Obligationsret - Aarhus universitet - JuraWiki

Kap. 22 Modregning
1 Funktion, hovedregler og terminologi – s. 177
● HR: Enhver af parterne i et gensidigt forhold kan kræve afvikling af deres mellemværende ved modregning.
● Modregning er både en rationaliseringsforanstaltning og en særlig effektiv adgang til fyldestgørelse.
● Modregnerens adgang til at modregne vedbliver at bestå også efter, at fordringen på ham (hovedfordringen) er
blevet overdraget, såfremt modregneren havde erhvervet sin fordring (modfordringen), inden han fik kundskab
eller formodning om overdragelsen af hovedfordringen, jf. GBL § 28.
● Kreditors adgang til modregning over for en insolvent skyldner fører ligesom en panthavers adgang til
fyldestgørelse af pantet til, at modregneren får fuld fyldestgørelse, så langt hans gæld (hovedfordringen)
rækker, og dividende af den eventuelle overskydende del af sin fordring (modfordring).
● Det antages dog, at beløb, som er indbetalt ved en fejltagelse eller som klart er bestemt til dækning af et andet
skyldforhold, ikke kan anvendes til modregning.
● Modregning kan aftales. Der kan desuden, ved aftale, gives afkald på retten til modregning.
2 Gennemførelsen af modregning – s. 182
● Start altid med at vurdere om der er tale om konnekse eller ikke-konnekse krav.
2.1 Fordringer som ikke er konnekse
● Modregning sker ved en ensidig modregningserklæring.
○ Kompensable fordringer ophører kun ved modregning, hvis en af parterne afgiver en
modregningserklæring til den anden part. Der er tale om en ensidig erklæring, der har karakter af et påbud
og et løfte.
2.2 Konnekse fordringer – s. 183
● Ikke konnekse fordringer bliver ikke automatisk modregnet.
● Konnekse fordringer, altså at de udspringer af samme retsforhold, og som er kompensable ophører at bestå som
selvstændige fordringer, selv om der ikke erklæres modregning.Dvs. ”automatisk”.
○ De konnekse fordringer kan ses om enkelte poster i en samlet opgørelse.
● U: Det kan aftales at der skal komme en modregningserklæring før der kan modregnes selv i konnekse krav.
3 Grundbetingelser for modregning – s. 184
3.1 Udjævnelighed (komputabilitet)
● Modregning mellem fordringer på ydelser af forskelligartet karakter er udelukket. Fremmed mønt er mulig
(GBL § 7) og fordringer på andet end penge er også muligt hvis de er ensartede.
● Et køb kan ikke afvikles ved, at køber eller sælger sender den anden part differencen mellem købesummen og
værdien af salgsgenstanden på leveringsdagen, medmindre aftalen har karakter af en terminsforretning, som
efter aftale eller sædvane kan eller skal afvikles ved differencebetaling.
● De modregnede fordringer behøver ikke at være lige store for at være komputable.
● I konkurs bevares modregningsretten, men den kan dog ikke udvides til at være bredere end hvis der ikke var
konkurs. (Dog kan der kræves betaling inden forfaldstiden, se nedenunder). KL § 42
3.2 Afviklingsmodenhed – s. 185
● Tvungen modregning forudsætter afviklingsmodenhed, dvs at forfaldstid for modfordringen og frigørelsestid
for hovedfordringen er indtrådt.
● Kravet om afviklingsmodenhed opretholdes ikke over for en debitor, der er gået konkurs, KL § 42.
3.3 En retskraftig modfordring – s. 186
● Da en erklæring om modregning først får virkning når den når frem til hovedmanden (ex nunc), skal denne
stadig være retskraftig (gyldig) når modregningserklæringen når frem.
Obligationsret Johannes Hessellund 55