Friluftslivets effekter på naturen - friluftseffekter.dk docs store

virkning på redeplaceringen, havde
nærhed til menneskelige strukturer
(veje, bygninger, mv.) en signifikant
negativ indvirkning på placeringen
af reder. For reder placeret i skov-
Procent af observationer
Procent af observationer
20
18
16
14
12
10
8
6
4
2
0
20
18
16
14
12
10
8
6
4
2
0
0 - 10
I skov:
0 - 10
10 - 20
10 - 20
20 - 30
20 - 30
30
30
40
Udenfor skov:
40
50
50
60
60
70
70
80
80
landskab
reder (n=278)
90
90
100
landskab
reder (n=23)
100
partier, blev områder inden for 20 m
fra veje benyttet mindre end man ellers
skulle forvente, mens den tilsvarende
afstand for reder placeret uden
for egentlig skovbevoksninger var 50
110
110
120
Afstand til vej (m)
120
Afstand til vej (m)
Figur 2: : e e e procentvise fordelinger af afstande til nærmeste vej for henholdsvis musvåge- musvågemusvågereder og landskabet i øvrigt (regulært udlagte plots). Figuren er delt op på skovbevoksninger
(øverst) og områder uden for skovbevoksning (nederst). e skraverede områder repræsenterer
de afstande fra veje, som helt undgås af musvåger eller som udnyttes sjældnere
end landskabsfordelingen skulle tilsige (”manglende” udnyttelse af åbne områder >
200 m fra veje kan tilskrives store markarealer uden trævegetation – korrigeret for i den
statistiske analyse).
130
130
140
140
150
150
160
160
170
170
180
180
190
190
2-300
2-300
300+
300+
meter (Figur 2). Med udgangspunkt i
en statistisk model som inkorporer
musvågernes forskellige præferencer
for redeplacering, kan man forudsige
hvilke områder i landskabet der vil
være mest velegnede for musvåger at
bygge deres rede (Figur 3 næste side).
Af et sådant kort kan man udlede,
om der måtte være mangel på egnede
redelokaliteter i bestemte områder,
hvilket vil kunne begrænse
musvågernes mulighed for at yngle.
Hvis man betragter kortet omkring
Kolding, vil man se, at der ifølge
modellen er velegnede redelokaliteter
i lommer af træbevoksning en
række steder helt tæt på byens centrum.
Dette tyder umiddelbart ikke
på, at musvågebestandenes lokale
tæthed i væsentlig grad er begrænset
af mangel på egnede redesteder
sammenlignet med mangel på uforstyrrede
fødesøgningsområder (se
Videnblad 29).
Peter Sunde
Peter Odderskær
anmarks Miljøundersøgelser,
Aarhus Universitet, 2010
Note
Undersøgelserne er en del af
projektet”Friluftslivets effekter på naturen”,
finansieret af Tips- og lottomidler
fra Friluftsrådet. Se evt. Videnblad 1 og
www.friluftseffekter.dk for mere information
om det samlede projekt.