angrebet Sydossetien, 

kunne man fra officielt georgisk hold ikke udsende 

informationer til statens indbyggere, idet russiske servere 

havde inficeret det georgiske informationssystem. I begge 

tilfælde kan man ikke sige, at blokeringen var sket fra officiel 

russisk side, men det virker lidt mærkeligt, at man fra et 

land, der siges ikke at have angrebet et andet, har servere, 

der kan „nedlægge“ modpartens informationssystemer. 

Indiens hemmelige missilsystemer 

Vi, der er gamle nok, kan huske industribesøg fra Østasien, 

vi er enige om, at dette arbejde på længere sigt vil give os viden 

til udvikling af CNO-kapaciteten. 

Pengene skal ikke spildes 

- Ved at etablere en CNO-kapacitet skal vi være opmærksomme 

på, at det værste, man kan gøre, er at hoppe direkte ud og sige, 

at nu har vi en kapacitet, som vi ikke ved, hvordan vi skal bruge. 

Vi skal derfor være sikre på, at vi har så megen viden i forsvaret 

om, hvordan man opererer på dette felt, så vi ikke udvikler et eller 

andet, der teoretisk er korrekt, men som ikke kan benyttes. For 

så er pengene spildt.- I dette forsvarsforlig er der sat penge af til, 

at vi kan lave et afsæt omkring Computer Network Operations. 

Vores ambition er ikke at få opbygget den fulde kapacitet på én 

gang, og endnu er det for tidligt at sige, hvor langt vi når i indeværende 

forsvarsforlig. Derfor er det heller ikke muligt at sige, 

om der skal afsættes flere penge ved det næste forsvarsforlig. 

Det er også for tidligt at sige noget om, hvor stor kapaciteten bliver, 

men det er helt sikkert, at behovet for CNO-kapaciteten eksisterer. 

Derfor bliver det en spændende opgave, vi nu går i gang 

med, slutter en optimistisk major Frank Valentin Nielsen. 

hvor man lod gæsterne se arbejdstegninger (falske selvfølgelig, 

så en kopiering ville volde stor skade på et nyt østasiatisk 

produkt ). Det er ikke længere nødvendigt. Nu kan de pågældende 

uden at rejse uhindret „spadsere“ ind ad den „elektroniske 

hoveddør“ og uden ravage tilegne sig de informationer, 

de nu ønsker sig. 

Den amerikanske admiral, Robert Willard, er eksempelvis 

over for en komité i Repræsentanternes Hus kommet med 

en stærk advarsel om, at Kina udgør en stigende trussel i 

cyberspace, hvor USA’s militære og statslige netværk og 

computersystemer er et fortsat mål for indtrængninger fra 

servere inden for Kina. Han hævdede, at de fleste indtrængninger 

fokuserer på tilegnelse af data. 

Forskere fra University of Toronto har tidligere i foråret 

samtidig med canadiske og amerikanske forskere offentliggjort, 

at kinesiske „hackere“ i otte måneder har haft adgang 

til tophemmelige informationer fra det indiske forsvarsministerium, 

hvor de højst sandsynligt har stjålet informationer 

om hemmelige missilsystemer. 

I de tilfælde, der indtil videre foreligger, kan man ikke 

pege på, at det er et bestemt land, der har givet støtte til 

sine „hackere“ til at benytte bestemte servere for at opnå det 

pågældende lands intentioner. 

Cyberspace warfare er et nyt (krigs-)system i en bestemt 

hensigt – uden at kunne sætte spor eller netop for at sætte 

spor til ubodelig skade for en modpart, man endog ikke 

behøver at have erklæret krig. 

I Danmark har vi heldigvis MIL-Cert til at tage sig af 

eventuelle militære cyberspace-angreb og GOV-Cert til at 

tage sig af de civile angreb – så behøver vi at være ængstelige. 

Nej, vi følger Baden Powells: „Vær beredt“! 

Stec

Tekst og fotos: Morten Fredslund 

Kunst, kultur og dokumentar vil tæt på 

krigsvirkeligheden 

En mindre syndflod af bøger, tv-film og -serier og doku- 

mentarer har de sidste par år sat fokus på danske soldaters 

udsendelse til Afghanistan, soldaternes kamphandlinger eller 

konsekvenser af dem. 

Vi nævner i flæng Susanne Biers film „Brødre“, DR‘s „Forbrydelsen 

II“, TV2‘s serie „Felthospitalet“ og Janus Metz’ dokumentarfilm 

„Armadillo“, der er nomineret ved Cannes Filmfestivalen og 

har dansk premiere den 8. juli. På litteratursiden er der med samme 

omdrejningspunkt inden for de sidste par år udgivet et væld af 

bøger. Blandt andet Lars Ulslev Johannesens „Tigrene“, Kim Hundevadts 

„I morgen angriber vi igen“, Thomas Rathsacks „Jæger - i 

krig med eliten“ samt oberst Lars R. Møllers „Vi slår ihjel – og 

lever med det“, som netop er udkommet. Desuden skriver forfatteren 

Carsten Jensen på en monolog om krigen i Afghanistan til 

børn i alderen 14-16 år, og fotograf Lars Thornblad planlægger at 

udgive en bog med billeder af hjemsendte, danske soldater samt 

deres beretninger om oplevelser under udsendelsen. 

Nu er de danske soldaters kampe ved Musa Qula i 2006 også 

rykket ind på de skrå brædder i form af teaterstykket „Let Opklaring“. 

Stykket er baseret på interviews med soldater, som deltog i 

kampene om byen i 2006, og skildrer i løbet fem intensive kvarter 

krigens dilemmaer, soldaternes rastløshed, eufori og fire soldaters 

tanker, gøren og laden, mens de er meget tæt på døden – og på 

livet – på én og samme tid. 

Skuespiller og officer 

Skuespilleren Henrik Vestergaard spiller med og er også manuskriptforfatter 

til stykket, der opføres på Entréscenen i Århus i 

maj og på Teater Grob i København fra den 8. juni til den 29. januar 

næste år. Henrik Vestergaard er uddannet skuespiller, men 

er desuden aktiv reserveofficer. Og ifølge ham er der flere gode 

grunde til, at man i såvel kultur, litteratur som i tv-verdenen i stigende 

grad ønsker at servere den rå, barske virkelighed fra krigszonen 

for sit publikum. 

- I mange år var prut-humoren i Soldaterkammerat-filmene det 

tætteste, almindelige mennesker kom på livet som soldat. Det 

var langt fra virkeligheden, men folk affandt sig med, at sådan 

cirka var det nok at være soldat, selv om man godt vidste, at man 

var ude på overdrevet. Men siden starten af 2000 er det blevet 

langt mere risikabelt at være soldat – langt mere barsk og dødsens 

farligt. Det må man som borger – og kunstner – forholde sig 

til. Og hvis der er danskere, der stadig går rundt og tror, at det at 

være udsendt som soldat blot er et risikofrit job, ja så er der noget 

helt galt i deres verdensbillede, siger Henrik Vestergaard, der indledte 

sin karriere som reserveofficer som delingsfører ved Bornholms 

Værn. 

Krigen som teater nr. 5/2010 • 19 

Krigens grimme ansigt er blevet et varmt tema i såvel dansk litteratur, kultur 

som blandt dokumentarister, som vil have tilskueren med helt derud, 

hvor man kan lugte blod, krudtrøg og angstens sved. Men kulturens krigsfokus 

kan komme hjemvendte soldater til gavn, mener manden bag teaterstykket 

„Let Opklaring“ 

Efter sin soldatertid tog Henrik Vestergaard på højskole, og det 

var her, hans interesse for teatret blev vakt. Det var dog først efter 

sin uddannelse som skuespiller, at han for alvor begyndte at 

tumle med idéer om, hvordan man kunne få et realistisk billede af 

livet som udsendt soldat omsat til et teaterstykke, der kunne opføres 

på de skrå brædder. 

Teater uden fordomme 

- Siden min egen tid ved Let Opklaring på Bornholm har jeg fulgt 

ekstra med i, hvad der skete ved netop den enhed, som jo siden 

er blevet en form for hurtigt udrykkende spydspids. Og da beretningerne 

fra de dramatiske 35 dage, hvor danske soldater var 

belejret ved Musa Quala under næsten konstant beskydning fra 

al-Qaeda, kom frem, så jeg muligheden for at skrive et stykke, 

der beskriver hvervet som soldat – både når soldaten blot er på 

arbejde og skal have tiden til at gå, og når han er i kamp, siger 

Henrik Vestergaard og tilføjer: 

- Og især episoden i Musa Quala, hvor delingsføreren bliver 

ramt af et skud i hovedet og ikke kan evakueres, sætter skub i 

min idé om at fortælle en realistisk historie, der hverken er bundet 

op på fordomme eller politisk moral. Mit mål var og er at give 

publikum et reelt indblik i en verden, som de fleste i dag har hørt 

om, men som de færreste kender noget til, og som derfor er en 

gråzone. Men at være indsat i en kampzone og det, der følger 

med, er jo for de fleste en gråzone, som hverken er sort eller hvid, 

og samtidig har den dramatik og de menneskelige konsekvenser, 

der gør det egnet til teater. 

