Undren og befrielse - Elbo

Sexologien i Danmark
Erindringsbogens anden halvdel beskæftiger
sig blandt andet med sexologiens
opbygning som selvstændig faglig
enhed i Danmark. Man fornemmer, at
det er i kampårene og de efterfølgende
konsolideringsår, at Hertoft har sine stjernestunder.
Her er der modstand fra de
bevilgende myndigheder. Men med den
almindelige velstandsstigning fra tressernes
begyndelse kommer der også større
opmærksomhed om sexologien.
Det er som ved al anden udvikling
nogle markante personligheder, som
baner vejen. Hertoft er ikke karrig med
uddeling af roser til dem, der gik forud
for ham. Han nævner betydende personligheder,
som med deres organisationstalent
og høje faglighed formåede dels at
tilknytte kompetente medarbejdere til en
afdeling, dels at få skabt en profi l udadtil,
som aftvang respekt. Villars Lunn knyttede
således tidligt kliniske psykologer til
sin afdeling 0 på Rigshospitalet. Her var
det Lise Østergaard og Alice Theilgaard,
som kom til at tegne faget på landsbasis.
Psykiateren og psykoanalytikeren Thorkil
Vanggaard placerede psykoanalytisk
psykoterapi centralt i det kliniske billede
og i universitetsmiljøet.
Det er dog Kirsten Auken, der som
forbillede og faglig mentor aftvinger
forfatteren den største respekt. Auken
indførte den kliniske sexologi i afdeling
0, og fra da af går det stærkt med de
faglige landvindinger. Det er et smukt
parløb, Hertoft beskriver. Frugtbart og
givende på såvel det faglige som personlige
plan.
Historien om Chris
Og så er der den interessante beretning
om den unge amerikanske soldats transformering
til Christine i København.
Chris Jorgensen fi k sin kønsskifteoperation
i begyndelsen af halvtredserne,
men det var fra midten af fi rserne, at
Hertoft var med i billedet.
Her er han med i forhandlingerne om
oprettelse af et Chris Jorgensen-arkiv på
Det Kongelige Bibliotek til dokumentation
af den da enestående begivenhed.
Den direkte anledning til tankerne om
et sådant arkiv var miss Jorgensens
eget detaljerede materiale. Det bestod
af smalfi lm, fotos, breve og private optegnelser,
som belyste hendes tanker i
den periode og senere refl eksioner over
kroppens metamorfoser.
Da der i forbindelse med visningen
af en film, Chris Jorgensen deltog i,
var planlagt andre aktiviteter omkring
transvestisme og transseksualitet, vånder
Hertoft sig. En mere entreprenant læge
har fået ideen at krydre det hele med
en tvivlsom optræden af en romersk
operasanger(inde) live på en københavnsk
scene. Hertoft sammenligner
dette arrangement med en miss Florens
på Bakken. Blot mere pinligt …
Arv, miljø og Money
Er der en hyggelig halvtredserstemning
i Hertofts formidling af selve kønsskifteoperationen,
er der bestemt det modsatte
i omtalen af den amerikanske læge John
Money og hans tvillingeeksperiment. På
en konference i København i 1972 − og
inviteret af blandt andre Hertoft − omtalte
Money for første gang for en faglig
forsamling de enæggede drengetvillinger
Bruce og Brian. Under en rutinemæssig
omskæring blev Brians penis læderet i en
sådan grad, at Money rådede til kastration
og opdragelse af Brian som pige.
Siden dengang har det vist sig, at
Brian (som nu hed Brenda) aldeles ikke
var en succeshistorie. Da tvillingerne er
ved at komme i puberteten, er det mere
end tydeligt, at Brenda er en ulykkelig
”pige”. Hendes fremtoning er akavet
og utilpasset. Lige på dette tidspunkt
”vælger” Brenda at fralægge sig den
feminine identitet. Money holder lav
profil − og konfronteret mange år
senere med fejlskønnet griber han til
bortforklaringer.
Hertoft gengiver i sin bog denne
uhyggelige historie, og hvad der gør
den interessant på et overordnet plan,
BOGDATA
Preben Hertoft: Undren og befrielse −
Erindringer. København. Hans Reitzels
Forlag, 2001. 460 sider, illustreret. Pris:
350 kr. indbundet.
er det faktum, at Money og kolleger
handlede ud fra den gældende tidsånd
− at det var miljøet og kun miljøet − der
var det determinerende i al opdragelse.
Det var simpelt hen ikke politisk korrekt i
sluttresserne og halvfjerdserne at hævde,
at der måske nok er noget biologi i de
sager her.
Men som altid er der også i denne sag
en modig røst i tiden − i dette tilfælde
tilhørende den amerikanske biolog,
Milton Diamond. Biologen og forskeren
måtte imidlertid opgivende se til,
at folk som Money havde omverdenens
bevågenhed. Men Diamonds forskning
i hormonelle determinanter, hvad angår
psykisk køn, inspirerede Robert Gorski
til fortsatte studier i hjernens anatomi.
Det gav resultater, hvis rækkevidde vi
endnu ikke i dag helt kan overskue.
En venlig bog
I ”Undren og befrielse” maner Hertoft
til eftertanke, når det gælder fremtidige
indgreb på spædbørns genitalia,
ikke mindst hvad angår overvejelser af
juridisk, etisk og medicinsk art.
Den dag i dag foretager man korrigerende
indgreb på spædbørns kønsorganer.
Der er imidlertid tale om børn med så
tvetydige kønskarakterer, at det ikke kan
sammenlignes med Moneys indgreb over
for et helt normalt udviklet drengebarn.
Historien om Chris Jorgensen viser da
også, at kønsidentiteten ikke sidder mellem
benene, men mellem ørerne.
- - -
Preben Hertoft har skrevet en erindringsbog,
der er venlig, og som kaster
et forsonende skær over mangt og meget.
Er man til erindringer, er det absolut
en læseværdig bog. Om personen Preben
Hertoft får man ikke alverden at vide −
men altså om fagområdet mellem biologi
og psykologi/psykiatri.
Kjeld Hesselmann
Nr. 2 . 2004 PSYKOLOG NYT
33