Friluftslivets effekter på naturen - friluftseffekter.dk docs store

ting. Hvis man sammenligner med forholdene før og efter ændring af adgangsforholdene
til et område, er det noget andet. Det gælder både, hvad
angår påvirkninger af dyre- og planteliv og de sociale effekter. Samtidigt
skal der også tages hensyn til forskellige typer af påvirkninger: For dyr og
fugle kan man f.eks. se på, om rekreativ benyttelse helt eller delvist skræmmer
en art bort fra et område, om dyrene opleves som ’forstyrrede’ eller om
reproduktionsraten falder (se videnblad 31-34). Den måde besøgende i naturen
oplever effekter – eller forstyrrelse om man vil – fra andre besøgende
er også stærkt afhængig af udgangspunktet. Dét at møde 25 andre gæster på
besøg i den danske natur en søndag eftermiddag om foråret, opleves i mange
sammenhæng ikke som et problem (faktisk kan det være et socialt plus for
visse besøgende, se videnblad 5). I andre situationer – f.eks. højt oppe i fjeldet
eller langt ude i den uberørte natur en tirsdag efterårsmorgen – ville noget
tilsvarende opleves som fuldstændigt overrendt og uacceptabelt. Tilsvarende
er der også grundlæggende forskel på den måde, f.eks. en ornitolog
eller en lystfisker oplever mødet med andre på, i forhold til det, der opleves
af en familie på picnic med madkurven eller en mountainbiker på træningstur.
Den måde, vi oplever effekten af andre besøgende på, er med andre ord
stærkt afhængig af vores erfaringer, forventninger og den motivation, vi har
for at komme i naturen. – At svare entydigt på et spørgsmål som: ’Er den
danske natur forstyrret?’ er derfor nærmest umuligt.
Det har fra starten været en forudsætning, at projektet i så høj grad som muligt
skulle undersøge de mulige effekter af friluftslivet i skalaen 1:1. Det vil
sige, at observationerne skulle foregå i øjenhøjde, på jorden – ude i de konkrete
naturområder. Den tilgang giver meget virkelighedsnære resultater,
som projektets målgruppe – dem der bruger og forvalter vores natur – umiddelbart
kan forholde sig til. Den forudsætning betyder dog samtidigt, at
mange resultater naturligt nok forholder sig til konkrete cases og områder,
hvilket kan gøre det vanskeligt på den baggrund at komme med samlende
og generelt gældende udsagn.
I forbindelse med projektet er der anvendt en række metoder til dataindsamling.
Herunder:
Interview-/spørgeskemaundersøgelser (videnblad 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 20,
21 og 22),
automatiske besøgstællestationer (videnblad 19),
observationer af småfugles adfærd og ynglesucces langs hegn (videnblad
12, 13, 14 og 15),
måling af jordkomprimering og slitage på stier og i spor (videnblad 23,
24, 25 og 26),
registreringer af rovfugle foretaget af Kolding Rovfuglegruppe (videnblad
10, 11, 12, 29, 30 og 35),
diverse analyser vha. GIS (videnblad 16),
computer-baseret simulering af besøgsadfærd (videnblad 17, 18 og 28).
En række af projektets hovedresultater, vil blive kort beskrevet i de følgende
afsnit.
4