De var der selv 

„Let Opklaring“ fortæller historien om det særlige fællesskab, der 

eksisterer mellem dem, der bevidst har valgt krigen som håndværk, 

og måden, de opfatter sig selv og det øvrige samfund på. 

En forestilling om danskere, der har truffet andre valg end de 

fleste. Og selv om Henrik Vestergaard selv er soldat, er historien 

hovedsageligt bygget op over en række interviews med soldater 

fra 1. Lette Opklaringseskadron og fortæller soldaternes historie, 

som de selv ser den. 

fortsættes /////

20 • nr. 5/2010 Krigen som teater 

Området omkring Entréscenen i Grønnegade, Århus, er blevet 

erklæret Krigszone i forbindelse med opførelsen af „Let Opklaring“, 

fortæller skuespilleren Henrik Vestergaard. 

Foto: Morten Fredslund. 

- En stor del af monologerne er taget direkte fra de cirka 50 siders 

båndudskrift, som blev resultatet af mine interviews med soldaterne, 

siger Henrik Vestergaard, der også har gjort en dyd ud af, 

at det indbyrdes soldatersprog og rekvisitterne er så autentiske 

som muligt. 

Stinkende uniformer 

Blandt andet er ørkenuniformerne 100 procent naturtro, med tilhørende 

fragmentationsveste, radioer og andet autentisk udstyr. 

Geværerne er attrapper af M95, der med påsat lys virker både 

autentiske og stemningsskabende, når det øvrige lys i salen slukkes. 

Og de autentiske, grønne IR-filmklip fra den natlige beskydning 

af Musa Quala, som med mellemrum kastes op på teatersalens 

scenevæg, giver sammen med det meget ørkensand, der 

konstant drysser ned fra loftet, forestillingen en meget høj grad af 

realisme. Især når man kobler rekvisitterne med den ramme lugt 

af mandesved, som konstant er til stede i lokalet. 

- Vi har ikke vasket uniformerne i ugevis, og det er en kamp 

hver aften, når vi skal tage dem på, smiler Henrik Vestergaard, 

der qua sin baggrund ikke har haft brug for en militær konsulent 

for at danne den rigtige kulisse. 

Eller det rigtige sprog, som omfatter udtryk som TOC‘en (Tactical 

Operation Centre), GD (Mercedes firehjulstrækker) eller det 

korrekte radiosprog, som „nine-nul“, „skifter“ eller „Indforstået – 

slut“. 

- Jeg tror, at vi ved at bibeholde de tekniske specialiteter, den 

militære jargon, de rigtige lugte og lyde trækker publikum tættere 

på. De er nødt til at være med på legen, selv om der er dele, 

de ikke forstår. Men netop det autentiske i dialog, rekvisitter, lyd, 

lys og lugt, ja det tror jeg er nødvendigt, hvis man skal give et 

realistisk billede af virkeligheden – en virkelighed, som folk må 

forholde sig til, og som vi må diskutere, uanset om vi kan lide den 

eller ej. Eller er for eller imod, siger den 37-årige skuespiller, manuskriptforfatter 

og officer. 

Vil komme hjemvendte til gavn 

Han mener ikke, at man som kunstner eller dokumentarist kan 

komme for tæt på i sine bestræbelser på at skildre virkeligheden 

på slagmarken eller i soldaternes dagligdag i lejrområdet. 

- Kunstnere, forfattere og journalister har altid forsøgt at skildre 

virkeligheden. Problemet har blot været, at der med fortællingen 

har fulgt en løftet pegefinger, en morale eller et politisk budskab. 

„Let Opklaring“ fortæller historien om det særlige fællesskab, der 

eksisterer mellem dem, der bevidst har valgt krigen som håndværk, 

og måden, de opfatter sig selv og det øvrige samfund på. 

Foto: Morten Schriver, Entréscenen. 

Det forsøger jeg at undgå i „Let Opklaring“, og det skulle Janus 

Metz efter sigende også forsøge sig med i „Armadillo“, som jeg 

glæder mig vildt til at se. Men jeg mener også, at det er vigtigt, 

at befolkningen, der via demokratiets spilleregler selv har været 

med til at sende danske soldater til Helmand, får serveret et billede 

fra kamphandlingerne, der er så sandfærdigt som overhovedet 

muligt, siger Henrik Vestergaard og tilføjer: 

- Til gengæld er jeg også overbevist om, at når forfattere, skuespillere, 

fotografer og dokumentarister serverer et retvisende billede 

af de kampe, som danske soldater deltager i i Afghanistan, ja 

så bliver det også lettere for de udsendte soldater at vende hjem 

igen. For det store fokus betyder, at flere og flere uden tilhørsforhold 

til forsvaret vil vide, at krig er farligt, at krig ødelægger mennesker, 

men at der er altså er nogle, som har valgt at drage i krig, 

fordi de følger de folkevalgte politikeres beslutninger. Samtidig 

dokumenterer film, litteratur og tv-dokumentarer jo, at man som 

udsendt kan blive nødt til at slå ihjel, når man har valgt at have et 

job som soldat. 

Henrik Vestergaard er overbevist om, at man i fremtiden vil se 

flere danske soldater, som vender hjem med ar på sjælen efter en 

udsendelse. Men han er også overbevist om, at en åben og ærlig 

eksponering af og dialog omkring de udsendtes vilkår kan betyde 

en bedre integration af de hjemvendte soldater. 

- Når man ved, hvad det handler om derude, er det også nemmere 

at diskutere alvorlige emner på en ærlig og åben måde uden 

at have skyklapper på. Derved får soldater, der måske plages af 

skyld, også lettere ved at fortælle om deres oplevelser under udstationeringen 

– hvor de måske har været nødt til at slå et andet 

menneske ihjel. Det er vi som danskere nødt til at forholde os til, 

for sådan er virkeligheden. 

Læs mere om „Let Opklaring“ på: 

http://www.vonbaden.dk/forside.aspx 

eller 

http://www.entrescenen.dk/2010f/let-opklaring.html

Af Leif O. Nørgaard, DJ 

Foto: Lars Horn, PF, m.fl. 

Skole i bølgehøjde 

Skoleskibsdivision 3 har i snart 50 år været et 

must for kommende officerer i søværnet 

I 1966 deltog THYRA i et transatlantisk race fra Bermuda 

til Skagen og blev nummer 2. Siden har hun og SVANEN 

mest holdt sig til „hjemmebanen“ i Skagerrak, Nordsøen og 

Østersøen. 

I år er det 50 år siden, SVANEN hejste kommando første gang, 

og hun er fortsat så ung og dejlig som lillesøster THYRA, der først 

runder det skarpe hjørne næste år. 

De to eventyrligt velsejlende sejlkuttere er søværnets flydende 

læreanstalt i faget at begå sig til havs for Søværnets Officersskoles 

kadetter. Og så er de netop rigget til for endnu en sæson. 

At gøre tjeneste ombord er ikke noget, der er enhver sømand beskåret. 

Mange vil nok også betakke sig. Men for de faste besætninger 

er det både arbejde og en tjans, de ikke vil være foruden. 

Og for kadetterne er det simpelthen et must og en betingelse for 

at komme videre i karrieren, at de gennemgår det tre-fire uger 

lange kursusforløb ombord så at sige i bølgehøjde. 

- Nogle kadetter elsker det, andre synes ikke, det er sjovt. 

Men ugerne ombord er noget, de i hvert fald aldrig glemmer. 

For størstepartens vedkommende er det en rigtig god oplevelse, 

men især i første og sidste kursusperiode, hvor det godt kan 

være koldt, kan det være en barsk oplevelse, siger kaptajnløjtnant 

Anders Elgaard. Han er chef for THYRA og Skoleskibsdivision 3, 

som tillige omfatter SVANEN, der i år har premierløjtnant Mads 

Meinke som skipper. Altså en beskeden flåde på to fartøjer og en 

samlet besætning på 8 mand, som sejler et halvt hundrede kadetter 

igennem kursussæsonen fra maj til oktober. 

- Forholdene ombord er beskedne og kræver en utrolig hensyntagen, 

men det er også en væsentlig del af uddannelsen at kunne 

begå sig på et skib, være en god skibskammerat og i det hele 

taget have psyken til at kunne være ombord. Der er grænser for, 

hvor langt man kan gå væk fra de andre, når man bor 10-11 mennesker 

på 19 meter og 47 centimeter, 65 fod. På kurset lærer kadetterne 

om tjenesten på et skib, siger Anders Elgaard, som med 

glæde mindes sin egen kadettid ombord for 20 år siden. 

Nogle kadetter elsker det, 

andre synes ikke, det er sjovt. 

