...vi render ikke rundt i dag og tænker på, at ... vi render ikke rundt i dag og statsmagten laver et overgreb på os, når tænker af- på, at statsmagten laver et faldsvognene kører afsted om morgenen, overgreb vel? på os, når affaldsvognene Bente Klarlund Pedersen kører af sted om morgenen, vel? Bente Klarlund Pedersen
Fra SkIDeNGaDe tIL kryStaLGaDe Vi dør ikke længere af kolera. Til gengæld dør vi af manglende motion og forkert kost, og hvis udviklingen fortsætter, så vil 70 procent af alle dødsfald i 2020 skyldes vores livsstil. Betyder det, at vi skal have flere forbud og regler? Ja, mener professor Bente Klarlund Pedersen med henvisning til det brede historiske billede. Samfundet har igennem århundreder bevæget sig i en sund retning med bedre hygiejne som resultat, og vi dør som sagt ikke længere af smitsomme sygdomme som kolera og tyfus. Den gode hygiejne er dog ikke resultatet af en enkeltstående beslutning, men derimod af en række tiltag i form af lovgivning, økonomiske incitamenter, påbud, forbud, sanktioner, uddannelse, oplysninger og kampagner. Indsatserne har været mange, og i det lange løb virker de – også selvom det danske folk har for vane at sætte sig op imod autoriteter. ”Der bredte sig et ramaskrig for 150 år siden, da staten besluttede, at det skulle være forbudt at forrette sin nødtørft på gaden. Grimme ord som forbud og påbud har faktisk været taget i ed, men vi render ikke rundt i dag og tænker på, at statsmagten laver et overgreb på os, når affaldsvognene kører afsted om morgenen, vel?” lyder det retoriske spørgsmål fra Bente Klarlund Pedersen med tanke på det ramaskrig, man hører i dag i forhold til forbuddet mod rygning i offentlige rum. Struktur frem for individ Dermed skulle al diskussion om, hvorvidt staten har en rolle i danskernes sundhed være fejet af banen. For selvfølgelig har staten det. Men der skal tænkes nyt. Vi har ikke at gøre med smitsomme sygdomme længere, men derimod med en generel dårlig livsstil, som skyldes de ydre omgivelser. ”Livstilsbetragtningen overser, at ens spise og bevægeadfærd i høj grad er skabt af ydre rammer, arbejdsrutiner, byplanlægning, transportsystemer, madpriser og tilgængelighed. Og stillesiddende underholdning i form af tv og computerspil er eksploderet. Så hvis man anlægger en historisk vinkel fra koleraen og op til nu, så skal der tænkes mere strukturelt og mindre individorienteret,” forklarer Bente Klarlund Pedersen og fortsætter: “Det er jo enkelt. Der er større chance for, at jeg og min familie vil tage cyklen i dagligdagen, hvis der er et net af sikre cykelstier. Større sandsynlighed for, at børnene vil drøne rundt Opfølgning på debatdag i <strong>Byudvikling</strong>sforum 13