Obligationsret - Aarhus universitet - JuraWiki

● Hvis transporten udføres af sælgerens egne folk, anses leveringen dog først at være sket ved overgivelsen af
godset til køberen.
● Sælgerens afsendelse af gods overfører kun risikoen til køberen, såfremt det afsendte gods er salgsgenstanden
bestemt til køberen. Salgsgenstandens identitet er klar i specieskøb, men i genuskøb er der behov for en sikring
af at det afsende (men senere forulykkede) gods virkelig er salgsgenstanden. Derfor er risikoen først overført
ved distancekøb, hvis sælgeren ved en meddelelse til køberen om afsendelsen har sikret beviset for, at varerne
er bestemt til køberen. Dette er særligt strengt i kommerciel varehandel, og knap så strengt ved salg til private,
da meddelelse om forsendelse ikke er kutyme.
● Sælgeren skal betale omkostningerne ved levering, mens udgifterne ved transport m.m. efter levering påhviler
køberen.
● I forbrugerkøb er levering altid først sket ved overgivelsen til køberen, jf. KBL § 73.
1.2.2 Risikoovergang før levering – s. 73
● Hvis salgsgenstanden ikke kan leveres pga køberens forhold (fordringshavermora), går risikoen for
salgsgenstanden over på køberen på det tidspunkt, hvor levering ellers måtte antages at ville være sket, jf
KBL § 37.
○ Genussælgeren skal foretage en bevissikker udskillelse af genusvarerne for at risikoen kan gå over på
køber, udskillelsen behøver dog ikke at være bindende for sælgeren.
● Afhentningskøb. Købelovens § 17, stk. 2. Risikoen går over på køberen fra det tidspunkt hvornår det er aftalt
at afhentning tidligst kan finde sted.
● Særlig aftale om risikoovergang. Reglerne § 9-11 er deklaratoriske.
○ Købeloven giver eksempler på fravigelsen i § 62-65. Fx cif, fob.
1.3 Køb af fast ejendom – s. 76
● Der er normalt indført en dato for overtagelsen af fast ejendom.
● Risiko overgår fra den dag den faste ejendom står køberen til rådighed.
1.4 Risiko og forsikring – s. 76
● En tingsforsikring dækker salgsgenstanden, uanset hvem som har tegnet forsikringen, og på hvem risikoen for
salgsgenstanden ligger.
● Aftaler om tingsforsikring indeholder ofte en bestemmelse om, at forsikringen ophører ved ejerskifte. Ved
aftalens ophør bortfalder ydelserne fra begge sider, dvs. både selskabets risiko og dets krav på præmie. En ny
ejer, der endnu ikke er sikret af en af ham selv tegnet forsikring, er dog i 14 dage efter ejerskiftet dækket af
sælgerens forsikring, selv om forsikringen indeholder et vilkår om bortfald ved ejerskifte, Fal §54,2.
2 Andre kontrakttyper – s. 78
2.1 Entreprise
● Kontrakter om udførelse af byggearbejder betegnes som entreprise. Kan også betegnes som værksleje. AB 72,
har fået karakter af deklaratorisk lov for bygge og anlægs arbejde.
● Entreprenøren bærer risikoen for bygningen (ved fx brand), indtil afleveringen har fundet sted.
2.2 Arbejdsaftaler – s. 80
● En almindelig arbejdsaftale eller tjenestekontrakt går ud på, at arbejdstageren skal stille sin arbejdskraft til
rådighed for arbejdsgiveren i den aftalte tid mod betaling af en fast løn (eller præstationsløn).
● Funktionærloven, gør at man ikke kan bortvise en funktion pga af sygdom, men kun efter de almindelige regler
for opsigelse.
2.3 Kontrakter om opbevaring, bearbejdning, brug og lignende – s. 82
2.3.1 Lejekontrakter
● Lejeren skal kun betale for det tidsrum, hvor det lejede er til hans rådighed.
● Lejegenstanden skal, såfremt den lider skade i lejeperioden remplaceres eller repareres af udlejer, jf. Lejeloven
§11+12. Endvidere kan lejer i nogle omstændigheder kræve nedslag i lejen eller hæve lejekontrakten.
● Lejeren er ansvarlig for skader på det udlejede, som er forvoldt ved uforsvarlig adfærd af ham eller af
Obligationsret Johannes Hessellund 9