Friluftslivets effekter på naturen - friluftseffekter.dk docs store

mindelig eg. Almindelig eg forekommer
over hele landet på mange forskellige
jordbundstyper. Det er også
den art, der er fundet i Nationalpark
Mols Bjerge. Andre vedplanter som
ofte findes i egekrat og -skov er almindelig
røn, ask, bævreasp, almindelig
gedeblad og almindelig ene.
Planteartssammensætningen i underskoven
bestemmes i høj grad af,
hvor meget sollys der trænger ned til
skovbunden. Hvis kronelaget ikke er
for tæt, optræder her arter som normalt
vokser under mere lysåbne forhold
som på enge og overdrev. Det
er arter som bølget bunke, tveskægget
ærenpris og rødknæ. Når lysintensiteten
under træerne formindskes,
kan typiske skovarter som
skovsyre, krybende hestegræs og
majblomst optræde. Desuden kan
der forekomme forårsblomstrende
arter, som gennemgår en stor del af
deres livscyklus, inden egetræerne
springer ud. Dette drejer sig bl.a. om
hvid anemone og stor fladstjerne.
Egen anses for at være det danske
skovtræ, som huser flest arter af insekter.
Der kan være op til 700 arter
knyttet til et enkelt egetræ. Træet har
flere mekanismer for at modstå
presset fra de mange insekter, der
gerne vil udnytte det. Eksempelvis
ændres den kemiske sammensætning
af egens blade i løbet af året. De
først udsprungne blade kan være
giftige for de fleste insekter for senere
på året at blive spiselige. Nogle
insekter formår alligevel at æde spæde
egeblade. Det drejer sig om larverne
af grøn egevikler og stor
frostmåler. Disse reguleres til gengæld
af fugle f.eks. blåmejse og råge.
Snyltehvepse og fluer kan lægge æg i
egevikler- og forstmålerlarverne,
som dermed forhindres i at udvikle
sig til voksne sommerfugle. Dagsommerfuglen
blåhale er knyttet til
eg og lever det meste af sit liv i trækronerne.
Den mest berømte bille,
som er knyttet til eg, er eghjort. Eghjort
kræver varme og sol, og da
Figur 2: Egevikler. kilde www.biopix.dk.
græsningen af skovene stoppede i
starten af 1800-tallet, blev livsvilkårene
for ringe. Arten er senest registreret
som ynglende omkring 1970,
hvorfor den formodes at være forsvundet
fra Danmark.
Undersøgelser af egekrat og -skov i
Nationalpark Mols Bjerge
Skovbundsvegetationen blev kortlagt
ved hjælp af den metode, der er
beskrevet i Videnblad 36. Her kan
man også læse om hvordan det benyttede
forstyrrelsesindeks og artsscoren
beregnes. Der blev i alt placeret
7 dokumentationscirkler i skov
domineret af eg i Hestehave Skov
ved Rønde og i det centrale Mols
Bjerge (se figur 1 – Videnblad 36).
Der der blev fundet i alt 115 arter
ved denne undersøgelse, hvilket vi-
ser den lysåbne egeskovs relative
artsrigdom.
Tabel 1 viser dels de mest almindelige
arter fundet i egeskov og krat
(kolonne 1) og nogle af de naturtypekarakteristiske
arter (kolonne 2).
Arterne i kolonne 1 er almindeligt
forekommende arter, dvs. arter der
ikke specifikt er knyttet til egeskov.
De kan findes i en lang række skovtyper
eller andre vegetationstyper,
der forekommer i området. I kolonne
2 vises 10 af de registrerede arter,
der kan karakteriseres som typiske
egeskovsarter, fordi de optræder
i mange af Danmarks egeskove og –
krat. Deres tilstedeværelse fremmes
af de lysåbne forhold, som egetræerne
giver. Forekomsten af disse arter
har stor betydning, når man be-
Tabel 1. Almindelige arter (kolonne 1) og særligt værdifulde arter (kolonne 2) i egeskov
og -krat i Mols Bjerge:
Almindelige arter Typiske egeskovsarter
Almindelig eg Almindelig gyldenris
Ask Almindelig gedeblad
Stor fladstjerne Bredbladet mangeløv
Almindelig gedeblad Enblomstret flitteraks
Almindelig hvene Håret frytle
Almindelig røn Skovstjerne
Burre-snerre Skovsyre
Feber-nellikerod Stor fladstjerne
Krybende hestegræs Tørst
Mirabel Vellugtende gulaks