Om uendelighedsbegrebet - Aarhus Universitet
Om uendelighedsbegrebet - Aarhus Universitet
Om uendelighedsbegrebet - Aarhus Universitet
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Definition 2.2. Lad X og Y være to mængder. En funktion eller en afbildning<br />
af X ind i Y er en trippel {X,Y,f}, hvor f er en delmængde af<br />
X × Y med følgende egenskab: For ethvert element x ∈ X findes der netop<br />
ét element y ∈ Y , s˚a (x,y) ∈ f.<br />
Det éntydige element y ∈ Y , for hvilket (x,y) ∈ f, betegnes med f(x).<br />
Symbolet f : X → Y benyttes ofte som en forkortelse for ”f er en<br />
afbildning af X ind i Y ”.<br />
X kaldes for funktionens domæne eller definitionsomr˚ade, og Y for dens<br />
codomæne.<br />
N˚ar man taler om en funktion, s˚a er dens domæne X og dens codomæne<br />
Y indbygget i funktionen i kraft af Definition 2.2, der jo specificerer b˚ade X<br />
og Y . Ofte underforst˚as X og Y , s˚a man i stedet for at tale om funktionen<br />
{X,Y,f} blot taler om funktionen f. En reel funktion f : X → kan<br />
selvfølgelig anskues som en funktion, der tager komplekse værdier, idet ⊆<br />
, men vi skelner alts˚a mellem den reelle og den komplekse funktion, fordi<br />
de har forskellige codomæner.<br />
Oftest bruges ordet funktion om en afbildning af en mængde X ind de<br />
reelle eller komplekse tal, medens ordet afbildning bruges for et vilk˚arligt<br />
codomæne.<br />
Delmængden f af X × Y er f = {(x,f(x)) ∈ X × Y | x ∈ X}, s˚a en<br />
funktion f : X → Y kan defineres ved, at vi til ethvert x ∈ X angiver<br />
værdien f(x) ∈ Y . Ofte møder man vendingen ”funktionen f defineret ved<br />
f(x) = ..., x ∈ X”, hvor ... er et eller andet udtryk i x, der giver et element<br />
i Y . Med vendingen menes funktionen f = {(x,y) ∈ X × Y | y = f(x)}<br />
(principielt dog triplen {X,Y,f}). F.eks. mener man med ”funktionen f<br />
defineret ved f(x) = x 3 , x ∈ ”, funktionen {(x,y) ∈ 2 | y = x 3 }.<br />
Undertiden skriver man funktionen f som x ↦→ f(x), x ∈ X. F.eks. betyder<br />
x ↦→ x 3 , x ∈ , funktionen f defineret ved f(x) = x 3 , x ∈ .<br />
I visse sammenhænge bruges der andre ord for afbildninger. F.eks. n˚ar<br />
man, givet en mængde X, betragter en følge {x1,x2,...} i X. Følgen tilordner<br />
til ethvert n ∈ elementet xn i X, s˚a der er dermed faktisk tale<br />
om funktionen f : → X givet ved f(n) = xn, n ∈ . En følge er alts˚a<br />
en funktion med de naturlige tal som definitionsomr˚ade. For en afbildning<br />
mellem vektorrum benytter man ofte glosen ”operator” i stedet for glosen<br />
”funktion”.<br />
En ofte mødt definition p˚a funktion er, at en funktion f : X → Y er en<br />
regel eller forskrift, der til ethvert element i X tilordner netop ét element i<br />
Y . I indeværende fremstilling er vi imidlertid utilfredse med ordene ”regel”<br />
og ”forskrift”, idet de er vage og ikke defineret mængdeteoretisk. Begrebet<br />
funktion som defineret i Definition 2.2 giver mening til disse vage termer.<br />
Men vi definerer alts˚a funktionsbegrebet, før vi benytter disse ord for en<br />
funktion. Vi kan og vil imidlertid benytte dem fra nu af.<br />
Lad f1 : X1 → Y1 og f2 : X2 → Y2 være to funktioner. Vi bemærker, at<br />
11