Obligationsret - Aarhus universitet - JuraWiki
Obligationsret - Aarhus universitet - JuraWiki
Obligationsret - Aarhus universitet - JuraWiki
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
● Ved konnekse krav, skal fordringen være retskraftig på tidspunktet hvor modregningsbetingelserne var opfyldt.<br />
● Hovedfordringen behøver ikke være retskraftig.<br />
3.4 Modregning med omtvistelige modkrav (likviditet) – s. 187<br />
3.4.1 Det procesretlige likviditetskrav<br />
● Der kan som regel godt ske modregning selv om modfordringen bestrides af hovedmanden.<br />
● Sagsøgte i en domssag kan fremsætte modkrav, jf RPL § 249, stk. 2, men retten kan udsætte behandlingen af<br />
modkravet, og afsige en særlig dom (en »mellemafgørelse«) om hovedkravet.<br />
3.4.2 Det materielretlige likviditetskrav – s. 188<br />
● Der kan nægtes modregning hvis kravet er usikkert, i lighed med fransk ret.<br />
● Afviser hovedmanden med føje en modregningserklæring på grund af uvished om modfordringens eksistens,<br />
er modregneren i misliholdelse, uanset om den påståede modfordringe senere viser sig at bestå eller ikke at<br />
bestå.<br />
● U 1970.599 H<br />
○ L undlod at betale husleje under påberåbelse af, at han havde et større krav på tilbagebetaling af for meget<br />
erlagt leje, jfr. lov om midlertidig regulering af boligforholdene nr. 24 af 14. februar 1967 § 21, stk. 1 og 2.<br />
Fogden afsagde kendelse om fremme af en af U i den anledning begæret udsættelsesforretning, og<br />
kendelsen stadfæstedes af landsretten. Efter at landsrettens dom var anket til Højesteret frifandt boligretten<br />
U for L's krav om tilbagebetaling, og under en ny fogedsag blev L udsat af lejligheden på grund af<br />
misligeholdelse af lejebetalingen for endnu en måned. L's tilbagebetalingskrav fandtes af Højesteret at<br />
have været behæftet med en sådan usikkerhed, at hans påståede modregningsret ikke fandtes at give<br />
fornødent grundlag for at ophæve fogedkendelsen. (Dissens).<br />
3.5 Gensidighed – s. 189<br />
3.5.1 Hovedreglen<br />
● Der kan i almindelighed kun ske modregning mellem fordringer, der er gensidige, idet debitor efter den ene<br />
fordring er kreditor efter den anden fordring.<br />
● En modfordring kan benyttes til modregning, selv om den først er erhvervet efter, at hovedfordringen er faldet<br />
til betaling.<br />
● Modregning i konkurs forudsætter dog, at modfordringen bestod på fristdagen, jf KL § 42.<br />
● Modregning kan ikke ske mellem et tilgodehavende hos den ene og gæld til den anden ægtefælle, ej heller med<br />
de halve beløb, hvor ægtefællerne har formuefællesskab.<br />
● Konnekse fordringer: Gensidighedskravet fraviges.<br />
3.5.2 Identitet – s. 191<br />
3.5.2.1 Koncerner<br />
● Der kan ikke ske modregning med krav på et selskab over for gæld til et andet selskab i samme koncern.<br />
Selskaber indenfor samme koncern hæfter ikke for hinandens gæld.<br />
3.5.2.2 Den offentlige sektor<br />
● Der kan ske modregning indenfor den offentlige sektors forskellige kasser. Måske ikke ved skatter og afgifter.<br />
3.5.3 Modregning efter overdragelse af hovedfordringen – s. 192<br />
3.5.3.1 Simple hovedfordringer<br />
● GBL § 28: »En fordring på overdrageren kan skyldneren benytte til modregning, medmindre han har erhvervet<br />
fordringen efter det tidspunkt, da han fik kundskab eller formodning om overdragelsen.«<br />
○ Altså kan der godt ske modregning mod en hovedfordring der faktisk er blevet videreoverdraget, blot<br />
modregneren ikke havde kendskab til at hovedfordringen var overdraget.<br />
● Modregningsadgangen bevares ligesom indsigelser også over for en omsætningserhverver i god tro, jf<br />
GBL § 27.<br />
● Dog skal modfordringen være forfalden inden der kan ske modregning.<br />
<strong>Obligationsret</strong> Johannes Hessellund 56