Gudenåen ved Silkeborg

Figur 5. For spunsgrubber i øst var det ikke muligt at udføre grundvandssænkning,
og derfor blev der på en platform forberedt en armeringskurv, som blev sænket ned og
fundamentpladen støbt under vand.
Figur 6. Spunsgrubbe, hvor fundament er støbt. Armering bindes for sokkel og søjler.
Figur 7. I vest var der behov for betydelig ekstra træpæle på grund af et større blødbundsområde.
blev der således planlagt at udføre supplerende
boringer og en prøvepumpning
for skabe grundlag for dimensionering af
grundvandssænkningsanlægget og for myndighedsbehandlingen
ved Silkeborg Kommune.
Under tolkning af resultaterne af de supplerende
forundersøgelser stod det klart, at
det ikke var muligt at tørholde spunsgrubberne
gennem grundvandssænkning ved to
af de i alt 4 spunsgrupper. Resultatet viste
nemlig, at disse spunsgruber ville få en
meget stor vandtilstrømning grundet en
forholdsvis høj transmissivitet i de trufne
gruslag under fundamenterne. En transmissivitet
som ville kræve, at ekstreme store
mængder vand løbende skulle bortpumpes.
En tørholdelse blev således vurderet urealistisk
grundet pladsmangel til etablering af
den forholdsvis store oppumpningskapacitet,
der ville være nødvendigt at installere
i de snævre byggegruber, hvor der samtidig
skulle være plads til de bærende stålpæle.
Alternative overvejelser var at føre spunsjernene
i gruberne betydelig længere ned for
afskæring af vandtilstrømning ved oversiden
af lerlaget under gruslaget. Det blev dog endeligt
besluttet, at den sikre løsning var at
støbe vådt.
Nye overvejelser
Den ændrede udførelse gav pludselig et helt
andet set-up. Overvejelserne gik i retningen
af, at den brobeton, som allerede var godkendt,
nu ikke kunne benyttes til undervandsstøbning.
En ny beton egnet til undervandsstøbning
skulle derfor prøves og godkendes.
Armeringen kunne ikke bindes i en
tør byggegrube længere, men istedet skulle
den forberedes som en færdigt armeringskurv
på land og løftes på plads under vand
mellem de mange stålpæle i byggegruben. I
stedet for at grave ud til funderingsniveau
for støbning af et renselag, blev der prøvet
alternative metoder ved at pumpe materialer
væk til et bassin på land. Umiddelbart
voldte metoden en del besvær og derfor
foregik udgravningen af næste byggegrube
på traditionel vis ved at grabbe materialer
ud.
Først efter støbning af bundpladen var
det således muligt at sænke vandet i byggegruben
og arbejdet kunne herefter fortsætte
som ellers planlagt med støbning af sokkel
og søjler til, de var over vandet igen.
Efter etablering af denne underbygning
vil spunsjern blive skåret ned til under
åbrunden. Dog vil de, som tidligere beskrevet,
nu indgå som den del af den permanente
konstruktion.
Afrunding
For alle involverede parter har opførelsen af
denne noget atypiske bro været spændende,
udfordrende og lidt ud over det sædvanlige.
Projektet illustrerer endnu engang vigtigheden
i at have pålidelige forundersøgelser
med kendskab til jordbunds- og grundvandsforhold,
som baggrund for projektet,
således planlagte udførelsesmæssige forhold
ikke ændres markant under selve udførelsen.
Nu hvor de to broers underbygning er
ved at komme over jord og vand forventes
dog, at de fleste uforudsete udfordringer er
mødt og veloverstået og at arbejdet kan fortsætte
ganske som planlagt som mere traditionel
brobyggeri.
Til trods de noget anderledes interimsforanstaltninger
under udførelsen, vil
der efterfølgende ikke være noget at spore,
når broen står færdig ultimo år 2014.
<
TRAFIK & VEJE • 2013 FEBRUAR 23