Men ugerne ombord er noget, 

de i hvert fald aldrig glemmer, 

siger Anders Elgaard om kurserne 

på SVANEN og THYRA 

Et sted i forsvaret 

nr. 5/2010 • 21 

Kaptajnløjtnant Anders Elgaard (t.v.) og premierløjtnant Mads 

Meinke hentede de tilriggede sejlkuttere – i baggrunden – i Hvide 

Sande og er nu i gang med årets første hold kursister. 

Fartøjerne 

- Dengang ofte med en lugt af surt bundvand, fordi skibene tog 

vand ind, så pumperne ofte kørte. Det problem er overvundet i 

dag, hvor der kun står så meget vand i bunden, som der skal være 

for at undgå udtørring. 

THYRA og SVANEN afløste – THYRA og SVANEN. Det hed de 

gamle toldkrydsere, som blev brugt som skoleskibe og udgik af 

flådens tal i 1957, nemlig også! 

Og standen er god, alderen til trods. Gennem årene er der kommet 

nye overbygninger – doghouse og ruf – og nye master til. Der 

vedligeholdes og skiftes hele tiden, som der nu er penge til, og 

ingen taler om afløsere, forklarer Anders Elgaard, som sammen 

med sin næstkommanderende og en lille til lejligheden udpeget 

besætning hentede de to kuttere i Hvide Sande, hvor de var blevet 

efterset vinteren over på Hvide Sande Bådebyggeri. 

Vedligeholdelsen er udbudt i licitation for en fireårs periode. 

THYRA og SVANEN er bygget på Hundested Bådebyggeri af Poul 

Molich, hvis søn i dag leder værftet. 

- De er noget af det ypperste og mest klassiske inden for skibsbyggeri 

og vækker altid opsigt rundt om i havnene med deres 

smukke linjer. Ofte er der flere hundrede nede at kigge på på kajen, 

og vi bliver fotograferet i et væk, siger Anders Elgaard. 

Skibene er bygget af mahogni på eg med teaktræsdæk, som kadetterne 

er i gang med at slide det andet op af. De er bermudariggede 

og af typen „yawl“. 

fortsættes /////

22 • nr. 5/2010 Et sted i forsvaret 

Søværnet opstillede specifikationerne for sejlkutterne, men gav 

ellers Poul Molich ret frie hænder omkring udformningen. Det 

resulterede i et par hurtigtgående både, som tævede alt og alle, 

de dystede mod. Så sent som sidste år vandt SVANEN sin klasse 

med 87 deltagere ved regattaen i Kiel. Af hensyn til uddannelsen 

kæmper de to sejlkuttere ikke mod hinanden, fordi det hurtigt ville 

blive en kamp mellem de to 

skippere. Men det hænder da, 

at man lige skal se, hvem der 

kommer først fra a til b, konstaterer 

Elgaard med et smil 

og føjer til, at skibene er relativt 

billige at holde i søen med 

kun fire faste besætningsmedlemmer 

og med et minimalt 

brændstofforbrug, fordi det meste 

foregår for sejl. Og så er de 

ikke så dyre i vedligeholdelse i 

forhold til „de grå skibe“. 

Uddannelsen 

Kadetaspiranterne kommer til Skoleskibsdivision 3 efter endt sergentuddannelse 

og indslusning til søens sfære og det grundlæggende 

sømandskab på Georg Stage. På THYRA og SVANEN rykker 

de en klasse op. 

Ombord får de kommende officerer forståelse for elementernes 

påvirkning på et skib. De får mulighed for at bruge tidligere 

indlærte sømandsmæssige færdigheder i praksis. Får et godt og 

detaljeret kendskab til de danske farvande. Får mulighed for at 

udøve praktisk ledelse umiddelbart efter afslutningen af sergentuddannelsen. 

Får lært at anvende og forstå brugen af simpel terrestrisk 

navigation, Og endelig er såvel anvendelse som forståelse 

af søvejsreglerne på skoleskemaet. 

- Blandt andet fra SOK`s og havarikommissionens side undrede 

man sig for år siden over, at en skibschef kunne sejle for fulde 

gardiner lige ind i en kæmpehøj sø. Og at unge officerer på inspektionsskibene 

ikke havde forståelse for, hvor meget vind og 

vejr og store bølger kan ødelægge et skib og få det til at drive. 

Det lærer de hos os. Her får de i bogstaveligste forstand bølgerne 

lige i hovedet, såfremt de ikke får tilpasset sejladsen og påklædningen 

til de forhold, der er. Der er kontant afregning, og det er 

vigtigt at vide, når de skal til at sejle et stort skib, siger Anders 

Elgaard. 

Der er – naturligvis – ikke radar ombord på sejlkutterne. GPS’en 

er det mest avancerede. Ellers foregår 99 procent af alle pladsbestemmelser 

med et håndpejlekompas til kendelige punkter til 

lands – fyrtårne, kirker og så videre. Det er også en vigtig del af 

deres farvandskendskab. 

Tjenesten 

Selvom THYRA og SVANEN kun er til søs fra forår til efterår, er 

tjenesten fuldtids, fordi den også inkluderer kurser, planlægning 

samt til- og afrigning. 

Fra midt i november til midt i februar holdes der leave og fri, og 

så begynder tjenesten ellers forfra. For chefernes vedkommende 

køres der en toårs turnus, så der altid er én med erfaring i, hvad 

der sker ombord. 

- For mig er det et ønskejob, siger Anders Elgaard, og ingen 

tvinges til at gøre tjeneste på SVANEN og THYRA. Men folk skal 

Smukkere bygger man altså ikke en klassisk (lyst)sejler. THYRA og 

SVANEN for fulde gardiner. 

„Forholdene ombord er beskedne og kræver en utro- 

lig hensyntagen, men det er også en væsentlig del af 

uddannelsen at kunne begå sig på et skib, være en god 

skibskammerat og i det hele taget have psyken til at 

kunne være ombord. Der er grænser for, hvor langt 

man kan gå væk fra de andre, når man bor 10-11 mennesker 

på 19 meter og 47 centimeter.“ 

kunne lide at sejle og den livsstil, der nu engang er ombord. Hele 

sommerperioden er vi stort set ikke hjemme. Fra vi møder i uge 

19 i Hvide Sande, til vi afmønstrer i uge 43, har vi alt i alt 14 dages 

ferie og en weekend fri. Alle andre uger sejles der. Det er ikke et 

ønskejob for én, der står med små børn og en kone, for man er 

ikke meget hjemme. Ombord er kun én officer, som ikke bare kan 

gå sin vej.. 

Jeg søgte selv jobbet for flere år siden – og flere var ude efter 

det, siger Anders Elgaard. 

Faktuelt 

Kaptajnløjtnant Anders Elgaard, chef THYRA & SVANEN 

Sidste år besøgte SVANEN og THYRA 34 forskellige danske 

havne og tre havne i Tyskland, og der uddeltes tusindvis 

af flyers med oplysninger om skibene og officersuddannelsen. 

• 

I sæsonen udsejlede hvert skib cirka 4.500 sømil (1 sømil er 

lig med 1.832 meter). 

• 

Sejlkutterne har fire faste besætningsmedlemmer plus fire 

til seks kadetter ombord. Den faste besætning består af 

chefen (kaptajnløjtnant/premierløjtnant), næstkommanderende 

(oversergent) samt kokken, der er marinekonstabel 

ligesom dæksgasten. 

• 

Tidligere var begge skibe flittige deltagere ved Sjælland 

rundt. Nu gælder det i stedet Kiel Classic Cup. Desuden 

deltager sejlskibene jævnligt i Tall Ships Races. 

* 

Takt og tone i officersmessen indgår også i undervisningen 

ombord, ligesom kadetterne medvirker ved repræsentative 

arrangementer under årets togt.

Af redaktør Henning Lahrmann 


HOD’s ordinære repræsentantskabsmøde 2010 nr. 5/2010 • 23 

Hurtigt og effektivt repræsentantskabsmøde 

Strukturforslagene blev godkendt, og der blev valgt otte nye 

HB-medlemmer på repræsentantskabsmødet 

HOD‘s ordinære repræsentantskabsmøde blev holdt i Fredericia 

tirsdag den 4. maj. 

Udover de formelle punkter rummede dagsordenen følgende 

punkter: Aflæggelse af beretning, fremlæggelse af regnskaberne 

for 2008 og 2009, hovedbestyrelsens forslag til ny organisering af 

det politiske niveau, samlet i følgende hovedgrupper: Ændring af 

vedtægter vedr. brevstemmeafgivelse ved vedtægtsændringer, 

ændring af vedtægter vedr. indkaldelse af suppleanter, ændring af 

vedtægter vedr. nedlæggelse af forretningsudvalget, honorering 

og arbejdsdeling samt ændring af vedtægter vedr. hovedbestyrelsen. 

Endvidere fremlagde hovedbestyrelsen et forslag til revide- 

- Følgerne af finanskrisen kommer 

til at påvirke forhandlingerne om 

OK 2011, sagde Bent Fabricius. 

rede „Administrative Regler“ samt „Honorering af hovedbestyrelsen“. 

Lokalafdeling 19 Haderslev havde fremsat et alternativt 

forslag til honorering af hovedbestyrelsen. 

