Ha' det godt med naboerne - LandbrugsInfo

More documents

Recommendations

Info

0 (hverken behagelig eller ubehagelig) til –6 (særdeles ubehagelig). • Lugtkoncentrationen eller lugtstyrken, som beskriver, hvor meget luften skal fortyndes med frisk luft, før den ikke kan lugtes længere. I praksis anvendes stort set kun lugtkoncentrationen til at beskrive lugt fra industri og landbrug. Dette skyldes først og fremmest, at lugtkoncentrationen er det mest objektive mål, som findes for lugt dels, at lugtkoncentrationen er den parameter, som er lettest at reproducere. De øvrige parametre er langt mere subjektive. Tekniske løsninger på lugtproblemer Hvis lugt skal begrænses, er det vigtigt at forstå, hvad det er for nogle parametre, der bestemmer lugtafgivelsen: • Overfladearealet, hvorfra der kan ske fordampning. • Gyllens alder/opholdstid i stalden. • Gyllens temperatur. • Surhedsgraden (pH) i gyllen. • Dyrenes aktivitet. Begrænsning af gylleoverflade Forestil dig, at du kun trak i toilettet en gang hver tredje uge…… Nej vel! Derfor bør gødning og urin hurtigst muligt ud af staldene. V-formede kanaler bør være standard i nye stalde, både af hensyn til ammoniakfordampningen og af hensyn til lugtafgivelsen. En hollandsk undersøgelse peger på, at lugtafgivelsen kan begrænses med ca. 50% i forhold til almindeig delvist spaltegulv, hvis gyllekanalen er V-formet og der foretages ugentlig udslusning. Praktiske erfaringer i Danmark viser, at det er muligt at foretage udslusningen dagligt uden problemer og udslusningen kan automatiseres. Anlæg, hvor der etableres gylleseparering, bør det overvejes at lave bagskyl med vandet herfra. Erfaringer fra firmaet Green Farm Energy viser, at der kun skal bruges ca. otte liter til at skylle en kumme i en sektion. Gyllekøling En hollandsk undersøgelse har vist, at det er muligt at halvere lugtafgivelsen ved at køle gylleoverfladen. Landsudvalget for Svin gennemfører afprøvninger med køling af kanalbund med skraberanlæg. Gyllekøling er især oplagt ved smågriseproduktion, hvor den udvundne varme kan bruges til opvarmning af pattegrisehuler og gulvvarme i smågrisestalden. Syretilsætning Gdr. Jens Østergård og firmaet Starring A/S har udviklet et system for tilsætning af svovlsyre til gylle med henblik på at sænke pH-værdien af gyllen for derved at sænke ammoniakfordampningen. Det er meget vigtigt, at tilsætningen er fuldstændig kontrolleret og kombineret med beluftning, da der ellers er fare for svovlbrinte ulykker. Den rullende Afprøvning kører forsøg i en besætning med systemet. Erfaringerne peger på en halvering af ammoniakkoncentrationen i stalden. Effekten på lugt er endnu ikke undersøgt. LandboNord gennemfører endvidere planteforsøg, som skal afgøre, om gyllen bliver udnyttet bedre af planterne. Svovlsyrens virkning på ikke-sulfat- Ha’ det godt med naboerne bestandig beton er desuden ved at blive undersøgt. Overbrusning og støvdæmpning Almindelig overbrusning med vand er med til at regulere dyrenes gødeadfærd, så de kommer ud på spaltegulvet og eventuelt bliver nedkølet. Mange steder er der dog problemer med lavtryksanlæg, som ikke virker optimalt. Højtryksanlæg kan anvende blandinger af vand og olie og derved begrænse støvkoncentrationen betydeligt. Derved forbedres staldmiljøet og lugtafgivelsen mindskes måske. Årsagen er, at støvet i svinestalde adsorberer en del af lugtstofferne. Nogle forsøg viser således, at der kan være en effekt på lugtemissionen ved olieudsprøjtning. Ved andre forsøg har det ikke kunnet påvises. Årsagen er formodentligt, at det er let at reducere støvkoncentrationen om vinteren ved lavt luftskifte, mens det er vanskeligere om sommeren ved højt luftskifte. Luftrensning Der gennemføres i stigende omfang forsøg med forskellige teknikker til at rense afgangsluften fra staldene. Luftrensning anvendes i stor stil inden for industrien, så metoderne er velkendte. De typer af luftrensning, som tilsyneladende er mest relevante i landbrugsmæssig sammenhæng er biofiltre, tricklefiltre, luftvaskere/scrubbere og ozonbehandling. De biologiske rensemetoder er baseret på at aerobe mikroorganismer nedbryder lugtstofferne, som passerer gennem luftrensningssystemet og nedbryder Kongres for svineproducenter 2002 31 99
