Friluftslivets effekter på naturen - friluftseffekter.dk docs store

Recommendations

Info

alarmeringstilstand uden at reagere: En hare eller et rådyr i dækning eller en and på rede, vil selv om de ligger helt stille, kunne være i akut alarmberedskab, hvilket vil være fysiologisk målbart i form af høj afgivelse af kamphormoner i blodet, forhøjet puls, øget blodgennemstrømning i muskulatur, forhøjet respiration osv. Den endokrine (hormonelle) og fysiologiske stress-reaktion som en fugl eller et pattedyr udviser på en given stimulus, som de med rette eller urette opfatter som en fare, er identisk med den måde mennesker reagerer i tilsvarende situationer hvor man er nervøs, bange eller panisk. På det punkt adskiller vores egen organisme og centralnervesystem sig ikke fra andre pattedyrs eller fugles. Hvis en forstyrrelsesstimulus vedvarer eller gentages med hyppige mellemrum kan vilde dyr, ligesom mennesker, blive syge og yderste konsekvens dø af stress. Det er vigtigt at forstå, at fra dyrenes synspunkt er deres reaktioner i forhold til mennesker og en hvilken som helst anden fare, at betragte som den hensigtsmæssige måde at håndtere en potentiel fare på. Graden og typen af reaktion afhænger af dyrets ”trusselvurdering” og afvejning af forskellige handlemuligheder. Grundlaget for de adfærdsmæssige vurderinger er dels medfødt (instinktivt) og dels tillært. Medfødt skyhed Den instinktive komponent udgøres af artens adfærdsmæssige ”grundkode”, som er resultatet af generationers naturlig udvælgelse af individer med den mest hensigtsmæssige adfærdstype. Arters grad af generel ”skyhed” (dvs. ikke kun over for mennesker, men også andre dyr) vil typisk være korreleret med deres størrelse (jo større, jo mere sky), hurtighed (jo hurtigere man kan komme væk, jo tættere på kan man tolerere en mulig fare) og levetid (jo længere forventet levetid jo mindre risiko tager man i en given situati- Figur . . . edfødte edfødte edfødte anlæg for skyhedforsigtighed skyhedforsigtighed skyhedforsigtighed er arvelige. igesom igesom igesom mennesker har for for for skellige medfødte personligheder, er også dyrs personligheder forskellige. I dyrepsykologi ske tests har man udarbejdet en ”modighedskala” for mejser i fangenskab, baseret på hvor lang tid de er om at nærme sig et objekt de aldrig har været præsenteret for før: En lille plastikdukke af den lyserøde panter! Ved at udvælge musvitter med de henholdsvis højeste og laveste responstider, kunne forskerne i løbet af 4 generationer fremavle avlslin jer af henholdsvist sky og tillidsfulde musvitter (Drent m.fl. 003 Proc. Roy. Soc. ond. B. 70: 4551). Foto: Anders G. Nielsen. on). Store rovfugle og klovbærende vildt vil således have en lang flugtafstand i forhold til mennesker fordi de, på grund af deres størrelse, accelerer langsommere og ikke så nemt kan flygte i skjul i forhold til mindre dyr. Desuden er de relativt længelevende og har en lang evolutionær forhistorie præget af intensiv menneskelig forfølgelse. Forskellige individer inden for den samme bestand vil dog også variere i medfødt grad af skyhed (Figur. 2). Da skyhed i høj grad er arvelig, vil dyrebestandes skyhed kunne ændres over generationer gennem naturlig udvælgelse. Galapagosmusvågen, som aldrig har haft naturlige fjender, er således så tillidsfuld at man kan røre ved den, mens danske musvåger flyver længe før man kommer i nærheden af dem. Det diskuteres blandt forskere hvorvidt visse dyrebestandes ændringer i tillidsfuldhed i byområder (f.eks. sol- sort og ræv) inden for så kort evolutionært tidsrum som 100 år (50-100 generationer) kan tilskrives naturlig udvælgelse af tillidsfulde dyr. Tillært skyhed Dyrs reaktioner på stimuli er også baseret på tidligere erfaringer, dvs. læring. Den simpleste form for læring er tilvænning til en stimulus som dyret i udgangspunktet, dvs. instinktivt, ville opfatte som negativt (”habituering”). Modsat, kan dårligere erfaringer som forbindes med en bestemt stimulus medføre at dyrets reaktion på det forstærkes (”sensitivisering”). Alle dyr, selv regnorme, er i stand til at lære, men evnen til at ændre adfærd på basis af erfaring varierer fra art til art. Hos arter som lever i sociale grupper kan viden erfaret af et individ videreføres til flokfæller eller afkom. Som eksempler på dette kan nævnes