Repræsentantskabet, som havde i alt 94 stemmer, behandlede 

også et budgetforslag og fastsættelse af kontingent, dvs. justeret 

budget for 2010, budget for 2011 og 2012 og kontingentfastsættelse. 

Der blev stemt om hovedbestyrelsens forslag til vedtægtsændringer, 

og resultatet blev, at de mange strukturforslag blev godkendt 

med stort flertal, herunder at forretningsudvalget blev nedlagt og 

betegnelsen „næstformand“ blev ændret til „værnsformand“. 

fortsættes /////

24 • nr. 5/2010 HOD’s ordinære repræsentantskabsmøde 2010 

De genvalgte og nyvalgte hovedbestyrelsesmedlemmer ses her uden 

for Trinity Hotel og Konferencecenter i Fredericia onsdag morgen den 

5. maj 2010. 

Fra venstre i forreste række ses: Major Jan C. Wolff (FW SKP), 

major Jens B. Frederiksen (TFR MIDT), kaptajn Helle O. Rasmussen 

(TGR/HFS), kommandør Bent Fabricius, (formand for HOD), major 

Bjarne Terkelsen (ATW AAL), kadet Peter Løf Henriksen(HO – suppleant) 

og kolonnechef Niels Bonde Jensen (BRS Haderslev). 

Fra venstre i bageste række ses: Premierløjtnant Lasse Stjernholm 

Dirigenten, kommandør Lars P.N. Mikkelsen, valgte at sætte ho- 

vedbestyrelsens forslag til „Honorering af hovedbestyrelsen“ til 

afstemning sammen med Lokalafdeling 19 Haderslevs alternative 

forslag. Hovedbestyrelsens forslag blev vedtaget med flertal. 

Valgene til hovedbestyrelse, suppleanter og revisorer skete efter 

de nye vedtægter, hvilket bl.a. betød, at suppleanterne igen vælges 

uprioriteret. 

Malurt i forsvarsforliget 

Formanden, Bent Fabricius, indledte repræsentantskabsmødet 

med at supplere sin skriftlige beretning med et par enkelte kommentarer: 

- Finanskrisen har også berørt HOD, på en positiv måde. Den 

uforudsete afgang af officerer er på retur, medlemmerne kommer 

igen og ansøgningerne til forsvaret er steget. 

På den anden side vil følgerne af finanskrisen komme til at påvirke 

forhandlingerne om OK 2011. Der er ingen tvivl om, at staten 

bliver nødt til at prioritere sine ressourcer. Hvis man spørger befolkningen, 

om man vil slække på velfærden eller forsvaret, er jeg 

ikke i tvivl om resultatet… 

Forsvarsforliget er endnu engang til debat i medierne. Forløbet 

op til den politiske aftale om forsvaret var positiv. Vi bemærkede 

Bolding (TRR/HLS), kommandørkaptajn Peter Vestergaard (FMT), 

oberstløjtnant Erik B.M. Andersen (FMT), major Lars Munkholm 

(ATW AAL), major Iver H. Dall, (DDIV), orlogskaptajn Thomas 

Vestergaard (2. ESK), major Kim Malm (FKO), oberstløjtnant Poul 

Erik Roed (HILS), sektionschef Per Sloth Møller (BRS Tinglev) og 

orlogskaptajn Jørn Abel Nielsen (OPLOG KOR). 

Følgende hovedbestyrelsesmedlemmer var ikke til stede, da billedet 

blev taget: Premierløjtnant Thomas Preben Petersen (IGR/HIAS), 

major Mads Timm (HSGS) og premierløjtnant Søren Vanggaard 

Johansen (1. ESK). 

os med stor interesse, at for første gang var personelforhold med i 

Forsvarskommissionens beretning. Men da konjunkturerne vendte, 

blev flere af de nævnte tiltag, såsom fastholdelse, unødvendige. 

Jeg synes, at det er godt at det er et rammeforlig, og at det er 

et bredt funderet, politisk forlig. Det er positiv, at vores medlemmer 

føler, at så mange politikere står bag dette konsolideringsforlig. 

Desværre rummer det den malurt at det er underfinansieret. 

Det har betydet, at implementeringen har trukket i langdrag. Nu 

tales der om personelreduktioner, som dog ikke vil betyde, at der 

skal nedlægges officersstillinger. 

Bent Fabricius fortsatte den supplerende, mundtlige beretning 

med at omtale de varslede budgetanalyser. Det skriver formanden 

mere om i denne måneds leder (side 32) under overskriften „Forsvaret 

kan ikke sammenlignes med andre brancher“. 

Mange nyvalg til hovedbestyrelsen 

Kommandør Bent Fabricius blev genvalgt som formand for HOD, 

og oberstløjtnant Poul Erik Roed blev valgt som ny værnsformand/hæren. 

Som ny værnsformand/søværnet blev valgt kommandørkaptajn 

Peter Vestergaard. 

Værnsformand/flyvevåbnet, major Bjarne Terkelsen, blev tillige 

valgt som ny stedfortrædende formand for HOD.

HOD’s ordinære repræsentantskabsmøde 2010 

Hovedbestyrelsens strukturforslag blev godkendt med stort flertal. 

„Finanskrisen har også berørt HOD, på en positiv måde. Den 

uforudsete afgang af officerer er på retur, medlemmerne 

kommer igen og ansøgningerne til forsvaret er steget.“ 

Bent Fabricius takkede de afgående HB-medlemmer, suppleanter 

m.fl. for deres indsats for HOD. Det var Torben Vahr Nielsen, hæren, 

Henning Seegert, hæren, Mogens Nielsen, søværnet, Palle 

Mørkøre, flyvevåbnet, Allan Richter, hæren, Peter Kragh, Beredskabsstyrelsen 

og Jan Brinck, hæren. 

Hovedbestyrelsens sammensætning efter valgene på repræsentantskabsmødet 

kan ses på www.hod.dk 

Følgende blev valgt som suppleanter (uprioriteret) til hovedbestyrelsen: 

Kadet Kristian Blicher, HO, hæren. 

Major Pieter D. Corneliussen, 2. Brigade, hæren. 

Kadet Peter Løf Henriksen, HO, hæren. 

Major Peter Zühlke Jensen, DDIV, hæren. 

Major Hans Henrik Paulsen, TRR/HLS, hæren. 

Premierløjtnant Morten Boie Jeppesen, 1. ESK, søværnet. 

Orlogskaptajn Henning Madsen, SOK, søværnet. 

Kaptajnløjtnant Jan L. Svendsen, SGS, søværnet. 

Major Morten Henriksen, FTK/EAS, flyvevåbnet. 

Major Lars Lind Knudsen, FMT, flyvevåbnet. 

Oberstløjtnant Anders Rex, FW SKP, flyvevåbnet. 

Kaptajn Klaus Bomgaard, HVS, Hjemmeværnet. 

Sektionschef Lars Michael Mortensen. BRS Herning. 

Formandskonferencen 

nr. 5/2010 • 25 

I tilslutning til det ordinære repræsentantskabsmøde 

holdt HOD sin traditionelle formandskonference i dagene 4. 

- 6. maj, som bl.a. drøftede OK 2011 og Aftaleområdet m.m. 

Flere af de mange indlæg og debatter omtales i næste 

nummer af bladet. 

Repræsentanter fra Forsvarets Personeltjeneste gav en orientering. 

Der blev drøftet målsætninger for HOD’s virke, givet 

orienteringer og drøftelse af områder inden for arbejdsmiljø 

og veteranpolitik samt en orientering om aftalen med 

Nordea Liv & Pension. Forhandlingsafdelingen orienterede 

om bl.a. NyLøn, Lokale forhandlinger og Engangsvederlag. 

Formandskonferens anden dag sluttede med værnsvise 

møder med deltagelse af cheferne for HOK, SOK, FTK, HJV 

samt direktøren for BRS. 

På den sidste dag gav direktøren for FBE, Preben Elnef, en 

orientering.

Af redaktør Henning Lahrmann 


Af specialkonsulent Carl Henning G. Johnsen 

26 • nr. 5/2010 Faglige noter 

Vælg mellem forskellige 

opsparingsformer 

Orientering om hvorfor det er en god idé at 

deltage i den supplerende pensionsopsparing 

Da HOD’s sekretariat jævnligt modtager spørgsmål om opsparingsordningen 

i Nordea Liv & Pension, var chefkonsulent 

Martin Andersen, som er ansvarlig for HOD’s pensionsaftale i 

Nordea Liv & Pension, inviteret til formandskonferencen i Fredericia 

for at give en gennemgang af ordningen. 

Martin Andersen fortalte bl.a. om hvorfor det er en god idé at 

deltage i den supplerende pensionsopsparing. Han gennemgik 

herefter HOD’s aftale og ordningen i Nordea Liv & Pension. Med 

sin pensionsaftale i Nordea Liv & Pension har man mulighed for 

at vælge i mellem tre forskellige opsparingsformer. Man kan altid 

kontakte Nordea Liv & Pension og tale med dem om, hvilken investeringsform, 

der passer bedst. 

