Byudvikling 26-11-08 (PDF) - Realdania Debat

BOLDBaNer
eLLer
LøBeStIer?
Det er hipt at smide et par basketbaner og et volleynet ind i bybilledet. Men
det er ikke nok. Ifølge statistikken er der mange flere, der går, løber og dyrker
yoga, end der tilsammen spiller volley, basket og hockey. Og det betyder, at man
må planlægge på en anden måde og tilvejebringe nogle andre faciliteter. Men
hvordan gør man lige dét?
der er tre faktorer, man skal tænke ind i byerne og planlægningen,
hvis man gerne vil have en sund by, der indbyder til motion og
fællesskab: Tryghed, lavpraktiske foranstaltninger og helhedstænk ­
ning. Arkitekt Mette Mogensen fra COWI ryste de sundhedsposen
og fremlagde en masse gode eksempler fra virkeligheden.
tænk tryghed
Den helt grundlæggende form for motion er at gå. De fleste har
dog løftet denne form et trin op ved at løbe. De to former for
motion kræver ikke meget andet end et par løbesko, og så et
indbydende område, man har lyst til at udfolde sig i.
En by som Berlin har forstået at lave en oplyst løbesti, som
forbinder byens parker og byrum. Den er desuden asfalteret, så
den også indbyder til stavgang, rulleskøjteløb og cykling, og den
bliver brugt flittigt af alle byens borgere – unge som gamle.
Kodeordet, for at en løbesti bliver en succes, er tryghed. Det vil
sige, den skal være oplyst og tæt på byens liv og mennesker.
Mette Mogensen forklarer:
”Noget af det, jeg ofte har diskuteret med mine kolleger, er at
stier med lys er en rigtig god idé. Men en anden forhindring er,
at hvis man som kvinde skal alene ud at løbe, så er det altså
ligegyldigt, hvor meget lys, der er på stien – hvis den ikke føles
tryg, så er det per definition ikke en egnet udfoldelsesplads.”
Så ud over god belysning skal man sørge for, at en egnet sti
eller et egnet byrum ligger foran bebyggelser med en masse
vinduer, så man har en fornemmelse af, at folk kan se én.
tænk lavpraktisk
Det er i det hele taget en god idé at understøtte de be vægelsesmønstre,
som vi mennesker nu engang har – altså at vi går,
løber og cykler. Der bliver talt meget om parcourbaner, skatingfaciliteter
og streetbasket i byerne, men det er i virkeligheden et
ekstremt lille segment, man glæder ved at lave disse baner.
16 Opfølgning på debatdag i Byudviklingsforum
”Man kunne jo hjælpe folk lidt på vej i deres udfoldelsesmuligheder,
da det måske kan være lidt besværligt at tage
løbeskoene eller rulleskøjterne på vejen hjem af den fine sti.
For hvor stiller man lige tasken, og hvor lægger man vandflasken?
Noget så enkelt som aflåselige garderobeskabe kunne
hjælpe rigtig meget,” siger Mette Mogensen og fortsætter:
”En anden ting er noget så lavpraktisk som toiletter. Det viser
sig i en undersøgelse om danskernes idrætsvaner, at særligt
mænd har en udfordring, når de skal ud at motionere, fordi der
ikke er nok offentlige toiletter. Og det er noget, der kan holde
folk væk fra løbeturen, hvis det opleves som en forhindring.”
tænk i helheder
En anden måde at tænke sund by på er at tænke helhedsmæssigt,
og det kan man gøre ved at koble forskellige faciliteter
sammen. Mette Mogensen nævner et eksempel fra Utrecht,
hvor man har lagt en basketbane og en bogcafé sammen:
”Det er jo bare et eksempel på, at man brander sig på noget,
der er sundt, og så hiver man i virkeligheden en stor gruppe
mennesker til, som så kan få lov at lave forskellige ting, som
de måske ikke lige forventede. Og på den måde gør man også
sin arbejdsplads mere synlig.”
Et andet eksempel er fra Ordrup nord for København, hvor man
har bygget biblioteket og idrætshallen sammen. Idrætshallen
har en stor kunstgræsbane udenfor, som er åben for alle. Når
den ikke er helt fyldt med foreningsidræt, så er der også plads
til de 50 procent, der er idrætsaktive uden for foreningerne.
”Det giver nogle muligheder,” siger Mette Mogensen. ”Måske
får man fat på nogle grupper, som ikke ville være kommet
på idrætsbanen eller måske ikke ville være kommet på
biblioteket?”
Se mere på: www.cowi.dk