Friluftslivets effekter på naturen - friluftseffekter.dk docs store
Friluftslivets effekter på naturen - friluftseffekter.dk docs store
Friluftslivets effekter på naturen - friluftseffekter.dk docs store
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
sammensætning og slidstyrke af<br />
afgørende betydning for deres bæreevne<br />
(Figur 2).<br />
Plantearternes slidstyrke<br />
De enkelte plantearters slidstyrke<br />
afhænger af flere forhold. Af de<br />
vigtigste kan nævnes:<br />
1. Vækstform: Lavtvoksende, krybende<br />
plantearter tåler generelt et<br />
større slid end plantearter, der har<br />
opstigende eller opret vækstform.<br />
2. Blade: Plantearter med bladroset<br />
<strong>på</strong> jordoverfladen er generelt<br />
mere slidstærke end plantearter<br />
med oprette, bladede stængler.<br />
Smalle, linjeformede blade tåler<br />
generelt større slitage end brede<br />
blade.<br />
3. Anatomi: Bøjelige plantedele er<br />
generelt mindre udsatte for beskadigelser<br />
end stive plantedele, ligesom<br />
tørre, seje planter som<br />
hoved regel tåler mere end saftspændte<br />
arter. Planter, som i tørkeperioder<br />
bliver sprøde, er meget<br />
sårbare. Dette gælder fx de fleste<br />
lavarter.<br />
4. Livsform: Plantearter, der har<br />
overvintringsorganerne placeret i<br />
jorden eller i jordoverfladen, er<br />
mindre følsomme end arter med<br />
overvintringsknopperne over jorden.<br />
5. Livsvarighed: Enårige arter er<br />
umiddelbart mere sårbare end<br />
flerårig, tæppedannende arter.<br />
Man samtidig fremmes mange<br />
enårige netop af, at der foregår en<br />
vis forstyrrelse <strong>på</strong> deres voksesteder.<br />
6. Blomstring: Forårs- og efterårsblomstrende<br />
plantearter er mindre<br />
udsatte end arter, der blomstrer<br />
om sommeren (forudsat den største<br />
rekreative <strong>på</strong>virkning sker om<br />
sommeren).<br />
Figur 2. Vegetationsdækket er ofte slidt <strong>på</strong> toppen af udsigtspunkter, mens det er intakt<br />
<strong>på</strong> siderne.<br />
Trykskader i jordbunden<br />
Ud over forskel i de enkelte plantearters<br />
slidstyrke spiller jordbundsforholdene<br />
også en afgørende rolle for<br />
en vegetations muligheder for regneration.<br />
Gentagen færdsel ad den<br />
samme sti i terrænet slider først hul i<br />
vegetationsdækket, dernæst kan jorden<br />
blive sammenpresset. Det kan<br />
medføre trykskader (traktose) i jordbunden.<br />
Der kan herved ske en<br />
ændring af strukturen, idet jordbundens<br />
luftfyldte porer kan blive trykket<br />
sammen og medføre iltfrie forhold.<br />
Dette kan bevirke nedsat dræningsevne<br />
og evne til at tilbageholde<br />
næringsstoffer. Traktose kan derved<br />
være en årsag til en ændring af jordbundsfaunaens<br />
sammensætning, der<br />
igen kan medføre ændringer af<br />
næringsbalance og stofomsætning.<br />
Det bliver således graden af jordbundens<br />
sammentrykthed, den<br />
ændrede hydrologi og tilstedeværelsen<br />
af frø og vegetative sprednings-<br />
enheder, der bestemmer vegetationsdækkets<br />
muligheder for regeneration.<br />
Aktivitet af jordbundens makro-<br />
og mikrofauna og vækst af planternes<br />
rodnet kan i samspil med klimatiske<br />
fænomener som f.eks. frosthævninger<br />
af sten modvirke traktose.<br />
Formodentlig vil regenerationsraten<br />
i mere fugtige miljøer forløbe<br />
hurtigere, da jordbundens indhold af<br />
mikroorganismer kan være højere<br />
end i mere tørre miljøer. Regenerationsraten<br />
afhænger imidlertid i høj<br />
grad af årstiden, hvor traktosen indfinder<br />
sig.<br />
Peter Wind<br />
Danmarks Miljøundersøgelser,<br />
Aarhus Universitet<br />
FOTO: PETER WIND
Change language