44_1002037_Page_00001.pdf, page 1 @ Preflight - NNF

fra DC
OK 2010. Forhandlingerne på slagteriområdet fik et meget specielt forløb under påvirkningen
af den store slagterikoncerns pegefinger.
Af Poul Damgård // Foto Hanne Loop Skyggen
4
– Jeg har været med til at føre overenskomstforhandlinger
siden 1988. Men det
her var klart de sværeste. Ja, der var jo
næsten ikke tale om forhandlinger.
Formanden for tillidsmandskollegiet i Danish
Crown (DC), Hans Søgaard Hansen,
sætter på den måde ord på sine oplevelser
fra forhandlingerne om en ny overenskomst
for slagteriområdet.
Forhandlingerne blev ført med den modstående
arbejdsgiverforening. Det vil sige
DI, landets mægtigste arbejdsgiverorganisation,
der blandt sine medlemsorganisationer
tæller slagteriernes arbejdsgivere.
Her er Danish Crown medlem. Og det kom
i høj grad til at præge forhandlingerne. For
selv om der altså ikke skulle forhandles
direkte mellem Fødevareforbundet NNF
og Danish Crown, så kastede områdets
dominerende koncern sine lange skygger
ind over forhandlingerne. Både før, under
og efter at der blev forhandlet.
Benhårdt pres på tillidsfolk
Forspillet blev givet af DC Future, fremtidsplanen,
der bl.a. opererer med en
20-procents besparelse på lønomkostningerne.
Med den i hånden lagde DCs
ledelse et benhårdt pres på medarbejdernes
tillidsrepræsentanter.
substans // 02 // 2010
Danish Crowns ledelse har på
en helt urimelig måde blandet
sig i de overenskomstforhandlinger,
som altså føres mellem
Fødevareforbundet og DI. At
true medarbejderne og gøre
dem ansvarlige for nedlæggelse
af arbejdspladser er en
urimelig måde at fralægge sig
ansvaret for ledelsen af koncernen
på, mener Jens Peter
Bostrup.
Tillidsfolkene fra svinekødssektionen nedsatte
et seksmandsudvalg, og fra dette udvalg
kom så op til de centrale forhandlinger
en hensigtserklæring om, at tillidsrepræsentanterne
på visse betingelser godt kunne
gå med til at anbefale en nulløsning.
– Hensigtserklæringen var bundet op på,
at hvis nogen skulle fratræde på trods
af en nulløsning, så skulle de tilgodeses
økonomisk i forbindelse med fratrædelsen.
Det forudsatte selvfølgelig, at
parterne på slagteriområdet selv kunne
gøre deres forhandlinger færdige inden
for rammerne af den køreplan, der lå for
forhandlingerne. Det lykkedes desværre
ikke, beretter Hans Søgaard Hansen.
Koncerndirektør Kjeld Johannesen forsøgte
at overføre sit pres til de centrale
forhandlere, da han under forhandlingsforløbet
fastslog, at hvis ikke der kom en
decideret lønnedgang på slagteriområdet,
så ville DC fortsætte med at flytte job
til udlandet.
Forhandlingerne endte uden forlig. Og
slagteriområdet blev i stedet samlet op i
det samlede mæglingsforslag med bl.a.
beskedne 1,60 kroner i stigning på timelønnen
i år. Op til afstemningen om mæglingsforslaget
var Kjeld Johannesen igen
på krigsstien med bebudelsen af, at det
var udtryk for manglende forhandlingsvilje
og ville koste 600 arbejdspladser.
Den udmelding blev kort efter fulgt op af
handling: 580 mand skulle fyres (mere
om det på side 12).
Hans Søgaard Hansen: – Det kan jo ikke
være rigtigt, at en lønforhøjelse på 1,60
kroner i timen vælter læsset for Danish
Crown. Så de nedskæringer var kommet
under alle omstændigheder. Det kan godt
være, det havde taget lidt længere tid,
men de var kommet alligevel.
Overdrivelser skal give
skyldfølelse
Hans Søgaard Hansen mener også, at
DC overdriver sine udmeldinger med den
hensigt at lægge skylden for nedskæringerne
over på medarbejderne.
– For eksempel er det nu meldt ud, at 87
arbejdspladser i Faaborg er i fare, fordi
man overvejer at nedlægge aftenholdet.
Men samtidig får vi internt at vide, at der
skal bruges mellem 40 og 50 nye medarbejdere
før sommerferien. Og heraf kan
halvdelen blive helt til årsskiftet.
Ikke interesserede
Forbundets næstformand Jens Peter
Bostrup, der sammen med forbundsformand
Ole Wehlast stod i spidsen for de
centrale overenskomstforhandlinger, har
heller ikke høje karakterer til DC-ledelsens
ageren:
– De nedskæringer, Danish Crown nu
gennemfører, var kommet under alle
omstændigheder. De skyldes ikke en
lønstigning på 1,60 kroner i timen. Og
så er vi jo nødt til at gentage, at vi under
forhandlingerne med DI forhørte os om
arbejdsgivernes vilje til at give en garanti
mod nedlæggelse af arbejdspladser til
gengæld for en mulig nulløsning. Det var
DI og Danish Crown ikke interesserede i,
da det kom til stykket.
– Danish Crowns ledelse har på en helt
urimelig måde blandet sig i de overenskomstforhandlinger,
som altså føres
mellem Fødevareforbundet og DI. At true
medarbejderne og gøre dem ansvarlige
for nedlæggelse af arbejdspladser er en
urimelig måde at fralægge sig ansvaret
for ledelsen af koncernen på, mener Jens
Peter Bostrup.