Mange har spurgt om reglerne for hvem pengene udbetales til. 

Det gav Martin Andersen et svar på, ligesom han fortalte om mulighed 

for placering af opsparing samt overførsel af andre pensionsdepoter. 

Han sluttede med at give nogle regneeksempler samt 

orienterede om den tilknyttede Health Care rådgivning. 

- Hvis ikke man har foretaget noget om, hvem livsforsikring og 

pensionsopsparing skal udbetales til ved dødsfald, er det „Nærmeste 

pårørende“ der modtager udbetaling, oplyste Martin Andersen. 

Det vil i nævnte rækkefølge være: 

- Ægtefælle/registreret partner 

- Samlever (2 år, eller venter/har barn sammen) 

- Dine børn, børnebørn osv. 

- Arvinger i henhold til testamente 

- Arvinger i henhold til arvelovens regler 

Hvis man ønsker, at andre skal modtage udbetalingen, f.eks. ens 

samlever, skal man kontakte Nordea Liv & Pension. 

Ingen ligningsmæssige fradrag for INTOPS 

HOD’s sekretariatet har gennem den seneste tid fået flere 

henvendelser gående på ligningsmæssige fradrag i forbindelse 

med tjeneste i INTOPS. 

Beklageligvis har svaret hver gang været, at der desværre ikke er 

fradrag at gøre i forbindelse med INTOPS. Sekretariatet er vidende 

om, at enkelte har fået godkendt fradrag på 25 pct. af det ligningsmæssige 

rejsefradrag pr. dag i INTOPS – vi har også set nogle af 

disse afgørelser –, men må desværre udtale bekymring i forhold til 

SKAT’s afgørelser, idet de ikke er i tråd med lovgrundlaget. 

For at kunne foretage dette fradrag skal man have modtaget 

kost og logi (enten efter regning eller stillet til rådighed) og intet 

andet. Så dækker 25 pct.-fradraget de små-fornødenheder, der 

også udgør 25 pct. af time- og dagpengene. 

Men da man i INTOPS modtager et skattefrit udetillægslignende 

tillæg, jf. Ligningslovens § 7 nr. 15, der blandt andet dækker 

meromkostninger ved udstationering m.v., så er grundlaget for 

at foretage fradrag ikke længere til stede – det ville give dobbeltdækning. 

Der har gennem de senere år været orienteret om dette 

emne direkte til lokalafdelingsformændene og i HOD’s folder „Differencefradrag“, 

som har været tilgængelig på hjemmesiden, men 

der er nu angiveligt grund til at beskrive det tydeligere. 

Gratis og anonym rådgivning 

Opsparingsordningen i Nordea Liv & Pension bliver som udgangspunkt 

placeret i opsparingsmiljøet „Pension med gennemsnitsrente“, 

som er baseret på et stabilt afkast og en garanteret minimumsudbetaling, 

når man går på pension. 

Martin Andersen gav et par eksempler på, hvad man kan forvente 

at få udbetalt ved aftaler om hhv. kapitalpension, ratepension 

i 10 år og livsvarig livrente. Regneeksemplet gælder for en 

mand med opsparing i 35 år: Ved indbetaling af 500,- kr./mdl. er 

prognosen 487.000,- i kapitalpension (engangsbeløb), 52.500,- i 

ratepension om året gennem 10 år og 29.000,- om året som livsvarig 

livrente. 

Hvis man indbetaler det dobbelte (1.000 kr./mdl.) er tallene hhv. 

974.000,- (engangsbeløb), 105.000,- om året gennem 10 år og 

58.000,- om året. 

Martin Andersen sluttede sit indlæg med at fortælle om Telefonisk 

Health Care Rådgivning, som er en del af pensionsordningen. 

Her kan man få rådgivning om bl.a. sygdom og sundhed, nedsat 

erhvervsevne og offentlige ydelser. Rådgivningen er gratis og foregår 

anonymt. 

Rådgivningen, som udelukkende foregår via telefon på 

43339222, varetages af socialrådgivere, pensionsrådgivere, jurister 

og læger. 

Spørgelysten var så stor fra HOD’s repræsentanter, at mødet varede 

til langt ud over det programsatte. 

Leaverejser er tjenesterejser 

Andre henvendelser til HOD’s sekretariat har gået på, om man 

kan foretage befordringsfradrag i forbindelse med leaverejser. En 

leaverejse er i den henseende at betragte som en tjenesterejse, 

idet den er betalt af arbejdsgiver, og der kan ikke foretages befordringsfradrag 

for en betalt rejse. Hvis der skulle være nogen mulighed, 

så skal man i første omgang selvangive rejsens pris som en 

indkomst, for derefter at foretage befordringsfradrag, men øvelsen 

med SKAT kan ikke anbefales. Desuden er der stor forskel på skatteprocenten 

– om det er en indtægt, der lægger sig i topskatten, 

og et fradrag, der kun relaterer sig til bundskatteområdet. Så det 

vil kun i meget sjældne tilfælde kunne betale sig, hvis SKAT i øvrigt 

godkender det, hvilket for nuværende er meget usikkert. 

Endelig er der spørgsmålet om, hvorvidt man som udsendt kan 

undgå betaling af arbejdsmarkedsbidrag. Da arbejdsmarkedsbidraget 

nu er en skat, så skal man søge om det ved SKAT og ikke 

længere hos „Den sociale Ankestyrelse“. For at kunne undgå betaling 

af arbejdsmarkedsbidrag (der dækker sociale forpligtelser m.v.) 

skal der for det første være en dobbeltbeskatningsaftale med det 

land, hvor man opholder sig. Og det er der for eksempel ikke med 

Afghanistan. Der er sådanne aftaler med enkelte lande på Balkan, 

men en fritagelse kræver ophold af mere end 12 måneders varighed, 

så det vil være de færreste, der kan opnå fritagelse.

Links til naturlig mad og mad 

fra naturen 

Nordisk mad med ambitioner 

Forskningsprojektet Opus, der er verdens største forskningsprojekt af 

sin art, skal styrke folkesundheden med særligt fokus på børns sundhed, 

trivsel og velvære. En bærende vision i projektet er, at Ny Nordisk 

Mad skal være det 21. århundredes svar på Middelhavskosten. 

Der er mere interessant læsning på projektets hjemmeside. 

Ramsløg – find dem i skoven eller dyrk dem i haven 

Siden bondestenalderen har 

der vokset ramsløg i Danmark. 

Men det er faktisk først med det 

„Nye Nordiske Køkken“, at man 

for alvor er begyndt at anvende 

plantens blade og skud i madlavningen. 

Ud over en fin og frisk 

smag har ramsløg et C-vitaminindhold, der er 10 gange højere end 

citroners. 

Frugtbusken fra Vesterhavet 

Ligesom ramsløget er frugterne 

fra havtorn også en ny ingrediens 

i de fleste moderne køkkener. 

De orange frugter fra denne 

vildtvoksende frugtbusk har en 

syrlig smag og et utrolig højt vitaminindhold. 

De er gode til desserter, marmelader, grød og ikke 

mindst til hjemmelavet snaps. 

Ost i verdensklasse 

Der var ikke helt så megen pressebevågenhed 

som ved Nomas 

verdensmesterskab, da Bornholms 

Andelsmejeri for nylig 

vandt en førstepris ved VM for 

oste. Mejeriet hentede sejren 

hjem ved arrangementet i Wisconsin 

i USA med osten Mycella i kategorien blåskimmel. 

Det daglige og gode brød 

Med det stadig større udvalg af 

kvalitetsmel er det blevet noget 

sjovere at bage sit eget brød. En 

hvedesort, der giver en fantastisk 

smag, er ølandshvede, som trods 

navnet dyrkes i Danmark. Ølandshveden 

har et højt indhold af gluten 

og suveræne bageegenskaber. 

Nu spiser vi også blæretang 

Takket være de asiatiske supermarkeder 

og sushikulturen er det 

ikke nyt for danskere at spise 

tang. Til gengæld er det nyt at 

spise dansk tang. Kokken Klavs 

Styrbæk fra Restaurant Kvægtorvet 

i Odense plukker selv sin egen 

tang i Kattegat og serverer den for restaurantens gæster i flere 

opfindsomme udgaver. 

Officerens frikvarter 

nr. 5/2010 • 27 

Gourmetolie fra danske rapsmarker 

Rapsolie er en af verdens vigtigste 

vegetabilske olier. Den er 

sund, den er neutral i smagen, 

den er varmestabil, den er billig, 

og den kan bruges til det hele. I 

den koldpressede udgave er rapsolie 

blevet genopfundet som en ægte gourmetolie, og bornholmske 

Lehnsgaard laver en meget lækker udgave. 

Der er gået ged i den 

Dansk gedekød er stadig ikke en 

hverdagsvare, men interessen 

for kødet er stigende, og det kan 

efterhånden også findes i gode supermarkeder. 

