Danskerne vil højst have 15 minutter hen til et sted, hvor de kan dyrke idræt. 45 minutter – no go, så gider de ikke. René Kural Fri,
uorganiseret og sund Danskerne dyrker i stigende grad idræt i uorganiserede netværk. Det udfordrer byplanlægningen, da man ikke længere kun kan tænke i idrætshaller, når man skal tilbyde danskerne sundhed i fremtidens byer, fastslår arkitekt og centerleder René Kural fra Kunstakademiets Center for Idræt og Arkitektur. ifølge rené kural er danskernes idræts og kropskultur i forandring. Danskerne opdrages i stigende grad til at være antiautoritære, kreative og selvstændige mennesker. Det afspejler sig i vores idræts og fritidsliv. Og det sætter de store idrætsorganisationer under pres, da flere og flere danskere forlader den organiserede idræts trygge rammer for at dyrke idræt frit på gader og stræder og i byens parker og rum. den tomme hal Knap ni ud af ti danske børn dyrker stadig enten fodbold, svømning eller gymnastik. Det er idrætter, som foregår i organiserede idrætsorganisationer. Men ved teenagealderen sker der et omslag: ”Ifølge en analyse fra Idrættens Analyse institut i 2007, så begynder de unge at forlade organisationerne, når de er omkring 12 år,” forklarer René Kural. ”Det vi kan se af undersøgelserne er, at de dyrker idræt, men at de gør det uden for foreningerne. De gør det i uorganiserede netværk.” Men hvis danskerne ikke længere dyrker idræt i sportshaller, hvad er det så, de ønsker? "Vi dyrker idræt og har en aktiv fritid for at være sunde. Det er den primære årsag, viser undersøgelserne. Og vi vil sådan set bare have det sjovt, opleve naturen og være sammen med venner,” siger René Kural. "Men spørger man til, hvilken organisatorisk ramme folk dyrker deres idræt i, så lyder svaret: "Det gør jeg på selvorganiserede og frit tilgængelige anlæg"." For at stimulere danskerne til en sund og aktiv livsstil må man derfor imødekomme deres ønsker om frit tilgængelige faciliteter. Det handler om at imødekomme det individorienterede samfunds ønsker. Og så skal faciliteterne ligge tæt på boligen: ”Danskerne vil højest have 15 minutter hen til et sted, hvor de kan dyrke idræt. 45 minutter – no go, så gider de ikke,” siger René Kural. det aktiverende byrum Inden for byens rum betyder den ændrede adfærd i danskernes livsstil, at man er nødt til at tænke i det René Kural betegner som det aktiverende byrum: ”Det handler om at tilbageerobre byens rum til fysisk aktivitet.” Demografiske undersøgelser af borgernes sammensætning på alder, etnicitet og indkomst, koblet sammen med en analyse af arkitekturen på stedet, gør det muligt at opstille en aktiv designmanual for udvikling af byens rum. Det er nødvendigt for at sikre, at alle borgergrupper i et område tilgodeses. ”Det duer ikke, at det altid er drenge i alderen 12<strong>26</strong> år, som får et boldbur,” siger René Kural. ”Vi er nødt til at tænke pigerne og de ældre ind også. Og hvis drengene i virkeligheden er picnic’ere, som går ud og lægger to tøjbunker og spiller bold, så er det jo ikke et boldbur, de skal have.” Byens rum og inventar skal designes, så man kan være fysisk aktiv på stier og veje. Byens rum skal invitere til fysisk oplevelse. Det skal ikke kun handle om at komme hurtigst fra A til B. ”Det gælder om at få det, jeg kalder mellemrummet, i spil – gavle, facader og små oversete arealer,” forklarer René Kural. Mere information på www.ciacph.dk Opfølgning på debatdag i <strong>Byudvikling</strong>sforum 21
Change language