Friluftslivets effekter på naturen - friluftseffekter.dk docs store

Undersøgelsens resultater tyder dermed
på, at mulig forstyrrelse (udtrykt
ved vejtæthed) har en væsentlig
A: Forudsagt A: Forudsagt årligt årligt antal ynglepar
antal per kvadrat ynglepar ud per fra reel
kvadrat ud fra reel
landskabs-sammensætning
landskabssammensætning
0.00 - 0.16
0.17 - 0.34
0.35 - 0.53
0.54 - 0.74
0.75 - 1.05
1.06 - 1.51
1.52 - 2.63
B: B: Forudsagt årligt årligt antal antal ynglepar
ynglepar per kvadrat per kvadrat ud fra land- ud
fra landskabsskabs-sammensætning
og 1
sammensætning og 1 km
km vej/kvadrat
0.00 - 0.16
0.16 - 0.34
0.34 - 0.53
0.53 - 0.74
0.74 - 1.05
1.08 - 1.51
1.52 - 2.63
2.64 - 3.74
negativ indflydelse på tætheden af
ynglepar, og dermed bestandsstørrelsen
af musvåger. Ikke i bymæssig
C: Forskel mellem A og B
= reduktion i ynglepar pga.
vejtæthed > 1 km/km2 C: Forskel mellem A og B =
reduktion i ynglepar pga.
vejtæthed > 1 km/km2
-0.16 - 0.12
0.13 - 0.29
0.30 - 0.45
0.46 - 0.64
0.65 - 0.92
0.93 - 1.32
1.33 - 2.35
Note
Undersøgelserne er en del af projektet”Friluftslivets effekter på naturen”, finansieret af Tips- og lottomidler fra Friluftsrådet.
Se evt. Videnblad 1 og www.friluftseffekter.dk for mere information om det samlede projekt.
bebyggelse som sådan, men i selve
’naturen’.
Da musvågen er en af de rovfuglearter,
som siden jagtfredningen er
gået mest frem i antal og tilsyneladende
bedst har tilpasset sig det moderne
kulturlandskab, er der god
grund til at tro, at andre større rovfuglearter
i almindelighed vil være
mindst lige så negativt påvirkede af
infrastrukturen (udtrykt ved vejtæthed)
og den deraf følgende aktivitet
i landskabet (Se evt. Videnblad 13
for forskellige trafikformers effekt
på musvitters ynglesucces).
Peter Sunde
Peter Odderskær
Danmarks Miljøundersøgelser,
Aarhus Universitet
Figur 4: Lokale (kvadrater på 1x1 km) tætheder af musvågepar omkring Kolding forudsagt ud fra forekomst og struktur
af skov (grønne områder) og åbent land (lyse områder), samt veje (sorte linjer) ved hjælp af en statistisk model.
Delfigur A viser den forudsagte tæthed af musvåger ud fra landskabets reelle sammensætning. Delfigur B viser den
forudsagte bestandstæthed ud fra den reelle struktur af skov og åbent land, men hvor vejtætheden i samtlige kvadrater
er sat til 1 km per kvadratkilometer (den lavest observerede tæthed var 0,8 km vej/km 2 , og den højeste 27 km vej/km 2 ).
Delfigur C viser forskellen mellem figur A og B, hvilket er det antal ynglepar per km 2 , som pga. en højere vejtæthed
end 1 km/km 2 Figur 4: Lokale (kvadrater på 1x1 km) tætheder af musvågepar omkring Kolding forudsagt
Note
ud fra forekomst og struktur af skov (grønne områder) og åbent land (lyse områder), samt
Undersøgelserne er en del af projektet
veje (sorte linjer) ved hjælp af en statistisk model. Delfigur A viser den forudsagte tæthed
”Friluftslivets effekter på naturen”, fi-
af musvåger ud fra landskabets reelle sammensætning. Delfigur B viser den forudsagte benansieret
af Tips- og lottomidler fra Fristandstæthed
ud fra den reelle struktur af skov og åbent land, men hvor vejtætheden i
luftsrådet.
samtlige kvadrater er sat til 1 km per kvadratkilometer (den lavest observerede tæthed var
0,8 km vej/km2, ”mangler” og den i forhold højeste til, hvad 27 tilgængeligheden km vej/km2). af Delfigur skov og åbent C viser land forskellen skulle tilsige. mellem Bemærk figur at den A vejinducerede
reduktion i antal ynglepar er størst omkring bynære skovområder.
og B, hvilket er det antal ynglepar per km2, som pga. en højere vejtæthed end 1 km/km2
Se evt. Videnblad 1 og www.friluftsef-
”mangler” i forhold til, hvad tilgængeligheden af skov og åbent land skulle tilsige. Bemærk
Peter Sunde
fekter.dk for mere information om det
at den vej-inducerede reduktion i antal ynglepar er størst omkring bynære skovområder.
Peter Odderskær
samlede projekt.
Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet, 2010