Gudenåen ved Silkeborg

More documents

Recommendations

Info

ialeforsyningen til byggeriet. Interimsbro såvel som stilladstårne skulle funderes på træpæle. Da alle træpæle for interimsvej og stillads kun indgår i interimskonstruktioner, vil den del som er over åbunden bliver fjernet efter udførelsen. Ved valg af denne form for interimskonstruktioner er det vigtigt at sikre, at de, som færdes på åen, ledes den rigtige vej igennem de mange pæle i vandet og således gennem arbejdspladsen. Derfor gav ”Tour de Gudenå” – et af de største marathonløb i kano og kajak – også anledning til særlige tiltag, da det blev afviklet i efteråret 2012. Træpælenes funktion er primært at optage den lodrette last. For at sikre stilladsets stabilitet under støbningen af overbygningen måtte optagelsen af vandrette masselaster derfor ske på anden vis. Ved at støbe bundpladen for overbygningens først, kunne den således indgå som en del i at optage de vandrette masselaster under støb- Figur 4. Oversigt ved spunsgruppe for udførelse af underbygning. En række stålpæle klar for nedpresning/vibrering. Træpæle bagest er for fundering af interimsvej og stillads. 22 TRAFIK & VEJE • 2013 FEBRUAR Figur 2. Oversigt stilladsdæk i linje med motorvejen, hvorpå spærkassette placeres for forskalling af overbygning. Det næste to spunsgrubber for udførelse af underbygning kan ses. Parallelt med broen er bygget en interimsvej, hvorpå en tårnkran sikre materialer ud til broens frembygning. Figur 3. Stilladstårne er funderet på træpæle ude i Gudenåen. ning af den resterende del af overbygningen – den største del. Der var derfor afgørende, at støbningen af brooverbygningen skete i to støbninger for hvert fag. Undervejs blev der ved en af understøtningspunkterne mødt større forekomster af blødbund end forudset i projektmateialet, og det har betydet et øget antal træpæle i interimsfasen. Dette ses illustreret ved figur 7, hvor det ses at træpælene står meget tæt. Funderingsmetoden blev dog fortsat vurderet, som værende det mest optimale i den givne situation, trods de mange træpæle. Ændret udførelsesmetode undervejs Det var oprindeligt planlagt, at alle spunsgrupper skulle tørholdes gennem grundvandssænkning. I forbindelse med opstart
Figur 5. For spunsgrubber i øst var det ikke muligt at udføre grundvandssænkning, og derfor blev der på en platform forberedt en armeringskurv, som blev sænket ned og fundamentpladen støbt under vand. Figur 6. Spunsgrubbe, hvor fundament er støbt. Armering bindes for sokkel og søjler. Figur 7. I vest var der behov for betydelig ekstra træpæle på grund af et større blødbundsområde. blev der således planlagt at udføre supplerende boringer og en prøvepumpning for skabe grundlag for dimensionering af grundvandssænkningsanlægget og for myndighedsbehandlingen ved Silkeborg Kommune. Under tolkning af resultaterne af de supplerende forundersøgelser stod det klart, at det ikke var muligt at tørholde spunsgrubberne gennem grundvandssænkning ved to af de i alt 4 spunsgrupper. Resultatet viste nemlig, at disse spunsgruber ville få en meget stor vandtilstrømning grundet en forholdsvis høj transmissivitet i de trufne gruslag under fundamenterne. En transmissivitet som ville kræve, at ekstreme store mængder vand løbende skulle bortpumpes. En tørholdelse blev således vurderet urealistisk grundet pladsmangel til etablering af den forholdsvis store oppumpningskapacitet, der ville være nødvendigt at installere i de snævre byggegruber, hvor der samtidig skulle være plads til de bærende stålpæle. Alternative overvejelser var at føre spunsjernene i gruberne betydelig længere ned for afskæring af vandtilstrømning ved oversiden af lerlaget under gruslaget. Det blev dog endeligt besluttet, at den sikre løsning var at støbe vådt. Nye overvejelser Den ændrede udførelse gav pludselig et helt andet set-up. Overvejelserne gik i retningen af, at den brobeton, som allerede var godkendt, nu ikke kunne benyttes til undervandsstøbning. En ny beton egnet til undervandsstøbning skulle derfor prøves og godkendes. Armeringen kunne ikke bindes i en tør byggegrube længere, men istedet skulle den forberedes som en færdigt armeringskurv på land og løftes på plads under vand mellem de mange stålpæle i byggegruben. I stedet for at grave ud til funderingsniveau for støbning af et renselag, blev der prøvet alternative metoder ved at pumpe materialer væk til et bassin på land. Umiddelbart voldte metoden en del besvær og derfor foregik udgravningen af næste byggegrube på traditionel vis ved at grabbe materialer ud. Først efter støbning af bundpladen var det således muligt at sænke vandet i byggegruben og arbejdet kunne herefter fortsætte som ellers planlagt med støbning af sokkel og søjler til, de var over vandet igen. Efter etablering af denne underbygning vil spunsjern blive skåret ned til under åbrunden. Dog vil de, som tidligere beskrevet, nu indgå som den del af den permanente konstruktion. Afrunding For alle involverede parter har opførelsen af denne noget atypiske bro været spændende, udfordrende og lidt ud over det sædvanlige. Projektet illustrerer endnu engang vigtigheden i at have pålidelige forundersøgelser med kendskab til jordbunds- og grundvandsforhold, som baggrund for projektet, således planlagte udførelsesmæssige forhold ikke ændres markant under selve udførelsen. Nu hvor de to broers underbygning er ved at komme over jord og vand forventes dog, at de fleste uforudsete udfordringer er mødt og veloverstået og at arbejdet kan fortsætte ganske som planlagt som mere traditionel brobyggeri. Til trods de noget anderledes interimsforanstaltninger under udførelsen, vil der efterfølgende ikke være noget at spore, når broen står færdig ultimo år 2014. < TRAFIK & VEJE • 2013 FEBRUAR 23
Page 1: BROER OG TUNNELER Ny bro over Guden

Gudenåen ved Silkeborg

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?