Obligationsret - Aarhus universitet - JuraWiki

5.4 Andre kontrakter end køb – s. 208
5.4.1 Analogi fra Købeloven?
● Andre kontrakter kan i almindelighed ikke trække analogier fra købeloven.
● Gaver eller lån kan ikke være analoge, da der ikke er gensidighed.
5.4.3 Værksleje, bestillingskøb og kontrakter om sagkyndig bistand – s. 209
● Ved værksleje kan der være ”no cure, no pay”. Men der kan også blot være krav om en god faglig indsats, og
selv om den ikke giver et gunstigt udfald skal honoreres. Mangelsbegrebet er derfor anderledes her.
● Bestillingskøb (hvor producenten leverer materialer) hører under købeloven.
● Værksleje der leverer køberen materialerne og er ikke underlagt købeloven.
● Entreprenører er ansvarlige for de materialer de leverer, men kun culpa ansvarlige for udførelse og
projektering. Reklamation indenfor en vis frist vil være nødvendig.
5.4.4 Arbejdskontrakter – s. 213
● Arbejdskontrakter kan opsiges med passende varsel. Hæves ved mangler.
● Skade, som arbejdstageren har forvoldt på grund af sin manglende kyndighed og erfaring, kan arbejdstageren
bortset fra tilfælde af grov uagtsomhed ikke kræve erstattet, eal§23s3.
● En fuldstændig tilsidesættelse (ex tunc) af aftalen kan kun komme på tale hvis arbejdstageren ved ansættelse
groft uagtsomt eller svigagtigt har vildledt arbejdsgiveren om sine kvalifikationer.
● For at føle sig sikker på en arbejdstagers kvalifikationer kan der ansættes på prøve.
6 Betydningen af sælgeres og andre realdebitorers oplysninger, garantier og
forbehold om ydelsens faktiske egenskaber
6.1 Faktiske oplysninger og fortielser
6.1.1 Oplysning og garanti – s. 214
● Oplysning er at man forklarer en bestemt egenskab for salgsgenstanden.
● Garanti er et løfte om at indestå for, at en bestemt tilstand består, vil vedblive at bestå eller vil indtræde, fx
garanti mod rust.
6.1.2 Oplysninger givet i god tro – s. 216
● Ikke alle oplysninger har retlig betydning. Ofte vil en sælger lovprise sine varer ved at kalde dem for god eller
uundværlig, og disse må bare tages som oplysninger om en vis kvalitet af salgsgenstanden.
● Parterne siges at have en loyal oplysningspligt over for hinanden. Ydelsen anses i tilfælde af misinformation
som mangelfuld.
● Kan det ikke bebrejdes leverandøren, at han ikke indså eller burde indse, at oplysningerne var urigtige, må
ydelsesgenstanden dog i almindelighed anses som mangelfuld, medmindre erklæringen som indeholder et
tydeligt forbehold for mulige skjulte fejl.
● Mangelfuld udløser gensidighedsbeføjelser, men ikke erstatningsansvar.
6.2 Garanti (tilsikring, indeståelse) – s. 219
● En kontrahent ifalder ikke ansvar, hvis oplysninger, som han har videregivet i begrundet god tro om deres
rigtighed og tilstrækkelighed viser sig at være fejlagtige, medmindre kontrahenten – udtrykkeligt eller
stiltiende – har påtaget sig en garanti for, at oplysningerne er rigtige og tilstrækkelige.
● Retsvirkningen i tilfælde af, at en garanti bliver aktuel er, uanset om sælgeren er i god eller ond tro,
erstatningsansvar og normalt også gensidighedsbeføjelser for køberen.
● Stiltiende garanti. En særlig høj pris kan virke som en garanti. Særlig sagkundskab kan virke som en garanti.
● En garanti kan i køb, som ikke er forbrugerkøb og derfor ikke undergivet den præceptive regel i KBL§ 78 ikke
blot begrænse gensidighedsbeføjelserne, men tillige tilsige afhjælpning.
● Fejl ved genstanden som indtræder efter risikoovergangen, og som ikke skyldes oprindelige fejl ved
genstanden er ikke dækket af en normal garanti. I tilfælde af tvivl om hvornår fejlen er sket hviler bevisbyrden
for, at der er fejl, på erhverver, men bevisbyrden for, at fejlen er efterfølgende, er garantens.
Obligationsret Johannes Hessellund 19