Ballonudvidelse af hjertets kranspulsårer

1
Patientinformation
Ballonudvidelse af hjertets
kranspulsårer
Hjertemedicinsk Afdeling B

2
Hvad er formålet med behandlingen?
Formålet med ballonudvidelsen er at udvide forsnævringer i
hjertets kranspulsårer. Derved forbedres blodforsyningen til
hjertemusklen, så dine hjertesymptomer (ofte smerter) kan
bedres eller forsvinde helt.
Hvordan forløber indlæggelsen?
Indlæggelsen varer ofte 1–3 dage. De fleste udskrives dagen
efter behandlingen, enkelte samme dag som behandlingen er
foregået.
Både før og efter behandlingen har du en samtale med en læge
og en sygeplejerske. Her vil vi bl.a. fortælle dig, hvad der skal
ske under indlæggelsen. Har du spørgsmål drøfter vi dem.
Du er velkommen til at have en pårørende med til samtalerne.
Hvilke forberedelser er der til behandlingen?
Du faster 6 timer før behandlingen. Det vil sige, at du ikke må
spise noget. Du må gerne drikke kaffe, te, saft og vand, men
ikke mælk.
Du kan tage din vanlige morgenmedicin. Får du vanddrivende
medicin, kan du sikkert undlade at tage den, men tal med sygeplejersken
om det.
Den dag, du skal have lavet behandlingen, tager du brusebad.
Sygeplejersken tilbyder dig afslappende medicin (stesolid) ½–1
time før behandlingen.
Blodfortyndende behandling med Plavix vil som oftest være
påbegyndt før indlæggelsen, hvis ikke vil den blive påbegyndt
om morgenen før behandlingen.
En portør kører dig i seng op til Hjertemedicinsk Laboratorium,
hvor behandlingen foregår.
Hvordan foregår behandlingen?
Behandlingen varer ½–2 timer og foregår på næsten samme
måde som forundersøgelsen.
Du får lagt et lille plastikrør (venflon) på håndryggen. Herigennem
får du blodfortyndende medicin.
Lægen lokalbedøver dig og lægger et plastikrør ind i pulsåren i
lysken.
Behandlingen kan også foretages fra håndleddet.
Igennem plastikrøret fører lægen et tyndt kateter op til hjertet.
Lægen sprøjter kontrastvæske ind og tager røntgenbilleder for
at fremstille forsnævringen(erne). Herefter placerer lægen en

3
ballon i forsnævringen. Ballonen pumpes op, så det forsnævrede
sted udvides. Mens ballonen er pumpet op (1/4–1 min.) får
du muligvis hjertesmerter. Du vil da få tilbudt smertestillende
medicin. Når forsnævringen(erne) er udvidet, fjernes ballonen
igen.
Lægen vurderer, om det er nødvendigt at indsætte en stent. En
stent er et tyndt metalgitter, der placeres i forsnævringen ved
hjælp at et ballonkateter. Stenten er med til at sikre, at udvidelsen
af forsnævringen holder. Der indsættes en stent i forbindelse
med 85% af ballonbehandlingerne.
Stenten kan evt. være belagt med medicin, som mindsker risikoen
for dannelse af arvæv omkring stenten.
Nogle gange vælger lægen, at du skal have ekstra blodfortyndende
medicin. Dette vil du få som drop under og efter behandlingen
i i alt 12 eller 18 timer.
Efter behandlingen fjerner lægen plastikrøret og lægen/sygeplejersken
trykker dig i lysken 10–20 minutter, indtil hullet
(indstiksstedet) har lukket sig. Som oftest anvendes der vævslim
heri. Sygeplejersken sætter herefter et plaster over indstiksstedet,
og portøren kører dig tilbage til afdelingen.
Hvad sker der efter behandlingen?
Sygeplejersken på sengeafdelingen vil tage imod dig, når du
kommer tilbage. Hun vil observere din hjerterytme samt indstiksstedet
i lysken.
Det er normalt at have en let smerte eller ubehag i brystet det
første døgn efter behandlingen. Især hvis du har fået indsat
stent. Men fortæl altid sygeplejersken om det.
Du skal ligge roligt på ryggen i sengen i 1 time efter behandlingen,
dvs. du må ikke løfte hovedet eller bevæge benet.
Sengelejet er nødvendigt, så indstiksstedet i lysken kan få ro til
at lukke sig.
Inden du må stå op, kontrollerer sygeplejersken, at indstiksstedet
er i orden. Mens du ligger i sengen, kan hovedgærdet
hæves lidt, og du må få noget at spise og drikke. Det vil sygeplejersken
sørge for.
Det er vigtigt, at du drikker meget, så kontrastvæsken
bliver udskilt af kroppen.

