Friluftslivets effekter på naturen - friluftseffekter.dk docs store
Friluftslivets effekter på naturen - friluftseffekter.dk docs store
Friluftslivets effekter på naturen - friluftseffekter.dk docs store
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
nedgang i antallet musvågepar ikke<br />
bringe bestanden i fare som sådan.<br />
For den tilbageværende bestand af<br />
brushøns, som består af under hundrede<br />
individer, vil en yderligere bestandsreduktion<br />
f.eks. pga. af forstyrrelser<br />
i den vigtigste ynglelokalitet<br />
<strong>på</strong> Tipperne, derimod kunne være<br />
af fatal betydning for bestandens<br />
fremtidige overlevelsesmuligheder.<br />
(2) Hvorledes kan man tilrettelægge<br />
rekreative aktiviteter så de får den<br />
mindst mulige effekt?<br />
Når en beskyttelsesmålsætning er defineret,<br />
går resten af øvelsen ud <strong>på</strong> at<br />
vurdere hvorledes en given aktivitet<br />
kan tilrettelægges så den enten har<br />
den mindst mulige negative effekt, så<br />
effekten ikke overskrider den fastsatte<br />
tålegrænse, eller ultimativt, om den<br />
overhoved kan tillades gennemført i<br />
forhold til den forventede effekt <strong>på</strong><br />
de arter man ønsker beskyttet.<br />
Her bliver det essentielt at have<br />
kendskab til hvorledes individuelle<br />
arter reagerer <strong>på</strong> forskellige typer af<br />
forstyrrelser under forskellige situationer,<br />
og hvad <strong>effekter</strong>ne deraf bliver<br />
<strong>på</strong> individ- og bestandsniveau,<br />
for at konsekvensberegninger overhoveder<br />
kan foretages. Med udgangspunkt<br />
i musvågeundersøgelserne<br />
(videnblad 10, 11, 29, 30, 35), har<br />
vi demonstreret hvorledes det er muligt<br />
at forudsige bestandsmæssige <strong>effekter</strong><br />
af forskellige forstyrrelsesscenarier<br />
i forskellige landskabstyper.<br />
Viden om specifikke arters habitatkrav<br />
og tolerenceafstande under forskellige<br />
landskabsforhold kan dermed<br />
inkorporeres i mere eller mindre<br />
sofistikerede modeller med arealmæssig<br />
reference (videnblad 28). Ud<br />
fra opnået viden om musvågers og<br />
krondyrs ressourcekrav og toleranceafstande<br />
i forskellige vegetationstyper<br />
vil man således kunne fremstille<br />
temmelig troværdige habitatkvalitetskort<br />
for hvor dyrene med den nuværende<br />
toleranceadfærd vil kunne leve<br />
i forskellig tæthed under forskellige<br />
arealforvaltningsscenarier. Hermed<br />
Figur 1. Lige sårbare som individer, men ikke som bestand: Både viber og brushaner kan<br />
miste afkom hvis de forstyrres i rugetiden, men konsekvenserne af en enkelt forstyrrelse<br />
er ikke den samme for begge arter. Viben yngler i hele landet med en samlet bestand <strong>på</strong><br />
måske 30 000 par. Tab af et en lille håndfuld reder <strong>på</strong> grund af en lokal forstyrrelse vil<br />
derfor ikke have nogen stor bestandsmæssig betydning. For den sidste håndfuld brushøns<br />
som er tilbage i Danmark, vil hver unge tælle, og en enkelt forstyrrelse kan derfor være alvorlig<br />
for bestanden. (Fotos: Anders Grøndahl Nielsen)<br />
vil man f.eks. kunne få troværdige<br />
bud <strong>på</strong> hvilke konsekvenser udbygning<br />
af vej- og stinet og generelt<br />
øget færdsel i nationalparker vil få <strong>på</strong><br />
forekomsten af de arter som parkerne<br />
bl.a. havde til formål at beskytte.<br />
Det skal dog samtidigt pointeres at<br />
ingen model er bedre end de data og<br />
de forudsætninger hvor<strong>på</strong> den bygger:<br />
sammenlignet med virkeligheden<br />
er alle modeller principielt forkerte<br />
– men de mindst forkerte (dvs.<br />
mest velunderbyggede) af dem, vil<br />
kunne give kvalificerede bud <strong>på</strong> de<br />
forventede <strong>effekter</strong> af en given type<br />
forstyrrelse under givne naturforhold.<br />
Brugere af prediktive modelværktøjer<br />
(naturforvaltere) skal derfor<br />
altid stille krav til udviklerne af<br />
disse redskaber (forskere) om at modellernes<br />
forudsigelser skal være testet<br />
(”valideret”) i forhold til virkelige<br />
forhold.<br />
(3) Manglende konkret viden<br />
Det er langtfra alle arter som der<br />
foreligger specifikke undersøgelser<br />
af forstyrrelses<strong>effekter</strong> fra – og slet<br />
ikke <strong>på</strong> alle de relevante responsniveauer<br />
som er nødvendige for at<br />
kunne danne sig et overordnet billede.<br />
Og det vil være en illusion at tro<br />
at vi nogensinde får det. I mangel af<br />
specifik viden, bliver behovet for generel<br />
viden som kan overføres fra system<br />
til system desto mere vigtig.<br />
Traditionelt er forskningsmæssige<br />
undersøgelser af forstyrrelses<strong>effekter</strong><br />
ofte blevet iværksat (og finansieret)<br />
<strong>på</strong> grundlag af konkrete problemstillinger<br />
knyttet til bestemte, typisk fåtallige<br />
og beskyttelseskrævende, arter.<br />
Problemet med denne type ad hoc<br />
undersøgelser er ofte at de kan være<br />
for specifikt designede til at erfaringerne<br />
kan overføres til andre systemer.<br />
Fåtallige og beskyttelseskrævende<br />
arter er endvidere sjældent de<br />
mest velegnede studieobjekter til generelle<br />
problemstillinger fordi deres<br />
fåtallighed gør dem vanskeligt tilgængelige<br />
(dyre) at undersøge, og deres<br />
beskyttelsesstatus fordrer stor forsigtighed<br />
med hensyn til udførelse af<br />
eksperimentelle forstyrrelsesundersøgelser<br />
(se Holm & Laursen 2009).<br />
For at opnå generel viden, er almindelige<br />
arter som regel langt mere<br />
velegnede som studieobjekter, idet<br />
datamateriale vil være lettere at<br />
fremskaffe, og bestå af langt flere<br />
observationer (f.eks. musvåge vs.<br />
havørn eller kongeørn). Fra et bestandsperspektiv<br />
er det også langt
Change language