Når ryggen er svækket og sindet knækket - interviews med patienter ...

4.0 Teori
4.1 Depression
4.1.1 Definition
Depression er en sygdom i sindet og kroppen. Depression giver sig udslag i både fysiske og
psykologiske symptomer, som karakteriseres ved afvigende stemningsleje, ændret
tankevirksomhed, motorisk aktivitet og vegetative legemlige funktioner. Der skelnes mellem
den endogene depression, som kan være forårsaget af en arvelig defekt, og den reaktive, som
forekommer sekundært til eksterne faktorer, eksempelvis smerte (Vestergaard et al., 2006,
s.119).
4.1.2 Ætiologi og patogenese
Selve ætiologien og patogenesen er ikke klarlagt, men det formodes, at depressionstilstanden
har en multifaktoriel årsagssammenhæng. Sårbarheds-stressmodellen er en teori, som antager,
at depression udvikles i et samspil mellem biologiske forstyrrelser, som kan være arvelige, og
ydre påvirkninger, der medfører psykosocialt stress, eksempelvis tab eller svær fysisk
sygdom (Bilag 3) (Staehelin Jensen et al., 2003, s. 291 – 292). Herudover har undersøgelser
vist, at risikoen for at udvikle depression er fordoblet, hvis familiemedlemmer lider af
depression (DSI, 1999, s.11 – 13).
Biologiske undersøgelser viser, at bestemte signalstoffer, heriblandt serotonin og noradre-
nalin, har en afgørende betydning for udvikling af depression. Lægemidler, der øger koncen-
trationen af serotonin og noradrenalin, har stor gavn ved behandling af depression, da
eksempelvis serotonin er med til at styre forskellige funktioner i hjernen, som har betydning
for stemningsleje, søvn m.m. (ibid).
Faktorer, der kan medvirke til udløsning af depression, er langvarige belastninger i
forbindelse med sygdom, nært dødsfald, problemer med parforhold, karriere o.lign.
Derudover kan depression forekomme ved forskellige hjerneorganiske sygdomme, som
apoplexi, Parkinsons m.fl., ved endokrine sygdomme som diabetes mellitus, ved legemlige
sygdomme som hjerte- og rygsygdomme samt ved smerter (Vestergaard et al., 2006, s. 133).
MR-scanninger har bekræftet, at ca. 1/3 del af patienter med tilbagevendende depression har
små områder i hjernen, som påvirker hjernevævets funktion. Ofte vil patienterne aldrig vende
tilbage til det samme mentale udgangspunkt, som de havde før det første sygdomsforløb.