31 100 Ha’ det godt med naboerne dem. I biofiltre lever bakterierne på overfladen af filtrets fyldmateriale, som kan bestå af forskellige organiske materialer, for eksempel spagnum, tørv, lyng, kompost, træflis, halm mv. Tricklefiltre kan være opbygget af såkaldte cellulosepads, som blandt andet anvendes til fordampningskøling af indsugningsluft i varme områder af verden. Anvendt til luftrensning anvendes padsene som medium til at skabe kontakt mellem mikroorganismer og lugtstoffer og ammoniak. Ved et amerikansk forsøg fandt man imidlertid ingen større effekt af cooling pads anvendt til luftrensning. Den rullende Afprøvning arbejder sammen med firmaerne SKOV og Perstrup om at udvikle et effektivt og økonomisk levedygtigt biologisk tricklefilter. I luftvaskere/scrubbere passerer den forurenede luft gennem nogle fyldlegemer, som overrisles med vand eller vandet dyses ud i et behandlingskammer i en fin tåge, hvorved lugtstofferne absorberes af vandpartiklerne. Bakterierne, som nedbryder lugtstofferne, lever både på fyldlegemerne og i vandet. Luftvaskere kan også anvendes som kemiske luftvaskere, idet vandet tilsættes syre, base eller et oxiderende middel. Tilsættes der syre reduceres luftens indhold af basiske stoffer, blandt andet ammoniak, mens for eksempel de flygtige fedtsyrer passerer uhindret igennem. Filtrene kan bygges i serie, så luften først renses for basiske lugtstoffer og efterfølgende sure lugtstoffer, eller der kan anvendes et oxi- Kongres for svineproducenter 2002 derende middel, som angriber og nedbryder lugtstofferne. Den rullende Afprøvning arbejder sammen med et fynsk firma om at udvikle og afprøve en kemisk luftvasker. Renseeffektiviteten af biologiske filtre varierer blandt andet af filtrets opbygning, luftflow i forhold til filtervolumen, luftens opholdstid i filtret, filtrets fugtindhold. Amerikanske forskere opnåede ca. 80 pct. lugtreduktion ved en opholdstid på fem sekunder og ca. 90 pct. reduktion ved syv sekunders opholdstid. I perioder kan der dog være problemer med den biologiske aktivitet, hvorved renseeffektiviteten går ned. Ozon Ozon (O3) er en stærkt oxiderende gas, som angriber alle organiske forbindelser herunder lugtstoffer og nedbryder dem. Herved nedbrydes ozonen selv til ilt (O2). Den rullende Afprøvning gennemførte i starten af 90’erne en afprøvning af et ozonprodukt, som blev blæst ind i forsøgsstaldene. Lugtmålingerne viste imidlertid ingen effekt af ozontilsætningen. Det gjorde derimod et fransk forsøg, som viste, at lugtemissionen kunne reduceres med beskedne 16 pct. ved tilsætning af ozon under spaltegulvet i en slagtesvinestald. Grænseværdien for ozon er kun 0,1 ppm eller 0,2 mg/m3. Det er således ikke muligt at tilsætte ret meget ozon inde i stalden uden at overskride grænseværdien. Et ozonanlæg, som opererer inde i stalden, skal endvidere kunne fungere ved et stærkt variabelt luftskifte. Dette stiller store krav til styring og kontrol af ozonanlægget. For at undersøge denne mulighed er Den rullende Afprøvning gået sammen med to firmaer med henblik på at undersøge, om det er muligt at ozon-behandle afgangsluften fra stalden. Ved først at foretage ozonbehandlingen udenfor stalden kan den anvendte dosis af ozon således øges betragteligt. Det nævnte projekt afsluttes med udgangen af 2002. Gylleadditiver Sammen med Landsudvalget for Svin, Afdelingen for Stalde og Produktionssystemer har Danmarks JordbrugsForskning, Afdelingen for Jordbrugsteknik udviklet en metode, som kan bruges til at dokumentere effekten af gylleadditiver på fordampningen af ammoniak og lugt. Metoden er dels baseret på en laboratorietest i store testbeholdere, dels baseret på fuldskalaforsøg i en almindelig svinebesætning. Flere oplysninger kan findes på internettet: www.agrsci.dk/jbt/pek. Lugt på nettet På LandbrugsInfo er der oprettet en temahjemmeside om ammoniak og lugt (www.lr.dk/ammoniakoglugt). Her kan du blandt andet læse mere om de tekniske løsninger, der begrænser lugt og ammoniakfordampning. Der er desuden links til udenlandske hjemmesider mv.
Page 1 and 2: 31 96 Ha’ det godt med naboerne A
Page 3: 31 98 Ha’ det godt med naboerne M

Ha' det godt med naboerne - LandbrugsInfo

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?