kragefugle, gæs eller krondyr. Krondyrrudler ledes af de ældste førerhinder som er mødre og bedstemødre for til de øvrige flokmedlemmer. Krondyr er de fleste steder i Danmark uhyre sky og agtpågivende over for mennesker og hunde, da mennesker (jægere) og (jagt)hunde er krondyrets værste fjende. Normalt vil krondyr holde sig skjult i døgnets lyse timer og kun søge føde i åbent terræn efter mørkets frembrud. Om dagen vil de holde til i områder med større, sammenhængende skovstrækninger hvor de kan opholde sig uforstyrret. Vildtlevende krondyr kan imidlertid også være halvtamme i områder hvor de ikke opfatter mennesker som en trussel. I Dyrehaven nord for København kan man uden problemer iagttage hjortevildtet på kort hold, fordi de ikke forbinder publikum med død og fare. Der er eksempler fra Danmark såvel som udlandet på at krondyr inden for få år kan ændre adfærd fra at være voldsomt sky til at være næsten for tillidsfulde. Da naturlig udvælgelse ikke kan fremskynde så dramatiske adfærdsforandringer over en enkelt generation, må et sådant skifte nødvendigvis være erfaringsbaseret og kulturbåret. Måske oprindeligt fra kun et enkelt individ. Peter Sunde Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DU, Aarhus Universitet I det følgende videnblad (nr 33) diskute res hvorledes adfærdsmæssige forstyr relser kan have konsekvenser for vilde dyr og deres bestande. I videnblad 34 diskuteres hvorledes for styrrelseseffekter kan afbalanceres med naturhensyn.
Page 1 and 2:
Friluftslivets effekter på naturen
Page 3:
Forord Hvad er konsekvenserne af de
Page 6 and 7:
ting. Hvis man sammenligner med for
Page 8 and 9:
Der er stor forskel på, hvor langt
Page 10 and 11:
delse med forsøget blev der optage
Page 12 and 13:
10 garantere 100 procent videnskab
Page 15 and 16:
Videnblad nr. 1 Friluftslivets effe
Page 17 and 18:
Videnblad nr. 2 Friluftslivets effe
Page 19 and 20:
Videnblad nr. 3 Få information på
Page 21 and 22:
Videnblad nr. 4 Dyre- og fugleiagtt
Page 23 and 24:
Videnblad nr. 5 Oplevelse af forsty
Page 25 and 26:
Videnblad nr. 6 Oplevelse af forsty
Page 27 and 28:
Videnblad nr. 7 Hvordan finder vi v
Page 29 and 30:
Videnblad nr. 8 Færdsel uden for v
Page 31 and 32:
Videnblad nr. 9 Holdning til adgang
Page 33 and 34: Videnblad nr. 10 Effekter af forsty
Page 35 and 36: Videnblad nr. 11 Undersøgelser af
Page 37 and 38: Videnblad nr. 12 Menneskelige forst
Page 39 and 40: Videnblad nr. 13 Menneskelige forst
Page 41 and 42: Videnblad nr. 14 Effekten af mennes
Page 43 and 44: Videnblad nr. 15 Eksperimentel fors
Page 45 and 46: Videnblad nr. 16 Hvor langt rejser
Page 47 and 48: Videnblad nr. 17 Simulering af bes
Page 49 and 50: Videnblad nr. 18 Simulering af ænd
Page 51 and 52: Videnblad nr. 19 Døgn-, uge- og å
Page 53 and 54: Videnblad nr. 20 Holdning til adgan
Page 55 and 56: Videnblad nr. 21 Holdning til adgan
Page 57 and 58: Videnblad nr. 22 Dyre- og fugleiagt
Page 59 and 60: Videnblad nr. 23 Slitage af skovbun
Page 61 and 62: Videnblad nr. 24 Slitage af skovbun
Page 63: Dybde (cm) 2 1 0 -1 -2 -3 -4 -5 -6
Page 66 and 67: fastholde lokalitet og aktivitet (f
Page 68 and 69: Figur 2: Skiltet anvendt i forbinde
Page 70 and 71: sammensætning og slidstyrke af afg
Page 72 and 73: else på 50-200 kvadratkilometer) b
Page 74 and 75: Yngletætheden af musvåger: Træer
Page 77 and 78: Videnblad nr. 30 Hvad betyder skov,
Page 79: Figur : : : Modelforudsigelser for
Page 82 and 83: kendskab til de beskyttelseskræven
Page 87 and 88: Videnblad nr. 33 Hvilke konsekvense
Page 89 and 90: le konsekvenser for deres overlevel
Page 91 and 92: Videnblad nr. 34 Hvordan kan vi afb
Page 93: mindre problematisk at benytte almi
Page 96 and 97: Baseret på data indsamlet af Koldi
Page 99 and 100: Videnblad nr. 36 Registrering af na
Page 101 and 102: Vurderingen af forstyrrelse af omr
Page 103 and 104: Videnblad nr. 37 Strandeng med stra
Page 105: Figur 3. Udlæg a a 5 dokuentatio
Page 108 and 109: øje, almindelig blåfugl (figur 2)
Page 111 and 112: Videnblad nr. 39 Egekrat og egeskov
Page 113: egner den såkaldte artsscore, der
show all

Friluftslivets effekter på naturen - friluftseffekter.dk docs store

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?