4
Hvilke forholdsregler er der efter behandlingen?
• De første to dage efter undersøgelsen skal du tage den med
ro. I de to første døgn må du ikke køre bil, og du skal
undgå fysisk arbejde, da indstiksstedet skal have ro til at
hele. Herefter kan de fleste leve, som de plejer, og bl.a.
genoptage deres arbejde. Tal med lægen om det, inden du
tager hjem
• Hvis du har fået en stent, skal du som regel have Plavix
(blodfortyndende tabletter) i 12 måneder efter behandlingen
• Dagen efter behandlingen må du tage plasteret af i lysken
• Det er almindeligt at være øm i lysken efter behandlingen.
Hvis du får smerter eller en bule i lysken, skal du kontakte
din praktiserende læge eller vagtlægen
• Du vil blive indkaldt til samtale med en læge på dit
hjemsygehus 1–3 måneder efter behandlingen
• Efter nogen tid vil du få tilsendt et spørgeskema om,
hvordan du har det. Det er vigtigt, at du sender skemaet
tilbage, så vi kan følge op på den behandling, du har fået
• Får du dine hjertesymptomer tilbage, bør du kontakte din
praktiserende læge
Er jeg helbredt?
Nej, åreforkalkning er en kronisk sygdom, som man
ikke kan helbrede. For at undgå yderligere
åreforkalkning, er det vigtigt, du lever
sundt:
1. Ryger du, anbefaler vi, at du holder op.
2. Spis meget frugt og grønt
og kun lidt fedt
3. Dyrk motion:
gå eller cykel ½–1 time hver dag
Vi hjælper dig gerne på vej med disse ting.
Kan der opstå komplikationer?
Der udføres mere end 2.500 ballonudvidelser om året på afdelingen,
og der opstår yderst sjældent alvorlige komplikationer.
I forbindelse med behandlingen kan enkelte få hurtig og
uregel-mæssig hjerterytme.
Yderst sjældent kan der opstå en blodprop i hjertet eller et
andet sted i kroppen. Disse komplikationer kan oftest
afhjælpes med blodfortyndende medicin, en ny
ballonudvidelse eller meget sjældent en akut operation. Hos 5–
10% opstår der en blodan-samling i lysken, som giver hævelse
og ømhed. Sjældent vil blodansamlingen kræve behandling.
I de fleste tilfælde er komplikationerne kortvarige og ufarlige.
Har du spørgsmål vedrørende behandlingen, kan du altid
spørge lægen eller sygeplejersken.

5
Forskning/kvalitetsudvikling
Hvordan udvikles metoderne til behandlingen?
Du vil sandsynligvis blive spurgt, om du vil deltage i et forskningsprojekt
eller i en kvalitetssikringsundersøgelse.
Grunden er, at vi hele tiden forsøger at forbedre metoderne til
behandlingen i afdelingen samt at kontrollere kvaliteten af de
udførte behandlinger.
Deltager du i en kvalitetssikringsundersøgelse, medfører det
ikke ekstra undersøgelser for dig.
Deltager du i et forskningsprojekt, vil det ofte medføre en
kontrol-røntgenundersøgelse af hjertets kranspulsårer 6–8
måneder efter behandlingen.
Vi vil bede dig overveje, om du ønsker at deltage i et forskningsprojekt
og/eller i en kvalitetssikringsundersøgelse.
Det er altid frivilligt at deltage, og ønsker du ikke at deltage,
vil det ikke påvirke din videre behandling.
Du kan læse mere om emnet i den medsendte pjece „Før du
beslutter dig“.
Hvor kan jeg få mere at vide?
Du kan finde informationer på Internettet på Skejby Sygehus’
hjemmeside www.skejby.dk og på Hjerteforeningens
hjemmeside www.hjerteforeningen.dk eller du kan ringe til
Hjertelinjen på tlf. 8020 3366.
Med venlig hilsen
Hjertemedicinsk Afdeling B
Skejby Sygehus
Februar 2006 / LT & LHA