Gedekød har en skøn 

smag af både vildt og lam. Det er 

desuden utrolig magert og indeholder omkring en tiendedel kolesterol 

i forhold til okse og lam. 

Topgastronomi i Malmø 

Har du opgivet at få bord på 

Noma, eller har du bare spist der 

så ofte, at du vil prøve noget nyt, 

så er der en oplagt mulighed lige 

på den anden side af Sundet. 

Restaurant Trio i Malmø sværger 

til gode nordiske råvarer og laver 

mad i verdensklasse. Og den svenske kronekurs er stadig så lav, 

at det kan mærkes på pengepungen. 

Danske vinbønder 

Har du masser af tid, og har du 

fået mod på mere royalt stof fra 

nær og fjern? Så kan du også 

blive klogere på kongedømmer 

som Bahrain, Belgien, Holland, 

Marokko, Tonga og sultanater og 

emirater som Brunei, Oman, Qatar og mange flere på nettet. God 

fornøjelse og god søgning. 

Links-oversigt 

Her har vi samlet de mange links til spændende hjemmesider om 

naturlig mad og mad fra naturen. Du finder dem også på HOD’s 

hjemmeside i venstre spalte under „nyttige links“. 

http://www.havenyt.dk/artikler/koekkenhaven/groensager/ 

loeg_og_porrer/794.html http://www.havenyt.dk/artikler/koekkenhaven/frugttraeer_og_buske/365.html,http://www.stclemens.dk, 

http://www.aurion.dk, http://www.tangbog.dk, 

http://www.lehnsgaard.dk, http://danskged.dk/docs/index. 

php, http://www.triorestaurant.se, http://www.vesterulslevvin.dk, 

http://www.foodoflife.dk/Opus.aspx

Af stud.scient.idræt Bo Villumsen 

28 • nr. 5/2010 Debat om merit og akkreditering 

Kan akademikere ansættes om officerer? 

Er det muligt, at akademikere kan ansættes som officerer i den nærmeste fremtid, spørger artiklens 

forfatter, som har været tjenstgørende i søværnet i syv år. Han er kritisk over for distinktionen 

mellem officerer og akademikere i forsvaret. I en replik skriver HOD, at ansættelse af 

civile akademikere som officerer vil svække de undergivnes tillid til officerskorpset 

I december 2008 udkom en rapport, der byggede på en 

større analyse af forsvarets officersuddannelse (OGU) og vide- 

reuddannelsestrin et (VUT I) og to (VUT II) for officerer. Undersø- 

gelsen, som rapporten byggede på, blev foretaget af en ekstern 

analysevirksomhed og blev gennemført med det formål at sidestille 

OGU, VUT I og II med civile akademiske uddannelser (note 

1). Man kan på baggrund af den gennemførte undersøgelse konkludere, 

at forsvaret ønsker at sætte sine egne officerer i forhold 

til en civil akademisk standard. Det betyder også, at forsvaret anerkender 

den akademiske standard og de kompetencer, niveauerne 

repræsenterer. Denne konklusion underbygges yderligere af, at 

det fra 2009 blev muligt for officerer, der havde erhvervet en civil 

master- eller kandidatgrad, at få merit for VUT II (note 2). Forsvaret 

yder også økonomisk støtte til officerers akademiske masteruddannelser 

(note 3). 

Civil i forvaret 

Forsvaret anvender i stort omfang civilt erhvervede kompetencer, 

idet 7.500 personer er ansat som civile på forskellige organisatoriske 

niveauer i forsvaret (note 4). Det civilt ansatte personel er 

ansat på en anderledes kontraktform, der giver dem andre rettigheder 

og restriktioner end militært personel i tilsvarende stillinger. 

Forsvaret forskelsbehandler derved funktionsmæssigt ligeværdige 

kolleger på baggrund af måden, hvorpå de har erhvervet deres 

kompetencer. Denne differentiering af ansættelsesforhold er interessant, 

når forsvaret som nævnt anerkender og ønsker at måle 

sig i forhold til civile kompetencer. Særligt når differentieringen 

opretholdes til trods for, at officerer og civile akademikere varetager 

den samme funktion, som det eksempelvis er tilfældet med 

de Idrætslederstillinger, der blev oprettet og besat i 2008. Man 

kan stille spørgsmålet: Hvilke forhold kan ligge til grund for denne 

differentiering, og hvilken betydning kunne det have, hvis man 

kunne ansætte personer med tilsvarende uddannelsesmæssige 

niveau som officerer? 

Ansættelsesparadokset 

Når en person ansættes i forsvaret, er det ikke hele mennesket, 

der ansættes, men kun den funktion, det udfylder (note 5). Så 

når Forsvarets Materieltjeneste (FMT) ansætter en civiluddannet 

ingeniør, er det kun funktionen ingeniør, der ansættes. Det må 

derfor antages, at alle ansattes funktioner bidrager til opretholdelse 

af forsvaret som selvstændig organisation. Dette underbygges 

yderligere af, at alle forsvarets ansatte kan udsendes på internationale 

missioner (note 4). Derfor vil jeg argumentere for, at differentiering 

i ansættelsesforhold ikke har nogen relevans for den 

produktion, der sikrer opretholdelsen af forsvaret som selvstændig 

organisation. 

Differentieringen mellem civile og militært ansatte medfører 

derimod et paradoks. De ansatte inkluderes alle i forsvaret i kraft 

Denne artikel bygger på en organisationsteoretisk opgave, 

der er skrevet som led i min kandidatuddannelse 

på Københavns Universitet. Opgaven havde til formål at 

undersøge, hvilke udfordringer der kan ligge for forsvarets 

ansættelse af civilt uddannede akademikere som officerer. 

Artiklens primære formål er at præsentere mine observationer 

og konklusion. Da artiklen blot er et sammendrag af 

opgaven, indeholder den ikke en dybere gennemgang af de 

bagvedliggende teorier. Ved interesse for indholdet kan hele 

opgaven bestilles ved at skrive en e-mail til: 

skelet55@hotmail.com 

af deres ansættelse. Men når man drager en forskel mellem de 

ansatte i samme funktioner, vil man inkludere nogle, mens man 

ekskluderer andre. Derved ekskluderes de allerede inkluderede. 

I forhold til eksemplet med ingeniøren i FMT er vedkommende 

inkluderet i forsvaret, men ekskluderet fra at bestride militære 

stillinger i FMT grundet sin civile baggrund – og det er uanfægtet 

af, om personens kompetencer kan udfylde funktionen. Man 

begrænser derved antallet af funktioner, som ansatte med givne 

kompetencer kan besætte. 

Åbning for ansættelse af akademikere i 

officersfunktioner 

Man kan argumentere for, at det vil medføre nye muligheder, hvis 

forsvaret åbner for, at akademikere kan ansættes direkte i en officersfunktion. 

Hvis eksempelvis en civilt uddannet ingeniør med 

speciale i skibsbyggeri kunne ansættes som orlogskaptajn på projektet 

om udvikling af de nye fregatter, vil det medføre, at frem 

for at vælge mellem sine relativt få tusinde officerer vil forsvaret 

kunne udvælge den bedst egnede blandt titusinde akademikere. 

Gennem denne åbning vil forsvaret opnå samme konkurrencemuligheder, 

som en civil organisation har, for reelt at få den bedste 

mand på jobbet, frem for nu, hvor det er bedste officer på jobbet. 

Dermed skabes også mulighed for et bredere personudvalg til 

sammensætning af projektteams. 

På det grundlag kan ansættelse af akademikere i officersfunktioner 

lyde som en fornuftig løsning, da det som nævnt vil indføre 

en masse civil specialviden til forsvaret. Dette er i et vist omfang 

også én af delkonklusionerne på undersøgelsen om meritforhold. 

Her konkluderes det, at det er vigtigt for forsvaret at følge udviklingen 

i det civile uddannelsessystem (note 1). Men skal forsvaret 

ændre sin struktur, så det reelt er bedste mand på jobbet, kræver 

det en beslutning herom.

Artiklens forfatter, stud.scient. 

idræt, sergent Bo Villumsen, 

som p.t. er ansat ved Center 

for Idræt, har tidligere været 

tjenstgørende i søværnets 2. 

eskadre (1998-2005). 

Foto: Peter Eilertsen. 

Forsvarets beslutningstagere 

I forsvaret er beslutningsprocessen lagt ud hos officererne, som er 

forsvarets selvproducerede ledelsesfunktioner (note 6). At beslutningstagere 

i forsvaret skal have gennemgået OGU må skyldes en 

beslutning herom. Det skyldes, at der forud for en beslutning må 

gå en anden beslutning, som omhandler, hvordan der skal træffes 

beslutninger (note 5). Det må have været officersfunktioner, 

der har besluttet præmissen for kommende officerer. Det er derfor 

officerer, der på baggrund af tidligere officerer, skaber officerer, 

hvilket gør dem selvskabende. Det er dermed muligt at udskille 

officersfunktionerne som en selvstændig afdeling specielt ansvarlig 

for ledelsen af forsvaret. 

