Når ryggen er svækket og sindet knækket - interviews med patienter ...

at diagnosticere depression, hvilket fremgår af The International Statistical Classification of
Diseases and Related Health Problems (ICD), der ofte anvendes til at klassificere sygdomme
og psykiatriske lidelser (Bilag 2).
Depression er blevet vurderet på mange forskellige måder i studierne, blandt andet ved hjælp
af strukturerede og ustrukturerede interviews eller ud fra tests, såsom BDI. Sidstnævnte er
blevet standardiseret på en befolkningsgruppe med psykiatriske lidelser. Eftersom et af
eksklusionskriterierne var alvorlige fysiske lidelser, kan der sættes spørgsmålstegn ved, om
denne test er egnet til at diagnosticere depression hos patienter med smerter som følge af
sygdom.
Et andet relevant spørgsmål er, hvordan det forholder sig mellem depression og henholdsvis
akut og kronisk smerte. Det viser sig, at depression er mere hyppig blandt patienter med
kronisk LBP end akut LBP. Dermed kan resultaterne af studierne variere, alt afhængig af om
patientgruppen har henholdsvis akutte eller kroniske smerter (ibid).
I et kvantitativt studie fra 2004 undersøges det, hvor præcise fysioterapeuter er til at screene
for depressive symptomer blandt deres patienter med LBP. Baggrunden for undersøgelsen er
tidligere studier, som har påvist, at depression er med til at forværre prognosen for LBP. 68
fysioterapeuter og 232 patienter med LBP deltog. Inden patienterne gennemgik den fysiotera-
peutiske undersøgelse, blev de bedt om at udfylde spørgeskemaet Depression Anxiety Stress
Scales (DASS), der er designet til at måle de negative affektive tilstande for henholdsvis
depression, angst og stress. Resultatet af DASS blev brugt som referencepunkt. Patienterne
skulle ligeledes udfylde en to-punkts screening test fra The Primary Care Evaluation of
Mental Disorders, som bestod af to korte spørgsmål vedrørende depressiv tilstand og
manglende evne til at føle glæde. Fysioterapeuterne blev bedt om at evaluere deres patient ud
fra en 0 – 10 visuel analog skala, hvor 0 = ”slet ikke deprimeret” og 10 = ”ekstremt depri-
meret”. Resultatet viste, at fysioterapeuterne generelt ikke var særligt præcise til at screene
deres patienter for depression samt at to-punkts screening testen var mere præcis, hvad angår
screening af depressive symptomer. Studiet opfordrer til, at to-punkts screening testen
indføres i den fysioterapeutiske praksis, fordi depression er indikator for en dårlig prognose.
En tidlig indsats er derfor nødvendig (Haggman & Maher, 2004, s. 1157 – 1166).