Friluftslivets effekter på naturen - friluftseffekter.dk docs store
Friluftslivets effekter på naturen - friluftseffekter.dk docs store
Friluftslivets effekter på naturen - friluftseffekter.dk docs store
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Videnblad nr. 34<br />
Hvordan kan vi afbalancere friluftsliv og<br />
forstyrrelseshensyn?<br />
Rekreative forstyrrelser kan have<br />
negative <strong>effekter</strong> <strong>på</strong> dyrelivet. Men<br />
hvornår skal skader afbødes, og<br />
hvordan? Hvordan kan man forudsige<br />
mulige konsekvenser i mangel af<br />
specifik viden om en <strong>på</strong>gældende<br />
art? Dette videnblad prøver at give<br />
nogle forslag til hvorledes afvejning<br />
af forstyrrelseshensyn og rekreative<br />
interesser kan gribes an <strong>på</strong> kort og<br />
<strong>på</strong> lang sigt.<br />
Det er et faktum at rekreative forstyrrelser<br />
kan have en negativ indflydelse<br />
<strong>på</strong> en række fugle og pattedyr.<br />
Og ofte er de arter som i forvejen er<br />
sjældne og sårbare, også de arter<br />
som er mest sårbare over for forstyrrelser.<br />
Dels fordi <strong>store</strong> og pladskrævende<br />
arter med små bestande<br />
reelt er mere forstyrrelsesfølsomme<br />
end mindre arter, dels fordi små og<br />
sårbare bestande dårligere vil tåle at<br />
miste yderligere individer eller plads<br />
end arter med <strong>store</strong> bestande.<br />
At dømme ud fra den videnskabelige<br />
kildelitteratur inden for det fagområde<br />
som efterhånden benævnes<br />
”forstyrrelsesøkologi”, er problemet<br />
med forstyrrelses<strong>effekter</strong> <strong>på</strong> vilde<br />
dyrs bestande formentligt mere omfattende<br />
end hidtil antaget (Schlesinger<br />
m.fl. 2008). Rekreativ aktivitet<br />
bliver i denne forbindelse nævnt<br />
eksplicit som en stigende udfordring<br />
med den stigende vækst i omfanget<br />
af udendørs sports- og fritidsaktiviteter<br />
og naturturisme.<br />
Så hvornår ved vi om konkrete rekreative<br />
aktiviteter resulterer i forstyrrelser,<br />
som har uønskede konsekvenser<br />
for individer eller bestande?<br />
Og hvordan kan vi gennem ændret<br />
aktivitetsplanlægning modvirke de<br />
konsekvenser vi ikke måtte ønske.<br />
Et forslag til beslutnings- og prioriterings<br />
rækkefølge for ethvert tilfælde<br />
er gennem følgende tre hovedspørgsmål<br />
1. Hvilke arter ønsker vi at beskytte<br />
mod negative <strong>effekter</strong> af forstyrrelse,<br />
<strong>på</strong> hvilket niveau og i hvilken<br />
grad?<br />
2. Hvorledes kan man tilrettelægge<br />
en given rekreativ aktivitet så den<br />
har den ringest mulige effekt <strong>på</strong><br />
de arter man ønsker at beskytte?<br />
3. Mangler vi konkret eller generel<br />
viden for at besvare spørgsmål<br />
(2), og hvorledes agerer vi ud fra<br />
manglende viden?<br />
(1) Hvilke arter ønsker vi at beskyt te,<br />
<strong>på</strong> hvilket niveau og i hvilken grad?<br />
Enhver forvaltning – herunder også<br />
af forstyrrelseshensyn – må tage udgangspunkt<br />
i en målsætning som definerer<br />
hvad man vil opnå eller undgå.<br />
Dette indledende spørgsmål er<br />
dybest set af natur- og værdipolitisk<br />
art. Følgelig er der heller ingen rigtige<br />
eller forkerte svar til det, idet enhver<br />
given målsætning må være baseret<br />
<strong>på</strong> det man ønsker opnået eller<br />
beskyttet. En række arter, som er<br />
beskyttet af dansk lovgivning eller<br />
EU-direktiver har dog med ud-<br />
gangspunkt i denne lovgivning et<br />
lovkrav <strong>på</strong> beskyttelse.<br />
Hvad angår niveauet hvor<strong>på</strong> forstyrrelses<strong>effekter</strong><br />
ønskes minimeret, må<br />
man gøre sig klart hvilke forstyrrelses<strong>effekter</strong><br />
som man mener, vil være<br />
et problem: I forbindelse med forstyrrelser<br />
af fuglekolonier vil dyreværnsfolk<br />
vil således måske især være<br />
bekymret for de dyreværnsmæssige<br />
aspekter såsom den angst og det ubehag<br />
som forstyrrelse af forældre og<br />
afkom <strong>på</strong>fører dyrene, eller det tab<br />
af individer som forladte reder måtte<br />
resultere i. Fra et jægerperspektiv<br />
kan tab af afkom (f.eks. rålam) anses<br />
som et problem, da det vil resultere i<br />
færre dyr at høste af den følgende<br />
jagtsæson. Fra et bestandsperspektiv er<br />
dyrevelfærd irrelevant og tab af individer<br />
kun betydende hvis det <strong>på</strong>virker<br />
bestandens størrelse.<br />
En sund bestand kan sagtens tåle at<br />
miste individer pga. f.eks. forstyrrelser,<br />
uden at bestandens størrelse <strong>på</strong>virkes.<br />
En stor bestand kan også<br />
sagtens være levedygtig selv om<br />
dens størrelse reduceres, f.eks. pga.<br />
forstyrrelser. Den gængse tommelfingerregel<br />
for fugle og pattedyr tilsiger<br />
at bestande som tæller mere<br />
end 4000 individer er robuste i forhold<br />
til risikoen for at uddø.<br />
Med skønsmæssigt 5000 ynglepar af<br />
musvåger i Danmark, og et formentligt<br />
endnu større antal ikke-ynglende<br />
fugle i reserve, vil selv en markant<br />
© Copyright. Eftertryk tilladt med kildeangivelse
Change language