Officerers beslutninger vil derfor være skabt internt i et lukket 

Debat om merit og akkreditering 

nr. 5/2010 • 29 

„officerssystem“, som ikke har nogen anden form for omverdenskontakt 

end selvkontakt og derfor er selvreferentiel (note 6). Officererne 

skaber dermed beslutninger, der får betydning for hele 

forsvaret, med udgangspunkt i officerernes egen opfattelse af sig 

selv som forsvaret og dermed i en egen logik. 

Dette kan have betydning, når en ledelsesfunktions kompetenceprofil 

skal beskrives med henblik på oprettelse af nye stillinger 

eller på muligheden for ansættelse af en akademiker i en nuværende 

officersfunktion. 

Et system mister sin særlige status 

Hvis man tillod civile at besætte militære stillinger og f.eks. 

gjorde ingeniøren til orlogskaptajn, vil det medføre strukturelle 

fortsættes /////

30 • nr. 5/2010 Debat om merit og akkreditering 

ændringer i forhold til, hvordan en officer og beslutningstager ska- 

bes. Dette vil for det første medføre, at officererne ikke længere 

kunne forblive et lukket system med sin egen logik. For det andet 

vil dette medføre en øget usikkerhed for officererne, da deres nye 

kolleger vil besidde anderledes og måske ukendte kompetencer. 

Disse civilt erhvervede kompetencer vil så kunne medføre, at der 

opstod åben konkurrence omkring attraktive stillinger i forsvaret. 

Dette vil klart stille den enkelte karriereorienterede officer i en 

mere udfordrende situation, da dennes kompetencer umiddelbart 

vil kvalificere til en type jobs, mens civile kompetencer vil kvalificere 

til andre. En ingeniør vil antagelig besidde nogle kompetencer 

omkring indkøb eller udvikling af materiel, der overstiger en 

traditionel orlogskaptajns, mens orlogskaptajnens kompetencer 

vil være uendeligt stærkere under mission i Adenbugten. Dette til 

trods for, at der skal tages beslutninger i begge situationer. 

Der må træffes en beslutning 

Forsvarets brug af civile akademikere virker som en både-og-hverken-enten-eller-løsning. 

Gennem artiklen har jeg argumenteret for, at differentieringen 

mellem civilt og militært ansatte inden for ens funktioner virker 

som et bureaukratisk middel til at opretholde officerernes særlige 

status som forsvarets legitime beslutningstagere. Dette underbygges 

til dels også af det faktum, at forsvaret giver merit og 

betaler for en officers masteruddannelse, men ikke anerkender en 

akademiker som officer. 

Man kan diskutere, hvorvidt forsvaret til fulde kan udnytte den 

viden og de kompetencer, som ansatte akademikere besidder, når 

akademikerne grundet differentieringen ikke anerkendes som beslutningstagere. 

Men en beslutning, der kan ændre disse forhold, må tages af 

forsvarets officerer. Med andre ord: En gruppe af officerer med 

ledelsesfunktion skal tage en beslutning, som på længere sigt kan 

være med til at underminere deres egen særposition. Disse vil 

kunne opleve forøget karrieremæssig konkurrence, så oddsene for 

en sådan beslutning er dårlige, til trods for at den muligvis kunne 

have en positiv effekt på forsvaret som helhed. 

Et bureaukratisk middel 

I min konklusion i rapporten understreger jeg, at på grund af opgavens 

begrænsede omfang bygger de opsatte differentieringer 

ikke på grundige analyser. 

Gennem opgaven har jeg argumenteret for, at differentieringen 

mellem civile og militært ansatte inden for ens funktioner virker 

som et bureaukratisk middel til at opretholde en eksisterende kultur. 

Da differentieringen ikke umiddelbart udgør et synligt problem 

for organisationen, vil denne højst sandsynligt blive opretholdt, 

da det vedligeholder en nuværende kultur. Skulle forsvaret ændre 

på forholdene, ville det kræve en beslutning om at undersøge forholdene 

for en mulig ændring. En sådan beslutning må skabes af 

officererne som forsvarets legitime beslutningstagere. Derfor må 

beslutningstagerne opleve det som meningsfyldt for forsvaret at 

gennemføre denne ændring. Dannelse af en sådan mening virker 

umiddelbart usandsynlig, da beslutningstagerne kun kan se forsvaret 

fra eget synspunkt via selviagttagelse. 

Referencer anvendt i artiklen 

Note 1: Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personel- 

og uddannelsesstruktur (2006): Bilag 19 - Delrapport 

vedr. merit og akkreditering. 

Note 2: Forsvarets Personeltjeneste (2008): Policy for 

meritering. 

Note 3: http://www.hod.dk/index.dsp?page=1375 

Note 4: http://forsvaret.dk/FKO/Job%20og%20Uddannelse/ 

Pages/default.aspx – fundet d. 26-28. januar 2010 

Note 5: Thyssen, O. (2000). Iagttagelse og blindhed, Handelshøjskolens 

forlag. 

Note 6: http://forsvaretsuddannelser.dk/Uddannelse/Officersuddannelser/Pages/default.aspx 

– d. 25. jan. 2010. 

Svar fra HOD: 

Tak for dit spændende indlæg, Bo, som jo naturligvis må følges 

op af en replik. 

En afgørende forskel mellem en officer og en civil akademiker 

er grundlæggende, at officeren er uddannet som fører til at lede 

soldater i krig. Det er meget væsentligt, at officerens undergivne 

har tillid til, at han/hun har de nødvendige kompetencer til at føre. 

Det er min påstand, at ansættelse af civile akademikere som officerer 

vil svække de undergivnes tillid til officerskorpset. Netop 

officerens evne til at føre tillægger HOD stor betydning, hvilket er 

kommet til udtryk i vores aftale om reserveofficerernes begrænsede 

førervirke og ikke mindst i forsvarets policy for meritering, hvor 

hele/dele af en officersuddannelse (GRO, VUT) er påkrævet som 

platform. 

I dit indlæg anfører du, at man ekskluderer civile fra at bestride 

militære stillinger. Denne regel er en naturlig følge af „P83-strukturen“, 

idet stillinger med et militært indhold ikke kan besættes af 

en civil, ligesom en ingeniør ikke kan bestride en advokatstilling. 

Netop ved de funktionelle tjenester er din påstand meget rele-

vant. For fjerner du stillingens militære indhold – og dermed nedlægger 

stillingen –, kan der oprettes en ny tilsvarende civil stilling 

med mulighed for at tilføre forsvaret civil specialviden. 

Jeg vil dog advokere imod denne udvikling, idet den samtidig 

reducerer mulighederne for, at officerer efter længere tids INTOPS 

mister en platform, hvor kampkraften kan genopbygges. En reduktion 

af de militære stillinger ved de funktionelle tjenester vil tillige 

have den effekt, at den militære og civile koordination vil blive 

svækket, hvorved den nødvendige operative vurdering og prioritering 

vil gå tabt. 

Du beskriver, at vi officerer har skabt et „lukket officerssystem“, 

som ikke har nogen form for omverdenskontakt, men selvkontakt. 

For at få åbnet dette lukkede system anbefaler du en åben konkurrence 

omkring attraktive stillinger i forsvaret ved civil besættel- 

Eksklusiv lejlighed udlejes 

Danske Officerer – Officerernes Fagblad 

Nr. 5-2010, 19. årgang 

ISSN 1399-7572 

Udgivet af Hovedorganisationen 

af Officerer i Danmark (HOD) 

Olof Palmes Gade 10 

2100 København Ø. 

Tlf. +45 3315 0233. 

Fax: +45 3314 4626. 

HOD’s webportal: 

www.hod.dk 

Redaktionens E-mailadresse: 

lahrmann@hod.dk 

Redaktion: 

• Informationschef 

Henning Lahrmann, Djfb. 

Privat tlf.: +45 3331 0441 

Mobil: +45 4053 1810 

E-mail: lahrmann@hod.dk 

• Kommandør Bent Fabricius 

(ansv.h.) 

Privat tlf.: +45 4586 6014 

Mobil: +45 5122 6088 

E-mail: bent@hod.dk 

Kontrolleret oplag: 5.712 

i perioden 1. juli ‘07 – 30. juni ‘08 

Debat om merit og akkreditering 

Grafisk design: Woer+Gregorius 

Tryk: Zeuner Grafisk A/S, Odder 

Abonnement: 828,- kr. pr. år. 

Annoncer: 

VDN ApS 

Tlf.: 3321 4600 • Fax: 3321 4601 

Kontaktansvarlig: 

Casper Aistrup 

E-mail: cha@vdn.dk 

Annoncepriser: 

1/1 side: kr. 8.690 

1/2 side: kr. 5.390 

1/4 side: kr. 3.245 

1/8 side: kr. 2.145 

Priserne er inkl. 4 farver. 

Redaktionen forbeholder sig at 

kunne afvise annoncer, der strider 

mod bladets tone og ånd. 

nr. 5/2010 • 31 

se af militære stillinger. Vi kunne jo også vælge en anden model, 

hvor vi på udvalgte kompetenceområder tilnærmer os de civile 

akademikere. HOD har en forventning om, at officersuddannelserne 

bliver akkrediteret det civile uddannelsessystem i 2010. Jeg har 

ligeledes en forventning om, at når officerer har nået slutpunktet 

for deres vertikale officersuddannelser, vil de få mulighed for 

at nyttiggøre deres udviklingspotentiale til yderligere kompetenceudvikling, 

heraf flere med mulighed for en dobbelt akademisk 

uddannelse, og dermed bestride flere specialistfunktioner ved de 

funktionelle tjenester. 

På 3. sal i nybyggeri i Ørestaden udlejes 2/3 værelsers lejlighed på 71 m2 med 6 m2 altan med udsigt 

til grønne arealer samt det eksklusive Royal Copenhagen Golf Center. Lejligheden er meget 

lys med vinduer fra gulv til loft og med fokus på design. Køkkenet er i hvid højglans fra Bulthaup, 

hvidevarer er Gaggenau/køkken (bl.a. opvaskemaskine), Siemens/badeværelse (vaskemaskine og 

tørretumbler) samt serierne Axor og Duravit fra Starck. Der er gulvvarme i hele lejligheden samt 

dørgreb fra Jasper Morrison. Lejligheden er møbleret og indflytningsklar og er 2 gange tidligere udlejet 

til ansatte fra det danske forsvar. Bebyggelsen har dørtelefon samt elevator. 

Af omgivelser kan nævnes døgnnetto, sushirestaurant, sandwichbar, shoppingcentret Fields og 

Bella Center. Lejligheden er i gåafstand fra metroen, som kører til city på kun 7 min. 

Leje pr. md. kr. 9.995 

henv. tlf nr.: 5127 3450 

e-mail: lill-friis@forum.dk 

Med venlig hilsen 

Jesper E. Hansen, 

specialkonsulent 

Deadline for stof og annoncer: 

Blad 6/10: 14. juni 

Som udkommer 7. juli 

Blad 7/10: 16. august 

Som udkommer 8. september 

Blad 8/10: 13. september 

Som udkommer 4. oktober 

Blad 9/10: 18. oktober 

Som udkommer 10. november 

Dette blad er afleveret til postekspedition 

den 1. juni 

Danske Officerer er mærket med det nordiske miljømærke, Svanen, fordi 

vi tænker på miljøet. Svanen er en garanti for, at fagbladet er produceret 

under miljøkontrollerede forhold, og at der kun er anvendt materialer, 

som lever op til skrappe miljøkrav.

Forsvaret kan ikke sammenlignes 

med andre brancher 

Kære politikere. 

Lad os nu komme i 

gang med at implementereforsvarsforliget. 

I skrivende stund 

er forsvarschefens 

spareplan sendt 

til drøftelse blandt 

forligspartierne. 

Resultatet af disse 

drøftelser er muligvis kendt, når dette læses, 

men sandsynligheden er ikke stor, når man 

tager i betragtning, hvor lang tid processen 

allerede har varet. 

Forliget blev indgået i juni 2009. Knap et 

år senere er implementeringen endnu ikke 

påbegyndt. Uagtet at det er et rammeforlig 

og dermed ikke indeholder detaljerede 

anvisninger på forsvarets fremtidige struktur, 

er der dog intet, der indikerer nødvendigheden 

af større strukturændringer, hvorfor det 

burde have været relativt enkelt at udarbejde 

en implementeringsplan og dermed fjerne 

usikkerheden hos mange af forsvarets ansatte. 

Det har åbenbart alligevel ikke været så 

simpelt, hvilket har givet anledning til undren 

hos mange. 

Var de utallige forarbejder til først Forsvarskommissionen 

og dernæst til forsvarsforliget 

alligevel ikke gennemarbejdede? 

Sandheden er snarere, at forliget allerede fra 

den første dag var underfinansieret. Omkostningerne 

til de internationale operationer var 

allerede større end forudsat i forliget. Overskridelsen 

af det afsatte beløb til internationale 

operationer skal dækkes af forsvarets 

normale driftsbevilling, hvilket betyder, at 

der her må findes de nødvendige besparelser. 

Arbejdet med at identificere yderligere 

besparelser udover de i forliget anførte har 

naturligvis forsinket implementeringen. 

HOD har stor forståelse for, at forsvarschefen 

ønsker sammenhæng mellem mål 

og midler. Men til gengæld kan det undre, 

at politikerne ikke tilbage i juni 2009 forholdt 

sig til problemet! Resultatet er blevet usikkerhed 

hos mange af forsvarets ansatte i 

næsten et helt år. 

Vi håber, at vore politikere nu vil udvise 

den fornødne ansvarlighed og forholde sig 

til det fremlagte spareprogram og træffe de 

nødvendige beslutninger hurtigst muligt. Forhåbentlig 

bliver de ikke ramt af lokalpolitiske 

hedeture, egnsstøttesyge eller andet, som 

kan medføre uhensigtsmæssige og fordyrende 

beslutninger. 

Hermed er det desværre ikke slut med 

forsvarets trængsler. I forligets bilag 3 er 

gemt et ønske om at sikre større økonomisk 

gennemskuelighed i forsvaret. I Finansmini- 

steriet er der således udarbejdet kommissorier for et 

større budgetanalysearbejde under ledelse af Finansministeriet 

og Forsvarsministeriet. 

Større gennemskuelighed i forsvarets økonomi 

hilses velkommen. Nærlæses kommissoriet, handler 

det dog om mere end forsvarets økonomistyring. 

Eksempelvis skal analysernes resultater indgå i de 

kommende forhandlinger om Overenskomst 2011. 

Derfor er der udarbejdet et kommissorium, hvor der 

gennemføres en analyse af forsvarets personaleanvendelse 

og løn- og ansættelsesvilkår. 

Gad i øvrigt vide, om Finansministeriet igangsætter 

tilsvarende større analysearbejder i forhold til 

andre statslige styrelser? Forsvarets ansatte følger 

jo de samme overenskomster og aftaler som øvrige 

statslige ansatte, hvorfor der ikke umiddelbart ses 

nogen begrundelse for særskilt at se på disse. Men 

det kan naturligvis også være et ønske om at se på 

nogle af de ubalancer, HOD mange gange har påpeget 

i forhold til f.eks. betalingen for deltagelse i internationale 

operationer. 

Herudover bemærkes, at analysearbejdet skal lægge 

op til yderligere effektiviseringer i forsvaret som f.eks. 

øget konkurrenceudsættelse og udlicitering af opgaver, 

ændringer i arbejdsprocesser og organisering, bedre 

indkøb og helt eller delvist bortfald af kapaciteter. 

Meget kan lægges i ordene, men tages kommissoriet 

bogstaveligt, er der vel tale om en ny forsvarsaftale? 

Det kan imidlertid undre, at der så hurtigt 

efter et grundigt analysearbejde af dansk forsvar nu 

skal gennemføres et nyt politisk forlig. HOD er bestemt 

enig i, at forsvaret skal drives så rationelt som 

muligt, således at der for den afsatte bevilling opnås 

maksimal opgaveløsning nationalt og internationalt. 

Derfor skal der naturligvis også konstant fokuseres 

på, om forsvaret drives rationelt. Men at politikerne 

gentager forligsprocessen igen og igen er næppe omkostningsfrit 

og vil næppe føre til nye resultater, med 

mindre man ikke stoler på forsvarets eget forligsarbejde. 

Det skulle vel ikke være mistillid fra Finansministeriets 

side, det handler om? 

Når der nu skal gennemføres disse analyser, er det 

på sin plads at fremhæve, at iveren over at bench 

marke, indføre best practice og lignende ikke må 

overskygge det faktum, at forsvaret ikke er en almindelig 

virksomhed/institution. Ultimativt skal forsvarets 

ansatte sætte livet på spil eller slå en modstander 

ihjel. Forsvaret kan dårligt bench markes med 

andre brancher eller offentlige institutioner? 

Derfor denne appel til politikerne: Vis nu den respekt, 

som forsvarets ansatte fortjener. Træf de nødvendige 

beslutninger hurtigst muligt. I ved, at forsvarets 

tusindvis af ansatte ufortrødent gennemfører 

og støtter den nationale og internationale opgaveløsning 

på et topprofessionelt niveau. De risikerer livet 

dagligt for at gennemføre de beslutninger, I træffer. 

Nu må I til gengæld også levere varen ved hurtigt at 

tage stilling til det fremlagte sparekatalog. 

Venlig hilsen 

Bent Fabricius 

MASKINEL MAGASINPOST 

Udsendes af: 

P.J. Schmidt Portoservice 

Postboks 9490 

9490 Pandrup 

UDGIVERADRESSERET 

MASKINEL MAGASINPOST 

ID. NR.: 42280 

Vedr. adresseændringer kontakt 

venligst Hod’s sekretariat 

Olof Palmes Gade 10, 

2100 København Ø 

Mail: hod@hod.dk

De unge officerers - Hovedorganisationen af Officerer i Danmark

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?